Det skulle handle om kjolebytte – men i Danmark rimer deleøkonomi på amerikanske koncerner

Danskernes brug af deleøkonomiske platforme vokser hele tiden. Men aktiviteten sker for det meste på de store amerikanske platforme som Uber og Airbnb. Ser man på de danske forsøg på at oprette deleøkonomiske platforme, er der kun få økonomiske successer, i hvad der ellers af mange blev spået til at være en ny motor for vækst.

Men det er der flere grunde til, forklarer Claus Skytte, der er forfatter til flere bøger om deleøkonomi, stifter af en deleøkonomisk virksomhed, hvor folk kan bytte kjoler og netop har været med til at stifte brancheorganisationen Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, der skal varetage de deleøkonomiske virksomheders interesser.

Deleøkonomiske virksomheder ender alt for ofte i juridiske og skattemæssige gråzoner, fordi vores nuværende måde at tænke arbejdsmarked ikke passer til de nye platforme. Det store slagsmål om Uber betød, at deleøkonomi – eller platformsøkonomi – gik fra at stå for en idealistisk ny måde at deles om ressourcerne på til at blive udlagt som et frontalangreb på den danske model og skattesystem, og med reformen af taxaloven viste politikerne, at de var klar til at bremse udviklingen.

»Det er en ny slags måde at arbejde på, og det skal vi finde nogle regler for. Teknologien giver nogle nye muligheder, og dem skal vi understøtte,« siger Claus Skytte.

Brancheorganisationen vil forsøge at lægge pres på politikerne, forsikringsbranchen og fagbevægelsen for, at der kan skabes nye holdbare aftaler, der kan rumme den nye måde at organisere sig på. Ifølge Claus Skytte støder virksomhederne særligt på forhindringer i forhold til nemme løsninger til at betale skat og en række af de strukturer, der er bygget op omkring en stabil arbejdsgiver og en fast løn.

I sidste uge blev det igen annonceret, at regeringen er på vej med en deleøkonomisk strategi, som det løbende er sket igennem de seneste par år. Men nu er strategien åbenbart så langt, at den er blevet skrevet ind i regeringens erhvervs- og vækstudspil.

»Det er meget positivt, at de er kommet så langt, men det der står er otte linjer, som er det samme, som de har sagt siden 2015. Det er positivt, at der står noget, men der kan godt gå et stykke tid, før der ligger noget konkret,« siger Claus Skytte.

Farvel til idealismen?

Skiftet fra at tale om deleøkonomi til platformsøkonomi kunne godt indikere et farvel til idealismen, men ifølge Claus Skytte er det nødvendigt for at forstå, hvad det er for en type virksomheder, som brancheorganisationen repræsenterer.

»Der er mange, som ikke vil anerkende, at privatejede virksomheder, der tjener penge på, at andre udlejer deres ting, er deleøkonomi. For dem er deleøkonomi kun andelsejede virksomheder, hvor man hjælper hinanden gratis, eller hvor man giver nogle penge, som ryger tilbage i det andelsejede selskab, og man deler det,« siger Claus Skytte og tilføjer, at den slags findes der allerede en interesseorganisation for, der har rod i det gamle kooperativ og andelsbevægelserne.

»Der, hvor der er brug for en organisation, er i forhold til dem, hvor der rent faktisk bliver tjent nogle penge, og hvor der er så mange gråzoner,« siger han.

Hele konflikten om Uber i Danmark betød, at der opstod en ophedet diskussion om begrebet deleøkonomi, som blev anklaget for at være et misvisende begreb. For at undgå at ende i den samme diskussion hele tiden har man valgt det bredere ’platformsøkonomi’, men det er ifølge Claus Skytte ikke nødvendigvis et farvel til idealismen og en omfavnelse af Silicon Valley-selskaberne, men en erkendelse af, at det er det eneste, der rigtigt fungerer.

»Problemet er, at det er det, som virker. Når vi har det bedst, ville vi jo ønske, at folk bare hjalp hinanden gratis. Men det gør de bare ikke. De vil have noget for det. Hvis alle bare stillede sig ud med tomlen i vejret, ville de jo ikke blive samlet op. Men folk vil godt køre for dig, hvis de får en 50’er for det. Couchsurfing eksisterede længe før Airbnb, men det er ikke en lige så stor succes som Airbnb,« siger han.

Kynisk

Couchsurfing er en platform, hvor man stiller sin sofa gratis til rådighed for andre folk på platformen. Tilgengæld får man så også adgang til at sove på sofaer andre steder i verden, og rejseformen er kendt som en social måde at rejse på, hvor man sikrer sig, at man også møder lokale gennem den vært, man besøger.

Det fungerer lignende som Airbnb med anbefalinger af gode værter, men altså med udgangspunkt i sofa for sofa frem for bare penge. For mange er Couchsurfing dermed også billedet på den mere idealistiske deleøkonomi frem for den mere kyniske, som Airbnb repræsenterer. Men Couchsurfing var i praksis heller ikke ren realisme, siger Claus Skytte.

»Når man taler med folk, der bruger Couchsurfing, så er der jo masser af penge. Det kan godt være, man låner en sofa, men der kommer også lige nogle penge ind, så der også er en handelsting. Det er bare vigtigt med de penge for, at de her virksomheder kan fungere.«

– Ville I kunne repræsentere Uber eller Airbnb?

»Airbnb ville vi godt kunne rumme. Men lige præcis Uber ved jeg, at mange af vores medlemmer ikke bryder sig om. Det er en fandens smart platform, men det er simpelthen en for ubehagelig virksomhed,« siger Claus Skytte, der dog samtidigt erkender, at det vil være svært helt at nægte Uber optagelse.

»Men de vil så sidde ved et bord, som primært vil bestå af nogle, der er født og opvokset i Danmark, og som har et andet forhold til fællesskab, end man har i Silicon Valley. Så det vil nok være svært for dem at komme til orde, for de har kun én stemme ligesom alle andre,« siger han.

Underskoven

På en nyoprettet deleportal, som Claus Skytte har været med til at stifte, kan man se den mangfoldige underskov af små og store platforme, som efterhånden findes i Danmark. Der er virksomheder for deling af blandt andet flyttekasser, sommerhuse, dyrkning af jord, overskudsmad, parkeringspladser, opbevaring af vin, rengøringshjælp, håndværk, opbevaringsplads, babysitting, fisketure – for ikke at tale om de virksomheder, der forsøger at agere servicevirksomheder for f.eks. Airbnb-udlejere ved at stå for at overdrage nøgler og gøre rent.

Mange af platformene er dog stadig både små og beskæftiger sig med overlappende ting, og det virker overvejende sandsynligt, at mange af dem med tiden enten vil sluge hinanden eller ende med at blive slugt af en endnu større platform fra udlandet. Problemet med platforme er nemlig, at netværskeffekten betyder, at platformen først for alvor fungerer, når så mange mennesker som muligt er på den samme platform.

»Ja, der er en meget stor risiko for, at det her også bliver en winner takes all-ting, og at der ikke blev plads til nogle danske platforme, men vi bliver nødt til at kæmpe imod det,« siger Claus Skytte, der anerkender, at det kan blive et paradoks som interesseorganisation.

»Det er nøjagtigt det samme som med sociale medier, hvor der også var nogle danske forsøg, der prøvede, men det var Facebook, der tog det hele. Vi prøver at lave nogle deleøkonomiske platforme, hvor man kan deles om arbejdet med rod i andelsbevægelsen og vores kultur, men så kan det være at TaskRabbit kommer og tager det hele. Men vi prøver da for pokker,« siger han.

Stadigt småt i Danmark

Ser man på virksomhedernes økonomi, viser det også, at deleøkonomien stadig er et relativt lille fænomen i Danmark. Ugebrevet A4 gennemgik i juni måned regnskaberne for 43 deleøkonomiske virksomheder med rod i Danmark. De viste, at de i 2015 i gennemsnit gav 1,7 millioner kroner i underskud og havde en gennemsnitlig egenkapital på 2,2 millioner kroner.

Før en platform skal kunne fungere, skal man nå op på en ret stor kritisk masse, der både udbyder og efterspørger en service, og spørgsmålet er, om der i virkeligheden er forretningsmuligheder for det i Danmark inden for andet end biler (Uber, GoMore), boliger (Airbnb, Boligportalen) og forskellige afarter af koncepter, der minder om Den Blå Avis.

Selv efter at have skrevet to bøger om deleøkonomi og flittigt argumenteret for, at dét er fremtiden, er Claus Skytte stadig ikke helt overbevist om, at det vil bryde igennem i Danmark. Men hvis den teknologiske udvikling går den vej, han tror, så sker det.

»Om 10 år tror jeg, at der vil være internet i alt, hvad vi overhovedet gider at putte en IP-adresse i. Så vil det være ret smart, at der vil være en slags aftalernes internet – som vi også kan kalde en deleøkonomisk platform – hvor man kan gå ind og se, hvor mange kaffemaskiner, stole osv. der er i nærheden. På det tidspunkt vil der sikkert heller ikke være låse på dørene, men et totalt overvågningssystem, og derfor kan du bare gå ind hos andre og låne en guitar, eller hvad du måtte få brug for og så betale et lille beløb i en kryptovaluta for det,« siger han.

»Hvis jorden overgår til at blive en stor computer, og vi overgår fra menneskehed til informationsstrøm indenfor en overskuelig årrække, så bliver det død og pine nødvendigt, at vi har nogle platforme, hvor man kan få overblik og adgang,« siger han og tilføjer:

»Men som det ser ud lige nu, er det helt håbløst. Tro mig, jeg har en kjolebyttebutik.«