Læsetid: 5 min.

Ekspert: Ulovligt, at ministerium forhalede aktindsigt, indtil politisk udspil var klart

Først da regeringen var klar til at præsentere sit forslag til den fremtidige håndtering af dansk atomaffald, besvarede Søren Pinds ministerium aktindsigter om emnet. Men det er ulovligt at trække aktindsigter i langdrag, fastslår ekspert. Ministeriet erkender fejlen og beklager
DR Bornholm har ifølge Thomas Kofoed Poulsen fulgt sagen om atomaffald intenst, da Paradisbakkerne var udpeget som én af seks mulige lokaliteter for en fremtidig placering af atomaffaldet.

DR Bornholm har ifølge Thomas Kofoed Poulsen fulgt sagen om atomaffald intenst, da Paradisbakkerne var udpeget som én af seks mulige lokaliteter for en fremtidig placering af atomaffaldet.

Peter Hove Olesen

30. september 2017

Embedsmændene i uddannelses- og forskningsministeriet har efter alt at dømme trukket besvarelsen af aktindsigter om det danske atomaffald i langdrag, indtil regeringen var klar til at komme med et politisk udspil.

Det viser et forløb, som bl.a. Information har været ude for. Tirsdag den 19. september kl. 09.54 svarede Uddannelses- og Forskningsministeriet således Information på en aktindsigt i et enkelt dokument, avisen havde bedt om tre uger tidligere.

I første omgang modtog avisen en forsikring om, at ministeriet »snarest muligt« ville svare. Ifølge miljøoplysningsloven skulle ministeriet have besvaret aktindsigten i løbet af ti dage, dvs. senest den 7. september. Det skete ikke.

Men dagen efter kom der endnu et brev, hvor ministeriet forklarede, at »på grund af sagens kompleksitet« havde det desværre ikke haft mulighed for at svare.

Det var planlagt at finde et slutdepot for det danske atomaffald, men nu skal affaldet blive på Risø de næste 30-50 år. På den måde får kritiske borgergrupper opfyldt deres krav om et mellemlager, selv om ordet ’mellemlager’ ikke optræder i den Søren Pinds pressemeddelelse.
Læs også

Først i tredje omgang kom så det ønskede dokument. Det viste sig at være på bare ni sider og udarbejdet næsten et halvt år tidligere. Indholdet var en afrapportering fra en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige håndtering af det radioaktive affald på Risø, som skulle lægge op til en regeringsbeslutning om atomaffaldets videre skæbne.

I afgørelsen på aktindsigten beklagede ministeriet sagsbehandlingstiden og oplyste samtidig, at afrapporteringen »lidt senere i dag« ville blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside sammen med en pressemeddelelse.

Et tilsvarende svar fik også DR Bornholm, der ligeledes havde søgt aktindsigt i afrapporteringen fra embedsmandsudvalget.

Pressemeddelelsen blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside kl. 10.05, altså knap ti minutter efter besvarelsen af aktindsigterne til Information og DR Bornholm.

Regeringen styrer debat

Journalist Thomas Kofoed Poulsen fra DR Bornholm søgte første gang aktindsigt i afrapporteringen fra embedsmandsudvalget i det tidlige forår. Da var rapporten endnu ikke færdig, men han fik den besked, at ministeriet ville vende tilbage, når den var færdig.

»Men det skete ikke. Dermed kom der ikke i foråret en debat om embedsmændenes rapport, hvilket DR Bornholm gerne ville have haft som optakt til politikernes beslutning. Den gik vi glip af. Og det betød også, at vi ikke kunne være mere præcise i vores løbende dækning af sagen,« siger han.

DR Bornholm har ifølge Thomas Kofoed Poulsen fulgt sagen intenst. Paradisbakkerne var nemlig udpeget som ét af seks mulige lokaliteter for en fremtidig placering af atomaffaldet.

»Når vi først får aktindsigt samtidig med regeringens indstilling, betyder det, at regeringen undgår en debat om eksperternes arbejde, men i stedet selv kan sætte sin dagsorden og dermed styre den offentlige debat. Vi har løbende ønsket at give nervøse bornholmere klar besked om, hvor sagen står, men det har ministeriet forhindret,« siger Thomas Kofoed Poulsen og tilføjer:

»Når vi ikke har kunnet få rapporten før nu, har det haft som konsekvens, at der har været et element af spekulation og uvished i vores indslag om atomaffaldet, som kunne have været undgået.«

Ulovlig sagsbehandling

Ifølge offentlighedsloven skal myndigheder »snarest« svare på begæringer om aktindsigt. Heri ligger, at hvis der er tale om et begrænset antal dokumenter, der ikke kræver nærmere overvejelser, skal en myndighed sigte efter at færdigbehandle en aktindsigt i løbet af en til to dage. Et af formålene med loven er nemlig, at bl.a. pressen skal have mulighed for at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning.

»Ministeriet har handlet i strid med offentlighedsreglerne, der giver ret til aktindsigt i et dokument, når det er modtaget eller oprettet. Sagen er omfattet af miljøoplysningsloven, der ikke giver ministeriet ret til at undtage med henvisning til ministerbetjeningsreglen. Derfor skulle ministeriet have givet aktindsigt allerede i foråret. Det har været ulovligt at vente til, det passer regeringen,« siger Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og tidligere medlem af Offentlighedskommissionen.

»For når myndigheder venter med at give aktindsigt, til den politiske ledelse har truffet en beslutning eller er parat med et udspil, forhindres den demokratiske debat, som er et af offentlighedsreglernes vigtigste formål. Det er derfor meget vigtigt at få præciseret, at retten til aktindsigt i et dokument gælder, når en myndighed har modtaget det eller er færdig med at skrive det,« tilføjer han.

Kinesiske pandaer

Flere journalister har været ude for, at myndigheder formentlig timer svaret på en aktindsigt efter andre hensyn, end de der er opregnet i offentlighedsloven.

En af dem er Carl Emil Arnfred fra Politiken, der i slutningen af marts søgte aktindsigt i Udenrigsministeriet i de danske bestræbelser på at få to kinesiske pandabjørne til Zoologisk Have i København. Han ønskede at skrive en optaktsartikel til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) planlagte Kina-besøg i begyndelsen af maj, hvor kontrakten om de to pandaer endelig skulle underskrives.

Statsministerbesøget drejede sig om mere end bare de to dyr. Formålet var også, som det blev udtrykt på Statsministeriets hjemmeside, sætte retningen for »et styrket samarbejde for 80 danske og kinesiske myndigheder frem mod 2020« og »sikre dansk erhvervsliv et bedre fodfæste på det enorme kinesiske marked«.

»Jeg fik svar på min aktindsigt den 3. maj kl. 11.53, som svarer til 17.53 kinesisk tid, så svaret kom lige efter, at taflet så at sige var hævet. På det tidspunkt havde statsministeren jo besøgt de to pandaer, og alle kontrakter i forbindelse med besøget var underskrevet,« siger Carl Emil Arnfred.

Det danske atomaffald, der er deponeret efter forsøg på Risø. Rundt om i landet håber borgergrupper, at de ikke bliver naboer til et permanent slutlager for affaldet.
Læs også

Også Lasse Skou Andersen på Information har været ude for, at tidspunktet for svaret på en aktindsigt har været afpasset andre hensyn end muligheden for det hurtigst mulige svar.

I begyndelsen af juni søgte han i forbindelse med en artikelserie om eksport af overvågningsudstyr aktindsigt i de retningslinjer, Udenrigsministeriet anvendte, når embedsmændene skulle afgøre, om der skulle gives tilladelse eller afslag til eksport til despotiske regimer som f.eks. Saudi-Arabien.

Der gik mere end to måneder, før han fik et svar fyldt med overstregninger fra Udenrigsministeriet. Og svaret kom først samme dag, som der var indkaldt til et lukket samråd i Folketingets Udenrigsudvalg om samme emne og efter, at ministeriet i et svar til udvalget aftenen forinden havde givet de oplysninger, som Lasse Skou Andersen havde bedt om.

»Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er et tilfælde, men jeg synes, at ministeriets timing af svaret er meget påfaldende,« siger Lasse Skou Andersen.

Ministeriet beklager

I et brev til Information beklager Uddannelses- og Forskningsministeriet deres håndtering af aktindsigten i afrapporteringen om atomaffald:

»Henset til, at din anmodning vedrørte et dokument, finder ministeriet, at sagen burde have været behandlet hurtigere. Det bemærkes, at hensyn til tidspunktet for et dokuments offentliggørelse ikke efter ministeriets opfattelse er relevant i forhold til vurderingen af, om en anmodning om aktindsigt i det pågældende dokument kan imødekommes. Ministeriet skal på den baggrund beklage sagens samlede forløb.«

Udenrigsministeriet afviser kritikken af håndteringen af de to aktindsigter om pandaer og retningslinjer for eksport af overvågningsudstyr:

»Udenrigsministeriet behandler anmodninger om aktindsigt i overensstemmelse med offentlighedslovens regler, herunder § 36, stk. 2, hvorefter myndigheden snarest muligt og senest inden 7 arbejdsdage skal afgøre, om en aktindsigt kan imødekommes. Sagens omfang eller kompleksitet kan imidlertid medføre, at det ikke er muligt at behandle sagerne inden for fristen,« oplyser ministeriet i en mail.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • Anne Albinus
Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var ikke en fejl, men en bevidst handling. Og så underløbes demokratiet endnu en gang til fordel for en snæver dagsorden.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Johnny Winther Ronnenberg, Ken Sass, Tue Romanow, Jens Winther og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Aktindsigt skal gives uanset politisk farve og uanset hvor ubelejligt det er politisk set, borgerne har ret til at blive oplyst, uanset hvad der foregår i krogene på Christiansborg.

Ryan Klitholm, Henrik holm hansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar