Læsetid 3 min.

Fire år med ressourceforløb: I dag skal ministeren i samråd om reformen

Efter kritik af de såkaldte ressourceforløb og deres store kommunale forskelle skal beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i dag i samråd. Information gennemgår som optakt de seneste tal og diskussioner om reformen af fleksjob- og førtidspension
13. september 2017

Siden 2013 er nogle af landets mest udsatte borgere blevet tildelt et ressourceforløb, der skulle bringe dem tættere på arbejdsmarkedet og længere væk fra førtidspension.

I januar havde 6.252 personer afsluttet et forløb. Tre måneder senere var knap halvdelen blevet tildelt førtidspension, mens omkring hver tiende var kommet i et fleksjob. Det viser en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Et ressourceforløb kan vare fra ét til fem år, og over sommeren har flere borgere i medierne fortalt om uendelige ressourceforløb med meningsløse arbejdsprøvninger, der i yderste tilfælde er endt med, at enkelte er flyttet til en anden kommune for at slippe for presset og få førtidspension i en kommune med mere lempelige regler.

Samtidig har de seks største kommuner kritiseret reformen af fleksjob- og førtidspension for at være uklar, hvilket ifølge dem forklarer de store forskelle mellem landets kommuner, når det kommer til tildelingen af førtidspensioner.

Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få evalueringen foretaget så hurtigt som muligt. Desværre var det her, hvad vi kunne blive enige om i forligskredsen, siger Karsten Hønge (SF) om beskeden fremrykning af del-evaluering af førtidspensionsreform
Læs også

Af samme grund har Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd. Her skal ministeren blandt andet svare på, om han vil ændre loven. Han skal også redegøre for, om de vejledninger, han i foråret sendte ud til landets kommuner for at ensarte fortolkningen af loven, var uden juridisk værdi – og dermed virkningsløse.

I skrivelsen forsøgte forligskredsen – som består af regeringen, Socialdemokratiet, De Radikale og SF ­­­– at klargøre reglerne. Men en rundspørge, som Information i sommeren foretog til landets kommuner, viste, at skrivelsen var uden effekt.

Som optakt til samrådet har ministeriet udformet en redegørelse, der besvarer nogle af spørgsmålene. Heri står der blandt andet, at skrivelsen fra marts skulle ses som »inspiration« til kommunerne – og altså ikke var juridisk bindende. Det fremgår samtidig, at markant færre kommer på førtidspension, hvorfor »reformen er på rette vej«. I redegørelsen erkendes det dog samtidig, at loven i praksis fortsat har »væsentlige udfordringer«.

Som svar på de udfordringer har ministeren og forligskredsen indtil videre fremrykket en evaluering af reformen, hvor kommunernes kritik blandt andet skal høres. SF og De Radikale har efter den massive kritik af reformen allerede luftet ønsket om en decideret lovændring.

Kommuneforskelle fortsat tydelige

En del af kritikken op til dagens samråd har især handlet om, at tilrettelægningen af de såkaldte ressourceforløb og fortolkningen af retten til førtidspension varierer på tværs af landets kommuner.

Det er et problem for borgernes retssikkerhed mener kritikere, der kalder på lovændringer for at skabe mere lighed for loven. Blandt andet har 41 fagforbund foreslået, at borgerne skal have ret til selv at vælge at komme på førtidspension eller i fleksjob uden at skulle i ressourceforløb, hvis de vurderes til at kunne arbejde under syv timer om ugen, mens Dansk Arbejdsgiverforening har foreslået en centralisering af tildelingen, så den ikke foregår ude i kommunerne.

Og som grafikken i denne artikel viser, så er der store forskelle.

Fire ud af fem borgere i Roskilde Kommune ender eksempelvis med at få tilkendt en førtidspension, efter de har afsluttet et ressourceforløb. Kører man en time stik syd til Vordingborg Kommune på Sydsjælland, er det lidt over hver tiende borger, der ender med en førtidspension.

Samme vilkårlige billede tegner sig, når man ser på kommunernes succes med at få borgerne i fleksjob. I kommuner som Roskilde og Fredericia ender under hver tyvende, der afslutter et ressourceforløb, i et fleksjob efter tre måneder. I Hedensted og Thisted Kommune er det godt og vel hver tredje.

I kommuner som København, Hvidovre og Vordingborg ender hver tiende udsatte borger uden for systemet efter endt ressourceforløb. Som såkaldt selvforsørgende.

I de sidste måneders diskussion frem og tilbage har én af de største uenigheder været, hvor meget den enkelte kommune selv kan gøre for at sikre, at de allermest sygdomssvækkede borgere ikke trækkes igennem formålsløse forløb for alligevel at ende på førtidspension.

Københavns Kommune har særligt stået for skud, men her forsvarer beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) kommunens lave niveau, når det kommer til tildeling af førtidspensioner, med, at det er loven, der er problemet.

Oppositionens håb er, at dagens åbne samråd kan kaste lidt lys over, hvem der har ansvaret for, at kommunerne fortolker loven så forskelligt.

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Marina Testa Pedersen
Marina Testa Pedersen

Som privat praktiserende psykolog, erfarer jeg at noget af det som er problemet, er at alle skal igennem disse praktik forløb som kan blive en uendelige række skuffelser for den enkelte. Arbejdsskiberne udnytter den gratis arbejdskraft, men de kommer ikke i job.
For folk der har udfordringer men som har mod og ønsker om at komme i arbejde, betyder at de mister gejsten og bliver syge og deprimeret. Udgangspunktet må være den enkeltes overvejelser og ønsker, i tillid til, at som regel, er der ikke nogen der vil gerne snyde. Ellers bygger vi en paranoid samfundet.
Den danske velfærd samfundet er ellers bygge på tillid.
Marina Testa Pedersen

Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marina Testa Pedersen
Marina Testa Pedersen

Som privat praktiserende psykolog, erfarer jeg at noget af det som er problemet, er at alle skal igennem disse praktik forløb som kan blive en uendelige række skuffelser for den enkelte. Arbejdsskiberne udnytter den gratis arbejdskraft, men de kommer ikke i job.
For folk der har udfordringer men som har mod og ønsker om at komme i arbejde, betyder at de mister gejsten og bliver syge og deprimeret. Udgangspunktet må være den enkeltes overvejelser og ønsker, i tillid til, at som regel, er der ikke nogen der vil gerne snyde. Ellers bygger vi en paranoid samfundet.
Den danske velfærd samfundet er ellers bygge på tillid.
Marina Testa Pedersen

Brugerbillede for Marina Testa Pedersen
Marina Testa Pedersen

Som privat praktiserende psykolog, erfarer jeg at noget af det som er problemet, er at alle skal igennem disse praktik forløb som kan blive en uendelige række skuffelser for den enkelte. Arbejdsskiberne udnytter den gratis arbejdskraft, men de kommer ikke i job.
For folk der har udfordringer men som har mod og ønsker om at komme i arbejde, betyder at de mister gejsten og bliver syge og deprimeret. Udgangspunktet må være den enkeltes overvejelser og ønsker, i tillid til, at som regel, er der ikke nogen der vil gerne snyde. Ellers bygger vi en paranoid samfundet.
Den danske velfærd samfundet er ellers bygge på tillid.
Marina Testa Pedersen

Brugerbillede for Marina Testa Pedersen
Marina Testa Pedersen

Som privat praktiserende psykolog, erfarer jeg at noget af det som er problemet, er at alle skal igennem disse praktik forløb som kan blive en uendelige række skuffelser for den enkelte. Arbejdsskiberne udnytter den gratis arbejdskraft, men de kommer ikke i job.
For folk der har udfordringer men som har mod og ønsker om at komme i arbejde, betyder at de mister gejsten og bliver syge og deprimeret. Udgangspunktet må være den enkeltes overvejelser og ønsker, i tillid til, at som regel, er der ikke nogen der vil gerne snyde. Ellers bygger vi en paranoid samfundet.
Den danske velfærd samfundet er ellers bygge på tillid.
Marina Testa Pedersen

Brugerbillede for Lise Høi

Jeg er nysgerrig på de tal fra DA artiklen henviser til. 50% af de afsluttede resourceforløb ender med førtidspension, 10% med fleksjob, 10% uden for systemet som "selvforsørgende" men hvad laver de sidste 30% ? Er der nogen det arbejder på ordinære vilkår ? Er de på kontanthjælp?

Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

De tal fra DA lyder også meget mærkelige. Ikke noget jeg kan genkende fra de mange artikler, jeg har læst om emnet.
Efter min beskedne mening skulle DA stadig tage at blande sig udenom socialpolitik.
Så kunne DA passende sørge for at der var praktikpladser nok, så de ikke nu igen græder snot over at de ikke kan finde faglært. Og hvis DA endelig vil være social bevidste kunne de arbejde langt mere for at de mennesker, som rent faktisk bliver visiteret til et flexjob, ( og det er næsten lige så svært som til FP) rent faktisk også kunne finde et flexjob. Dermed mener jeg oprette flere flexjob.

Egon Stich, Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Førtidspension bør efter min mening bevilges ud fra en meningsfuld lovgivning, fagkundskab og sund fornuft.
Jævnfør de mange eksempler på sengepraktik, vanvittige arbejdsprøvninger og neglicering af fagpersoners vurderinger.

Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Loven er er helt i skoven, og har været det i 5 år.
Retssikkerheden er sat ud af spil, og kommunerne skalter og valter med sårbare menneskers helbred i deres absurde fortolkninger af reformen.
Norddjurs har fat i den lange ende, forhåbentlig ser flere kommuner efterhånden lyset.. Der er store besparelser at hente, det burde da i det mindste være en gulerod?
I det mindste burde det være frivilligt, om den enkelte med meget lille arbejdsevne skulle deltage i ressourceforløb.
Det allerbedste ville være, at loven blev rullet tilbage, men det sker nok ikke. Politikerne vil jo ikke gerne tabe ansigt.

Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Hørte i går på p1 at kommuner rent faktisk får 40.000 i refusion pr person på kontanthjælp. Og ikke nogen refusion for mennesker på førtidspension...!

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Oprindelig før 93 tror jeg det var, der fik kommunerne også refusion for førtidspension, efter den reform faldt tildelingen ret markant. Så det har betydning hvem der skal betale i forhold til tildelingen.

Katrine Damm, Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Kassetænkning optager mange ressourcer i det offentlige på ganske højt niveau både blandt politikere og embedsmænd.
Der er old news men alligevel fortsætter det til skade for borgere og institutioner af enhver art.

Katrine Damm, Kristen Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Ja, det økonomiske incitament for at spare på førtidspension bør helt fjernes.
Det samme gør sig gældende for fleksjob.