Læsetid: 4 min.

Forsvarsministeriet tror ikke, at nordkoreanere var med til at bygge dansk krigsskib

Trods dokumentation finder Forsvarsministeriet det usandsynligt, at nordkoreanske tvangsarbejdere har været med til at bygge Forsvarets nye skib. Men de vil ikke afvise, at nordkoreanere kan have været med i en del af processen
Det danske krigsskib Lauge Koch på værftet i Polen

Det danske krigsskib Lauge Koch på værftet i Polen

Ritzau Foto

25. september 2017

Et polsk værft hyrede i 2014 nordkoreanske tvangsarbejdere i forbindelse med byggeriet af det danske krigsskib Lauge Koch og ni norske skibe. Det viser kontrakter, som Information og DR2 Dokumentar er i besiddelse af.

Nordkoreanernes opgave var »bygning af skibssektioner og præfabrikation af udstyr på nybyggede enheder«.

Et andet dokument viser, at det vikarbureau, der hyrede nordkoreanerne, har betalt penge til en nordkoreansk virksomhed for udførelse af arbejde på det danske og de norske skibe.

DR har interviewet flere polske værftsarbejdere, som bekræfter, at de har arbejdet med nordkoreanere på det danske skib.

Alligevel oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), at de ikke mener, at nordkoreanerne har været med til at bygge skibet. Styrelsen ønsker ikke at stille op til interview med Information.

Men pressechef Svend Olaf Vestergaard skriver i en mail, at hverken styrelsens egne tilsyn med byggeriet eller den skriftlige dokumentation »entydigt« har kunnet »dokumentere, at der har været anvendt nordkoreanske arbejdere til byggeriet af Lauge Koch«.

DR2 Dokumentar har fremlagt dokumentationen for styrelsen under et interview i forbindelse med en dokumentar, som bliver vist tirsdag.

Svend Olaf Vestergaard skriver, at styrelsen på baggrund af dokumentationen ikke kan »kategorisk afvise, at en underleverandør til en underleverandør til en FMI-leverandør – kan have anvendt nordkoreansk arbejdskraft«.

Hvis det er tilfældet, og hvis nordkoreanerne har arbejdet under »kritisable forhold«, er det ifølge styrelsen »uacceptabelt og beklageligt«.

Ikke afgørende

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skriver dog, at de ikke mener, at nordkoreanerne har været med i »bygningen af skibet«. Styrelsen skelner mellem »bygning« og »præfabrikation«.

Med »bygning« mener styrelsen »den proces, hvor selve skroget er blevet bygget«. Sven Olaf Vestergaard skriver, at nordkoreanerne højst kan have været med til »præfabrikation« af dele til skibet.

Det baserer styrelsen på egne inspektioner samt udtalelser fra det polske værft Crist Shipyard og den danske hovedentreprenør Karstensens Skibsværft, som har været til stede under hele byggeriet. De afviser, at der skulle have været nordkoreanere på skibet.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse besøgte byggeriet flere gange. Men besøgene var anmeldt på forhånd. Crist Shipyard har sendt to korte beskeder til styrelsen, hvor værftet afviser, at der har været nordkoreanere på det danske byggeri – dog uden at forholde sig til den skriftlige dokumentation, der peger i en anden retning.

Læs også

Direktøren i Karstensens Skibsværft, Knud Degn Karstensen, forklarer, at han ikke var klar over, at det polske vikarbureau blev hyret til projektet, eller at de benyttede nordkoreanske arbejdere. Han fastholder dog, at Karstensens tilsyn med byggeriet har været godt nok.

»Tilsynet har været tilstrækkeligt. For de har netop konstateret, at der ikke har været brug af nordkoreansk arbejdskraft. Og derfor holder jeg fast i den påstand,« siger han.

– Men burde I ikke have vidst, hvilke underleverandører der blev hyret til jeres projekt?

»Det er ikke afgørende for mig at vide,« siger han.

Har hørt om det

Både han og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse mener, at kontrakten mellem vikarbureauet og nordkoreanerne må være en »rammeaftale«, som gjorde det muligt for nordkoreanerne også at arbejde på det danske skib – men at de ikke gjorde det.

Første gang Information interviewer Knud Degn Karstensen, siger han, at det er normalt at indgå den slags kontrakter.

»Jeg har set det før. Lad mig sige det sådan,« siger han.

Anden gang Information taler med ham, indrømmer han dog, at han aldrig har set den type kontrakter før.

– Hvor tit har du set, at man har lavet den type aftaler?

»Nu har jeg kun set det i det her tilfælde, men det er sådan en rammeaftale, man typisk laver, fordi de ti projekter var man jo i gang med på det tidspunkt, hvor Crist hyrede de her mennesker ind.«

– Du siger, det er første gang, du ser den her type af aftale?

»Ja, med polske samarbejdspartnere, ja.«

– Men du har set det i andre tilfælde?

»Nej, men … nej, ja, det ved jeg ikke, altså. Man laver rammeaftaler somme tider.«

– Du har tidligere sagt til mig, at du har set det før. Hvor har du set det før?

»… man har hørt om det.«

– Du har hørt om det?

»Ja.«

Anders Møllmann, jurist og lektor ved Københavns Center for Virksomhedsansvar, vurderer dog, at »man må gå ud fra, at de har arbejdet på det danske projekt også«, når det danske skib er nævnt i både kontrakt og faktura.

Vil ikke undersøge

Svend Olaf Vestergaard kan ikke forklare, hvorfor kontrakten er indgået, hvis ikke nordkoreanerne har arbejdet på det danske skib.

»Men dens indhold er i modstrid med den samlede vurdering af de informationer, som vi har – altså de forhold, som vores egne medarbejdere og [Karstensens Skibsværfts] medarbejdere har iagttaget på værftet gennem hele byggeperioden,« skriver han.

Forsvarsministeriets besøg på værftet var som nævnt anmeldt på forhånd.

Svend Olaf Vestergaard skriver desuden, at det har været Karstensens Skibsværfts opgave at sørge for, at dansk lovgivning og dermed også regler om arbejdstageres rettigheder blev overholdt på projektet.

»Som det fremgår af den oprindelige kontrakt, er værftet fuldt og helt ansvarlig over for SMK (FMI) for overholdelse af kontrakten uanset anvendelse af underleverandører, konsulenter og andre rådgivere. Da kontrakten er underlagt dansk ret, er Karstensen som følge heraf – efter FMI opfattelse – forpligtet til at efterleve tiltrådte konventioner og dansk lovgivning iøvrigt – også ifm. anvendelse af underleverandører jf. kontrakten.«

Flere rapporter og vidneudsagn dokumenterer, at nordkoreanske arbejdere i udlandet arbejder og lever under slavelignende forhold, og at deres løn bliver taget fra dem og blandt andet går til at finansiere Nordkoreas atomprogram. De seneste sanktioner fra FN har forbudt lande at udstede nye arbejdsvisa til nordkoreanere.

Forsvarsministeriet oplyser, at det ikke har planer om at undersøge sagen nærmere.

Serie

Pengestrømmen til Nordkoreas atomprogram

Tvangsarbejdere, lyssky forretningsfolk og en brutal diktator med nukleare ambitioner.

Det er ingredienserne i en international skandale, hvor polske virksomheder har sendt penge til Nordkorea til gengæld for flittige arbejdere, der under livsfarlige forhold knokler mere end 12 timer om dagen uden at kny.

Ikke bare er det en menneskelig tragedie. Det kan også have været med til at finansiere det atomprogram, der i dag bekymrer det meste af verden.

I denne serie undersøger Information sammen med DR sagens danske forbindelser.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tror ikke? Det må de da vide. I øvrigt, så skulle skibet bygges på et dansk værft, der herefter hyrer en billigere underentreprenør, her en polsk. Kan vi - skatteborgerne - forvente, at det så kommer til at gå som det ofte gør, når der er underentreprenører med i processen: at den levere var/ydelse ikke svarer til det er betalt for, og sidenhen skal omgøres eller hvor vedligeholdelsesudgifterne, overstiger der, der i første omgang blev "sparet"?

det er i sidste ende ret ligegyldigt og vel egentlig kun af akademisk betydning, altså et diskussionspunkt for spekulanter- her forstået som spekulerende individer- om de nordkoreanske arbejdere arbejdede direkte på det danske skib eller ej.
Hvis vi forestiller os at polske arbejdere blev frigjort fra andet arbejde, fordi de der blev erstattet af nordkoreanske ditto, og derfor kunne arbejde på det danske skib - hvilken forskel gør det så i virkeligheden? Det har kun en kosmetisk betydning.