Læsetid: 6 min.

Flygtningenævnet får kritik af FN-komité for 16. gang på to år

Det var forkert, at myndighederne i 2014 afviste at lade en 36-årig kristen pakistaner blive undersøgt for tortur før afgørelsen i sin sag, mener FN’s Torturkomité. Flygtningenævnet fastholder, at der kun skal iværksættes en undersøgelse, når det kan oplyse sagen
FN’s Torturkomité kritiserer Flygtningenævnet for at afvise Gulfam Inayats asylsag. Gulfam Inayat hævder, at han var en del af det kristne mindretal i Pakistans Punjab-provins, som på billedet er samlet til jul. Ifølge Gulfam Inayat er han blevet opsøgt, slået, anholdt og torteret for at prædike om sin ’falske gud’. I behandlingen af asylsagen i Danmark undlod Flygtningenævnet at undersøge, om at han rent faktisk var blevet torteret, fordi nævnet anså forklaringen som ’konstrueret til lejligheden’. Men det burde nævnet have undersøgt nærmere, konkluderer FN

FN’s Torturkomité kritiserer Flygtningenævnet for at afvise Gulfam Inayats asylsag. Gulfam Inayat hævder, at han var en del af det kristne mindretal i Pakistans Punjab-provins, som på billedet er samlet til jul. Ifølge Gulfam Inayat er han blevet opsøgt, slået, anholdt og torteret for at prædike om sin ’falske gud’. I behandlingen af asylsagen i Danmark undlod Flygtningenævnet at undersøge, om at han rent faktisk var blevet torteret, fordi nævnet anså forklaringen som ’konstrueret til lejligheden’. Men det burde nævnet have undersøgt nærmere, konkluderer FN

Pacific Press

19. september 2017

Danske udlændingemyndigheder har endnu en gang fået kritik fra en af FN’s komiteer. Det er sket i slutningen af august, hvor Torturkomiteen kritiserer, at Flygtningenævnet afviste at lade en pakistansk asylansøger gennemgå en undersøgelse for at klarlægge, om han havde været udsat for tortur.

At asylansøgeren forud for udvisningen til sit hjemland ikke er blevet undersøgt for tortur, er ifølge komiteens afgørelse en overtrædelse af artikel tre i Flygtningekonventionen om forbud imod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Den nye kritik fra komiteen lægger sig i forlængelse af en række andre sager, oplyser juridisk rådgiver Elna Søndergaard fra organisationen Dignity – Dansk Institut mod Tortur.

»Vi har nu seks afgørelser, som kommer til samme konklusion, nemlig at der burde have været lavet en torturundersøgelse,« siger hun. De seks afgørelser er fra perioden 2013-17.

Men Torturkomiteen er ikke den eneste komité, der er begyndt at kritisere danske myndigheder. Som Information for nylig kunne berette, har Flygtningenævnet, der er den øverste instans på asylområdet i Danmark, siden sensommeren 2015 – indtil den nye sag – fået kritik i alt 15 gange. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år.

Dignity stiller sig ifølge Elna Søndergaard meget kritisk over for det faktum, at FN’s Torturkomité bliver ved med at råbe de danske asylmyndigheder op for at få iværksat flere torturundersøgelser, uden at myndighederne ser ud til at ændre praksis.

»På trods af kritikken rekvirerer både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet meget få torturundersøgelser hos Retsmedicinsk Institut,« siger Elna Søndergaard og understreger, at en torturundersøgelse først og fremmest kan bruges til at vurdere troværdigheden hos en asylansøger. Hvis en asylansøger påstår at have været udsat for tortur, og det kan bekræftes gennem en undersøgelse, så vil det give forøget troværdighed til asylansøgeren, mener hun.

Netop troværdigheden er også omdrejningspunktet i sagen om pakistanske Gulfam Inayat, der kom til Danmark i februar 2014 og søgte om asyl.

Hængt op med hovedet nedad

Hans historie er i hovedtræk, at han er født og opvokset som kristen, og at han forud for flugten til Danmark havde arbejdet i Punjab-provinsen i Pakistan i ti år for en organisation ved navn Jesus Hope of Life.

På et tidspunkt kom han i klammeri med en mullah, som Gulfam Inayat havde foræret en bibel. Mullahen blev vred, og ifølge Gulfam Inayat førte episoden til, at han flere gange efterfølgende blev opsøgt, slået, anholdt og torteret.

Ifølge hans forklaring til de danske myndigheder blev han på et tidspunkt, mens han kørte taxa, bragt til et politikontor, hvor han først blev slået og siden ophængt fra loftet med hovedet nedad, samtidig med at han fik proppet vand i næsen. Derefter blev han beskyldt for at sælge alkohol og smidt i fængsel, hvorfra han blev løsladt mod kaution.

Efter endnu en episode i 2011, hvor nogle, der angiveligt udgav sig for at være kunder i hans taxa, slog ham i hovedet med en sten og skar i hans ene håndled og krævede, at han skulle stoppe med at prædike om sin »falske gud«, modtog han i 2014 et brev om, at man ville dræbe ham. Gulfam Inayat flyttede derefter sin familie til en anden by og flygtede selv kort efter ved hjælp af en smugler hele vejen til Danmark.

Ifølge Flygtningenævnets afgørelse fra august 2014 mente nævnet, at Gulfam Inayats forklaring var »konstrueret til lejligheden«. I den forbindelse lagde nævnet bl.a. vægt på »det lange tidsrum«, som der ifølge hans forklaring havde været mellem de forskellige episoder, og at han omkring visse detaljespørgsmål havde afgivet forskellige og delvis modstridende forklaringer.

Om hans fysiske ar skrev nævnet, at man ikke kunne afvise, at de stammer fra overfaldet i 2011, men at skaderne »lige så vel« kunne være opstået »ved almindelig kriminalitet, færdselsuheld eller andre uheld«. På baggrund af nævnets manglende tiltro til hans forklaring fandtes eksistensen af skaderne »ikke at kunne ændre vurderingen«, skrev nævnet.

Derfor var der ifølge nævnet ikke grundlag for at udsætte en afgørelse for at få lavet en torturundersøgelse, idet de oplysninger, der ville kunne fremkomme fra en sådan undersøgelse, ikke ville kunne få betydning for afgørelsen af sagen.

Det er præcis den konklusion, som Torturkomiteen nu har kritiseret.

Flygtningenævnet har nu 90 dage til at se på sagen igen og finde ud af, om kritikken fra torturkomiteen skal føre til en torturundersøgelse eller ej. Der bliver indkaldt til et møde i et helt nyt nævn, der så skal tage stilling til, om Gulfam Inayat skal have asyl, afslag, eller om sagen skal udsættes, indtil der er foretaget en torturundersøgelse.

Vil have klarere regler

Dignity efterlyser ifølge Elna Søndergaard regler for, hvornår de danske myndigheder skal iværksætte en torturundersøgelse.

»Vi ser gerne klare og præcise regler, dels af hensyn til de almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter myndighederne skal sørge for ordentlig oplysning om en sag, dels af hensyn til at en asylansøger har ret til access to justice. Bag ligger selvfølgelig risikoen for, at Danmark kommer til at sende en person retur til et land, hvor vedkommende bliver udsat for tortur og mishandling,« siger hun.

Nævnets sekretariatschef Stig Torp Henriksen oplyser, at nævnet i 2016 har iværksat ni torturundersøgelser og to i 2017. Indtil videre er der kun svar i to af sagerne, og i begge tilfælde har nævnet givet asyl.

Flygtningenævnet tager kritik fra Torturkomiteen meget alvorligt,« oplyser Stig Torp Henriksen.

»Alle kritiksager bliver genoptaget til en helt ny behandling i nævnet, hvor komiteens kritik inddrages. Herudover bliver de enkelte kritiksager drøftet indgående i nævnets koordinationsudvalg.«

Ifølge Stig Torp Henriksen er det det enkelte nævn, der konkret vurderer, om der er grund til at iværksætte en torturundersøgelse.

»Det vil normalt kun ske, hvis resultatet af undersøgelsen er nødvendigt for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Efter Flygtningenævnets opfattelse søger FN’s Torturkomité i den senere praksis at udvide landenes forpligtelse til at iværksætte en torturundersøgelse til alle sager, hvor ansøgeren har anmodet om det,« siger han.

»Flygtningenævnet er ikke enig med Torturkomiteen og finder som hidtil, at der kun skal iværksættes en undersøgelse, når det er nødvendigt for at oplyse sagen.«

Myndigheder har bevisbyrde

Den udlægning af Torturkomiteens afgørelse er advokat Niels-Erik Hansen helt uenig i. Gulfam Inayat er hans klient, og det er Niels-Erik Hansen, der har skrevet klagen til komiteen.

»Efter Flygtningenævnets opfattelse skulle den nye afgørelse være udtryk for, at i samtlige sager, hvor en asylansøger vil have en torturundersøgelse, skulle der være en pligt for de danske myndigheder til at få en undersøgelse gennemført. Men det er ikke det, der står i afgørelsen,« siger han.

Ifølge Niels-Erik Hansen lægger Torturkomiteen vægt på en række forskellige kriterier, bl.a. at Gulfam Inayat kommer fra et land, hvor man i forvejen ved, at tortur er udbredt, og derudover er der en række yderlige momenter, herunder også troværdigheden hos asylansøgeren.

»Forskellen er altså, at hvor Flygtningenævnet udelukkende lægger vægt på troværdigheden, så har Torturkomiteen inddraget en række elementer, herunder også om den pågældende tidligere har været udsat for tortur. For hvis du har været torteret én gang, er der større risiko for, at du kan blive udsat for det igen,« forklarer Niels-Erik Hansen.

»Og præcis her skilles vandene. Hvis folk forklarer, at de har været udsat for tortur, og de kommer fra et land, hvor det i forvejen er udbredt, og de i øvrigt har fysiske mærker, der kan tyde på tortur, så tipper bevisbyrden over på de danske myndigheder. Så det er først i den forbindelse, at de ifølge Torturkomiteen har en pligt til at få lavet en undersøgelse, der kan af- eller bekræfte, om den pågældende tidligere har været udsat for totur. Det er det, der er tilfældet i denne her sag.«

Han synes ikke, det er rimeligt, at Flygtningenævnet tegner et billede af, at Torturkomiteen skulle pålægge danske myndigheder en generel forpligtelse til at gennemføre en torturundersøgelse.

»Det er noget af en overdrivelse,« som han siger.

Niels-Erik Hansen peger på, at Danmark nu har haft en lang række sager, hvor FN-komiteerne har været uenige.

»Så længe man fra myndighedernes side nægter at høre det, der faktisk bliver sagt fra komiteen, så vil Danmark tabe de her sager igen og igen,« forudser han.

Serie

Flygtningenævnet under beskydning

Flygtningenævnet er den øverste instans på asylområdet i Danmark, og siden sensommeren 2015 har nævnet mødt ualmindelig meget kritik fra FN. Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser har været nogle af begrundelserne for kritikken. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år. 

I denne serie følger Information udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen, det kan da slet ikke være Flygtningenævnet, der skal bestemme, om folk skal undersøges for spor af tortur eller ej, det må være en sag indenfor sundhedsvæsenet, hvor vores vidt berømmede Center for Torturofre, desværre nu med en af disse moderigtige engelske navne - DIGNITY - siden Inge Genefkes banebrydende arbejde har givet os en solid etisk og videnskabelig føring.

Martin Mørch, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er jo en hel del nemmere at afvise en asylansøgers påstand om tortur, hvis man nægter ham eller hende en undersøgelse. Det er ligesom med fattigdom og miljø; her afskaffer man bare grænserne, og pist er problemet borte.

En undersøgelse er på sin plads og burde kunne udføres så snart påstanden om tortur fremsættes - det behøver ikke udsætte sagsbehandlingen som sådan. Den vil vel indgå i en samlet vurdering fremfor at være udslagsgivende i sig selv.

Diverse FN komitéer er ikke juridiske instanser og bør ikke betragtes som en højere myndighed i det danske retssystem.

Johnny Winther Ronnenberg

Mette Poulsen

Så man skal altså ikke tage hensyn til torturofre? Hvilket behageligt menneskesyn (sarkasme) :-(

@ Johnny hvordan er du kommet frem til den konklusion? Jeg har netop skrevet at en undersøgelse er på sin plads, hvis en påstand om tortur fremsættes.