Læsetid: 5 min.

Forskningsfriheden er blevet glemt i jagten på penge og nytteværdi

Vi har glemt, at forskningsfrihed er en af grundpillerne i et oplyst og demokratisk samfund, mener professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der står bag en ny bog om forskningsfrihedens tilstand. Her er budskabet, at både myndigheder, private bevillingsgivere og universitetsledere er med til at presse forskningsfriheden i jagten på penge og den magt, som adgang til forskning kan give
Gyllegate, der i 2016 kostede daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet, er et godt eksempel på, hvad der sker, når forskere fratages deres ytrings- og forskningsfrihhed. For de forskere, der stod bag undersøgelsen af konsekvenserne af øget brug af kunstgødning, havde ikke mulighed for at protestere, da de ikke var enige i det, der blev præsenteret af ministeren. Og den manglende forskningsfrihed er et stort problem, siger professor emeritus Heine Andersen.

Gyllegate, der i 2016 kostede daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet, er et godt eksempel på, hvad der sker, når forskere fratages deres ytrings- og forskningsfrihhed. For de forskere, der stod bag undersøgelsen af konsekvenserne af øget brug af kunstgødning, havde ikke mulighed for at protestere, da de ikke var enige i det, der blev præsenteret af ministeren. Og den manglende forskningsfrihed er et stort problem, siger professor emeritus Heine Andersen.

Jan Dagø

28. september 2017

Forskningsfrihed er mest noget, som politikere og forskere taler om ved særlige lejligheder og i forskernes fagblade. Men under sidste års ballade om landbrugspakken, som kom til at koste daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) posten, blev forskernes frihed en del af debatten.

Beregningerne for konsekvenserne af øget brug af kunstgødning, som ministeren havde brugt for at få vedtaget landbrugspakken, viste sig ikke at holde, men forskerne bag undersøgelsen af konsekvenserne kunne ikke protestere.

Aarhus Universitet havde nemlig på forskernes vegne skrevet under på en tavshedsklausul med ministeriet, som fratog forskerne både deres ytrings- og forskningsfrihed.

Gyllegate, som sagen kom til at hedde, er bare én af de sager, som Heine Andersen, der er professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet, omtaler i sin nye bog, Forskningsfrihed – ideal og virkelighed.

Selv om sagen førte til, at Miljøministeriet ændrede sine kontrakter med forskere, så har langt de fleste af sagerne aldrig skabt de store overskrifter eller ført til de store forandringer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Curt Sørensen
  • Morten Hillgaard
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
lars søgaard-jensen, Curt Sørensen, Morten Hillgaard, David Zennaro, Ejvind Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Endnu et eksempel i en lang række, der belyser det spind af usynlige pengestrømme, embedsvælde og regeringsdominans, der i sidste ende underminerer demokratiet og skaber apati og politikerlede.

lars søgaard-jensen, Egon Stich, Dorte Sørensen, Anne-Marie Krogsbøll, Peter Knap og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Desværre er der et tydeligt eksempel på at universiteternes uafhængighed afhænger af økonomiske overvejelser:

I 2014 blev en førende støjekspert, professor Henrik Møller fyret fra Ålborg Universitet.
Den officielle baggrund var besparelser.
MEN DER VAR VIST MERE I DENNE SAG
Først og fremmest bemærker man, at der trods alt var råd til at ansætte flere nye professorer, der ‘naturligvis’ var tilhængere af vindkraft.

I denne sammenhæng er det også blevet oplyst at:
– Ålborg Universitet havde store indtægter som rådgivende for vindmølleindustrien.
– Professor Henrik Møllers forskning havde vist at gældende regler for tilladelig støj var utilstrækkelige.
– Ekstrabladet har kopier af mails, hvori vindmølleindustrien klager til Ålborg Universitet over Henrik Møllers kritik.

Samme professor Henrik Møller havde udviklet og benyttet et meget præcist udstyr til MÅLING, specielt af lavfrekvent støj.
Dette udstyr er ikke mere i brug og kan ikke udlånes.
Angiveligt fordi det ikke er kalibreret.
Selv om det lyder besynderligt er de gældende regler at støjgenre hos naboer til vindmøller IKKE skal vurderes ud fra målinger men kun på grundlag af beregninger.
Dette vil betyde at hvis målinger viser at beregningerne er forkerte, så er det stadigvæk de (forkerte) beregninger, der tages hensyn til.

Frank Hansen, lars søgaard-jensen, Johnny Winther Ronnenberg, Ole Frank, Tue Romanow og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

En bemærkning til - "Ifølge Andersen har de offentlige myndigheder en tendens til at betragte universiteterne som en del af statsforvaltningen, som embedsmændene kan give ordrer til – som i tilfældet Gyllegate." - Er grundlaget til denne udvikling ikke Helge Sanders og Fogh Rasmussens sammenlægningen af DMU osv med universiteterne , især Århus universitet. Allerede ved sammenlægningen blev Folketinget advaret mod denne udvikling.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Per Klüver og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Jeg vender tilbage - foreløbig må det række at påpege, at universiteterne blev forgiftet endeligt med de store fusioner, hvor sektorforskningen blev lagt ind under de frie, uafhængige forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det har selvfølgelig også undergravet hele universitetets troværdighed.

Der skal selvfølgelig ikke være anden indgang til at finansiere universiteterne end finansloven. De penge kommer fra den skat, som virksomhederne betaler.

Dorte Sørensen

Ja det er en uskik med alle de "tigge ansøgninger" som forskerne på universiteterne er tvunget til at skrive - det tager også meget af deres tid som de burde bruge på deres forskning og undervisning.

Glemt?
Vi har haft de borgerlige til konstant at fortælle os stolt, at nu er alting indrettet efter erhvervslivets behov.
Det er sgu ikke blevet glemt. Det er fjernet!

Så måske i skulle begynder, at overveje om i kan se påstandene om at politikerne går ind for, at dem med behovet også skal have omkostningerne, holder?

Bjarne Toft Sørensen

Selvfølgelig er forskningsfrihed vigtigt, men når over 40% af forskningen er betalt af eksterne forskningsmidler, er problemstillingerne i et samfundsmæssigt perspektiv langt mere komplekse end som så. Forskningsfrihed må ikke ses som en forholdsvis isoleret fænomen.

Det er afgørende vigtigt i et samfundsmæssigt perspektiv, at den udførte forskning er relevant i forhold til de samfundsmæssige behov (hvor alle interessenter må have mulighed for og pligt til at deltage i beslutningsprocesserne i forhold til fastlæggelsen af disse behov), og tilsvarende, at der sker en udvikling af de relevante forskningsmæssige kompetencer inden for de forskellige forskningsområder. Der bliver det f.eks. problematisk, hvis over to tredjedele af de videnskabeligt ansatte på universiteterne sidder i tidsbegrænsede stillinger.

Det er uheldigt, at f.eks. universiteter, institutter på universiteter og fonde i så høj grad fungerer som lukkede og selvrefererende enheder, der i relation til økonomisk styring fungerer ud fra egne forholdsvist egoistiske interesser, også når det drejer sig om de ansattes personlige forskningsinteresser og interesser i relation til deres ansættelsesforhold og karrieremuligheder. Set i det perspektiv er forskningsfrihed også noget, der tjener personlige og egoistiske interesser.

Det ville være relevant med mere detaljeret forskning omkring prioriteringer i forskningens institutioner, set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Hvad er i praksis afgørende for, hvad der bliver forsket i, og hvilke forskningsmæssige kompetencer, der bliver udviklet?

Inden for humaniora er der eksempler på relevant forskning, der på et generelt plan kan bidrage til at give et vist overblik.
https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2015/07/humaniora-mere-tror