Forsvaret afviste historie om nordkoreansk tvangsarbejde for et år siden

Forsvaret gravede ikke dybere end højst nødvendigt, da det sidste år blev gjort opmærksom på, at nordkoreanske tvangsarbejdere muligvis havde været med til at bygge Søværnets nye prestigeprojekt.

Forsvarsministeriets håndtering af sagen sætter spørgsmålstegn ved, om ministeriet reelt var interesseret i at komme til bunds i anklagerne, eller om de bare ville have sagen til at forsvinde.

Sagen begyndte i september 2016, da Forsvarsministeriet modtog en mail fra en journalist fra fagbladet Ingeniøren.

Journalisten arbejdede på en opsigtsvækkende historie om, at det polske skibsværft Crist Shipyard havde anvendt nordkoreanske tvangsarbejdere i forbindelse med arbejdet på en række skibe – heriblandt Forsvarets nye inspektionsfartøj Lauge Koch.

Historien udsprang af en afsløring i det norske Teknisk Ukeblad, hvor det danske skib kort var nævnt.

Nordkoreanerne levede angiveligt under slavelignende forhold og fik frataget deres løn, som i stedet gik til det nordkoreanske regime.

Journalisten ville have Forsvaret til at forholde sig til sagen.

Ministeriet indhentede derfor en redegørelse fra den ansvarlige styrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Styrelsen svarede fire dage senere, at der ikke var noget at komme efter. Men det skulle vise sig at være en tilsnigelse.

En bekræftelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse havde besøgt værftet i Polen flere gange under byggeriet. Men som der stod i styrelsens redegørelse til ministeriet, havde de tilsynsførende ikke »observeret eller haft mistanke om, at andet end polske (eller europæiske) værftsarbejdere blev anvendt i produktionen«.

Det har senere vist sig, at besøgene på værftet var anmeldt på forhånd, og deres primære formål var at inspicere selve byggeriet og ikke arbejdsforholdene.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kontaktede direktøren hos den danske hovedentreprenør, Karstensens Skibsværft, for at spørge til journalistens påstand om nordkoreanske arbejdere på det polske værft.

Direktøren oplyste, at Karstensens Skibsværft under sit tilsyn med byggeriet heller ikke havde haft grund til at tro, at der havde været anvendt nordkoreanere i produktionen.

For en sikkerheds skyld bad Materiel- og Indkøbsstyrelsen Karstensens om at »indhente en bekræftelse fra Crist Shipyard«. Det fremgår af den mail, som en stabschef i styrelsen sendte til Forsvarsministeriets departement som reaktion på journalistens henvendelse.

I mailen var svaret fra det polske værft vedhæftet – en fax på tre linjer, der lød:

»Med henvisning til den udførte kontrakt om bygning og levering af delvist udstyret skrog til projekt NB 428 (det danske skib, red.) bekræfter vi hermed, at ingen nordkoreanske arbejdere har været ansat på dette projekt.«

Det polske værft afviste altså anklagen blankt.

I bunden af mailen var dog også et link til en artikel fra det norske magasin Teknisk Ukeblad, som grundigt beskrev arbejdsforholdene for de nordkoreanske arbejdere på Crist Shipyard. Det fremgik af artiklen, at nordkoreanerne havde arbejdet på ni norske skibe – og et dansk.

Svaret blev videresendt til journalisten, som valgte at droppe historien. Den klare afvisning fra Crist Shipyard var svær at modbevise. Dermed lykkedes det altså Forsvarsministeriet at lægge låg på historien.

Kontrakterne

Men der var en del mere at komme efter, end Forsvaret gav udtryk for i september 2016.

Teknisk Ukeblad har fået aktindsigt i dokumenter fra det polske arbejdstilsyn, som blandt andet dokumenterer, at Crist Shipyard hyrede 45 nordkoreanere til at arbejde på ti projekter. Et af dem var det danske skib Lauge Koch. De ni andre var norske.

Arbejderne blev ansat gennem vikarbureauet Armex, som igen havde ansat dem gennem det nordkoreanske firma Rungrado.

Rungrado er kontrolleret af det nordkoreanske arbejderparti. Firmaet er kendt for at eksportere tusindvis af nordkoreanske arbejdere til resten af verden, hvor de lever og arbejder under umenneskelige forhold.

Nye FN-sanktioner har nu sat en stopper for udstedelsen af arbejdstilladelser til nordkoreanere.

En faktura viser, at Armex betalte Rungrado for udført arbejde på de ti projekter. Igen var NB428, kodenavnet for Lauge Koch, nævnt.

Meget tyder altså på, at nordkoreanske tvangsarbejdere har været anvendt i byggeriet af Forsvarets nye skib.

Vil ikke svare

DR har besøgt skibsværftet Crist Shipyard i havnebyen Gdynia i Polen. Her husker flere af de polske værftsarbejdere, at de har arbejdet sammen med nordkoreanere på netop det danske skib Lauge Koch.

De modsiger altså det svar, som deres egen arbejdsgiver Crist Shipyard har sendt til Forsvaret.

Tidligere i år tog DR kontakt til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for at få deres version af sagen. Styrelsen bad endnu en gang Karstensens Skibsværft om en forklaring fra Crist Shipyard. To ledende medarbejdere fra Crist Shipyard skrev i august til direktøren i Karstensens Skibsværft:

»Som svar på dine spørgsmål, erklærer vi hermed, at arbejdere fra Nordkorea aldrig har været ansat til at bygge fartøjet NB428.«

Crist Shipyard vil ikke udtale sig til Information men henviser til en ledende medarbejder i Armex.

Da Information ringer ham op, afviser han dog at have noget at gøre med Armex. Det til trods for, at hans navn og telefonnummer optræder flere gange i dokumenter, der vedrører Armex’ ansættelse af nordkoreanske arbejdere.

Den døde mand

På trods af den skriftlige dokumentation og udsagnene fra de polske medarbejdere på værftet, mener Forsvaret fortsat at kunne afvise, at nordkoreanske arbejdere har været med til at bygge Lauge Koch.

Det baserer de dels på de to korte beskeder fra det polske skibsværft. Dels på at hverken de selv eller Karstensens udsendte har observeret nordkoreanske arbejdere i forbindelse med byggeriet af det danske skib, når de har været på inspektionsbesøg.

I perioden fra juli 2014 til marts 2015 besøgte Forsvaret Crist­-værftet en-to gange om måneden. Men der var vel at mærke tale om varslede inspektioner, hvor Crist Shipyard på forhånd vidste, hvornår danskerne ville komme.

Et af dem fandt sted den 18.-21. august 2014. Otte dage efter, at danskerne var taget hjem, døde den nordkoreanske arbejder Chon Kyongsu efter en arbejdsulykke på et af de norske skibe, der også er nævnt i den kontrakt, som Forsvaret altså ikke mener dokumenterer noget.

Kræver undersøgelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse fastholder over for Information, at nordkoreanske arbejdere ikke har været med til at bygge Lauge Koch.

Afvisningen bygger på, at styrelsen skelner mellem ’byggeri’ og ’præfabrikation’. Pressechef Svend Olaf Vestergaard skriver til Information, at styrelsen ikke kan udelukke, at en underleverandør »kan have anvendt nordkoreansk arbejdskraft« i forbindelse med præfabrikation.

Han skriver desuden, at styrelsen først fik den skriftlige dokumentation i form af kontrakter og fakturaer fra DR i august 2017.

Information har spurgt, hvad styrelsen har gjort for at komme til bunds i sagen, men har ikke fået svar.

Direktøren for Karstensens Skibsværft, Knud Degn Karstensen, siger også, at der efter hans bedste overbevisning ikke har været nordkoreanske arbejdere på projektet.

Som beskrevet i tirsdagens Information, vil den samlede opposition i Folketinget nu have  undersøgt, hvilke forhold alle tre skibe i den såkaldte Knud Rasmussen-klasse er bygget under.