Læsetid: 6 min.

Myndighederne vil udvise mentalt handikappet 48-årig tyrkisk kvinde

Min søster har en intelligens som en treårig, siger Bülent Kart, bror til en mentalt handikappet kvinde, som nu skal udvises. Hans udsagn bekræftes af en lægeerklæring, og myndighedernes afgørelse kritiseres af ekspert for at være ’juridisk tvivlsom’
Tyrkiske Zeynep Kart er en 48-årig mentalt handikappet kvinde, der på femte år er strandet i Danmark og nu bor hos sin bror i Albertslund. De danske myndigheder anerkender hendes handikap, men vil ikke give hende opholdstilladelse.

Tyrkiske Zeynep Kart er en 48-årig mentalt handikappet kvinde, der på femte år er strandet i Danmark og nu bor hos sin bror i Albertslund. De danske myndigheder anerkender hendes handikap, men vil ikke give hende opholdstilladelse.

Sille Veilmark

8. september 2017

På gulvet i et værelse i en lejlighed i Albertslund sidder Zeynep Kart og holder en dukke. Med stive fingre tager hun mod den farvestrålende dukke, der bliver rakt frem til hende. Så smiler hun og rører ved dukkens hår.

Zeynep er en mentalt handikappet tyrkisk kvinde, 48 år gammel, der på femte år er strandet i Danmark efter hendes mors død. Men selv om de danske myndigheder anerkender kvindens handikap, har Udlændingenævnet senest i februar i år besluttet ikke at give hende opholdstilladelse, hvorfor hun har pålæg om at udrejse til Tyrkiet.

Det sker med syv sider lang afgørelse, som juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted–Hansen kalder for »tvivlsom, måske forkert og under alle omstændigheder uklart begrundet«.

Zeynep Kart bor sammen med sin bror og hans familie i en treværelses lejlighed, som de netop er flyttet til for at få bedre plads til hende.

Broren, Bülent Kart, er kurder, 44 år og taxachauffør. Han kom til Danmark i 2000 og er nu dansk statsborger. Han og hans kone Semra er bekymrede for storesøsterens skæbne, hvis det ender med, at hun bliver udvist til Tyrkiet.

»Min søster har en intelligens som en treårig. Hun kan ikke selv tage tøj på, hun kan ikke selv gå på toilet, og hun kan knap nok tale kurdisk,« siger Bülent Kart, der henviser til en aktuel lægeerklæring fra maj, hvori det hedder:

»Patienten vurderes objektiv med svær mental retardering af et intelligensniveau svarende til et barn mellem 2-3 år.« 

Ingen af Zeyneps søskende bor ifølge Bülent Kart længere i Tyrkiet. Den 48-årige kvinde vil altså ikke have nogen familie til at hjælpe hende, hvis hun bliver sendt tilbage.

Mor fik hjerneblødning

For fem år siden kom Zeynep sammen med sin mor til Danmark på et besøgsvisum. Ifølge Bülent Kart plejede moren og søsteren at bo sammen med hans familie nogle måneder hver vinter, og sådan havde det været de fleste år, siden han selv kom til Danmark.

I november 2012 fik moren under sit ophold hos Bülent Kart en hjerneblødning, der gjorde hende lam i kroppen, så hun ikke længere kunne tage vare på sin handikappede datter, og i august 2015 døde hun på Glostrup Hospital. Bülent Kart blev derefter værge for sin storesøster, og hun har nu boet hos ham i fem år.

I forhold til hendes andre brødre, der altså heller ikke længere bor i Tyrkiet, er Zeynep mest tryg ved Bülent Kart, fordi han også boede sammen med hende og deres forældre i en kurdisk landsby ca. 150 km fra Konya i den sydlige del af landet, indtil han kom til Danmark.

Det er nu mest Semra, der tager sig af Zeyneps personlige pleje, når hun skal vaskes, have tøj på eller på wc. Om eftermiddagen, når familiens to børn på henholdsvis to og seks år kommer fra skole og vuggestue, leger Zeynep af og til sammen med dem, fortæller han.

Udlændingemyndighederne har flere gange afvist at give opholdstilladelse til den 48-årige kvinde. Det er sket i september og december 2013, januar 2015, september 2016 og igen i februar 2017.

I Udlændingenævnets afgørelse fra februar begrundes afslaget bl.a. med, at der trods Zeyneps mentale handikap ikke ses at foreligge »en helt særlig tilknytning« mellem hende og Bülent Kart, »der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv«.

Alligevel pålægges han i samme afgørelse at »drage omsorg for«, at Zeynep rejser til Tyrkiet, hvis hun »ikke selv har været i stand til at varetage egne interesser«.

Alt i alt finder nævnet ikke, at der i henhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention foreligger »et beskyttelsesværdigt familieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte«, fordi Bülent Kart ikke har været »særlig omsorgsperson« for sin søster inden morens død.

Kritik af afgørelse

Professor Jens Vedsted-Hansen finder begrundelsen i afgørelsen »uklar« og »mangelfuld«, fordi nævnet ikke tydeligt tager stilling til, om der er eller ikke er et beskyttelsesværdigt familieliv mellem søsteren og broren, eller om det bare er noget, som Danmark ikke behøver at tage sig af.

Vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder er enig med Jens Vedsted-Hansen i, at afgørelsen er uklar og mangelfuld.

Jens Vedsted-Hansen synes også, at afgørelsen nærmest sniger sig forbi FN’s Handikapkonvention.

»Udlændingenævnet nævner ganske vist Handikapkonventionen en passant til sidst i afgørelsen, men man tager reelt ikke stilling til dens betydning for den pågældende sag. Nævnet har strengt taget heller ikke tydeliggjort, om det overhovedet anser kvinden for at være omfattet af konventionen,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Også Louise Holck mener, at en »henvisning til Handikapkonventionen uden yderligere uddybning« ikke er tilstrækkeligt.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen er afgørelsen i øvrigt også »selvmodsigende« i forhold til, om Udlændingenævnet mener, at Zeynep har boet sammen med sin bror. Et sted lægges det således til grund, at de har boet sammen siden 2012, et andet sted afvises det, at de to har boet sammen, siden Bülent Kart kom til Danmark i 2000.

I afgørelsen lægger nævnet også vægt på, at Bülent Kart ikke har boet »i mindst 12 år« sammen med Zeynep forud for hendes seneste indrejse til Danmark, og at broren i Danmark har stiftet selvstændig familie med ægtefælle og børn.

Men den går ikke, forklarer Jens Vedsted-Hansen.

»Man kan kalde det ’skøn under regel’, når Udlændingenævnet anvender et kriterium om mindst 12 års fælles bopæl og tilsyneladende udelukker ansøgeren allerede, fordi broren har egen familie. Dette må være nogle hjemmelavede kriterier, som jo i praksis kan betyde, at den konkrete skønsvurdering begrænses eller standses ud fra sådanne mekaniske krav,« siger han og tilføjer, at der kunne være grund til at lade ombudsmanden eller domstolene prøve afgørelsen.

Vil betale alle udgifter

Lige nu er det Udlændinge- og Integrationsministeriet, der skal afgøre, om Zeynep på trods af afslagene alligevel kan tildeles humanitær opholdstilladelse.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at ministeriet agter at give en sådan tilladelse. Ministeriet har nemlig »indhentet oplysninger om tilgængeligheden af døgninstitutioner for personer med handikap« i Tyrkiet og fundet frem til et par private døgninstitutioner og en offentlig institution i hovedstaden Ankara, som angiveligt tager sig af personer med fysisk og psykisk handikap.

»Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Zeynep Kart umiddelbart ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse,« har ministeriet netop skrevet til Bülent Kart.

Han tror ikke, at hans søster vil kunne klare sig på en sådan institution.

»I Ankara taler de tyrkisk. Min søster taler kun lidt kurdisk, men det meste af tiden taler hun slet ikke. Hun græder meget af tiden,« fortæller han.

Anni Sørensen, landsformand for LEV, foreningen for udviklingshæmmede, har set Udlændingenævnets afgørelse.

»Det forekommer mig at være en meget ulykkelig situation, som Zeynep er havnet i. Udsigten til både at miste relationen til sin tilbageværende familie og blive placeret i et institutionsmiljø, hvor hun ikke kan kommunikere med sine omgivelser, er barsk. Mange mennesker med udviklingshæmning er meget skrøbelige, når det handler om sociale relationer og muligheden for at kommunikere med omgivelserne,« siger Anni Sørensen, der også undrer sig over, at nævnet »ikke gør sig den ulejlighed at begrunde, hvorfor Handikapkonventionen ikke spiller nogen rolle i denne sag«.

Bülent Kart har flere gange tilbudt myndighederne at garantere, at hans søster ikke vil ligge Danmark til last, men at alle udgifter til hendes ophold nok skal blive betalt af ham og den øvrige familie. De er endog villige til at indbetale et større beløb på forhånd. Det har dog ikke ændret myndighedernes stilling.

»Jeg lovede min mor, inden hun døde, at jeg nok skulle tage mig af Zeynep,« siger Bülent Kart.

Udlændingenævnet ønsker ikke at kommentere en konkret verserende sag, oplyser sekretariatschef Michael Lohmann Kjærgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Ole Frank
  • David Zennaro
  • Martin Madsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Ole Frank, David Zennaro, Martin Madsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor??????
Bülent Kart har fået dansk statsborgerskab - hvorfor må han så ikke tage sig af sin handicappede søster???
Er Danmark virkeliget blevet et så hårdt og hjerteløst land?????

Tak til Information for at skrive om sagen, håber at omtalen kan åbne op så hun får lov at blive hos sin bror.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Arne Lund, Thomas Tanghus, Ole Frank, Solveig Neubert, Michael Øllgaard, John Andersen, Anne Eriksen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

til lykke velfærdssamfund. Her går det godt. :( Totalt inhuman beslutning .

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Matthias Gondan

Maybe you should send myndighederne til Tyrkiet instead of Zeynap. I heard that they heller ikke har nogen familie i Tyrkiet.

Man skammer sig efterhånden over at være dansker, man ødelægger hele familiens tilværelse med en sådan umenneskelig beslutning og af hvilken grund?
Der opholder sig rigtig mange her på et spinkelt grundlag, kriminelle og udviste, dem sker der ikke noget med, hvis man vil drage en sammenligning. Ødelæg de menneskers tilværelse, som ikke kan klare at forsvare sig, er det mottoet?

Steffen Gliese, John Andersen, Solveig Neubert og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis det er en dansk myndighed der har accepteret, måske ligefrem initieret, at broderen, som er dansk statsborger, skal være værge for sin handicappede søster, hvad er der så at rafle om?

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, David Zennaro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For fem år siden kom Zeynep sammen med sin mor til Danmark på et besøgsvisum. Ifølge Bülent Kart plejede moren og søsteren at bo sammen med hans familie nogle måneder hver vinter, og sådan havde det været de fleste år, siden han selv kom til Danmark.
I november 2012 fik moren under sit ophold hos Bülent Kart en hjerneblødning, der gjorde hende lam i kroppen, så hun ikke længere kunne tage vare på sin handikappede datter, og i august 2015
døde hun på Glostrup Hospital. Bülent Kart blev derefter værge for sin storesøster, og hun har nu boet hos ham i fem år.
Udlændingemyndighederne har flere gange afvist at give opholdstilladelse til den 48-årige kvinde. Det er sket i september og december 2013, januar 2015, september 2016 og igen i februar 2017.

Det er en sørgelig sag, men formalia er vel at mor og datter har opholdt sig ulovligt i landet. Der står at brødrene ikke bor i Tyrkiet. Nej men det gør Bülent jo heller ikke. Man kan naturligvis ikke udvise et menneske der er så ramt som søsteren. Men skulle hun komme på en dansk institution så ville hendes vilkår vel også være dårlige.

Christoffer Pedersen

Som historien fortælles synes jeg den er absolut ensidig og det er måske fair nok ift. det man ønsker at påvirke holdningerne til. Men den er krydret med ting der giver anledning til at tænke "nå". Fx står der at hun tit græder. Hun er retarderet i høj grad og hvis hun græder er det nok ikke fordi hun føler sig udvisningstruet, men af andre årsager. Hun kan ikke tyrkisk, nej men mon hun kan dansk?
Og så ser det smukt ud familien tilbyder at betale alle udgifter så hun ikke kommer til at ligge til last. Men jeg får bare opfattelsen af, at manden kører taxa, konen går hjemme (og passer Zeynep). Så næppe realistisk lønnen rækker til fx betaling af døgninstitution når det kommer på tale. Et mere sandsynligt scenarie er et hun vil få førtidspension hvis hun får opholdstilladelse.
Indlæget virker måske kynisk men artiklen skriger også næsten i mine øre efter andet end ubrugelig medlidenhed over reglerne ikke kun er baseret på humanitære hensyn. Og lige så kynisk; hvis det var tilfældet er der nok omkring en milliard stakler der også har elendige liv.

Niels Duus Nielsen

Cristoffer Pedersne, du er sgu ret så utrolig. Her tænkte jeg, at der ikke var grund til at kommentere en artikel, som så tydeligt påpeger en forvaltningsfejl, som er så absurd, at det må være en fejl, og ikke en velgennemtænkt beslutning, og som alle undtagen skrankepaver vil kunne se med et halvt øje skal omgøres.

Men så kommer du med argumentet over alle argumenter, som i din og forvaltningernes logik legitimerer alle overgreb og trumfer enhver kritik: Hun er sgu nok ude på at snyde!

Christoffer Pedersen, er du skrankepave? Eller for at formulere det lidt mere flabet: Hvornår holdt du op med at snyde systemet?

Lone Sæderup, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Niels Nielsen
Hvis der er tale om en fejl bliver den jo nok rettet, om ikke andet når der er pressedækning på. Men er problemet ikke at du og mange andre mener det BURDE være en fejl, fordi der skulle gives humanitær opholdstilladelse i sådan et tilfælde?
Har jeg udtalt mig om snyd?
Jeg påpeger nogle ting i artiklen der virker selvmodsigende. Og det utroværdige i familien i praksis ville kunne afholde alle udgifter selv. Jeg tror da bestemt de gerne, måske tror de også selv de kan. Men jeg tror det ikke. Det er ikke det samme som at påstå nogen snyder.
Nej, jeg er ikke skrankepave eller ansat et sted der har noget med den type sager at gøre.
Jeg forstår ikke hvad du hentyder til med dit sidste spørgsmål?

Charlotte Svensgaard

Christoffer Pedersen er ikke hverken skranke pave eller "følelses kold".
Tvært i mod påpeger han nogle rent logiske forhold, som er sørgelige, men på sin plads at i tale sætte i forhold til den omgang pornografi som Information har disket op med.
Og måske også stille det spørgsmål - jammen, hvis moderen var død i Tyrkiet - jammen, hvad så?
Og en let hånd hen over google siger at manden er ejer af et pizzaria - og glimrende - men det er ikke en økonomi som (i hvertfald ikke hvidt) som kan bære en institutions plads eller pleje til kvinden.
Og en sidste ting som står usagt. Hvordan påvirker det parrets to små børn at bo i en 3 værelses med en retarderet faster. Og hvordan kan de overhovedet få lov til at flytte ind i en 3 værelses når de er så mange i familien som de er?

Morten Pedersen og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Fuck nu bliver dan gamle sure mand rigtig godt ond i sulet. Hvis man så kold over for andres skæbner og lidelser, så burde man fratages statsborgerskab og udvises lige som kriminelle, uden mulighed for at anke nogen steder, man burde heller ikke kunne få sagen for menneskeretsdomstolen. Der er tale om inhuman behandling af en person der ingen muligheder har for slå tilbage som person og af dem der forsøger at støtte hende.

Fy for satan, jeg skammer mig over at være dansker i forvejen fordi velfærdsstaten ikke fungerer længere, det er slemt nok som det, men at ville forringe den yderligere, der går min grænse, det er et udtryk for en åndelig indskrænkethed der nærmer sig det grænseløse :-(

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Christoffer Pedersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er svinsk at behandle en så svært handicappet kvinde, samt hendes familie der har påtaget sig ansvaret med at sørge for hende, på den umenneskelige måde. Juridisk er det åbenlyst også en ret flosset afgørelse, myndighederne har foretaget. Det er en ommer!

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Christoffer Pedersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Johnny Winther Ronnenberg og Eva Schwanenflügel
Inden I går helt i selvsving og flovelse over at være en del af det barbariske samfund, så prøv at stoppe op og tænk lidt.
Hvis vi kigger på det udelukkende fra Zeynep´s vinkel, så står der at hun græder meget. For mig stiller det det spørgsmål om ikke nogle professionelle pædagoger/behandlere vil kunne tage sig bedre af hende end brorens kone?
Hvis det var min pårørende ville jeg nok foretrække en institution frem for en enkelt person, som (det er ikke nævnt i artiklen) sandsynligvis ikke har den faglige forudsætning for at stimulere, udvikle og give Zeynep de bedst mulige forudsætninger for IKKE at bruge dagen på at græde.
Bortset fra det synes jeg også som Charlotte at artiklen mest ligner følelsespornografi der ville være bedre egnet i andre medier. Og de mest banale kritiske spørgsmål hverken stilles eller besvares.

Johnny Winther Ronnenberg

Christoffer Pedersen

Men du går ind for udvisningen, stop din misforståede pædagogik skråt op og giv et konkret bud på løsningen af problemet.

Så redegør i detaljer hvorfor udvisningen er berettiget?

Men jeg advarer dig du er på tynd is lige nu, du behøver juridisk gyldig dokumentation. Kan du skaffe den og vil den være inden for menneskerettighederne?

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mon ikke der er tale om, at 'familien' er en hel del flere end Bülent Kart og hans kone?
Christoffer Pedersen illustrerer til fulde, hvor det er gået galt i Danmark: at vores lille, joviale, ubureaukratiske samfund, der baserede sig på en høj grad af konduite i sagsbehandlingen, simpelthen er blevet en autoritær formynderstat? Alt det værste ved socialdemokratismen har vi fået, og alt det gode ved den har vi mistet.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

- og det er jo bare konsekvensen af den konkrete politik til nedbrydelse af familiesammenhold, som har været ført som en konsekvent linje siden slutningen af '60erne.

Christoffer Pedersen

Johnny Winther Ronnenberg
Du kan jo starte med at fortælle mig hvor jeg skrevet om jeg personligt mener hun skal udvises eller have opholdstilladelse?
For jeg mener ikke jeg har udtrykt noget om den sag.
Jeg har forholdt mig til de oplysninger der er givet i artiklen. Og der ud fra har jeg påpeget nogle ulogiske og usammenhængende ting. Jeg har gjort rede for hvad og hvorfor i andre indlæg så det behøver ingen gentagelse. Den dokumentation du "kræver" fra min side, er formentlig den samme som mangler bare med modsat fortegn for ellers ville der ikke være nogen sag.
Jeg er ikke jurist og ha ringen forudsætninger for at kende og fortolke lovgivningen inkl menneskerettigheder etc på området. Men det behøver man heller ikke at have for at kommenterer de åbenlyse selvmodsigelser der er i artiklen, som i øvrigt primært bæres af emotionelle mekanismer (følelsesporno).
Steffen Gliese
Det fremgår ikke hvad der ligger i "han og den øvrige familie".
Om betalingsspørgsmålet så tvivler jeg på man overhovedet kan "få lov" at selv betale for offentlig hospitals- og lægehjælp mv. Og en institutionsplads koster i størrelsesordenen 50-150.000 pr måned, så det kræver da en ret velstående familie.
HVIS der så er en meget stor familie i baglandet, som er så familiære at de deltager kollektivt i Zeynep´s ve og vel, så er det glædeligt. Og også lidt underligt de alle så har forladt deres hjemland så moderen og Zeynep var de sidste der ikke var udrejst.

Niels Duus Nielsen

Okay, Chrisoffer Pedersen, jeg blev sur, og gik måske over stregen, men da min kommentar ikke blev slettet, gik jeg nok kun til kanten.

Du skriver ikke, at du mener hun bør udvises, det var noget jeg skød dig i skoene baseret på had jeg læste mellem linierne i din kommentar, sammenholdt med de andre diskussioner, vi to har haft.

Og Charlotte Svendsgaard, jeg mener ikke, at jeg forsøger at forhindre Christoffer i at udtrykke sine synspunkter, blot gør jeg opmærksom på, at visse synspunkter er så langt ude, at de ikke skal stå uimodsagt.

Hvor vil du i øvrigt hen med dit lamme argument, at de ikke må bo så mange i en treværelses? Vil du have dem smidt ud? Mener du virkelig det er bedre at overholde nogle bureaukratiske regler end at udsætte et svært retarderet menneske og hendes familie for hjemløshed? Eller opfordrer du indirekte kommunen til at skaffe familien en større lejlighed? Sjovt nok, når jeg sammenholder din kommentar med hvad du ellers skriver, er det ikke en human trang til at hjælpe familien, der driver dine mavesure indlæg.

Christoffer Pedersen, min sidste bemærkning i mit første skriv var en omformulering af den gamle vits: "Hvornår er du holdt med at slå din kone?" - og dermed forsøgte jeg at antyde, at din stadige kredsen om, at andre, især indvandrere, kun er her for at snyde os, måske skyldes, at du selv bruger eller har brugt ret meget tid på at tænke over, hvordan du bedst snyder systemet. Men okay, der gik jeg over grænsen, det beklager jeg.

Tyv tror hvermand stjæler, skulle jeg have skrevet.

Hans Larsen, Johnny Winther Ronnenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Niels Nielsen

Jeg fuldt ud med dig, det fuldt ud acceptabelt at blive vred når fremmedhadet viser sig igen og igen, ligeret og ligeværd giver kun mening, hvis man inkluderer dem som man ikke bryder sig om, men det inkluderer også retten til at blive vred og tage til genmæle og hvis man ikke gør det, så har ytringsfriheden ingen mening. Mørkemænd og kvinder skal modsiges også selv om det koster på den personlige konto. Jeg har med sikkerhed ikke tænkt mig at give op!

Trond Meiring, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Niels Nielsen
Ja men så vurderer du mig forkert. HVIS jeg bestemte ville hun få opholdstilladelse, men udelukkende begrundet med humanitære årsager. Helt firkantet mener jeg ikke Danmark skal forpligte sig til, at tage udlændinges handicappede familiemedlemmer ind på et løst grundlag.
Jeg synes det er uheldigt når man bliver tildelt utiltalende hensigter og egenskaber af andre fordi man ikke er enig, eller ikke kan finde de rette modargumenter. Det ville se pænere ud hvis du i stedet for at komme med beskyldninger som "tyv tror hver mand stjæler", kom med noget mere begavet.
Johnny Winther Ronnenberg
Helt ærligt, jeg har svært ved at se "femmedhad" i nogle af indlæggende. Det drejer sig udelukkende om en artikel der betvivler en afgørelse, som så vedrører en udlænding. OM det er en Svensker, Nordmand eller andet er ligegyldigt. Og hvis nu artiklen havde handlet om fx en pæredansk arbejdsløs der var blevet frataget dagpengene på et diskutabelt grundlag, ville der sandsynligvis være en tilsvarende debat. Jeg synes det er noget underligt noget at antyde der er racistiske tendenser, jeg kan ikke se dem.
Og Tyrkiet og tyrkere er altså et ret civiliseret folkefærd, så tror ikke mange danskere ser Tyrkere som meget "fremmede"

Tyrkere, kurdere og persere/iranere er helt generelt mere "civiliserede", høflige, venlige og kultiverede end nordeuropæere. Mellemøsten havde også civilisation, mens vi endnu boede i huler.
Sådan er det bare. Men, vi har da kommet efter, vi også.
;-)

Okay, ikke alle tyrkere og kurdere har så mange civiliserede generationer på slægtstræet, men Iran og Irak er af de aller eldste kulturland (Mesopotamia og Persia.)

Inderne i Indusdalen og kineserne var også blandt de første civilserede folk.
Indianerne kom først til Amerika.
Og det hele startede i Afrika.

(Der har også været en del civilsationer i Afrika, og ikke bare de mest kendte, som Egypten, Nubien, Karthago (fønikisk koloni i det nuværende Tunisien) og Etiopien. Kontinentet er nok slet ikke så "primitivt", som mange i Vesten tror. Afrikas deroute skyldes i høj grad den europæiske kolonialisme, imperialisme og kapitalisme, i lighed med Mellemøsten og Asien.)

Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar