Læsetid: 8 min.

Hvad kan man gøre for at bremse unges grænsesøgende adfærd online?

Hævnporno, mobning og grænseoverskridende adfærd har flere gange det seneste år fået facebookgruppen Offensimentum i mediernes søgelys. I denne uge gik det så vidt, at Facebook lukkede gruppen med over 100.000 medlemmer. Imens vi venter på, at nye grupper opstår, er her tre bud på, hvordan man bekæmper fænomenet
Hævnporno, mobning og grænseoverskridende adfærd har flere gange det seneste år fået facebookgruppen Offensimentum i mediernes søgelys. I denne uge gik det så vidt, at Facebook lukkede gruppen med over 100.000 medlemmer. Imens vi venter på, at nye grupper opstår, er her tre bud på, hvordan man bekæmper fænomenet
15. september 2017

Mediestormen omkring facebookgruppen Offensimentum har været stor ad flere omgange. Der var ballade om deling af nøgenbilleder uden samtykke, latterliggørelse af ofre for hævnporno og grov mobning af Kristian for hans fysiske handicap – en sag, som blev taget op af DR.

Myndighederne blev involveret, da to handelsskoleelever fra Køge i marts blev sigtet for at have postet et billede i gruppen af en pistol, der pegede mod deres lærer, og en tekst om, at de ville skyde hende, hvis de fik 5.000 likes. Pistolen var ved nærmere eftersyn ikke ægte.

Bud 1, forfatteren: Overlad ikke opdragelsen til teknologi

På trods af den store medieopmærksomhed har Lykke Møller Kristensen, foredragsholder og forfatter til bogen Børn & Sociale medier, stadig mødt mange forældre, der slet ikke har hørt om Offensimentum eller er klar over, hvad deres børn foretager sig på sociale medier.

»Der skal gøres mere mod digital mobning. De unge mennesker er umodne, når de starter på sociale medier, så selvfølgelig vil de også opføre sig umodent, hvis de bare får frit spil til det. Jeg savner ikke, at justitsministeren rejser sig op og vil lovgive om et eller andet. Jeg savner undervisning og dialog. Det handler om at rykke både de unge og deres forældre,« siger hun. Og selv om hun bakker op om Facebooks lukning af offensimentumgruppen, så er det ikke noget, der vil fungere i længden.

Et eksempel på den hårde tone, der også er i de nye grupper, som har forsøgt at erstatte Offensimentum efter lukningen.

»Det er ikke en effektiv strategi, at Facebook lukker grupper som Offensimentum. Jeg er enig i, at den gruppe, der var der nu, skulle lukkes. Men generelt skal vi ikke overlade opdragelsen til teknologien. I stedet skal vi undervise meget mere i det her. Der skal være regler og rammer, for det, vi ser nu, udspringer af, at der ikke har været nogen,« siger hun.

– Men hele pointen er vel, at humoren er over grænsen. De 100.000 er der vel, fordi de synes, det er sjove memes, eller at det er sjovt at se nogen blive slået ihjel i en video. Skal man lære dem, at det ikke er sjovt?

»Nej. Nogle af de unge jeg talte med, lige efter Offensimentum var lukket, brugte også stand up-komikere som eksempler på meget sort humor. Der er ikke ret mange af de unge, jeg taler med, der kan lide, når ham Kristian bliver mobbet, eller når piger bliver udstillet. Det er ikke derfor, de er der, men på grund af den generelle sorte humor. Det kan man ikke undervise imod. Men man kan undervise i en mere bevidst adfærd, så de unge selekterer uden om noget af det og ikke automatisk liker alt det negative og hopper med på den digitale lemmingeeffekt. Bare det, at man har dialog med dem, gør, at der et perspektiv. Jeg tror på, at vi kan undervise os til det, for det virker, når vi gør det,« siger hun.

Anna von Sperling tænker tilbage på sin ungdom i forbindelse med den verserende debat om Facebook-gruppen Offensimentum. ’Jeg er ikke i tvivl om, at det ville være mere heftigt at være Henriette 12 år i dag. Men det var dæleme også ødelæggende at være Henriette i 1983,’ skriver hun
Læs også

– Hvorfor var det en god idé, at Facebook lukkede lige præcis den her gruppe?

»Jeg har hjulpet mange unge med at anmelde opslag derinde, hvis de gik over stregen. Det var mit indtryk, at Facebook håndterede det, hvis der var et opslag, der blev anmeldt af mange. Men jeg synes, det var ret skræmmende, at de flyttede det hårde sprog og adfærd ud derindefra og ind på Karina Mimouns væg (journalisten der blev chikaneret, red.). De glemte, at de ikke var i Offensimentum, og de var fuldstændigt vilde for at true offentligt på hendes væg. Det viste, at det var løbet af sporet. Så selv om det var rart for mig som rådgiver, at der var ét sted derinde, hvor jeg kunne holde øje med tingene, så synes jeg, det var rigtigt, at der blev statueret et eksempel,« siger hun.

Bud 2, moderatoren: Konfrontér forældrene

I begyndelsen af denne uge, da Offensimentum blev lukket, mente Jan Lillie Lauritsen, der er 26 år og formand i Pulterkammerets Aktivister, at det var muligt at gå ind i de nystartede alternative grupper – med navne som Offensimentum 2.0 og Otium – og ændre på kulturen indefra. Pulterkammerets Aktivister har tidligere været aktive i kampen mod hævnporno og har anmeldt tråde og kontaktet forældre til nogle af brugerne med den mest problematiske adfærd i facebookgrupperne.

Planen var at få smidt de mest ekstreme og grænseoverskridende ud og få et nogenlunde velfungerende fællesskab omkring den grove ’offensive’ humor, som de unge i grupperne har et fællesskab omkring.

Dagen inden Offensimentum blev lukket, var Jan Lillie Lauritsen blevet moderator, og han blev også moderator på to af de nyoprettede sider, der skulle erstatte Offensimentum. Begge er dog allerede blevet lukket af Facebook, og det har fået Pulterkammerets Aktivister til at skifte strategi overfor mobbegrupperne.

»Den nye strategi er, at vi får bekæmpet de her grupper ved at gå ind at overvåge dem. Vi starter med at tage et screenshot af moderatorer og administratorer, og så skriver vi til forældrene enten med det samme, eller hvis der bliver lavet et eller andet lort. Vi har det sådan, at nu skal administratorerne til at tage noget ansvar for det, der bliver lagt op i deres grupper. Så vi vil infiltrere og få lukket ned for en del af dem,« siger han.

Pulterkammerets Aktivister har tidligere brugt en lignende strategi over for dem, der delte nøgenbilleder af piger uden samtykke i grupperne, og strategien var sandsynligvis medvirkende til, at der blev slået hårdere ned på delingerne af det krænkende materiale i grupperne på Facebook.

– Hvorfor har I opgivet at sætte jer på grupperne?

»Fordi Facebook har lukket det to gange. Så vi måtte bare erkende, at det var for svært på grund af Offensimentums dårlige ry. Så er det mere strategisk bare at gå direkte til forældrene og fortælle, hvad der foregår inden det breder sig.«

Mens de mere etablerede forsøg på at danne et nyt Offensimentum altså er blevet lukket af Facebook, er der blevet startet over 30 nye forsøg på lignende grupper med forskellige afarter over navnet. Forskellige personer forsøger at udnytte vakummet til at få folk over i deres gruppe, og nogen prøver endda at tage penge for, at folk kan komme med i gruppen eller kræver, at dem, der vil ind, skal følge deres youtubekanal eller instagramprofil.

»Vi kan se tegn på, at chikanen fortsætter i nogle af de små grupper. Og jeg har også set, at en adminstrator i en ny falsk offensimentumgruppe bliver spurgt, om det er okay med nøgenbilleder, og han svarer, at han er ligeglad. Så vi bliver nødt til at handle hurtigt.«

– Hjælper det virkelig at kontakte forældrene?

»Det gjorde det med hævnpornoen. De unge er pisseræd for, hvad mor og far vil sige.«

– Er det, vi ser i de nye grupper, en forværring af de normer, der var før?

»Normerne i de nye grupper er langt værre end det, som Offensimentum sluttede med at være. Det var chikanen af Karina Mimoun, der var hjerneblødning nummer x, som gjorde, at det flød over. Men de var ellers begyndt at få lidt styr på det, og de slettede opslag, som jeg anmeldte. Jeg prøvede at få dem lidt væk fra det negative ry i medierne,« siger han.

»Men for nogle af de her unge handler det om at blive set. Det handler om at nå medierne for at vise, at deres gruppe har den største pik.«

Bud 3, internetaktivisten: Modstå chikanen

At håndtere fænomener som Offensimentum kræver strategier både på kort og lang sigt. På langt sigt bekæmpes fænomenet mest effektivt ved at præge de sociale normer hos de unge i subkulturerne.

5.000 likes, så skyder jeg min lærer, var der en der skrev på Offensimentum tidligere i år. Personen blev anholdt af politiet.

Men på kort sigt skal man gøre mere for, at f.eks. journalister eller andre, der lægger sig ud med grupper som Offensimentum, bliver mere modstandsdygtige over for den organiserede chikane, der har ramt blogger og journalist Karina Mimoun. Det siger Henrik Chulu, der er internetaktivist og medstifter af gruppen Bitbureauet.

»Vi skal sikre, at man kan lave undersøgende journalistik eller kritisere den her slags grupper. For det er klart, at den næste journalist vil tænke sig godt om, inden hun gør det.«

Siden Karina Mimoun skrev den første artikel har hun fået talrige ubehagelige og truende beskeder, fået bestilt taxaer og mad i sit navn, blevet meldt til en swingerklub, som gjorde, at hun modtog seksuelle tilbud og talrige andre chikanerier, der har gjort, at hun i snart en uge ikke har bestilt andet end at håndtere chikanen.

»Så det handler om at blive bedre til, hvordan man understøtter ofrene for chikane og laver skadesreduktion. Det handler om psykologisk førstehjælp, at hjælpe folk med sikkerhed, så de kan beskytte deres privatliv, og generelt mere hårdføre sikkerhedsforanstaltninger, så de ikke bliver doxxed (hvor alle ens personlige oplysninger bliver samlet og lagt ud på internettet, red.). Det er ikke en erstatning for politiet, men det er noget, der kan hjælpe her og nu,« siger Henrik Chulu.

Selv om Facebook har lukket flere af grupperne, skal man ikke gøre sig de store forhåbninger om, at det bliver det sociale netværk, der skrider ind over for den problematiske kultur og opførsel.

»Facebook er jo bygget af primært unge hvide mænd, og det viser sig også i den måde, det bliver brugt på. Hvis det havde været et socialt medie, der tog højde for andre måder at opleve verden på – som minoriteter og kvinder – så ville der også være nogle trusselmodeller, der var taget mere højde for. Facebook har ikke kapacitet til at moderere alt det indhold eller omgangstone sådan nogle steder,« siger han og tilføjer, at lukning af grupper sjældent har den store effekt.

»Alle de mennesker, der har deltaget i chikanen, er der jo stadigvæk, og hvis der ikke kommer direkte konsekvenser for dem på baggrund af deres adfærd, så sker der jo ikke noget. Internettet er meget hydra-agtigt. Hvis du hugger et hoved af, så vokser der bare et nyt frem, og det er ikke så svært at genopbygge en social subkultur,« siger Henrik Chulu.

»På længere sigt handler det om en politisk stillingtagen til, hvad det er for en kultur, der er opstået, og hvad man kan gøre for at modgå den. Jeg ser det som et kønspolitisk spørgsmål, for det virker meget til at være drevet af unge mænd, der har brug for at markere deres tilhørsforhold. Det er vi ikke gode nok til at tage hånd om i Danmark. Det er et langt sejt træk.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Hans Aagaard
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Hans Aagaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Forældre aner ikke, hvad deres unger foretager sig. Det har de vel aldrig gjort, sådan i alle detaljer, men det er faktisk muligt fra sidelinien at få et vist indblik i, hvad de unge mennesker har gang i, hvis man bruger lidt tid på at huske, hvordan det var at være ung, og så acceptere de mærkværdige interesser, som de unge går op i. Og frem for alt: Tale med sine børn og deres kammerater, få et tillidsforhold til dem, så de tør fortælle om det lort, de går og laver. De er små aber, små flokdyr, som er afhængige af hinandens anerkendelse, men også af de voksnes anerkendelse.

Fordømmelse uden forståelse virker ikke, så udstiller man sig bare som den gamle nar, man er. Fordømmelse på grundlag af en indlevelse i situationen er langt mere effektiv.

For eksempel kan man medgive de unge, at det er sjovt at gå over stregen - al humor handler jo om at overskride grænser - og så skælde ud over de konkrete grænseoverskridelser, som ikke KUN er sjove, men også ødelæggende for andre mennesker. At begrunde sin kritik i, at det ikke er sjovt, viser blot, at ens humoristiske sans er mangelfuld.

Mohamed B og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Ja, hvad sker der, når alle bremser løsnes? Da det skete i Rwanda for 23 år siden blev over 800.000 brutalt myrdet med alt, hvad der kan hugge og stikke inden for 30 dage. Hvor mange der på den rekord tid blev lemlæstet tør jeg ikke tænke på.

Forældre mister mere og mere kontrollen over deres børn til et grænseløs online univers. Generation Z(ombi).

morten rosendahl larsen, Troels Brøgger og Mohamed B anbefalede denne kommentar