Læsetid: 6 min.

Forkerte ledighedstal for humaniora i ministeriets guide til kommende studerende

Kort inden ansøgningsfristen til landets videregående uddannelser udløb, offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en top 15 over uddannelser, der har den højeste ledighed. Særligt kandidatuddannelser på humaniora topper listen, men tallene er forkerte og misvisende, påpeger ansatte på de ledighedsramte fag
Kim Ryholt, der er professor på ægyptologi, kritiserer Uddannelses- og Forskningsministeriet for at rode rundt i tallene over antallet af ledige dimittender fra faget.

Kim Ryholt, der er professor på ægyptologi, kritiserer Uddannelses- og Forskningsministeriet for at rode rundt i tallene over antallet af ledige dimittender fra faget.

Per Folkver

11. september 2017

Når de nye studerende i denne uge indtager universiteternes auditorier, er der igen i år færre humanistiske studerende. Det er femte år i træk, at optaget på humaniora falder. I alt starter knap en tiendedel færre studerende på humaniora på landets universiteter sammenlignet med sidste år.

En af årsagerne kan være, at humanistiske fag bliver beskrevet som brødløse fag, der fører til ledighed. Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde tidligere på sommeren – en lille måned før kvote 1-ansøgningsfristen – en top 15 over de videregående uddannelser med den største ledighed blandt nyuddannede. Her er de humanistiske fag rigt repræsenteret.

Listen bygger på tal fra portalen Uddannelseszoom.dk, der ifølge ministeriet »er etableret for at sikre, at kommende studerende kan gennemføre studievalget på et oplyst grundlag«. I toppen af listen optræder små fag som ægyptologi, assyriologi og nærorientalsk arkæologi, hvor knap hver anden nyudklækkede kandidat ifølge ministeriets opgørelser stod uden arbejde fra 4.-7. kvartal efter endt uddannelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Nils Drønen
Kurt Nielsen og Nils Drønen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke kun inden for universiteternes humaniora-uddannelser, at tallene overhovedet ikke passer. Jeg har selv kendskab til lignende problemer med datamaterialet for en erhvervsakademi-uddannelse, hvor det ene års dimittendtal ligeledes lå markant over det antal studerende, som underviserne vidste var blevet færdige det pågældende år.

Disse upålidelige data er jo netop ikke kun et problem i formidlingen ift. mulige, kommende studerende, men også fremover, hvor "dårlige tal" bliver brugt som argumenter for (ned)"dimensionering" og alle mulige krav om ændringer af uddannelserne både internt fra uddannelsesinstitutionernes ledelser og eksternt fra deres "professionelle" bestyrelser og ministerierne.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Kan det ikke være lige meget, ofte bliver humanister alligevel ansat i helt andre fagområder. Det vigtige er vel at de ender op med et job, og kan føre den sociale arv videre uden at havne på kontanthjælp ligesom de fleste af dem der aldrig får en uddannelse?

Men det er jo også fuldkommen ligegyldigt, når vi taler om ledighedstal, hvor vi konkret kan sætte navne på de pågældende. Hvis der er fem ledige, er der 50% arbejdsløshed; men det er jo meningsløst, for hvis de fem får job på én gang, er der flaskehalsproblemer, hvis der bliver brug for flere i forbindelse med et projekt.

Helt uenig, Søren Kristensen, det vigtigste er, at samfundet udnytter den ekspertise, der opstår i forbindelse med en færdiggjort kandidatuddannelse. Det er da også Finansministeren, der bestemmer, om der skal være arbejdsløshed eller ej.

Johnny Winther Ronnenberg

På universiteterne ville den slags beregninger der er bevidst manipulerende, blive noteret som "videnskabelig uredelighed" og der vil blive reageret på det internt, mens der intet sker i et ministerium der gør det. Hvorfor?

Kenneth Jacobsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Bureaukratiet arbejder på den måde at når vi ikke kan skaffe de rigtige tal, så bruger de bare nogle forkerte, det er det letteste, og for øvrigt er det de andres ansvar.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lektor på assyriologi Nicole Brisch mener ifølge Universitetsavisen også, at tallene fra ministeriet er forkerte. Af listen fremgår det, at der blev uddannet 13 assyriologer fra 2012-2015.
»Vi har uddannet tre kandidater, og de er alle meget dygtige og succesfulde. Jeg ved virkelig ikke, hvor ministeriet har de tal fra,« siger Nicole Brisch og tilføjer, at to af kandidaterne har fået et ph.d.-stipendium, og den sidste er i fast job.
Nøj hvor godt. Forresten skal der fyres 600 i Billund, men de holder jo heller ikke Information.

Hvordan kan man have en ledighedsprocent på 42 med 10 kandidater? Jeg håber, at det bare er et eksempel grebet ud af luften. Det er virkeligt manipulerende med så skæve tal. Mange fra humaniora klarer sig rigtig godt, så denne nedprioritering er skadelig for arbejdsmarkedets mangfoldighed.