Læsetid 4 min.

Enhedslisten vil indføre en dansk version af allemandsretten

Alle skal i fremtiden have mulighed for at plukke svampe og rejse et telt i de danske skove, mener Enhedslisten, der som en del af et nyt naturudspil vil have en dansk variant af den allemandsret, vi kender fra de andre nordiske lande
’Vi vil åbne de private skove op, så mange flere mennesker får adgang til naturen, og så voksne og børn kan opleve og nyde den,’ siger Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding.

’Vi vil åbne de private skove op, så mange flere mennesker får adgang til naturen, og så voksne og børn kan opleve og nyde den,’ siger Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding.

Peter Hove Olesen
9. september 2017

Hvis du i weekenden skulle få lyst til at gå en tur i skoven, er det en god idé lige at få styr på ejerforholdene – hvis du altså vil følge loven. Det er nemlig kun i de danske statsskove, at man må gå væk fra stierne eller opholde sig efter mørkets frembrud.

Men det vil Enhedslisten nu have ændret. Partiet fremlægger derfor søndag, som del af en ny naturpakke, et forslag om en dansk version af allemandsretten, som vi kender i forskellig udformning fra de andre nordiske lande, og som indebærer, at man kan bevæge sig uden for stierne og overnatte i skovene.

»Vi vil åbne de private skove op, så mange flere mennesker får adgang til naturen, og så voksne og børn kan opleve og nyde den,« siger Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding.

»Vi ved jo, at naturen har en stor betydning for vores velbefindende. Derfor er det ærgerligt, at der er så megen natur på private hænder i Danmark med stadig mere strikse regler for, hvornår og hvordan man må færdes der.«

Siden 2004 har det været tilladt at slå sit telt op i en statsskov. Men da de kun udgør 18 procent af det samlede skovareal, har rigtig mange familier og institutioner lang vej til en skov, siger Maria Gjerding, der understreger, at der også i fremtiden skal være klare rammer for, hvordan man f.eks. kan overnatte i skoven, og at det skal være muligt at lukke særligt sårbare naturområder af hensyn til f.eks. fugle- og dyreliv.

»Der skal vi også hente inspiration i f.eks. de svenske regler, hvor det fungerer rigtig godt.«

Styrer trafikken

Hos Dansk Skovforening, der repræsenterer skov-og lodsejernes interesser, er der ikke ligefrem begejstring at hente.

»Ja, det kan vel næppe komme bag på dig, at vi synes, at det er en dårlig idé,« siger bestyrelsesformand Niels Reventlow. Han mener ikke, tanken om allemandsret er tidssvarende, når det kommer til skovene.

»Vi har i dag et alt for intensivt og komplekst brug af skovene. Der er fra alle sider kommet en større brug, så hvor det engang handlede om at gå en tur, har vi i dag et komplekst billede af løbere, mountainbikere, barnevogne osv.«

– Men de gør det i Norge og Sverige. Tilsyneladende uden gene for dem, der driver forretning i skovene. Hvorfor ikke her?

»Sverige og Norge har langt større arealer, så det kan altså ikke sammenlignes.«

– Men hvordan kan det genere jer, at min familie og jeg f.eks. går af stien?

»Jamen, det generer os, fordi så er du derinde, hvor vi styrer trafikken. Der kommer en forstyrrelse. Der kommer en brug. Og det har vi i dag meget fornuftige færdselsregler for. Jeg mener, at man i dag har rige muligheder for at gå i skoven. Hvis man vil færdes på en anden måde, må man lave en aftale med ejeren,« siger Niels Reventlow og slutter:

»Min oplevelse er, at brugerne føler, at de har masser af muligheder inden for de regler, der eksisterer. Jeg synes faktisk, at man opfinder et problem, der ikke eksisterer.«

Pluk en anemone

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, synes, det er vigtigt, at vi får en debat om adgangen til naturen.

»Der er i disse år en ekstrem tendens til privatiseringstænkning omkring vores natur, hvor byggeri og hegn reelt begrænser adgangen både ved kyster og i skove,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun tror primært, de private skovejere er bekymrede for jagtindtægterne, da mennesker potentielt kan skræmme vildtet væk, men kan ikke se, hvordan det skulle genere nogen, hvis folk fik mulighed for at gå væk fra stien for at plukke en anemone eller sætte sig med en madkurv. Det er i hvert fald ikke naturen, der vil lide skade.

»Vi taler jo om områder, hvor der ikke er mange mennesker. Og de færreste er jo skovsvin og dem, der er, smider det jo i grøftekanten.«

Ella Maria Bisschop-Larsen håber derfor, at der er politisk lydhørhed over for at få set på reglerne igen.

»Men direkte allemandsret er nok politisk usandsynligt.«

Ejendomsret

I hvert fald er det ikke hos Venstre, at stemmerne skal hentes: »Vi holder af den private ejendomsret i Venstre,« lyder det korte svar fra partiets miljøordfører, Anni Matthiesen.

Hun er glad for, at stadig flere danskere sætter adgangen til naturen højt på deres ønskeliste, og derfor vil regeringen også i deres naturpakke arbejde for mere bynære offentlige naturområder. Men hun vil ikke »gå så langt« som at give alle lov til at sove alle steder.

»Jeg har en have med 10 store træer i bunden. Betyder det så, at man må campere der?«

Man kan vel lave regler for, hvor langt der skal være til beboelse og sådan …

»Okay, men uanset, så vil hensynet til ejendomsretten veje tungere. Og jeg er sikker på, at hvis man går op og banker på og spørger, om man må overnatte, så er der rigtig mange skovejere, der vil give lov til det.«

Dialog

Miljøordfører hos Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen deler Enhedslistens ønske om at åbne de danske skove mere op – også de private – men han mener, at det er for »vidtgående« at indføre allemandsret.

»Jeg synes, at vi som udgangspunkt skal starte en dialog med de danske skovejere for at se, hvor langt vi i fællesskab kan nå.«

Hos Dansk Skovforening synes man, at man allerede har en god dialog, men afviser, at reglerne som sådan trænger til et eftersyn.

»Jeg mener, at vi har nogle gode regler, der fungerer efter hensigten,« siger formand Niels Reventlow.

Forslaget om allemandsret er del af en naturpakke, som Enhedslisten fremlægger søndag i forbindelse med Naturens dag. Pakken, der skal følges af en ekstra ’grøn milliard’ om året de næste tre år, indeholder derudover forslag til, hvordan man sikrer mere urørt skov, flere vilde grøftekanter og flere grønne byrum med vild natur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Jens Carstensen
    Jens Carstensen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Jens Jørgen Hansen
    Jens Jørgen Hansen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Jens Carstensen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Jens Jørgen Hansen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Holger Madsen

Godt initiativ fra Enhedslisten.

Benny Larsen, Martin Mørch, Torben Bruhn Andersen, Arne Lund, Roselille Pedersen, Henrik L Nielsen, Torben Skov, Kurt Nielsen, Hans Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

men kan ikke se, hvordan det skulle genere nogen, hvis folk fik mulighed for at gå væk fra stien for at plukke en anemone eller sætte sig med en madkurv. Det er i hvert fald ikke naturen, der vil lide skade.

Nej - jeg tror også den vil foretrække dig fremfor jægerne.

/O

Roselille Pedersen, Henrik L Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

Har vi stadigvæk et demokrati for underklassen?

Underklassen udgør 15 pct. af befolkningen, f.eks. førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge, dvs. personer som er uden for arbejdsmarkedet. Vi har fået et demokrati som er totalt forvredent idet arbejderklassen og underklassen udgør 55 % https://www.klassesamfund.dk/

Hvis demokrati betyder at befolkningen bestemmer, hvorfor er der så ingen som lytter til hvad de vil? Hvis vi er et af verdens rigeste lande, hvorfor er der så flere og flere mennesker som intet ejer? Skobutikkerne bugner med sko, hvorfor er der så børnefamilier som ikke har råd til sko til børnene? De fattige har også en stemme.

Hvorfor er der så mange som sover på gaderne, eller på en sofa hos en bekendt? Hvordan er det kommet dertil at mange ikke har råd til en bolig? Politikerne sørger for milliarder i skattelettelser til husejerne, hvorfor er der ingen politikere som sørger for billige almennyttige boliger? Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Lokalaviserne bugner med private huse til salg, og ejendomsværdien stiger måned efter måned, men der er ikke en eneste lejebolig i aviserne, der er til at betale for almindelige mennesker.

Aldrig før har vi haft behov for så mange frivillige til at hjælpe mennesker i den social nedtur, og aldrig før i nyere tid har der været mere brug for frivillig hjælp. Aldrig før har der været stiftet så mange hjælpegrupper på de sociale medier, og aldrig før har der været brug for så mange folkebevægelser for at redde demokratiet.

Hvis der var demokrati for underklassen, hvordan kan det så være at flertallet af politikerene i folketinget udelukket virker for dem på arbejdsmarkedet? Hvad er der galt med demokratiet i Danmark, og hvornår laver vi det om? Hvordan skal underklassen trække sig selv op ved håret, når politikerne har taget alle pengene fra dem?

Hvis apotekerne har en uendelig forsyning af medicin, hvorfor har vi så mange syge som ikke har råd til at købe selv den mest basale eller nødvendige medicinen? Hvis de syge havde en demokratisk stemme, ville der så være et problem med at betale for medicinen? Er det rimeligt at medicinalvirksomhederne bestemmer priserne på den livstruende medicin?

Politikerne skal ved finanslovsforhandlingerne vælge om vi skal have et velfærdssamfund, eller om Danmark skal have stigende koncentration af rigdom i hænderne på nogle få procenter af befolkningen. Men regeringen vælger generelt at reducere demokratiet, at mørkelægge de fleste politiske processer og forøge uligheden.

Flertallet af politikerne taler om virksomhederne, hvem taler for demokratiet, for medbestemmelse og pensionisterne? Hvor blev demokratiet af, dagen efter valget? Hvortil går demokratiet og hvor er grænsen for demokratiet?

Vi skal til kommunevalget 21. november vælge, om vi vil have et levende lokalt demokrati i Danmark, eller om de rigeste og virksomhederne fortsat skal sidde med magten. Det er tid til at vælge, demokrati eller magtkoncentration hos de få, samfundet kan ikke længere rumme begge dele.

Randi Christiansen, Steen Kondrup, Hanne Juel, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Ebbe Overbye, Roselille Pedersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen

At gå på jagt er barbarisk. Det burde være jagt, der var forbudt frem for overnatning i skove. Visse love er glimrende, andre så latterlige så de er som skabt til at blive overtrådt. Det føles nærmest som en pligt at overtræde visse menneskeskabte love blot for at føle sig som del af naturen og naturens bevidsthed.

Christina Balslev, Jens Falkenberg, Carsten Wienholtz, Henrik Leffers og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Inf. burde se nærmere på de tætte relationer mellem Venstre og Dansk Skovforening.

Jens Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Hans Larsen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

Hvis så bare folk ville rydde op efter sig.,. Hvorend vi mennesker bruger tingene synes efterfølgende at flyde med affald -

Jens Falkenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Allemandsretten i Sverige og Norge har visse regler og begrænsninger. Det bør EL nøje undersøge, og særligt at tage ophold på privat ejendom i nærheden af bygninger og boliger duer ikke.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Danmark har allerede en slags 'allemandsret' i henhold til lov om naturbeskyttelse, kap. 4.
Her et uddrag:

"Kapitel 4
Offentlighedens adgang til naturen
Strande
§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.
Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Skove
§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.
Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang.
Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.
Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljø- og fødevareministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljø- og fødevareministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem.
Udyrkede arealer
§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.
Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.
Klitfredede arealer
§ 25. Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder også for den ubevoksede, klitfredede strandbred.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt.
Stk. 3. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Veje og stier
§ 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje.
§ 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.
Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

I nærheden Købebhavn er langt de fleste skove offentlige. Det gode ved naturen er at alle siger de ælsker den men de bruger den heldigvis ikke ret meget.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hvad værre er, at esben lunde og co fortsætter deres privatiseringer = udsalg af fællesejet, aktuelt et muligt (ref gylle.dk) salg af 1200 ha naturarealer i nordjylland i ly af tavshed - noget de store medier burde eksponere. Og skandalen om privatisering af fiskeriet har nået ny bundrekord med afsløringen af, at overskud og skatteindtægter fra en fjerdedel af danske fiskekvoter er svensk.

De ansvarlige for dette brandudsalg af danske værdier er dumme og eller korrupte. Der er tale om værdier, som tilhører alle danskere, men hvis provenu forsvinder så dybt i statskassen, af den mest underpriviligerede del af ejerkredsen ikke ser skyggen af det, og tillige bliver pålagt at bære yderligere økonomiske forringelser af deres i forvejen minimale budget.

Det er røveri ved højlys dag og ubegribeligt, at grundloven/dansk retspleje muligør dette magtmisbrug.