Læsetid: 6 min.

Forkerte ledighedstal for humaniora i ministeriets guide til kommende studerende

Kort inden ansøgningsfristen til landets videregående uddannelser udløb, offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en top 15 over uddannelser, der har den højeste ledighed. Særligt kandidatuddannelser på humaniora topper listen, men tallene er forkerte og misvisende, påpeger ansatte på de ledighedsramte fag
Kim Ryholt, der er professor på ægyptologi, kritiserer Uddannelses- og Forskningsministeriet for at rode rundt i tallene over antallet af ledige dimittender fra faget.

Kim Ryholt, der er professor på ægyptologi, kritiserer Uddannelses- og Forskningsministeriet for at rode rundt i tallene over antallet af ledige dimittender fra faget.

Per Folkver

11. september 2017

Når de nye studerende i denne uge indtager universiteternes auditorier, er der igen i år færre humanistiske studerende. Det er femte år i træk, at optaget på humaniora falder. I alt starter knap en tiendedel færre studerende på humaniora på landets universiteter sammenlignet med sidste år.

En af årsagerne kan være, at humanistiske fag bliver beskrevet som brødløse fag, der fører til ledighed. Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde tidligere på sommeren – en lille måned før kvote 1-ansøgningsfristen – en top 15 over de videregående uddannelser med den største ledighed blandt nyuddannede. Her er de humanistiske fag rigt repræsenteret.

Listen bygger på tal fra portalen Uddannelseszoom.dk, der ifølge ministeriet »er etableret for at sikre, at kommende studerende kan gennemføre studievalget på et oplyst grundlag«. I toppen af listen optræder små fag som ægyptologi, assyriologi og nærorientalsk arkæologi, hvor knap hver anden nyudklækkede kandidat ifølge ministeriets opgørelser stod uden arbejde fra 4.-7. kvartal efter endt uddannelse.

Men tallene stemmer ikke overens med virkeligheden, skriver Universitetsavisen, der har kontaktet de tre små humaniorafag.

Kim Ryholt, der er professor på ægyptologi, forklarer til Universitetsavisen, at der er uddannet 14 kandidater i ægyptologi i 2012-15 – ikke 18, som ministeriet skriver i notatet. Ifølge Magistrenes A-kasse var der ingen ledighed blandt ægyptologer i juni 2017.

»Det er bekymrende, at ministeriet roder rundt i tallene,« siger han.

»Vi fik ikke fyldt pladserne i år, hvilket er trist, fordi faget er en international succeshistorie,« siger Kim Ryholt med henvisning til, at fagets kandidater har fået job på anerkendte universiteter som Oxford, Cambridge, Harvard og Yale.

Lektor på assyriologi Nicole Brisch mener ifølge Universitetsavisen også, at tallene fra ministeriet er forkerte. Af listen fremgår det, at der blev uddannet 13 assyriologer fra 2012-2015.

»Vi har uddannet tre kandidater, og de er alle meget dygtige og succesfulde. Jeg ved virkelig ikke, hvor ministeriet har de tal fra,« siger Nicole Brisch og tilføjer, at to af kandidaterne har fået et ph.d.-stipendium, og den sidste er i fast job.

Ingolf Thuesen, institutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, kan heller ikke genkende ministeriets tal for nærorientalsk arkæologi. Her blev 12 kandidater færdige 2012-2015 og ikke 17. Instituttet har været i kontakt med alle på nær en, der opholder sig i udlandet, skriver Universitetsavisen, og alle oplyser, at de er i job. Af ministeriets liste fremgår det, at nyuddannede fra nærorientalsk arkæologi har en ledighedsprocent på 43 procent.

Indberetningsfejl

Jens Storm, der er kontorchef for analyse og statistik i Styrelsen for Forskning og Uddannelse forklarer til Information, at miséren skyldes, at KU i en årrække har indberettet de tre små uddannelser sammen med tyrkisk under fællesbetegnelsen ’nærorientalsk oldtidskultur’. Statistikken bygger således både på den samlede indberetning og de nye separate indberetninger for hver enkelt uddannelse.

»Hvis KU tilbage i tid havde indberettet uddannelsesopdelt også på disse uddannelser, så var diskussionen aldrig opstået. Vores intention er, at det her skal være så nøjagtigt og retvisende som muligt, og vores beregninger bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetninger til Danmarks Statistik,« siger Jens Storm.

Assyriologi er efterfølgende blevet fjernet fra listen igen, da uddannelsen har for få kandidater til, at de kan indgå i ledighedsstatistikken. Ministeriet har valgt kun at opgøre uddannelser, der har uddannet mindst ti kandidater fra 2012-2015, påpeger Jens Storm.

Jens Erik Mogensen, der er uddannelsesdekan på Det Humanistiske Fakultet på KU, mener dog, at ministeriet bortforklarer deres fejl.

»Vi har indberettet små uddannelser i grupper i mange år. Det er helt normalt at indberette på den måde, men det berettiger ikke til, at man kan udregne ledigheden på de enkelte uddannelser ud fra en gruppe,« siger Jens Erik Mogensen, der finder det dybt problematisk, at ministeriet lægger forkerte ledighedstal ud. Det er skadeligt ikke bare for de enkelte uddannelser, der bliver hængt ud, men for humaniora som helhed, siger han.

»Vi bør kunne forlange, at det, ministeriet fremlægger, er faktuelt korrekt, for tallene på uddannelseszoom.dk er noget, som de unge, der skal vælge studier, selvfølgelig lægger meget mærke til.«

En ny uddannelse

På ministeriets liste over de ledighedsramte uddannelser er anvendt filosofi på Aalborg Universitet, nummer seks. Uddannelsen er de seneste år lavet om fra en toårig kandidatoverbygning til en femårig uddannelse, og derfor mener Morten Ziethen, der er lektor og studienævnsformand for uddannelsen, at ministeriets ledighedstal er misvisende.

»Den uddannelse i anvendt filosofi, som bliver udbudt i dag, er ikke den samme, som den ministeriet offentliggør tal på,« siger Morten Ziethen.

Når det kommer til selve ledigheden for dimittenderne i opgørelsen, så mener Morten Ziethen, at de ti kandidater, som ledighedsprocenten på 42 bygger på, er for få til at lave statistik på. Hvis en enkelt kandidat ikke kommer i arbejde, så vil ledigheden nemlig kunne svinge med ti procentpoint. Det har uddannelsen gjort styrelsen opmærksom på.

Kontorchef Jens Storm forklarer, at styrelsen har valgt at lægge grænsen på ti kandidater, fordi ledighedstallene ellers ikke ville inkludere en lang række uddannelser.

»Men det er da rigtigt, at enkeltpersoner kan påvirke statistikken i en lille gruppe mere end i en stor, derfor har vi også valgt at sige, at der skal være mindst ti kandidater, men det er et fagligt skøn, hvornår der er kandidater nok til, at det er rimeligt og urimeligt,« siger Jens Storm.

At anvendt filosofi er blevet til en femårig uddannelse med en ny studieordning, laver ifølge Jens Storm ikke om på ledighedstallene.

»En ændring i en studieordning konstituerer ikke en ny uddannelse, derfor har vi ikke ændret noget her. Om den ændrede studieordning betyder større orientering mod arbejdsmarkedet, må vise sig, når kandidaterne kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger Jens Storm.

Anvendt filosofi er nu begyndt at lave deres egen opgørelse og arkiv over kandidater, hvor de halvårligt følger op på, om deres dimittender er kommet i arbejde, fortæller Morten Ziethen.

»Det gør vi simpelthen, fordi vi føler, vi er blevet hængt ud på et forkert grundlag. Selvfølgelig skal kommende studerende vælge uddannelse på et oplyst grundlag. Men ministeriets oplyste grundlag har i vores øjne været fejlbehæftet.«

Morten Ziethen påpeger, at ministeriets opgørelser over ledighed ikke blot kan få konsekvenser i forhold til dimensionering – altså, at studiet skal skære ned på antallet af studiepladser – men også i forhold til optag af nye studerende.

»Vi oplever at være i dialog med potentielle studerende, der egentligt gerne vil læse anvendt filosofi, men hvor bekymrede forældre meget forståeligt spørger, hvorfor de dog vil læse noget, hvor der er så stor jobusikkerhed,« siger Morten Ziethen med henvisning til, at ledigheden i 4.-7. kvartal efter sidste eksamen er på 42 procent ifølge ministeriets tal.

Blandt de første studerende på den nye uddannelse i anvendt filosofi, som blev færdige i sommeren 2016, havde ca. syv ud af ti derimod fundet arbejde i maj i år, oplyser Morten Ziethen og understreger, at dette tal selvfølgelig ikke er optimalt.

På kandidatuddannelsen i æstetik og kultur på Aarhus Universitet, som med en ledighedsprocent på 44 ligger nummer tre på listen, har de ikke fundet fejl i opgørelserne fra ministeriet. Lektor Birgitte Stougaard Pedersen, der er afdelingsleder på uddannelsen, mener derimod, at tallene tegner et uretfærdigt hårdt billede af de nyuddannedes ledighed.

»Ministeriets tal tager f.eks. ikke højde for deltidsarbejde, men de tager højde for deltidsledighed,« skriver Birgitte Stougaard Pedersen i et mailsvar til Information. Hun påpeger, at kandidaterne i æstetik og kultur på lidt længere sigt ikke har en højere ledighed end andre humanistiske fag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Nils Drønen
Kurt Nielsen og Nils Drønen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke kun inden for universiteternes humaniora-uddannelser, at tallene overhovedet ikke passer. Jeg har selv kendskab til lignende problemer med datamaterialet for en erhvervsakademi-uddannelse, hvor det ene års dimittendtal ligeledes lå markant over det antal studerende, som underviserne vidste var blevet færdige det pågældende år.

Disse upålidelige data er jo netop ikke kun et problem i formidlingen ift. mulige, kommende studerende, men også fremover, hvor "dårlige tal" bliver brugt som argumenter for (ned)"dimensionering" og alle mulige krav om ændringer af uddannelserne både internt fra uddannelsesinstitutionernes ledelser og eksternt fra deres "professionelle" bestyrelser og ministerierne.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Kan det ikke være lige meget, ofte bliver humanister alligevel ansat i helt andre fagområder. Det vigtige er vel at de ender op med et job, og kan føre den sociale arv videre uden at havne på kontanthjælp ligesom de fleste af dem der aldrig får en uddannelse?

Men det er jo også fuldkommen ligegyldigt, når vi taler om ledighedstal, hvor vi konkret kan sætte navne på de pågældende. Hvis der er fem ledige, er der 50% arbejdsløshed; men det er jo meningsløst, for hvis de fem får job på én gang, er der flaskehalsproblemer, hvis der bliver brug for flere i forbindelse med et projekt.

Helt uenig, Søren Kristensen, det vigtigste er, at samfundet udnytter den ekspertise, der opstår i forbindelse med en færdiggjort kandidatuddannelse. Det er da også Finansministeren, der bestemmer, om der skal være arbejdsløshed eller ej.

Johnny Winther Ronnenberg

På universiteterne ville den slags beregninger der er bevidst manipulerende, blive noteret som "videnskabelig uredelighed" og der vil blive reageret på det internt, mens der intet sker i et ministerium der gør det. Hvorfor?

Kenneth Jacobsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Bureaukratiet arbejder på den måde at når vi ikke kan skaffe de rigtige tal, så bruger de bare nogle forkerte, det er det letteste, og for øvrigt er det de andres ansvar.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lektor på assyriologi Nicole Brisch mener ifølge Universitetsavisen også, at tallene fra ministeriet er forkerte. Af listen fremgår det, at der blev uddannet 13 assyriologer fra 2012-2015.
»Vi har uddannet tre kandidater, og de er alle meget dygtige og succesfulde. Jeg ved virkelig ikke, hvor ministeriet har de tal fra,« siger Nicole Brisch og tilføjer, at to af kandidaterne har fået et ph.d.-stipendium, og den sidste er i fast job.
Nøj hvor godt. Forresten skal der fyres 600 i Billund, men de holder jo heller ikke Information.

Hvordan kan man have en ledighedsprocent på 42 med 10 kandidater? Jeg håber, at det bare er et eksempel grebet ud af luften. Det er virkeligt manipulerende med så skæve tal. Mange fra humaniora klarer sig rigtig godt, så denne nedprioritering er skadelig for arbejdsmarkedets mangfoldighed.