Læsetid: 4 min.

’Vi går aldrig på kompromis med forskningsfriheden’

I sin bog ’Forskningsfrihed – ideal og virkelighed’ argumenterer professor emeritus Heine Andersen for, at forskningsfriheden er presset af universitetsledelserne, politikerne og de private bevillingsgivere. Vi har spurgt en repræsentant for hver om deres syn på forskningsfriheden
28. september 2017

Thomas Bjørnholm:

Prorektor for forskning på Københavns Universitet (KU)

Mener ikke, at universitetets ledelse går på kompromis med forskningsfriheden i konkurrencen om eksterne forskningsmidler. Selv om midlerne fra private fonde sidste år oversteg andelen af forskningsmidler fra offentlige fonde, så er forskningsfrihed helt afgørende, hvis KU skal tiltrække de bedste forskere, forklarer han.

»Vi går aldrig på kompromis med forskningsfriheden, og hvis der er eksempler på det modsatte, så er det en fejl,« siger han. Undtagelsen er kontraktarbejde, hvor den eksterne bevillingsgiver betaler alle omkostninger og lidt til for at få udført en bestemt opgave.

»Så fungerer vi bare som superlaborant, og den eksterne bevillingsgiver ejer alt. Men den type af opgaver kan vi som universitet ikke have ret mange af, for det er ikke noget, vi er sat i verden for.«

At den stigende eksterne finansiering har ført til flere tidsbegrænsede ansættelser, mener Thomas Bjørnholm ikke er lig med, at forskningsfriheden er truet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der skal være vandtætte skotter imellem forskningen og alle andre. Vi har fået politikere med for meget af et bestemme-gen, hvor de i stedet skulle have et gen for at skaffe indtægter fra erhvervslivet, der kan bruges i samfundslivet, der jo hviler på institutionerne.
Faktisk er det det, der skal ske i et demokrati: at sikre, at de fleste af værdierne i samfundet kommer almenheden til gavn fremfor at gå til et fordummende privat overforbrug.

Anders Reinholdt, Johnny Winther Ronnenberg og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at Sektorforskningen bliver udskilt igen - DMU osv bliver genoprettet og kommer ind under ministerierne, så kan der forskes/foretages undersøgelser efter politikernes og samfundets snævre og her og nu interesser.
Hvis der er bredere ting der skal belyses så han Sektorinstituterne indfå et samarbejde med universitetsforskerne.
Med denne opdeling kunne universiteterne være mere ude af politikernes "klør" og sektorforskningen kunne arbejde som en vejleder i forbindelse med lovgivningen osv. Hvis Universitetsforskerne har viden, der modsiger Sektorforskernes resultater så kan de frit og uhindret komme med det. Vil det ikke være en bedre fordeling for samfundet og tilliden til det politiske arbejde.
Med andre ord en dårlig ting som Fogh Rasmussen indførte kunne genoprettes.