FN’s Flygtningehøjkommissariat opruster i København

Allerede i indgangen fornemmer man, at den nye stjerneformede UN-City på den gamle Marmorkaj i Københavns Nordhavn er noget særligt: Ingen adgang før alle ens lommer er tømt og metalgenstande lagt i en plastickasse, der scannes – akkurat som før en flyvetur.

»Ja, det er lidt som at komme til udlandet, når man arbejder her,« siger Elisabeth Haslund, der er ansat som presseansvarlig og talsperson i det forbindelseskontor, som FN’s Højkommissariat for flygtninge, UNHCR, i sommer har åbnet i København.

FN-Byen i Nordhavn huser i alt 11 FN-organisationer og har knap 1.500 ansatte, heraf omkring en femtedel danskere. 200 af dem arbejder som en del af UNHCR’s overordnede stabsfunktioner og er overflyttet fra højkommissariatets kontorer i bl.a. Genève og London.

Højkommissariatet, hvis hovedkontor ligger i Genève, blev oprettet i 1950 for at hjælpe de flere millioner internt fordrevne efter Anden Verdenskrig. I dag er det flygtningestrømmene især i Mellemøsten, Afrika og Asien, UNHCR har fokus på.

I det nye danske forbindelseskontor er der kun to ansatte. Ud over Elisabeth Haslund er Bettina Normann Petersen ansat som seniorjurist for danske forhold. Hun har en fortid som underviser i udlændingeret på Københavns Universitet og desuden mangeårigt medlem af Flygtningenævnet udpeget af Advokatsamfundet.

– Hvorfor har UNHCR valgt at oprette et kontor her i Danmark nu?

»Vi skal kvalificere debatten. Vores mandat fra FN er at beskytte og hjælpe flygtninge og herunder også sikre, at stater lever op til deres ansvar,« siger Bettina Normann Petersen.

Bettina Normann Petersen er ansat som seniorjurist for danske forhold hos UNHCR.

»Det er klart, at UNHCR er meget opmærksomme på, hvad der foregår her. Der er ingen tvivl om, at højkommissariatet er kritisk over for nogle af de lovændringer, der er blevet vedtaget, fordi de efter vores mening går den forkerte vej,« supplerer Elisabeth Haslund og tilføjer:

»Med den offentlige og politiske dagsorden, hvor flygtninge fylder ganske meget, så får vi en bedre platform for vores arbejde, når vi har vores eget kontor her i København.«

Som et konkret eksempel på, hvor det nye kontor kan blande sig i debatten, nævner Bettina Normann Petersen spørgsmålet om antallet af asylansøgere i 2015. For præcis to år siden kunne den danske befolkning se tv-reportager om hundredvis af især syriske flygtninge, der vandrede af sted ad den sønderjyske motorvej, og det efterlod indtrykket af et kaos, der krævede grænsebevogtning og flere stramninger af udlændingeloven. Siden er det blevet et bredt accepteret politisk mantra, at antallet ’betyder noget’.

»Vi bliver ved med at høre, at der i 2015 kom omkring 21.000 flygtninge til Danmark. Men ifølge Udlændingestyrelsens egne tal var det altså kun omkring en tredjedel, der endte med at få asyl i Danmark. Resten fik enten afslag eller blev sendt til behandling i andre lande som følge af Dublin-konventionen,« siger Bettina Normann Petersen og tilføjer, at når antallet af flygtninge er blevet et afgørende argument i den offentlige debat for eller imod f.eks. lovstramninger, så er det vigtigt, at debatten baserer sig på de rigtige tal.

’Lyveloven’

I flere år har UNHCR fra sit kontor i Stockholm, der dækker Nordeuropa, afgivet kritiske høringssvar til danske lovudkast, der drejede sig om flygtningespørgsmål. Det var f.eks. tilfældet med ’smykkeloven’, det var tilfældet med forslaget om muligheden for i krisetider at afvise flygtninge ved grænsen eller forslaget om stramning af reglerne for at få tidsubegrænset ophold. Den opgave kommer Bettina Normann Petersen fremover til at tage sig af:

»Med min erfaring fra nævnsarbejdet og mit kendskab til danske forhold vil jeg sikkert kunne være mere opmærksom på små finesser og detaljer i lovudkastene og dermed øge vores muligheder for at være i dialog med myndigheder, advokater og andre, der arbejder med flygtningespørgsmål,« siger hun.

I det nye danske forbindelseskontor er der kun to ansatte, heriblandt presseansvarlig Elisabeth Haslund.

Hun nævner et forslag om ændring af udlændingeloven, som Inger Støjberg for nylig har sendt i høring. Lovudkastet, som populært kaldes for ’Lyveloven’, handler om, at det skal være sværere for flygtninge, der har fået ophold i Danmark, at få permanent og tidsubegrænset ophold, hvis de »aktivt« har modarbejdet en afklaring af deres identitet i forbindelse med ansøgning om asyl.

»Loven er efter vores mening uklar, og det er usikkert, hvad der præcist menes med, at en person ’aktivt’ har modarbejdet en afklaring af sin identitet,« siger Bettina Normann Petersen.

Bettina Normann Petersen peger som eksempel på en formulering i lovudkastet om, at aktiv modarbejdelse vil sige, at man »forklarer usandt om sit navn, sin alder, sin nationalitet mv.«

»Hvad ligger der i ’mv.’? En så løs formulering kan strækkes og dermed få vidtrækkende konsekvenser, f.eks. når flygtninge på et tidspunkt efter syv-otte års ophold i Danmark søger om permanent opholdstilladelse og så bliver konfronteret med, at deres forklaring i sin tid ikke var helt præcis,« siger hun og peger på, at der i forvejen i udlændingeloven er mulighed for at fratage folk deres opholdstilladelse, hvis de har fået den ved svig.

Kvoter bedre end gummibåde

Et andet af Inger Støjbergs aktuelle lovforslag i høring får også et par kritiske bemærkninger med på vejen. Det drejer sig om det lovforslag, som Information tidligere har omtalt, der vil gøre op med den tidligere danske praksis med fast at modtage 500 kvoteflygtninge årligt fra FN-systemet.

»Kvoteordningerne er bedre end en gummibåd over Middelhavet,« siger Elisabeth Haslund og tilføjer, at for bare en uge siden udsendte UNHCR en hasteappel om, at der her og nu var brug for ekstra 40.000 pladser til genbosættelse.

»Lovudkastet sender det signal, at Danmark, der tidligere har været en stærk partner for UNHCR, nu siger stop, i hvert fald midlertidigt. Så det er et forslag, der går helt på tværs af verdenssamfundets forsøg på en solidarisk fordeling af flygtninge, så det ikke bliver lande som f.eks. Libanon, hvor én ud af fem er flygtning, der skal bære hele læsset,« siger Bettina Normann Petersen.

Kvoteordningen er ifølge hende også en af de mest effektive måder at tage luften ud af menneskesmuglernes gesjæft.

Andre konkrete aktiviteter for det nye kontor vil være at iværksætte undervisningsforløb for aktører på området om særlige emner, f.eks. om Flygtningekonventionens inkluderende. Eller deltagelse i arrangementer som det nylige Ungdommens Folkemøde, hvor kontoret viste to virtuel reality-film om flygtningelejre i Jordan, så danske unge kunne få en fornemmelse af selv at være til stede.

»Vores tilstedeværelse i Danmark handler jo også om at arbejde for, at der er folkelig opbakning og politisk opbakning til at beskytte flygtninge. Uden den kan det blive svært,« siger Elisabeth Haslund.

– Kontoret har været i gang siden begyndelsen af juni. Har den danske udlændinge- og integrationsminister lagt vejen forbi til en kop kaffe?

»Nej. Men møder med ministre vil som regel også blive tilrettelagt på et højere niveau end et nationalt forbindelseskontor,« forklarer Bettina Normann Petersen.