Læsetid: 6 min.

Frivillig tolk vil ændre det system, ingen andre gider gøre noget ved

Nasteha Ali Hussein, kandidat i folkesundhedsvidenskab og frivillig tolk, er en af dem, der på nært hold har set konsekvenserne af dårlig tolkning i sundhedsvæsnet. Ifølge hende fik hendes underbo aldrig sagt ja til en kræftoperation, fordi tolken oversatte lægens anvisning forkert. Et år efter døde hun. Nu vil Nasteha Ali selv gøre op med et system, som ’ingen andre gider gøre noget ved’
Første gang Nasteha Ali Hussein skulle tolke, var hun otte år gammel. Hun havde boet et par år i Danmark med sin mor og to søskende, der var flygtet fra borgerkrigen i Somalia, som brød ud i 1991. Her skulle hun bl.a. forklare sin mor, at denne skulle have et kejsersnit og ikke – som hun havde forstået – have fjernet livmoderen.

Første gang Nasteha Ali Hussein skulle tolke, var hun otte år gammel. Hun havde boet et par år i Danmark med sin mor og to søskende, der var flygtet fra borgerkrigen i Somalia, som brød ud i 1991. Her skulle hun bl.a. forklare sin mor, at denne skulle have et kejsersnit og ikke – som hun havde forstået – have fjernet livmoderen.

Sigrid Nygaard

6. september 2017

Da Nasteha Ali Hussein, en dansk-somalisk sygeplejerske og kandidat i folkesundhedsvidenskab, var 26 år, flyttede hun ind i et lejlighedskompleks i Esbjerg på anden sal hos sin moster. I stuen boede en somalisk kvinde, som mosteren bad Nasteha Ali besøge, fordi hun var bekymret for hendes helbredsmæssige tilstand, og fordi kvinden ikke talte dansk.

Hendes mave var »så stor«, siger Nasteha Ali, imens hun placerer sine to hænder under brystet og fører dem udad i en halvcirkel og ned til hoftekammen.

»Hun så helt gravid ud,« husker hun om den 48-årige kvinde, der i flere måneder ikke havde forladt sin lejlighed, men i stedet levede af de varer, mosteren købte ind for hende.

Men kvinden var ikke gravid. Året inden havde hun fået konstateret livmoderhalskræft, som nu havde bredt sig som metastaser i maven.

Egentlig var hun blevet tilbudt en operation. Men ifølge Nasteha Ali havde tolken, der var med kvinden til samtalen, ikke oversat lægens anvisning korrekt.

Tolken havde fortalt, at hun skulle tage hjem og vente på at blive indkaldt igen. Det, lægen reelt havde sagt, var imidlertid, at hun skulle tænke over det og så give besked, hvis hun ønskede at tage imod operationen.

Hun ringede derfor aldrig. Og for lægen forblev hun en af de patienter i journalsystemet, som ikke ønskede behandling. Da Nasteha Ali besøgte hende året efter, var det for sent.

Efter et par måneders kemobehandling døde hun.

»Hun var terminal allerede første gang, jeg besøgte hende,« siger Nasteha Ali. »Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis tolken havde oversat det korrekt, var hun her måske stadig den dag i dag.«

Som Information har beskrevet, er der store udfordringer med kvaliteten af tolkning i sundhedsvæsnet. Det viste et studie fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital for nylig, ligesom flere eksperter har efterspurgt politisk handling på området.

Sundhedsfaglig Tolketjeneste

I 2015 oprettede Nasteha Ali Hussein sammen med to andre Sundhedsfaglig Tolketjeneste, hvor de uddanner tolke til at arbejde i sundhedsvæsnet. Siden da har de uddannet 50 tolke i otte forskellige sprog. En række af dem har de i dag ansat i et tolkekorps, som modtager opgaver.

Intentionen er at lave et samarbejde med tolkebureauer, så de på sigt uddanner deres tolke. Men forretningsmodellen er ikke helt på plads endnu. De indtægter, de får gennem tolkeopgaver, får ifølge Nasteha Ali ’kun lige det hele til at løbe rundt’. Hun tjener ikke selv penge på det.

Fejlbehandlinger

Nasteha Ali har lige fået fri. Hun sætter sig i en lysegrøn sofa i foyeren til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kontor i Odense. De automatiske skydedøre, som dagen igennem er gået op og i, er nu lukket til. Det er mandag, og åbningstiden er 09.00 til 15.00, som der står med halvt afskallede hvide bogstaver på glaspartiet ved indgangen.

I de seneste år har hun arbejdet som frivillig tolk, assisteret tolke i sundhedsvæsnet i kraft af sit job som sygeplejerske – først på fuldtid, senere hver fjerde weekend – og uddannet tolke igennem sin nyoprettede tolketjeneste. Foruden at have et fuldtidsjob i Odense Kommune, hvor hun arbejder med flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland.

Sigrid Nygaard

For den i dag 30-årige kvinde har travlt. Ikke med sin egen karriere, men med at ændre et system, som »ingen andre gider gøre noget ved«.

Da hun i 2014 fik et opkald om, at den kræftsyge kvinde var afgået ved døden, »lå jeg søvnløs lang tid efter«, som hun fortæller.

»Jeg var meget frustreret. Hun havde næsten ingen danskkundskaber, hun kunne sige ’hej’ og ’hvordan går det’. Det var det. Jeg gav ingen skylden direkte, men jeg var fristet til det. Jeg kunne se, at hun havde været i kontakt med hjemmeplejen, og ringede derfor for at spørge, om ikke de skulle have kommunikeret sammen. Eller måske skulle hendes egen læge have gjort noget? Om ikke andet så for at revidere hendes psykofarmaka, som hun havde liggende i medicinæsker derhjemme, men hvor udløbsdatoen for længst var overskredet.«

Kvinden havde to børn. Datteren boede i udlandet, og sønnen havde hun ikke kontakt med. Derudover er kræft »et meget stort tabu« i somalisk kultur, fortæller Nasteha Ali. Derfor er det ikke unaturligt, at hun ikke har delt diagnosen med bekendte. Nasteha Ali blev derfor den primære kontaktperson for kvinden gennem det år, hvor hun ofte ventede tre-fire timer på de hvide hospitalsgange, mens kemobehandlingen stod på.

Historien er den »absolut værste og mest frygtelige«, Nasteha Ali kan komme i tanke om. Men det er langt fra det eneste eksempel, der kommer frem i hendes erindring, når emnet er tolkning i sundhedsvæsnet.

Første gang, hun selv skulle tolke, var hun otte år gammel. Hun havde boet et par år i Danmark med sin mor og to søskende, der var flygtet fra borgerkrigen i Somalia, som brød ud i 1991. Her skulle hun blandt andet forklare sin mor, at moderen ikke skulle have fjernet sin livmoder, som hun troede, men i stedet have foretaget et kejsersnit.

Læs også

»Det var helt uforsvarligt, at jeg skulle oversætte det.«

Som sygeplejerske har hun oplevet, »at en tolk er gået midt i en samtale for at ringe til et familiemedlem og spørge, hvad et bestemt begreb betød«. Derudover er der ofte privatpersoner, der ringer til hende for at bede om hjælp eller dele deres oplevelser med hende, fordi de ved, at hun arbejder med området. Mange af dem beretter om fejlmedicinering. For eksempel fik en tolk en gang byttet rundt på doseringen af D-vitamin og diabetesmedicin, så diabetikeren i en kort periode ikke fik den rette behandling.

Udover det nye studie fra Indvandrermedicinsk Klinik udgav klinikken også tidligere på året en rapport, hvor de havde undersøgte 147 patienter, der var blevet henvist til dem mellem 2015 og 2016. 95 af dem oplevede fejl i behandling eller diagnose på grund af sproglige misforståelser.

Det er uvist, hvad fejl i tolkning eller genindlæggelser forårsaget af sproglige misforståelser koster i kroner og ører. Det tal, man kender, er, hvor mange penge der bliver brugt på tolkning i det offentlige. Beløbet er ifølge Translatørforeningen mellem 200 og 300 millioner årligt.

Kritik af tolkebureauer

Det er ikke til at se, at Nasteha Alis dag begynder klokken 06.00, og at hun »først sidder ned igen klokken 21.00«. Hun taler langsomt. Afdæmpet. Hænderne er foldet i skødet, medmindre hun med rolig hånd retter sit sorte tørklæde i let gennemsigtigt stof.

Hendes sammentrækning af tostavelsesord i eksempelvis ’sådan’, der bliver til »sår’n«, afslører, at hun har boet de fleste af sine år i Jylland. I dag bor hun i Vollsmose på Fyn, hvor hun flyttede til som kandidatstuderende på Syddansk Universitet.

I sit arbejde med tolkning har hun aldrig modtaget løn. Når hun bliver spurgt, hvorfor hun gør det frivilligt, svarer hun, at »sådan som situationen ser ud i dag, føler jeg ikke, at tolkene er rustet til at tolke i sundhedssektoren, derfor kan jeg måske gøre en lille forskel ved at træde til«.

For to år siden oprettede hun Sundhedsfaglig Tolketjeneste, som lige nu kører som et projekt »i min fritid« – cirka 20 timer om ugen. Her har hun indtil videre, sammen med en håndfuld andre, uddannet 50 tolke i både anatomi og tolkefærdigheder inden for otte forskellige sprog.

Hun har aldrig været interesseret i at blive ansat som tolk i et af bureauerne, fordi hun ikke mener, at de »har samme syn på, hvad en tolk skal kunne«.

»Engang var jeg til samtale hos et af bureauerne, hvor ham, jeg var til samtale hos, fortalte, at han selv havde været tolk. Men hans dansk var så begrænset, at jeg virkelig skulle spidse ører for at forstå, hvad han sagde,« siger hun.

»Jeg kender en masse med samme kulturelle baggrund som mig. Derfor kender jeg også en del, som ikke mestrer det somaliske sprog, men som alligevel er ansat som tolke, fordi de er gode til dansk.«

Hun mener, at der hersker en opfattelse af, at så længe man kan et fremmedsprog, så kan man blive tolk. Uagtet hvilket sprog der er tale om.

Det er ved at være sent. Klokken har passeret 17.00, og Nasteha Ali skal hente sine to børn. Da hun rejser sig fra sofaen, ringer hendes telefon. Det er en bekendt, der skal have et råd. Hun peger på telefonen og misser undskyldende med øjnene. »Jeg tager lige denne her,« siger hun, mens hun vinker farvel og går ned ad den grå betontrappe foran kommunen og over mod sin bil på den modsatte side af gaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Hanieh Meteran
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Nanna Wulff M.
Eva Schwanenflügel, Hanieh Meteran, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Nanna Wulff M. anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Winther Ronnenberg

Det er et lille skridt på vejen mod bedre tolke. Man burde efteruddanne sundhedspersonale, jurister, socialrådgivere mfl til tolke på universitetsniveau, således at de uden problemer kan tolke fagligt korrekt og forståeligt.

Selv som dansker kan man have brug for en tolk i sundhedsvæsenet, fordi en del læger taler hen over hovedet på en i egen indforståethed;-)

Henrik L Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En imponerende foregangskvinde! Forhåbentlig kan Nasteha Ali gøre en stor forskel, både for tolke og i sundhedsvæsenet :-) Lad os høre mange flere ligeså positive historier, det er på høje tid.