Læsetid: 7 min.

Forsker anklager psykologerne for at spænde ben for gratis terapi til danskere

Selv om et flertal i Folketinget er begejstret for Storbritanniens IAPT-program, der tilbyder gratis psykologisk hjælp til angstramte og depressive, bremses et tilsvarende dansk forsøg af strid om dataindsamling. For selv om både sundhedsøkonomerne og psykologerne tror på den positive effekt af terapi, kan de ikke blive enige om, hvordan effekten skal måles. Mens de skændes, tøver politikerne, og tusindvis af danskere går uden behandling
Ifølge Psykologforeningens forkvinde, Eva Secher Mathiasen, er problemet forskernes dataindsamling – ikke effekten af psykologernes behandling: ’Når kravet til effekt af psykologbehandling er så stærkt, kan det undre, at man lægger en så forskningsmæssig svag konklusion til grund for en politisk beslutning,’ siger hun.

Ifølge Psykologforeningens forkvinde, Eva Secher Mathiasen, er problemet forskernes dataindsamling – ikke effekten af psykologernes behandling: ’Når kravet til effekt af psykologbehandling er så stærkt, kan det undre, at man lægger en så forskningsmæssig svag konklusion til grund for en politisk beslutning,’ siger hun.

Jakob Dall

11. september 2017

Mens Storbritannien siden 2008 har eksperimenteret med at tilbyde gratis terapi til angstramte og depressive, har en strid om dataindsamling spændt ben for lignende forsøg i Danmark.

Selv om en lang række forskere, Sundhedsstyrelsen og psykologerne er enige om, at psykologisk hjælp til mentalt syge har en dokumenterbar positiv effekt, er der uenighed om, hvordan effekten skal måles. Og så længe den tekniske diskussion er uforløst, er det svært at dokumentere, hvorvidt gratis psykologhjælp i Danmark er en sundhedsøkonomisk god investering.

Dermed har det – modsat i Storbritannien – ikke været muligt at opstille en business case, der sandsynliggør over for politikerne, at gratis psykologhjælp både er godt for patienten og en sundhedsøkonomisk god investering. Det forklarer Kaj Sparle Christensen, der er professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Viggo Okholm, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hold nu op, hvor svært skal det være?
Det handler i bund og grund om, at syge mennesker skal have lige mulighed for sundhedsbehandling, mao at ligestille psykiske og fysiske sygdomme. Og det handler om, at afhjælpe menneskelig lidelse, der ofte er et resultat af det præstations- og konkurrencesamfund vi efterhånden har udviklet i løbet af de seneste årtier.
Det handler i den grad ikke om, hvorvidt det kan betale sig at 'investere' i den enkelte borger eller ej.
Iøvrigt, er vore lande, England og Danmark, da så usammenlignelige? Hvorfor er det så kontroversielt at eksperimentere med noget, der øjensynligt virker i et land vi på mange måder kan sammenlignes med?
Det lader til, at innovative idéer står i stampe her i den hjemlige andedam.

Michael Friis, Jørn Andersen, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Viggo Okholm og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Tak kære psykologer for at stå imod tidens uvæsen med "måling". Dermed gør i samfundet en vældig gavn. Jeg har betalt for behandling hos jer og mener også det skal være betydeligt billigere at få hjælp hos jer.
Men det skal ikke være med dette statslige målerisyndrom, der er en del af det problem, der sendte mig i armene på jer.

Rikke Noack Skivild, Margit Tang, Jørn Andersen, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Steen K Petersen og Gaderummet Regnbuen anbefalede denne kommentar

Utroligt der ikke sker mere på grund af mistænksomhed, bureaukrati og om det nu kan "betål sæj"
En del af problematikken ligger i vurderingen om at alt kan reddes med medicin, for det er jo det der sker. Symptomer reguleres gennem kemi og hermed bilder man sig ind alt er godt. Ok, der er lidt bivirkninger, men så får man måske en anden kemi. At den kemi så både giver fedme, sløvhed og manglende seksuel lyst m.v. er ligegyldigt, piller er billigere og mennesket kan arbejde.
Jeg tror ikke medicin altid kan undgås, men der er ingen opfølgning ,da mange læger ikke har nok forstand på det, psykiatere er der for få af og hvilke mennesker har råd til at betale ca 7000 for et forløb hos en psykolog på 10 lektioner?

Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Utroligt der ikke sker mere på grund af mistænksomhed, bureaukrati og om det nu kan "betål sæj"
En del af problematikken ligger i vurderingen om at alt kan reddes med medicin, for det er jo det der sker. Symptomer reguleres gennem kemi og hermed bilder man sig ind alt er godt. Ok, der er lidt bivirkninger, men så får man måske en anden kemi. At den kemi så både giver fedme, sløvhed og manglende seksuel lyst m.v. er ligegyldigt, piller er billigere og mennesket kan arbejde.
Jeg tror ikke medicin altid kan undgås, men der er ingen opfølgning ,da mange læger ikke har nok forstand på det, psykiatere er der for få af og hvilke mennesker har råd til at betale ca 7000 for et forløb hos en psykolog på 10 lektioner?

Christoffer Pedersen

De privatpraktiserende psykologer kunne starte med at nedsætte taksterne til en niveau der også er "humant".
Og det er mindst lige så vigtigt at få tandlægebehandling lagt ind under sygesikringen. Og tandlægerne burde (sammen med psykologerne m.fl.) tvinges til at sætte taksterne ned.

Bjarne Bisgaard Jensen

Blot en kommentar: Jeg går ud fra, at når betegnelsen psykolog bruges i fkæng, så vidt jeg kan se, i ovennævnte så mener man cand.psyc.
Psykolog er ikke en beskyttet titel, det kan enhver kalde sig, så hvis man ikke holder skruen stram, åbnes der en glidebane for alle mulige mærkværdiheder af uuddannede i feltet, hvilket mit mangeårige arbejde indenfor socialområdet til fulde har vist mig.
Hvis vi kun taler cand.psyc. er der slet ikke nok til i givet fald at honorere behovet.

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Christoffer Pedersen. Det kunne være rart, men spørgsmålet er hvor meget honoraret dækker. Der er, formoder jeg en del notatarbejde og efterbehandling. Ellers har de gode psykologer en forbløffende hukommelse.
Så er der husleje og kontorhol samt efteruddannelse.
Så mon lønnen er tårnhøj i forhold til en håndværkertime?

Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Gratis psykologisk hjælp til angstramte og depressive er en menneskeret, vi skal ikke bevise over for politikerne, at det kan betale sig for samfundet, eller at nogle mennesker er en samfundsøkonomisk god investering mens andre ikke er, den slags menneskesyn leder over i en opdeling af borgerne efter nytteværdi for virksomhederne, og et virkeligt horribelt land, (bort set fra at politikerne allerede har skabt disse tilstande).

Det er på tide at lave en "business case" på politikerne, for at se om de er pengene værd, eller for hvem de virker. Hvis ikke de er til gavn for hele landet, er det nok en god ide at rydde bulen og starte forfra, ligesom man gjorde i Frankrig.

Det er vores demokratiske pligt at blive vrede og protestere, når magten misbruges udelukket for at skabe skattelettelser til dem som intet mangler. Vi har brug for hver en stemme og hver en indsats for at gøre en forskel, det er den måde man skaber et demokrati; meld jer ind i protest- eller hjælpegrupperne på de sociale medier, og stem til kommunevalget den 21. november.

Der er f.eks. et plejehjem som ikke har haft døre på toiletterne i 8 måneder, fordi man først skulle vurdere, hvad der var sket og hvem der havde ansvaret, (en beboer blev dræbt da en dør faldt ned over vedkommende).

Vivi Rindom, Heidi Larsen, John S. Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Anders Sørensen.

Beklager min vildfarelse. Der må være sket noget siden jeg forlod jobbet, som har undgået min opmærksomhed, men heldigvis noget til det bedre

Læs til tandlæge eller psykolog. Langt bedre betalt en andet inden for sundhedssektoren. Der må mangle noget konkurrence, siden det er så lukrativt!

Anne Mette Jørgensen

Efter en tur i et ambulant individuelt pakkeforløb i Hovedstadens Psykiatri pga. PTSD modtog jeg en opfordring til , at svare på et spørgeskema. Skemaet kunne ikke printes ud og det var kreeret som til tåber.
5 muligheder indenfor hvert område.
Hvor ofte har du været trist. 1-5 inden for den sidste måned.
Sådan fortsatte det, men da det kom til om jeg hørte stemmer og følte mig forfulgt stoppede jeg.
Der var ingen mulighed for ikke at svare i den enkelte kategori, selvom intet passede.
Jeg skrev til Hovedstaden psykiatri, at det spørgeskema intet havde med mig at gøre. og da de havde skrevet det var frivilligt troede jeg det ophørte.
Nej efter ½ års tid modtog jeg endnu et skema til nettet,og igen kunne jeg hurtigt se at det var en genganger. Lægesekretæren, sagde til mig, men du kan da bare trykke ud for det der kommer nærmest. Men intet kom nærmest mine problemstillinger.
Nu 2 år efter har de gudhjælpemig sendt endnu opfordring til at udfylde skemaet. Igen tjekkede jeg for en sikkerheds skyld, og der var intet forandret.
Hvem og hvor det skema er lavet af kan jeg ikke får oplyst.
Skemaet ser ud som om en ung IT medarbejder der intet aner om psykiatri har sat en række af symptomer, som man kan læse i enhver psykiatrisk ordbog. Desuden sammenligneligt med den tilfredsundersøgelse ,som ethvert teleforselsbab gør brug af.
Det er skammeligt, at hovedstaden psykiatri vil bruge ressourcer på det, jeg uden blusel kalder kvaksalveri.
Skemaet hedder, Terapieffekt.
Hvis det er sådan et skema man vil bruge i forhold til psykologerne, så bakker jeg dem 100% op. Mennesker er skruer der kan pakkes i en pose alt efter str.
Desuden er det meget kritisabelt, at man ikke kan springe kategorier over, der slet ikke rammer skiven. UTAK til den digitalisering som har gjort os mere og mere umyndige.