Læsetid 10 min.

Regeringens regnedrenge har været lige lovlig kreative – og det er ikke første gang

HK’eren får ikke relativt mest ud af det nye skatteudspil, som regeringen ellers påstod i sidste uge. Den lige lovlig kreative regnemetode er opsigtsvækkende, men ikke enestående. Information gennemgår en række eksempler fra de seneste års større politiske udspil
Lars Løkke Rasmusssens regering har i løbet af de seneste år flere gange vist sig parat til omgås tal og fakta særdeles kreativt.

Lars Løkke Rasmusssens regering har i løbet af de seneste år flere gange vist sig parat til omgås tal og fakta særdeles kreativt.

Linda Johansen
4. september 2017

I politik gælder alle kneb, bebudede den italienske filosof Machiavelli i 1500-tallet.

Godt 500 år senere gælder den læresætning tilsyneladende stadig. I hvert fald viste regeringen i sidste uge, at den er parat til at fifle med tal og fakta for at sælge sin politik.

Da regeringen fremlagde sit skatteudspil tirsdag i sidste uge, var det med Lars Løkke Rasmussens budskab om, at »det er HK’erne, der får relativt flest penge«. HK’eren fik 7,1 procent i skattelettelser mod 5,7 til direktøren, viste regeringens oprindelige beregninger.

Men det regnestykke kunne hverken økonomer eller oppositionen få til at gå op.

»Man har snydt. Man har udeladt det, som ville trække i en anden retning end den, man ønsker,« sagde Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted til Information.

Besynderligt

Torsdag ændrede regeringen sin regnemodel. Det var dårlige nyheder for HK’eren.

Regeringen kunne oplyse til DR Nyheder, at HK’eren i skatteudspillet nu kun får 3,4 procent i skattelettelse, mens direktøren får 4,9 procent. Direktøren får altså både den største gevinst i procent og i kroner og øre.

Regeringens konklusion om, at HK’erens relative skattelettelser var større end direktørens, var baseret på en forudsætning om ens boligudgifter til begge, nemlig 6.300 kroner. Samt at regeringen ikke havde medregnet fjernelse af skat for fri telefon og lavere registreringsafgifter.

At kassedamen og direktøren skulle bo i helt samme type bolig, kalder økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen for »mildest talt besynderligt«. Han mener i stedet, man bør se på den disponible indkomst (indkomst minus skat) og ikke på rådighedsbeløbet (indkomst minus skat og faste udgifter såsom husleje).

»Det bedste er at se på, hvad skattelettelsen er i forhold til det, den enkelte får udbetalt i løn. Det giver det mest retvisende billede af, hvordan man bliver påvirket af skattelettelsen. Derfor bør man ikke trække huslejen fra, da huslejen er en forbrugsudgift som alle andre forbrugsudgifter som mad, tøj og så videre,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det er ikke, fordi udlægningen er direkte usand. Sandheden findes et sted blandt tallene og bogstaverne i udspillet. Men ifølge professoren er alle fremstillinger »ikke lige retvisende«. Og nogle af de historier, regeringen forsøger at komme igennem med, er »simpelthen ikke repræsentative«.

Oplyst, kritisk offentlighed

Skatteudspillet er langt fra enestående. Alene inden for de senere år har regeringen flere gange vist sig parat til omgås tal og fakta særdeles kreativt.

Sidste år var det rengøringsassistenten og direktøren, der i Venstre-regeringens 2025-plan kæmpede om den største fremgang, ligesom HK’eren og direktøren gjorde det i sidste uge. Også prisen på udflytningen af statslige arbejdspladser har vist sig at være til diskussion.

Det er blevet lettere at præsentere politiske udspil, der bygger på tvivlsomme præmisser eller særlige forbehold, fortæller professor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet Jacob Torfing.

I dag har regeringen nærmest monopol på at bestille og anvende tal og beregninger fra ministerierne, og den bruger embedsværkets ekspertise til at præsentere sine udspil på den politisk mest opportune måde. Folketinget har ikke længere samme adgang til embedsmændene, og det forskyder magten til regeringens fordel.

»Vi kommer ikke uden om de kreative regnestykker. Men Folketinget har brug for uafhængig ekspertise og ressourcer til kritiske analyser og granskninger. Og så er det afgørende med en oplyst, kritisk offentlighed, hvor borgere kan råbe vagt i gevær, når det politisk spin bliver for tykt. Det kræver, at der er offentlig adgang til tal og bagvedliggende præmisser og analyser,« siger Jacob Torfing.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).

EKSEMPEL 1:
Politiske oversalg i finansloven 2018

Regeringen fremlagde torsdag i sidste uge finanslovsudspillet for 2018. Finansloven indeholder ifølge regeringen »en stor investering i dansk forskning«, afsatte midler til »forbedring af kernevelfærden« og »milliarder til at løfte skattevæsenet«. Men de udlægninger afhænger af øjet, der ser, påpeger cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

Finansminister Kristian Jensen fremlagde torsdag udspil til finanslov, som ifølge ministeren indeholder en stor investering i dansk forskning. Men den udlægning afhænger af øjet der ser.

Nanna Navntoft

– Regeringen skriver i finanslovforslaget, at den vil »løfte bevillingen til offentlig finansieret forskning med 0,4 milliarder kroner fra 2017 til 2018. Dermed udgør de offentlige forskningsudgifter 22 milliarder kroner i 2018 svarende til 1,00 procent af BNP«. Er der reelt tale om en stigning? 

»Umiddelbart lyder 400 millioner mere til forskning som en stigning. Men målt i procent af BNP er det et relativt fald i forhold til 2017, hvor de offentlige forskningsudgifter udgør 1,01 procent af BNP. Det skyldes, at BNP er steget det seneste år. Stigningen kommer desuden i kølvandet på et ordentlig fald i bevillingerne fra 2015 til 2016 på 1,4 milliarder kroner. I et historisk perspektiv er det ikke imponerende at bruge én procent af samfundskagen på forskning. Det er misvisende at snakke om at ’løfte bevillingerne’,« siger Erik Bjørsted.

– Finanslovsudspillet indeholder ifølge regeringen en »markant styrkelse af skattevæsenet«. Regeringen vil afsætte i alt 5,5 milliarder kroner i perioden 2018-2021 til arbejdet med at genopbygge og styrke SKAT. 

»Der er betydeligt genbrug i de tal. 1,7 milliarder af beløbet er øremærket initiativer, som regeringen og oppositionen enedes om allerede sidste år. Derudover kommer nogle af midlerne af, at SKAT får lov at beholde de to procents besparelser, de tidligere skulle finde som led i det offentlige effektiviseringskrav. Så det er i hvert fald ikke korrekt, at SKAT tilføres yderligere 5,5 milliarder. Det er en overdrivelse af satsningen,« siger Erik Bjørsted.

– Med finanslovforslaget for 2018 forudsættes det offentlige forbrug at vokse med 0,5 procent. Regeringen snakker om en »forbedring af kernevelfærden for blandt andet sundheds- og ældreområdet.« Er det tilfældet?

»Regeringen oversælger sin politik. Som følge af det demografiske træk med flere børn og ældre – altså flere velfærdsbrugere – kræver det en årlig vækst på 0,7 procent for at holde den offentlige velfærd på det nuværende niveau. Og hvis samfundets generelle velstandsfremgang skal smitte af på velfærdstilbuddene, skal den årlige vækst være 1,1 procent. Derfor vil regeringens udspil på sigt give et kæmpe efterslæb, som betyder, at man vil opleve forværringer i de offentlige velfærdstilbud,« siger Erik Bjørsted.

– Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) skal de foreslåede skattelettelser blandt andet finansieres med 7,75 milliarder kroner fra det økonomiske råderum. Kan man fastsætte det så præcist?

»De 7,75 milliarder fra det økonomiske råderum lyder ikke af meget. Men regningen risikerer at blive meget større. Skønnet er baseret på de såkaldte dynamiske effekter af skattelettelserne, altså at de fører til, at vi bruger flere timer på arbejdsmarkedet. Men der er stor usikkerhed om, hvor mange penge det resulterer i. Samtidig regner regeringen med, at de dynamiske effekter giver penge i statskassen allerede fra år ét, selvom der er bred enighed blandt økonomer om, at det er meget usikkert. Viser det sig, at de dynamiske effekter ikke indtræder så hurtigt, risikerer man at ’slå hul i kassen’. Så er det igen den offentlige velfærd, som må betale prisen,« siger Erik Bjørsted.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).

EKSEMPEL 2:
Kassemedarbejderen og rengøringsassistenten i regeringens 2025-plan

I august sidste år udkom Venstre-regeringen med sin ’Helhedsplan’, også kendt som 2025-planen. Lars Løkke Rasmussen fremlagde planen på sin Facebook-side, hvor følgerne blandt andet fik beskeden om, at danskere med de laveste indkomster, »kassemedarbejderen og rengøringsassistenten«, ville slippe syv procent billigere i skat, mens man ville lave en topskattelettelse på fem procent til den gruppe af topskatteydere, der tjente op til en million kroner om året.

Statsministeren præsenterede i august 2016 sin såkaldte 2025-plan, hvor danskere med de laveste indkomster ifølge Lars Løkke ville slippe billigst i skat, men det er ifølge økonomer ikke et retvisende billede.

Casper Holmenlund Christensen

Senere udtalte daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at »vi har tilrettelagt det sådan, at de største lettelser bliver givet i bunden«.

Men spørger man økonomer, er der forskel på, om skatteregningen bliver billigere, eller om rådighedsbeløbet eller den disponible indkomst bliver større.

følge Jyllands-Postens beregninger fra september 2016, fik kassedamen en mindre relativ fremgang end direktøren, hvilket vendte regeringens udmelding på hovedet. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen kritiserede dengang regeringens udlægning af tallene.

– Regeringens regnemodel fik kassedamen til at vinde mest. Var det et retvisende billede?

»Det var målt som skattelettelsen i forhold til den skat, man betalte. For den enkelte person er det ikke så relevant, hvad man betaler i skat, men hvad man har tilbage til sig selv. Derfor er det ikke et særlig godt mål for, hvordan den enkelte bliver påvirket af skattelettelsen. Det er mere relevant at se på, hvor meget der går ind på kontoen. Det er derfor den disponible indkomst (indkomst minus skattebetalinger) er det mest retvisende for, hvor meget man relativt får ud af en skattelettelse,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

– I forbindelse med 2025-planen lavede man en række typeeksempler. S og DF kritiserede regeringen for at udelade en bestemt type – pensionister, der bor i ejerbolig – som var dem, der skulle betale en del af regningen for skattelettelserne. Hvor retvisende er de her typeeksempler?

»Det er præcis det, typeeksemplerne lider under. Man kan sagtens få dem til enten at vise en positiv historie eller lave dem således, at man ikke opdager, at der er nogle bestemte folk, som faktisk bliver meget hårdt ramt, fordi man undlader at lave et eksempel med en bestemt type. Det kan være svært at gennemskue uden at sidde med hele regnemodellen foran sig. Grunden til, at man bruger dem, er, at de er nemmere at kommunikere, men de er ikke retvisende.«

– Hvad er forskellen på den regnemodel, der blev brugt til 2025-planen, og den regnemodel vi så blive brugt i regeringens seneste skatteudspil?

»I 2025-planen tog man skattelettelsen og målte i forhold til den skat, den enkelte betalte. I skatteudspillet så man på rådighedsbeløbet (den disponible indkomst minus faste udgifter såsom boligudgift). Det er to forskellige forkerte måder at gøre det på, men som begge har den egenskab, at de får de lavtlønnedes fremgang til at se større ud. Både den måling, de brugte i 2025-planen, og den, de har forsøgt sig med denne gang, tegner et billede, hvor de lavtlønnede ser ud som om, de får relativt mere. Men hvis man måler i forhold til den disponible indkomst, så er det altså de højtlønnede, der får den største relative lettelse.«

I maj 2017 fremlagde den nye VLAK-regering en ny version af 2025-planen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finansministeriet.

Statsministeren og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen offentliggjorde i 2015 plan for udflytning af statslige arbejdspladser. En plan, som ifølge økonomer bliver noget dyrere, end det regeringen har gjort rede for.

Jakob Jørgensen

EKSEMPEL 3:
Den ’billige’ udflytning af statslige arbejdspladser

Med udspillet ’Bedre Balance’ præsenterede Venstre-regeringen i oktober 2015 udflytningen af 3.900 statslige arbejdspladser til 38 forskellige byer i 25 kommuner – den største statslige flytteplan i dansk historie. Regeringen skønnede, at flytteplanen vil koste 944 millioner kroner.

– Hvordan nåede regeringen frem til det beløb?

»Beløbet dækker tilsyneladende kun engangsudgifterne til eksempelvis flytteomkostninger og fratrædelsesgodtgørelser. Varige ekstraudgifter som dobbelt husleje, flere ledelseslag til opsplittede styrelser, løntillæg til at lokke medarbejderne til at følge med og store kompetencetab, når medarbejdere med vigtige kernekompetencer udskiftes, er ikke med i regnestykket,« siger Jacob Torfing.

De fleste oplysninger om udflytningsplanens udgifter har været mørklagt med henvisning til offentlighedsloven. Men regnskaber fra NaturErhvervsstyrelsen (i dag Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) og Naturstyrelsen, som Politiken fik adgang til, viser, at den udeladte ekstraregning løber op i flere hundrede millioner kroner.

NaturErhvervsstyrelsen forventer at bruge 81 millioner kroner i ekstra omkostninger fra 2016 til 2019 og herefter 30 millioner ekstra årligt. Naturstyrelsen forventer at bruge 57 millioner kroner i ekstra omkostninger fra 2016 til 2019 og herefter 20 millioner hvert år ifølge Politiken. De to styrelser udgør kun 12 procent af regeringens flytteplan.

Alligevel fortalte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i marts 2017 til Djøfbladet, at udflytningerne bliver en decideret økonomisk succes: »Vi sparer 150 millioner kroner om året på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 millioner kroner tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne,« lød det glade budskab.

– Hvordan er beskæftigelsesministeren nået frem til det positive resultat?

Detektor kunne i maj 2017 konkludere, at Troels Lund Poulsens regnestykke er »udokumenteret«. Hans konklusion er formentlig baseret på, at de varige årlige besparelser på 150 millioner kroner er trukket fra de midlertidige udgifter ved den statslige udflytning, altså de 944 millioner kroner. Men de varige ekstraudgifter er ikke med i regnestykket.  

»Udregningen har ’glemt’ de millionhøje varige ekstraudgifter. Og så så det jo fint ud, man kunne spare en masse penge og hold da op, hvor må skatteyderne være taknemmelige. Man lægger noget frem, som ser tilforladeligt ud, men borer man i regnestykket, gemmer der sig meromkostninger, som giver et helt andet billede,« siger Jacob Torfing.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er ikke enig.

»Udflytningen af statslige arbejdspladser er på ingen måde en spareøvelse. Det ændrer ikke på, at vi tror på en besparelse på længere sigt. Den foreløbige vurdering har været op mod 150 millioner kroner årligt. Jeg har så sagt, at man på omkring seks år på den måde vil kunne spare cirka 900 millioner kroner. Besparelsen skyldes blandt andet, at huslejen er mindre udenfor København, og at der er en del at hente ved at samle de blivende statslige arbejdspladser på færre adresser i hovedstaden. Regeringen regner på en plan, som samlet forventes at give betydeligt færre udgifter til husleje. Når den er klar, vil den blive fremlagt,« skriver han i et svar til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Erik Kaaber Rasmussen
    Niels Erik Kaaber Rasmussen
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Elisabeth Andersen
    Elisabeth Andersen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Merete Jung-Jensen
    Merete Jung-Jensen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Michael Hullevad
    Michael Hullevad
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for jørgen djørup
    jørgen djørup
Niels Erik Kaaber Rasmussen, lars søgaard-jensen, Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Ib Christensen, Torben K L Jensen, Merete Jung-Jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Michael Hullevad, Poul Anker Sørensen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
Poul Anker Sørensen

Men det værste er, at "Danskerne"- vi vælgere i stort tal tror på historien, og derfor i stort antal stemmer på Blå blok!
Og når Dansk folkeparti har fået "tilrettet" forslagene, tror vi, at der bliver taget hensyn til de dårligst lønnede i dette land.
Ja, "Danskerne", vi vælgere er naive!

Kristen Carsten Munk, lars søgaard-jensen, benta victoria gunnlögsson, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Trond Meiring, Hanne Ribens, Tino Rozzo, Torben Skov, P.G. Olsen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Jeg synes det er helt i tråd med Venstre's måde at trække sorte poser ned over befolkningens hoveder, endda med adskillige igangværende massive skandaler. Desværre har mange almindelige mennesker hovederne fulde af propaganda, NLP og buzzwords men mangler kritisk sans.

MK-Ultra won. Look at your TV2 News. That's MK-Ultra.

Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Nette Skov, Hans Ingolfsdottir, Anne Eriksen, Mona Blenstrup og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen

Når Brian Mikkelsen, Thyra Franck og ministrene iøvrigt ønsker sig en Lamborghini, som kassedamer og pensionister skal betale, så skal det nok styrke sammenhængskraften i det danske samfund. Jeg har hæftet mig ved at "De Blå" lægger fra kaj for at stå til søs som en anden Messerschmidt gjorde det EU borgernes penge, og de synes det er i orden.

Elisabeth Andersen, Henrik holm hansen, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det slår ikke fejl - hver gang, de bliver fotograferet - griner de over hele hovedet og klapper hinanden på skulderen. Her er man også på vej til at folde hænderne, skal vi lade dem slippe afsted med at holde os for nar, eller?

Nanna Wulff M., Kristen Carsten Munk, Egon Stich, benta victoria gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Trond Meiring, Nette Skov og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

Der var såmænd næppe anderledes under fx Thorning-regeringen. Embedsmændene går langt - ofte for langt - for at servicere ministeren, og det gælder uanset regeringens farve.

Brugerbillede for Tino Rozzo

De nemmeste ville selvfølgelig være at sige det som det er: Vi tilgodeser de rige og rosset er vi helt ligeglade med - men det tør de selvfølgelig ikke.
Derfor tyr de til løgne og spin, som ethvert barn i første klasse kan gennemskue.
Hvor dumme tror de, vi er?

Kim Houmøller, lars søgaard-jensen, benta victoria gunnlögsson, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Jan Guldager, Henrik holm hansen, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Mads Berg, Trond Meiring, Niels Nielsen, Hans Ingolfsdottir, Nette Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det var et stykke talentløst fupperi . og resultatet var, at man skød sig selv i foden.

Formentlig bliver de uheldigste "knaster" barberet vær under de kommende forhandlinger på Christiansborg - nogle af "knasterne" er nok sat ind med vilje for at have noget at handle væk af.

Tror nogen f eks , at regeringen virkelig regner med f eks at sænke prisen for en Lamborghini ? - tanken er jo dødfødt som Folketinget p t er sammensat.

Det , der kommer ud af det hele , bliver nok en del skatte- og afgiftslettelser til gavn for den store arbejdende vælgerskare i middelklassen - de gamle pensionister får givet intet ud af det.

lars søgaard-jensen, Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Og ind kommer DF på en hvid hest og gør det hele mere socialt. V får bygget DF op og fjernet fra S, som ikke får hentet så mange vælgere over fra blå blok. Hvor kommer lækket fra?

Brugerbillede for Ib Christensen

Der bliver spurgt om hvor dumme de tror vi er?

Partiet der stod i spidsen for at gøre Danmark til et angrebs land, og trak os med ind i en ulovlig angrebskrig. Partiet der investerede vores skattekroner i at slå mennesker ihjel og skabe flygtninge strømme. Partiet der har en formand der forsvares med, at det er ikke hans gerninger der er forkerte, men det at afsløre hans gerninger der er forkerte.
Det parti fik danske stemmer nok til at genvinde regeringsmagten.

De om nogen burde vide hvor dumme danskerne er.

Tino Rozzo, Jan Pedersen, lars søgaard-jensen, Egon Stich, Elisabeth Andersen, Ivan Breinholt Leth, Frede Jørgensen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Mads Berg, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det mest sigende er: Det var ikke muligt at få en kommentar. Hvor tit læser vi ikke det?

Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Der er to former for dumhed, Ib Christensen, den villede og den ufrivillige.

Sætningen "...har været mørklagt med henvisning til offentlighedsloven..." er et godt eksempel på, at befolkningen bliver tvunget til - altså ufrivilligt er dømt til - at være dumme. Selv hvis de ønskede at kloge sig på regeringens beslutninger, får de ikke muligheden.

Argumenterne for at friholde ministerbetjening i aktindsigt er derimod udtryk for villet dumhed. Hvad der reelt er et forsøg på at holde folket i uvidenhed - dumhed - fremstilles som en særlig ret til privatliv, som gælder ministre og embedsmænd tæt på ministrene.

På trods af, at de beslutninger, som regeringen træffer, ender med at være offentlige og forpligtende for alle, må vi ikke få at vide, hvad der rent faktisk var beslutningsgrundlaget. I stedet får vi en tilrettelagt historie, der forsøger at stryge os alle med hårene, selv om diverse læk gang på gang afslører, at der lå helt andre motiver bag end de fremlagte.

At have læst "Mørkelygten" og stadig hævde, at offentlighedsloven giver større offentlighed i forvaltningen, er være villet dum. Altså, det, man i gamle dage kaldte bedragerisk, løgnagtig, ond.

Tak for en god gennemgang af den siddende regerings villede dumhed, og påvisningen mellem linjerne af, at befolkningens dumhed er et resultat af spin og mørklægning.

Jan Pedersen, Nanna Wulff M., Thomas Petersen, lars søgaard-jensen, Elisabeth Andersen, jørgen djørup, Knud Chr. Pedersen, Bjarne Andersen, Jens Jakobsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Hans Ingolfsdottir, Anne Eriksen, Mads Berg, Ib Christensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Albatros  Olsen
Arne Albatros Olsen

Regeringen består af en flok Molboer, som har fået en lettere opgradering til nutidige forhold.

Jens Falkenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Sørensen

Hvem sagde fake news... ? Troværdighed?

Eller det modsatte: manipulation, 'smarte' udregninger og new-speak... Fx den der 'Moderniserings-styrelse'? Hvad i alverden er deres område, hvad laver de, navnet på styrelsen giver jo ingen forklaring? Det eneste jeg ved om styrelsen er at de tilsyneladende har en masse at sige og er godt i gang med at ødelægge vores velfærdssamfund...? Med 'smarte tiltag og regnestykker'....;o)

Kristen Carsten Munk, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Har lige læst på Altinget, at Blå blok står til fremgang, og at der nu er helt dødt løb mellem blokkene.
Så mon ikke det besvarer spørgsmålet om, hvor dumme vi egentlig er?
Selv med diverse forsøg på spin, mørkelygter overalt og cover-ups i hobetal, forbliver svindlerne populære. Fordi alle hytter deres eget, og fanden kan tage de sidste! Plus selvfølgelig New-Speak, fake news og ekkobobler på sociale medier.
I Danmark er 'de fremmede' et problem på størrelse med Galaksen, mens klimaforandringer er en petitesse.

Jørgen Vogelius, Jan Pedersen, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Frede Jørgensen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen

Hvorfor står der ikke, at de lyver, i stedet for at de "omgås tal og fakta særdeles kreativt"? Kald dog en spade for en spade i modsætning til netop regeringen og f. eks. dens racistiske støtteparti.

Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar