Læsetid 7 min.

Forsker anklager psykologerne for at spænde ben for gratis terapi til danskere

Selv om et flertal i Folketinget er begejstret for Storbritanniens IAPT-program, der tilbyder gratis psykologisk hjælp til angstramte og depressive, bremses et tilsvarende dansk forsøg af strid om dataindsamling. For selv om både sundhedsøkonomerne og psykologerne tror på den positive effekt af terapi, kan de ikke blive enige om, hvordan effekten skal måles. Mens de skændes, tøver politikerne, og tusindvis af danskere går uden behandling
Ifølge Psykologforeningens forkvinde, Eva Secher Mathiasen, er problemet forskernes dataindsamling – ikke effekten af psykologernes behandling: ’Når kravet til effekt af psykologbehandling er så stærkt, kan det undre, at man lægger en så forskningsmæssig svag konklusion til grund for en politisk beslutning,’ siger hun.

Ifølge Psykologforeningens forkvinde, Eva Secher Mathiasen, er problemet forskernes dataindsamling – ikke effekten af psykologernes behandling: ’Når kravet til effekt af psykologbehandling er så stærkt, kan det undre, at man lægger en så forskningsmæssig svag konklusion til grund for en politisk beslutning,’ siger hun.

Jakob Dall
11. september 2017

Mens Storbritannien siden 2008 har eksperimenteret med at tilbyde gratis terapi til angstramte og depressive, har en strid om dataindsamling spændt ben for lignende forsøg i Danmark.

Selv om en lang række forskere, Sundhedsstyrelsen og psykologerne er enige om, at psykologisk hjælp til mentalt syge har en dokumenterbar positiv effekt, er der uenighed om, hvordan effekten skal måles. Og så længe den tekniske diskussion er uforløst, er det svært at dokumentere, hvorvidt gratis psykologhjælp i Danmark er en sundhedsøkonomisk god investering.

Dermed har det – modsat i Storbritannien – ikke været muligt at opstille en business case, der sandsynliggør over for politikerne, at gratis psykologhjælp både er godt for patienten og en sundhedsøkonomisk god investering. Det forklarer Kaj Sparle Christensen, der er professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet:

»Jeg finder det troværdigt, at det muligvis er selvfinansierende at tilbyde gratis psykologisk hjælp i Danmark. Men udfordringen for os forskere, der vil lave en sådan undersøgelse, har været at få psykologerne med på det,« siger han.

Stålfaste konklusioner

I 2007, 2011 og 2014 har Kaj Sparle Christensen foretaget evalueringer af psykologordningens effekt på danske patienter. Han oplever, at psykologerne har stillet sig i vejen for en overbevisende dataindsamling, der kan dokumentere effekten af deres behandling:

»Særligt i den store undersøgelse i 2011 kunne vi ikke få lov til at udlevere spørgeskemaer til patienterne ved behandlingernes begyndelse og afslutning for at måle effekten. Det har været rigtig meget op ad bakke at få indsamlet data, og psykologerne har ikke været særlig gode til at samarbejde.«

Kaj Sparle Christensens forskning ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Folketingets sundhedsudvalg. Det gælder også Sundhedsstyrelsens toneangivende evaluering af den danske psykologordning fra september 2015, hvis konklusioner ifølge Psykologforeningen har fået politikerne til at tøve med at udbrede gratis psykologhjælp.

Blandt andet skriver Sundhedsstyrelsen, at »ét af de vigtigste fund i evalueringen har været, at det på en række områder ikke har været muligt at identificere data vedrørende effekt og kvalitet i psykologordningen«.

Men ifølge foreningens forkvinde, Eva Secher Mathiasen, er det forskernes dataindsamling og ikke effekten af psykologernes behandling, der er problemet:

»Når kravet til effekt af psykologbehandling er så stærkt, kan det undre, at man lægger en så forskningsmæssig svag konklusion til grund for en politisk beslutning. Sundhedsstyrelsens rapport har slet ikke et datagrundlag, der kan godtgøre så stålfaste politiske konklusioner. Det instrument, forskerne har brugt til at måle effekten på patienterne, kan man slet ikke bruge.«

Psykologhjælp i Danmark

Psykologordningen i Danmark yder et tilskud på 60 pct. af omkostningerne, hvis patienten lever op til en række kriterier, afhængig af hvilken mental sygdom vedkommende har. For angstramte gælder tilbuddet f.eks. kun, hvis patienten er mellem 18 og 38 år.

Ifølge de seneste tal fra 2013 modtog cirka 84.300 patienter i alt 479.100 tilskudsberettigede psykologydelser.

Omkostningerne beløb sig til ca. 237 mio. kroner. Antallet af patienter, ydelser og omkostninger er mere end fordoblet i perioden 2004 til 2013.

Ifølge Sundhedsstyrelsen modtog følgende patientgrupper psykologbehandling inden for tilskudsordningen i 2013:

– 730 personer, der havde forsøgt selvmord.
– 1.568 personer, der havde været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb i barndommen.
– 5.000 personer, der havde været ofre for voldtægt, vold eller røveri.
– 37.000 personer, der havde let til moderat depression.
– 8.500 personer, der havde let til moderat angst og OCD.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at 40.000-48.000 børn og unge i alderen 6-18 år lider af behandlingskrævende angst, mens mellem 11.1000 og 26.000 børn og unge lider af behandlingskrævende depression.

Politisk flertal

Striden om dataindsamling og metoder er vigtig for at forstå, hvorfor den politiske proces omkring gratis psykologhjælp går trægt.

Ordførere fra et flertal af Folketingets partier erklærede sig i sidste uge i Information klar til at undersøge, om Danmark skal lade sig inspirere af Storbritannien. Men det forudsætter for blandt andet Venstre, at der i Danmark kan opstilles en business case som den britiske, hvor man gennem pilotprojekter og grundige rapporter har sandsynliggjort, at gratis psykologisk hjælp både er godt for patienten og en gevinst for samfundsøkonomien. Udgifterne til psykologhjælp opvejes ifølge de britiske eksperter af besparelser på overførselsindkomster og til sygehusvæsnet, forklarede David Cark, professor i psykologi ved Oxford Universitet, til Information:

»Vestlige staters udgifter til ubehandlede mentale sygdomme er så høje, at det simpelthen er billigere at behandle dem. Det viser vores forskning i Storbritannien, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle være en god forretning i Danmark.«

En lignende business case har endnu ikke været mulig at opstille i Danmark. Og det til trods for, at psykiske lidelser ifølge Sundhedsstyrelsen koster det danske samfund ca. 60 mia. kr. årligt.

I 2015 foretog Sundhedsstyrelsen en stor evaluering af den danske psykologordning, der yder økonomisk tilskud til psykologhjælp for angstramte og depressive. Sundhedsstyrelsen pegede på, at Danmark med fordel kan lade sig inspirere af Storbritanniens IAPT-program til udviklingen af psykologpraksis i Danmark, fordi »ordningen har positive effekter på en række områder«. Herunder at »det er i økonomiske undersøgelser af ordningen sandsynliggjort, at ordningen af omkostningseffektiv«.

Som tidligere nævnt skriver Sundhedsstyrelsen dog også, at forskningen i effekten af den danske psykologordning halter. Deraf konkluderer styrelsen:

»Der er således et begrænset datagrundlag til at vurdere de økonomiske implikationer af de enkelte ændringer (af tilskudsordningen, red.) tilstrækkeligt, og beregninger på de forskellige tiltag kan kun gennemføres med stor usikkerhed.«

Stopklods for den politiske proces

Flere sundhedsordførere forklarer over for Information, at Sundhedsstyrelsens rapport formåede at lægge en dæmper på ønsket om at udvide psykologordningen.

»Der er delte meninger om den rapport,« siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Yildiz Akdogan. »Og jeg er ikke ekspert, så jeg forholder mig til, hvad Sundhedsstyrelsen lægger frem. Men nu er rapporten to år gammel, og den kan ikke stå alene. Der kommer hele tiden ny viden, vi skal være åbne over for. Derfor vil jeg indkalde til en høring for at høre mere om de engelske erfaringer på området.«

Yildiz Akdogan oplever, at det uden grundig dokumentation er svært at overbevise Finansministeriet om den socioøkonomiske effekt af gratis psykologhjælp – »og så accepterer de det ikke«. Samme opfattelse har Dansk Folkepartis psykiatriordfører, Liselott Blixt:

»Hvis jeg sagde, at al psykologhjælp skulle være gratis, tror jeg, min finansordfører ville kigge underligt på mig. Sådan tror jeg også, andre sundhedsordførere har det. Der er ikke den store accept af, at vi kan vinde økonomisk på forebyggende tiltag. Derfor er jeg begejstret for, at forskningen i Storbritannien viser, at det kan lade sig gøre.«

Hvem måler hvad?

Ifølge Psykologforeningen baseres Sundhedsstyrelsens rapport på mangelfulde forskningsresultater. Forskere som Kaj Sparle Christensen har nemlig alene benyttet et selvrapporteringsinstrument, der hedder MDI, hvor patienter med angst og depression selv skal vurdere, om de har fået det bedre af behandlingen.

»Man udelader noget helt væsentligt, nemlig den kliniske vurdering fra lægen og psykologen,« siger Psykologforeningens Eva Secher Mathiasen. »Hvis et spørgeskema var tilstrækkeligt til at vurdere patientens mentale helbred, kunne vi jo helt droppe at lave lægehenvisninger. Så kunne vi bare bede folk om at krydse et spørgeskema af på nettet, som afgjorde, om de kunne få en henvisning til psykolog.«

Hun påpeger, at mentale sygdomme fluktuerer over tid – forstået på den måde, at en patient kan have det væsentligt bedre om tirsdagen end om torsdagen, hvorfor et spørgeskema bliver et øjebliksbillede, der ikke opfanger den længerevarende effekt.

Men det er helt naturligt at måle effekten af psykologbehandling gennem sådanne spørgeskemaer, mener Kaj Sparle Christensen.

»Man bruger den samme type psykometriske test i Storbritannien i deres IAPT-program, hvor alle patienter testes ved forløbets begyndelse og afslutning. Og når man laver opgørelser på store befolkningsgrupper, vil støjen og fluktuationerne i den enkelte patients tilstand ikke betyde noget i det store datasæt,« siger han og tilføjer:

»Hvis psykologerne vil være i stand til at vise de samme behandlingseffekter herhjemme, burde det ligge lige til højrebenet at acceptere tilsvarende måling i Danmark. I det øjeblik vil de stå meget stærkere over for politikerne, fordi de bedre kan dokumentere effekten af deres arbejde.«

Computerproblemer

Eva Secher Mathiasen medgiver, at danske psykologer ikke opsamler data helt så systematisk, »som man gør på et sygehus«. Hun påpeger, at man sidste år i forbindelse med overenskomstforhandlingerne vedtog, at Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Psykologforeningen skal samarbejde om at finde en mere kvalificeret målemetode, der giver en »relevant beslutningsstøtte« til politikerne. Det arbejde er i gang.

»Men problemstillingen er for væsentlig til at lade hvile så længe, som det tager at indhente det datagrundlag,« siger Eva Secher Mathiasen.

– Hvis effekten af dansk psykologhjælp er så god, som du siger, hvorfor så ikke bare oversætte de engelske spørgeskemaer til dansk og bruge dem?

»Jo, men problemet, vi forsøger at løse, er, at den måde at måle klinisk effekt på ikke spiller sammen med de datasystemer, vi har i Danmark.«

Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle være svært at indsamle nogle spørgeskemaer elektronisk ...

»Det kan jeg godt forstå, men det er det bare. Der er tale om et instrument, der skal rulles ud i alle psykologkliniker, og man skal lave en database. Og den database ønsker man – og det er legitimt og naturligt – skal spille sammen med andre databaser i sundhedsvæsnet. Og den øvelse er svær,« siger hun.

Det argument køber Kaj Sparle Christensen ikke.

»Det er ikke raketvidenskab at hælde den slags informationer ind i en computer. Jeg synes, psykologerne skulle interessere sig for, hvad der foregår i Storbritannien og se, om de kunne være med på en lignende evaluering af psykologordningen herhjemme. For uden den forskningsmæssige dokumentation kommer vi det nok ikke videre. Det er der, den står lige nu.«

Eva Secher Mathiasen fastholder, at danske psykologer gerne vil effektmåles. Metoden skal bare være den rigtige:

»Det er både forståeligt og ansvarligt, at politikere gerne vil vide, hvad man får for pengene. Men det betyder også, at man skal være ansvarlig, når man måler på effekten, så det giver et retvisende beslutningsgrundlag. Langtidseffekten af psykologbehandling er for eksempel langt bedre end effekten af f.eks. antidepressiver, og det tager de tidligere evalueringer i Danmark ikke højde for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Viggo Okholm, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Hold nu op, hvor svært skal det være?
Det handler i bund og grund om, at syge mennesker skal have lige mulighed for sundhedsbehandling, mao at ligestille psykiske og fysiske sygdomme. Og det handler om, at afhjælpe menneskelig lidelse, der ofte er et resultat af det præstations- og konkurrencesamfund vi efterhånden har udviklet i løbet af de seneste årtier.
Det handler i den grad ikke om, hvorvidt det kan betale sig at 'investere' i den enkelte borger eller ej.
Iøvrigt, er vore lande, England og Danmark, da så usammenlignelige? Hvorfor er det så kontroversielt at eksperimentere med noget, der øjensynligt virker i et land vi på mange måder kan sammenlignes med?
Det lader til, at innovative idéer står i stampe her i den hjemlige andedam.

Michael Friis, Jørn Andersen, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Viggo Okholm og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Tak kære psykologer for at stå imod tidens uvæsen med "måling". Dermed gør i samfundet en vældig gavn. Jeg har betalt for behandling hos jer og mener også det skal være betydeligt billigere at få hjælp hos jer.
Men det skal ikke være med dette statslige målerisyndrom, der er en del af det problem, der sendte mig i armene på jer.

Rikke Noack Skivild, Margit Tang, Jørn Andersen, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Steen Kondrup og Gaderummet Regnbuen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Utroligt der ikke sker mere på grund af mistænksomhed, bureaukrati og om det nu kan "betål sæj"
En del af problematikken ligger i vurderingen om at alt kan reddes med medicin, for det er jo det der sker. Symptomer reguleres gennem kemi og hermed bilder man sig ind alt er godt. Ok, der er lidt bivirkninger, men så får man måske en anden kemi. At den kemi så både giver fedme, sløvhed og manglende seksuel lyst m.v. er ligegyldigt, piller er billigere og mennesket kan arbejde.
Jeg tror ikke medicin altid kan undgås, men der er ingen opfølgning ,da mange læger ikke har nok forstand på det, psykiatere er der for få af og hvilke mennesker har råd til at betale ca 7000 for et forløb hos en psykolog på 10 lektioner?

Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Utroligt der ikke sker mere på grund af mistænksomhed, bureaukrati og om det nu kan "betål sæj"
En del af problematikken ligger i vurderingen om at alt kan reddes med medicin, for det er jo det der sker. Symptomer reguleres gennem kemi og hermed bilder man sig ind alt er godt. Ok, der er lidt bivirkninger, men så får man måske en anden kemi. At den kemi så både giver fedme, sløvhed og manglende seksuel lyst m.v. er ligegyldigt, piller er billigere og mennesket kan arbejde.
Jeg tror ikke medicin altid kan undgås, men der er ingen opfølgning ,da mange læger ikke har nok forstand på det, psykiatere er der for få af og hvilke mennesker har råd til at betale ca 7000 for et forløb hos en psykolog på 10 lektioner?

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

De privatpraktiserende psykologer kunne starte med at nedsætte taksterne til en niveau der også er "humant".
Og det er mindst lige så vigtigt at få tandlægebehandling lagt ind under sygesikringen. Og tandlægerne burde (sammen med psykologerne m.fl.) tvinges til at sætte taksterne ned.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Blot en kommentar: Jeg går ud fra, at når betegnelsen psykolog bruges i fkæng, så vidt jeg kan se, i ovennævnte så mener man cand.psyc.
Psykolog er ikke en beskyttet titel, det kan enhver kalde sig, så hvis man ikke holder skruen stram, åbnes der en glidebane for alle mulige mærkværdiheder af uuddannede i feltet, hvilket mit mangeårige arbejde indenfor socialområdet til fulde har vist mig.
Hvis vi kun taler cand.psyc. er der slet ikke nok til i givet fald at honorere behovet.

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Christoffer Pedersen. Det kunne være rart, men spørgsmålet er hvor meget honoraret dækker. Der er, formoder jeg en del notatarbejde og efterbehandling. Ellers har de gode psykologer en forbløffende hukommelse.
Så er der husleje og kontorhol samt efteruddannelse.
Så mon lønnen er tårnhøj i forhold til en håndværkertime?

Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

Gratis psykologisk hjælp til angstramte og depressive er en menneskeret, vi skal ikke bevise over for politikerne, at det kan betale sig for samfundet, eller at nogle mennesker er en samfundsøkonomisk god investering mens andre ikke er, den slags menneskesyn leder over i en opdeling af borgerne efter nytteværdi for virksomhederne, og et virkeligt horribelt land, (bort set fra at politikerne allerede har skabt disse tilstande).

Det er på tide at lave en "business case" på politikerne, for at se om de er pengene værd, eller for hvem de virker. Hvis ikke de er til gavn for hele landet, er det nok en god ide at rydde bulen og starte forfra, ligesom man gjorde i Frankrig.

Det er vores demokratiske pligt at blive vrede og protestere, når magten misbruges udelukket for at skabe skattelettelser til dem som intet mangler. Vi har brug for hver en stemme og hver en indsats for at gøre en forskel, det er den måde man skaber et demokrati; meld jer ind i protest- eller hjælpegrupperne på de sociale medier, og stem til kommunevalget den 21. november.

Der er f.eks. et plejehjem som ikke har haft døre på toiletterne i 8 måneder, fordi man først skulle vurdere, hvad der var sket og hvem der havde ansvaret, (en beboer blev dræbt da en dør faldt ned over vedkommende).

Vivi Rindom, Heidi Larsen, John S. Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Anders Sørensen.

Beklager min vildfarelse. Der må være sket noget siden jeg forlod jobbet, som har undgået min opmærksomhed, men heldigvis noget til det bedre

Brugerbillede for Kim Houmøller

Læs til tandlæge eller psykolog. Langt bedre betalt en andet inden for sundhedssektoren. Der må mangle noget konkurrence, siden det er så lukrativt!

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Efter en tur i et ambulant individuelt pakkeforløb i Hovedstadens Psykiatri pga. PTSD modtog jeg en opfordring til , at svare på et spørgeskema. Skemaet kunne ikke printes ud og det var kreeret som til tåber.
5 muligheder indenfor hvert område.
Hvor ofte har du været trist. 1-5 inden for den sidste måned.
Sådan fortsatte det, men da det kom til om jeg hørte stemmer og følte mig forfulgt stoppede jeg.
Der var ingen mulighed for ikke at svare i den enkelte kategori, selvom intet passede.
Jeg skrev til Hovedstaden psykiatri, at det spørgeskema intet havde med mig at gøre. og da de havde skrevet det var frivilligt troede jeg det ophørte.
Nej efter ½ års tid modtog jeg endnu et skema til nettet,og igen kunne jeg hurtigt se at det var en genganger. Lægesekretæren, sagde til mig, men du kan da bare trykke ud for det der kommer nærmest. Men intet kom nærmest mine problemstillinger.
Nu 2 år efter har de gudhjælpemig sendt endnu opfordring til at udfylde skemaet. Igen tjekkede jeg for en sikkerheds skyld, og der var intet forandret.
Hvem og hvor det skema er lavet af kan jeg ikke får oplyst.
Skemaet ser ud som om en ung IT medarbejder der intet aner om psykiatri har sat en række af symptomer, som man kan læse i enhver psykiatrisk ordbog. Desuden sammenligneligt med den tilfredsundersøgelse ,som ethvert teleforselsbab gør brug af.
Det er skammeligt, at hovedstaden psykiatri vil bruge ressourcer på det, jeg uden blusel kalder kvaksalveri.
Skemaet hedder, Terapieffekt.
Hvis det er sådan et skema man vil bruge i forhold til psykologerne, så bakker jeg dem 100% op. Mennesker er skruer der kan pakkes i en pose alt efter str.
Desuden er det meget kritisabelt, at man ikke kan springe kategorier over, der slet ikke rammer skiven. UTAK til den digitalisering som har gjort os mere og mere umyndige.