Læsetid: 5 min.

Forsvarsministeren siger, han ikke ved, hvad han kan gøre – han kunne begynde med at spørge

De polske værfter, der har bygget tre af Forsvarets skibe, har alle samarbejdet med vikarbureauer, som har anvendt nordkoreansk arbejdskraft. Forsvarsministeren mener ikke, det er muligt at undersøge, hvad der er foregået – men der er flere ting, han kunne gøre
De polske værfter, der har bygget tre af Forsvarets skibe, har alle samarbejdet med vikarbureauer, som har anvendt nordkoreansk arbejdskraft. Forsvarsministeren mener ikke, det er muligt at undersøge, hvad der er foregået – men der er flere ting, han kunne gøre

Jens Dresling

28. september 2017

Det er ikke meget, man har hørt til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i forbindelse med de seneste dages afsløringer af, at nordkoreanske tvangsarbejdere kan have været med til at bygge ikke bare ét, men tre danske krigsskibe.

Ministeren har nægtet at stille op til interview og har i stedet blot sendt en kortfattet mail til medierne.

I mailen skriver han, at det vil være »helt skandaløst«, hvis der har været nordkoreanske tvangsarbejdere i et EU-land som Polen, hvor skibene er bygget. Det er bare ikke det, der er spørgsmålet.

Det er nemlig veldokumenteret og erkendt af den polske stat, at der har været og stadig er nordkoreanske arbejdere i Polen. Ifølge en hollandsk rapport er der tale om tvangsarbejde, og den internationale arbejdstagerorganisation ILO har sat Polen på en sortliste af samme årsag.

Spørgsmålet er, om nordkoreanerne har været med til at bygge materiel til det danske forsvar, og om vi derved har sendt danske skattekroner i lommen på Kim Jong-un.

Men Claus Hjort Frederiksen »har svært ved at se, hvad vi mere skulle kunne gøre« for at undersøge det spørgsmål.

Det er nu ikke, fordi ministeren eller hans folk hidtil har gjort det helt store. Men her kommer et par ting, som han nemt ville kunne gøre.

Ministeren kunne begynde med at udnytte den klausul om åbenhed, som var en del af aftalen mellem det danske forsvar og hovedentreprenøren, Karstensens Skibsværft, i forbindelse med byggeriet af inspektionsfartøjet Lauge Koch.

Klausulen giver Forsvaret mulighed for at få indsigt i, hvilke underleverandører Karstensens Skibsværft har benyttet til byggeriet. Hvis Forsvaret havde udnyttet det, ville de formentlig have set, at underleverandøren Crist Shipyard benyttede sig af vikarbureauet Armex, som er berygtet for at ansætte nordkoreanske tvangsarbejdere.

’En rammeaftale’

Crist Shipyard har blankt afvist, at nordkoreanerne har arbejdet på det danske skib. Men de har ikke givet en forklaring på, hvorfor der så findes ansættelseskontrakter og fakturaer, som viser noget andet.

Ministeren kunne bede det polske værft redegøre for, hvorfor 45 nordkoreanere blev ansat til at bygge det danske inspektionsfartøj Lauge Koch, hvis de endte med alligevel ikke at arbejde på skibet – sådan som både Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Karstensens Skibsværft har påstået. Og hvorfor det danske skib også fremgår i regningerne for udført arbejde.

Direktøren for Karstensens Skibsværft har sagt, at nordkoreanerne formentlig blev ansat som del af en »rammeaftale«, som gjorde det muligt at bruge dem på en række projekter, herunder det danske, men at de endte med kun at arbejde på andre projekter.

Den påstand kommer tilsyneladende ikke fra det polske værft, men er Karstensens Skibsværfts egen teori. Og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er nu også begyndt at bruge den forklaring uden at undersøge, om den er sand.

Claus Hjort Frederiksen kunne også bede Crist Shipyard om at fortælle, hvilke skibe nordkoreanerne rent faktisk har arbejdet på, hvis de ikke har arbejdet på det danske.

Hidtil har værftet kun indrømmet, at der var nordkoreanere på ét skib, nemlig det norske skib, hvor en nordkoreaner brændte ihjel. Men nordkoreanerne blev ifølge en kontrakt hyret til at arbejde på ti projekter, herunder det danske skib Lauge Koch.

Undersøgelse eller ej

Der er altså masser af spor, man kan forfølge, hvis man reelt ønsker at komme til bunds i sagen. Men i stedet for at gøre det, forsøger Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse at fremstille det, som om de allerede har undersøgt alting grundigt.

I en pressemeddelelse, der var timet til at blive udsendt i det øjeblik, DR og Information breakede historien, skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, at de »på baggrund af samarbejde med Danmarks Radio« har »undersøgt påstande om anvendelse af nordkoreansk arbejdskraft«.

Ikke alene det danske inspektionsfartøj Lauge Koch kan være blevet bygget med assistance fra nordkoreanske tvangsarbejdere. Også to andre af Forsvarets skibe, Knud Rasmussen og Ejner Mikkelsen (billedet) er bygget på et polsk værft, som har benyttet sig af nordkoreanske arbejdere.
Læs også

Det er lidt af en stramning.

Forsvarsministeriet blev allerede for et år siden kontaktet af fagbladet Ingeniøren, som havde fået nys om, at der kunne være anvendt nordkoreanske tvangsarbejdere på inspektionsfartøjet Lauge Koch.

Forsvarsministeriet havde herefter en telefonsamtale med direktøren for Karstensens Skibsværft, som mente at kunne afvise påstanden. Ministeriet bad ham indhente »en bekræftelse« fra det polske værft Crist Shipyard. Den kom i form af en kort fax, som også afviste påstanden. Det fremgår af dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, og som Information er i besiddelse af.

Herefter foretog ministeriet sig tilsyneladende ikke mere, før DR kontaktede ministeriet igen med den samme historie i sommeren 2017.

Ministeriets reaktion på DR’s henvendelse var igen at indhente en afvisning fra Crist Shipyard, der dog som nævnt ikke forholder sig til den konkrete dokumentation, som viser det modsatte. Det er ikke en grundig undersøgelse. Det ligner snarere rygdækning.

Mistænkelige forhold

Forsvaret fremhæver, at de under byggeriet var på 15 inspektionsbesøg på det polske værft, og at de ikke så nogen nordkoreanske arbejdere på det danske skib. Men det er for det første ikke en undersøgelse af anklagerne, som jo først er fremsat senere. For det andet udelukker det ikke, at nordkoreanerne har været ombord. Især fordi inspektionerne var anmeldt på forhånd.

Også Karstensens Skibsværft har oplyst, at deres inspektører ikke så nogen nordkoreanere under byggeriet. Men det strider mod, hvad flere polske værftsarbejdere har sagt til DR: At der var nordkoreanske arbejdere på det danske skib. To siger endda, at de selv arbejdede på skibet sammen med nordkoreanere.

Da DR under et interview med brigadegeneral Anders Mærkedahl fra FMI afspillede de optagelser, gav han indtryk af, at styrelsen nu ville undersøge det nærmere.

»Det må vi jo kigge ind i, om der er noget nyt i det, som kan tilføje noget,« sagde han.

Men nu oplyser FMI’s pressechef, Svend Olaf Vestergaard, til Information, at styrelsen ikke har tænkt sig at foretage sig »yderligere på nuværende grundlag«.

To andre skibe

Som Information kunne beskrive onsdag, er også to andre af Forsvarets inspektionsfartøjer bygget på et polsk værft, som har samarbejdet med det kontroversielle vikarbureau Armex. Armex har i samme periode anvendt nordkoreansk arbejdskraft.

Men Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vil ikke undersøge, om Armex har arbejdet på de to danske skibe.

De fem partier i oppositionen kræver nu, at Forsvaret må undersøge byggeriet af alle tre inspektionsfartøjer. Forsvarsministeriet har sendt en orientering til partierne bag forsvarsforliget om, at det vil blive svært at undersøge forhold, der ligger år tilbage. Det vil vise sig.

Oppositionspartierne må også forklare, hvilken type undersøgelse de vil have. Til gengæld må forsvarsministeren så kunne forklare, hvorfor han mener ikke at kunne gøre mere, når han nærmest ikke har gjort noget.

Serie

Pengestrømmen til Nordkoreas atomprogram

Tvangsarbejdere, lyssky forretningsfolk og en brutal diktator med nukleare ambitioner.

Det er ingredienserne i en international skandale, hvor polske virksomheder har sendt penge til Nordkorea til gengæld for flittige arbejdere, der under livsfarlige forhold knokler mere end 12 timer om dagen uden at kny.

Ikke bare er det en menneskelig tragedie. Det kan også have været med til at finansiere det atomprogram, der i dag bekymrer det meste af verden.

I denne serie undersøger Information sammen med DR sagens danske forbindelser.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
lars søgaard-jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hjorten er da ligeglad med tvangsarbejde. Det benytter Danmark sig jo også af overfor ledige og syge i stor stil.

Ryan Klitholm, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Katrine Damm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Gudskelov der ikke umiddelbart er nogen trussel om krig mod Danmark, i hvert fald så længe vi har en forsvarsminister der ikke rigtig ved hvad han skal gøre.

Samtidig lyder denne sag som om præcis det samme ville være sket under en socialdemokratisk ledet regering. Det er rigtig godt, at de gravende journalister har fundet den og forfølger den, men vil det ikke være klædeligt at holde en klar fokus på det principielle og undgå at "pege fingre" af dem der tilfældigvis sidder med ansvaret pt?

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er jo en win-win for Forsvaret.

De får bygget skibe til under markedspris og samtidigt finansieret en missiltrussel fra Nordkorea som berettiger og legitimerer deres egen identitet og opgave, herunder den snarlige (anti-) missiludrustning af Søværnets fregatter.

Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Johnny Winther Ronnenberg, Marianne Stockmarr og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

EU samarbejdet kunne måske bruges til at lave en forordning, der umuliggør en sådan anvendelse af nordkoreanske ( og andre) tvangs-/slavearbejdere i EU ?

Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Claus Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Hvis man i stedet for at betragte verden som bestående af lande der er enten venner eller fjender, ser en stor lykkelig bande af industrier på tværs af alle grænser og med våbenindustrien som øverste chef (eller er det fossilindustrien?) og befolkningerne i alle lande som leverandører af de nødvendige midler, arbejdskraft og kanonføde - så giver hele sagen god mening inkl. Hjortens passivitet.

Men naturligvis er det bekymrende at han ikke tager sin rolle alvorligt og giver lyde fra sig der kan berolige de godtroende folkemasser.