Læsetid 3 min.

Evaluering af førtidspensionsreform bliver kun fremrykket én måned

For få uger siden var beskeden fra en række forligspartier bag førtidspensionsreformen, at en del-evaluering af reformen allerede ville være klar til efteråret. Den ambition er siden hen blevet neddroslet, og drøftelserne af loven begynder tidligst til januar 2018
Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få evalueringen foretaget så hurtigt som muligt. Desværre var det her, hvad vi kunne blive enige om i forligskredsen, siger Karsten Hønge (SF) om beskeden fremrykning af del-evaluering af førtidspensionsreform

Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få evalueringen foretaget så hurtigt som muligt. Desværre var det her, hvad vi kunne blive enige om i forligskredsen, siger Karsten Hønge (SF) om beskeden fremrykning af del-evaluering af førtidspensionsreform

Claus Bonnerup
13. september 2017

»Der er behov for at fremrykke en del af den evaluering, som skulle finde sted i 2018«.

Sådan lød beskeden fra beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), efter et møde med forligskredsen bag førtidspensions- og fleksjobreformen for små tre uger siden.

Hvad fremrykningen mere specifikt bestod i, kommer Beskæftigelsesministeriet nærmere i en redegørelse, det har offentliggjort forud for dagens samråd med beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen.

I redegørelsen skriver ministeriet, at del-evalueringen forventes færdig til jul, hvorefter de politiske drøftelser af reformen indledes i begyndelsen af det nye år. Kun en måned før den samlede evaluering af reformen præsenteres.

Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Finn Sørensen, mener, at forligskredsen bag reformen forsøger at trække tiden og dæmpe utilfredsheden med reformen ved symbolsk at fremrykke en del af evalueringen til en uge før årsskiftet.

Læs også

»Beskæftigelsesministeren og forligskredsen har lavet en øvelse, hvor det ser ud, som om man har fremskyndet arbejdet med en evaluering, der alligevel var planlagt til at skulle i gang. Når drøftelserne først ser ud til at begynde i januar, så kan vi komme langt ind i 2018, før vi måske kommer til at se lovændringer,« siger han.

Udskudt-fremskudt-udskudt

Da den daværende SRSF-regering vedtog førtidspensions- og fleksjobreformen sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance i 2012, besluttede partierne samtidig, at reformen »senest« skulle evalueres i løbet af 2017. Den aftale skrottede beskæftigelsesministeren tidligere på sommeren. I et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg sidst i juni skrev han:

»Det er efter min opfattelse meget vigtigt, at vi ikke forcerer arbejdet med en så stor og vigtig evaluering af reformen,« hvorefter ministeren erklærede, at den samlede evaluering var udskudt til februar 2018.

Som Information har beskrevet i løbet af sommeren, hersker der store forskelle i kommunernes fortolkning af loven. Det har beskæftigelsesministeren og forligskredsen forsøgt at komme til livs gennem en såkaldt orienteringsskrivelse, der skulle ensarte kommunernes praksis. Men gennem aktindsigter i samtlige landets kommuners kunne Information i sidste måned afsløre, at skrivelsen stort set har været uden effekt.

Den kendsgerning betød, at De Radikale og SF krævede øjeblikkelig handling fra ministerens side. Og på et efterfølgende møde med forligskredsen blev det besluttet at fremrykke dele af den tidligere på sommeren udskudte evaluering.

Om fremrykningen sagde beskæftigelsesordfører for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, at en præcisering af lovgivningen forhåbentligt allerede ville ske i løbet af efteråret.

Ligesom SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, sagde, at »SF ikke kan vente på den samlede evaluering, der kommer i begyndelsen af det nye år. Loven må og skal justeres inden da. Den her vurdering (del-evalueringen, red.) bliver et værktøj til at speede processen op«.

I en mail til Information skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at han er glad for, at en enig forligskreds efter sommerferien besluttede at intensivere og fremrykke en central del af evalueringen af førtidspensionsreformen.

»Når landets største kommuner påpeger et problem med lovgivningen, lytter jeg selvfølgelig. Vi er nu godt i gang med at se på de problemstillinger, kommunerne har påpeget på området og forventer at have analysen klar omkring jul. Vi arbejder selvfølgelig så hurtigt som muligt, men vi gør det også grundigt, for vi skal selvfølgelig have et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på og ikke forhaste analysen igennem. Det princip formoder jeg sådan set, at også Enhedslisten bakker op om,« skriver han.

80 sager skal granskes

Evalueringen, der offentliggøres til jul, består blandt andet i, at landets seks største kommuner skal indsende i alt 80 sager, de har været i tvivl om til Beskæftigelsesministeriet. Derefter vil ministeriets embedsmænd i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering granske sagerne og finde ud af nøjagtig, hvor den juridiske tvivl opstår.

I dag siger Karsten Hønge til Information, at han gerne havde set en hurtigere proces.

»Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få evalueringen foretaget så hurtigt som muligt. Desværre var det her, hvad vi kunne blive enige om i forligskredsen. Det vigtigste for mig er, at drøftelserne snart kommer i gang.«

Sofie Carsten Nielsen, beskæftigelsesordfører for de Radikale, begrunder den ekstra ventetid på del-evaluering med det omfattende arbejde, der kommer til at ligge bag undersøgelsen.

– Men virker det ikke lidt underligt, at en del af en allerede bebudet evaluering, der skulle stå klar i februar, kun kan fremskyndes en måned?

»Ministeren har redegjort for os, at det her er det hurtigste, der overhovedet kan lade sig gøre. Og så snart vi har evalueringen, forventer jeg, at vi straks kan gå i gang med at lave lovgivning, så vi kan komme forskellene mellem kommunerne til livs,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Ordføreren forklarer, at hun ikke havde kendskab til, at den samlede evaluering af reformen forventes klar til februar.

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Dorte Sørensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Albatros  Olsen
Arne Albatros Olsen

Jamen, det er i den helt klassiske jobcenter ånd. Udskud , forhal , forsink, obstuere, og afslut med sætningen: " På det forliggende grundlag.................."

Nils Lübke, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Johnny Winther Ronnenberg, Anne Eriksen, Søren Andersen, Christian Lucas, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jonathan Larsen, Susanne Riis og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Susanne  Riis

Det burde ikke være så vanskeligt at evaluere; det kan gøres ganske simpelt ved blot at annullere reformen og så lade tidligere lovgivning være gældende igen.
Loven om ressourceforløb osv fra 2013 blev jo markedsført på et helt forfalsket grundlag overfor både politiske med- og modspillere samt den brede befolkning: Det VAR nemlig muligt at være "en del af fællesskabet (=arbejdsmarkedet) for førtidspensionister også før 2013 dog med en vis reduktion i den offentlige ydelse, når anden indtjening nåede et vist beløb.
En konsekvens af reformen er, at faktisk rigtige mange permanent uarbejdsdygtige er sat udenfor et andet fællesskab - nemlig dét, som foregår udenfor arbejdslivet / i fritiden. Når de offentlige ydelser til disse mennesker sænkes til et niveau, hvor der knapt er råd til mad og medicin - og dette pågår i årevis - , så er der SLET ikke økonomiske ressourcer til andre formål såsom tøj/fodtøj, forsikring, frisør, fritidsinteresser, transport (fx til moster Ernas fødselsdag), gaver (moster Erna), skolearrangementer for ens børn, skolebilleder etc.
Økonomisk uformåenhed isolerer mennesker og sætter dem udenfor fællesskabet i mange sammenhænge. ...

Nils Lübke, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Johnny Winther Ronnenberg, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Ann Thomsen, Søren Andersen, Christian Lucas, Allan Stampe Kristiansen, Jonathan Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ebbe  Pedersen

Kommunerne gør alt hvad de kan for at nedbryde mennesker, i håb om at de tager livet af sig selv, så kommunerne kan spare penge.

Eva Schwanenflügel, Søren Andersen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

Politikerne er rystende angst for at skabe horder af førtidspensionister der æder nationalproduktet op sammen med horder af folkepensionister - de vil gøre ALT - for at sætte bremserne i -om de så skal betale milliarder til private aktører og ordinere tvungen mindfullness til alle syge på laveste ydelse - skræmmebilledet bygget op fylder det hele - og så er et par kommuner hoppet af toget mod afgrunden -igen begyndt at bevilge førtidspension og i den lille fattige landkommune Norddjurs har man oven i købet sparet på budgettet ved at stoppe meningsløse ressourceforløb og bevilge førtidspension endnu hurtigere - med et mindre forbrug af privat aktivering er der råd til at reducere sagsbunher fra 90 til 50 og endda få ressourcer til det nyttige arbejde at hjælpe RASKE arbejdsløse i job til gavn for væksten i den lille kommune - Skrækken for førtidspensionister bygger på bevidste regnefejl i Claus Hjorts regneark udnyttet groft af DI og DA til at trække skattekroner ud af kommunerne og ind i aktiveringsindustrien og formidle kontanthjælpsmodtagere som gratis arbejdskraft i endeløse praktikforløb

Nils Lübke, Christian Lucas, Jørgen Larsen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Henrik holm hansen, Katrine Damm, Jan Weber Fritsbøger, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

Håber Leif Lahn har set sandheden i øjnene - loven har åbnet en ladeport for uskønne skøn af syge borgeres potentielle arbejdsevne og skabt en kynisk industri der sælger uværdig aktivering med langtrækkende skadevirkninger på sundhedssystem og arbejdsmiljø - reformen har kostet flere milliarder end den har sparet og nedbrudt tilliden til staten

Nils Lübke, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Jan Weber Fritsbøger, Anne Eriksen, Heidi Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Hvor er det sølle! Politikerne er så bange for at tabe ansigt, at de ikke tør tage konsekvensen af alle de forfærdelige cases der efterhånden har været fremme i offentligheden, at de igen vælger at udskyde en lovændring. Mon håbet er, at resultatet af den endelige evaluering vil være til deres egen fordel?