Læsetid 17 min.

Nordkoreansk tvangsarbejder brændte ihjel på norsk skib – og bragte hemmeligheden bag Danmarks nye krigsskib frem i lyset

Det begyndte med et krigsskib og endte med atomvåben og en død nordkoreaner på et polsk skibsværft. Dette er fortællingen om, hvordan nordkoreanske tvangsarbejdere blev hyret til at bygge Søværnets nye inspektionsfartøj
Det begyndte med et krigsskib og endte med atomvåben og en død nordkoreaner på et polsk skibsværft. Dette er fortællingen om, hvordan nordkoreanske tvangsarbejdere blev hyret til at bygge Søværnets nye inspektionsfartøj

Sofie Holm Larsen/iBureauet

26. september 2017

Den 9. september 2016 var højtstående officerer, værftsarbejdere og medlemmer af pressen mødt frem på Karstensens Skibsværft i Skagen.

Dannebrog vajede over kajen, hvor et stort krigsskib lå fortøjet. Det var Søværnets nye inspektionsfartøj Lauge Koch, endelig færdigbygget og klar til at blive navngivet med manér.

Skibet skulle med sit moderne udstyr være med til at føre det danske forsvar ind i det 21. århundrede.

Et uniformeret tamburkorps spillede op, inden daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) gik på talerstolen og præsenterede fartøjet og dets våbenskjold, tegnet af Dronning Margrethe 2.

Men i skibets skrog gemte sig en mørk hemmelighed.

En hemmelighed, som formentlig aldrig var kommet til offentlighedens kendskab, hvis ikke en nordkoreansk svejser var brændt ihjel på et polsk værft to år forinden.

Det følgende er historien om, hvordan det danske forsvar ifølge dokumenter og forklaringer fra kilder har medvirket til udnyttelsen af nordkoreanske tvangsarbejdere. Arbejdere, som var ansat gennem et firma, der med stor sandsynlighed er med til at finansiere det nordkoreanske atomprogram. Dermed har den danske stat formentlig sendt penge i lommen på Kim Jong-un og det nordkoreanske styre.

Historien er resultatet af research fra DR2 Dokumentar, som Information har bidraget til. DR2 viser en dokumentar om sagen tirsdag aften.

Vi begynder i december 2013.

Det tredje skib

Den gamle inspektionskutter Tulugaq havde aftjent sin værnepligt. Siden 1979 havde den patruljeret kongerigets nordlige farvande, og nu var det på tide at skifte den ud med en nyere model.

Partierne bag forsvarsforliget 2013-2017 blev derfor enige om at indkøbe et nyt inspektionsfartøj, som skulle slutte sig til de to andre fartøjer i den såkaldte Knud Rasmussen-klasse. Skibet ville få til opgave at håndhæve de danske grænser i Arktis samt at hjælpe med fiskeriinspektion, redningsopgaver, forskning og søopmåling.

Sådan blev nordkoreanske tvangsarbejdere hyret til at bygge dansk krigsskib
Forsvarets Materieltjeneste hyrede det danske værft Karstensens Skibsværft til opgaven. Karstensen havde få år forinden bygget de to andre skibe i Knud Rasmussen-klassen, og kontrakten fra dengang gav mulighed for, at Forsvaret kunne få bygget det nye skib på samme vilkår.

Den nye kontrakt mellem Forsvaret og Karstensens Skibsværft blev indgået i december 2013. Skibets maksimale pris blev anført til 354.868.789 kroner.

Kontrakten indeholdt klare krav til skibets hastighed, vægt og dybdegang. Der var også et punkt, som sikrede værftet en bonus, hvis byggeriet viste sig at blive billigere end aftalt.

Hos Karstensen fik skibet tildelt navnet NB428, en forkortelse for Nybygning 428.

Værftet udliciterede konstruktionen af selve skroget til et andet værft ved navn Crist Shipyard i havnebyen Gdynia i Polen. Færdigbygget skulle skroget trækkes til Skagen, hvor Karstensen ville bygge resten af skibet.

Det var en almindelig arbejdsmetode for Karstensen.

Men det var også første skridt gennem en dør, bag hvilken der gemte sig en verden af lyssky selskabskonstruktioner, slavelignende arbejdsforhold og pengeoverførsler til et af verdens mest brutale diktaturer.

Koreagruppen

Skibsværfterne i de polske havnebyer Gdynia og Gdansk er kendte for at være både billige og effektive. Arbejderne får typisk en lav løn og er ansat på usikre kontrakter. Det tiltrækker forretning fra mange europæiske virksomheder, som vælger at få bygget og repareret skibe i Polen. Inklusiv militære fartøjer.

Det polske værft Crist indgik en aftale med vikarbureauet Armex om at levere nogle af de arbejdere, som skulle svejse det danske skrog sammen.

Men i stedet for selv at finde den nødvendige arbejdskraft indgik Armex en aftale med en tredje virksomhed, som lovede at skaffe det efterspurgte svejsehold. Virksomheden skaffede 44 arbejdere, som skulle arbejde på ti forskellige fartøjer hos Crist. Ni af fartøjerne var norske. Det sidste var det danske forsvars NB428 – skibet, der senere skulle blive døbt Lauge Koch.

Virksomheden, der leverede svejseholdet, blev i kontrakten omtalt som Grupa Koreanska – Koreagruppen.

De arbejdere, som Grupa Koreanska kunne tilbyde, var ikke almindelige polske værftsarbejdere. De var nordkoreanere. Det viser dokumenter fra det polske arbejdstilsyn, som Teknisk Ukeblad har fået aktindsigt i.

Faktisk var der intet almindeligt ved Grupa Koreanska eller måden, de driver forretning på.

Bag det kryptiske navn gemte sig en virksomhed ved navn Rungrado Trading Corporation.

Globalt slaveri

  • Den sydkoreanske tænketank ASAN Institute vurderer, at op mod 65.000 nordkoreanere arbejder under slavelignende forhold i over 40 lande. Den amerikanske regering vurderer, at det er op mod 100.000.
  • Langt størstedelen arbejder i Rusland, Kina og Kuwait. Men flere østeuropæiske lande er også på listen.
  • Nordkoreanerne arbejder ifølge tænketanken i 12-16 timer og i visse tilfælde helt op til 20 timer i døgnet. De har en til to månedlige fridage og tjener under 1.000 kroner om måneden, mens deres arbejdsgivere sender store beløb til regimet.
  • Arbejderne må ikke forlade værtslandet, før deres kontrakt udløber. Typisk efter tre år. Hvis de flygter, risikerer deres familie at blive sendt i en af Nordkoreas berygtede arbejdslejre.
  • FN har netop indført sanktioner, som skal forhindre udstedelsen af arbejdstilladelser til nordkoreanere.

Penge til atomvåben

Rungrado præsenterer sig udadtil som en virksomhed, der producerer forskellige former for tungt maskineri, køretøjer, let industri, elektronik, fisk og skaldyr og desuden tilbyder fragt af gods og personer. Kort sagt lidt af hvert.

Men i virkeligheden er Rungrado den udstrakte hånd i en verdensomspændende pengeindsamling til det nordkoreanske regime. Virksomheden er kontrolleret af Nordkoreas arbejderparti. Det parti, der er ledet af landets diktator, Kim Jong-un.

FN’s Sikkerhedsråd konkluderede i en rapport fra i år, at Rungrados virkelige forretningsmodel er at sende nordkoreanske arbejdere til resten af verden. Her tjener de hårdt tiltrængt udenlandsk valuta til regimet, som blandt andet bruger pengene til at finansiere landets atomprogram.

De seneste FN-sanktioner mod Nordkorea har nu forbudt FN-lande at udstede nye arbejdstilladelser til nordkoreanske arbejdere.

Men Rungrado har i årevis sendt tusindvis af arbejdere til lande som Rusland, Kina, Qatar – og Polen. FN’s Sikkerhedsråd mistænker desuden virksomheden for at have forsøgt at smugle dele til et Scud-missil ind i Egypten.

Adskillige rapporter og vidneudsagn giver indtryk af, at de nordkoreanske arbejdere, der bliver sendt ud i verden, i mange tilfælde kun får udbetalt en lille del, eller slet ingen, af de penge, de tjener. I stedet udbetaler vikarbureauer som Armex pengene til Rungrado eller lignende firmaer, som kanaliserer dem videre til det nordkoreanske styre.

En del af de penge, som Forsvaret har betalt Karstensens Skibsværft, har altså med al sandsynlighed passeret gennem en række virksomheder for til sidst at ende i hænderne på det nordkoreanske regime.

Arbejdet med det danske skrog begyndte i maj 2014. Kort efter indtræf en fatal ulykke, som kastede lys over det nordkoreanske kompleks.

Ulykken

29. august 2014: En 41-årig nordkoreansk svejser er som sædvanlig mødt ind på Crist Shipyard omkring klokken seks om morgenen. Han giver sig til at svejse nogle rør i agterstævnen på det norske fartøj Polar Empress.

Nordkoreanske arbejdere bliver på grund af deres klejne statur typisk sat til at arbejde i de dele af skibene, som er svært tilgængelige. Det fortæller flere polske værftsarbejdere, som DR har talt med.

Pludselig går der ild i den 41-årige mands arbejdstøj. Han kravler ud af lastrummet, omsluttet af flammer, hvorefter nogle kolleger forsøger at komme ham til undsætning med en brandslukker og flasker med vand. Men ilden antænder igen og igen. Dagen efter dør den nordkoreanske mand på et hospital i Polen. 95 procent af hans hud er forbrændt.

Det polske arbejdstilsyn efterforsker sagen og finder en lang række kritisable forhold på værftet. Efterforskningen konkluderer, at manden ikke var iført det rette arbejdstøj, og at Crist i det hele taget blæste på brandsikkerheden.

Mandens lig bliver sendt hjem til Nordkorea. En af de andre nordkoreanske arbejdere bliver angiveligt bedt om at overføre den afdødes løn for august til hans familie. Det fremgår af et dokument dateret to dage efter ulykken. Dokumentet bærer Armex’ brevhoved og er stemplet af et firma ved navn Korea Rungrado General Trading Corp. med adresse i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang. Det er dette dokument, der gør det muligt at konkludere, at Grupa Koreanska i virkeligheden er et dæknavn for Rungrado.

Sagen er grundigt beskrevet i den rapport, som det polske arbejdstilsyn udarbejdede efter ulykken, og som DR og Information er i besiddelse af. Ulykken er også tidligere beskrevet i flere artikler i det norske Teknisk Ukeblad og i dokumentaren Cash for Kim, som er produceret af mediet Vice.

Men dette er første gang, at forbindelsen mellem de koreanske arbejdere og det danske skib bliver beskrevet i sin helhed. Den 41-årige nordkoreaner var ifølge den polske rapport en af de 44 arbejdere, som Armex fik leveret af Rungrado til at arbejde på NB428 og ni andre skibe hos Crist.

En måneds tid inden ulykken havde Armex og Rungrado efter alt at dømme indgået en aftale om at ansætte endnu en nordkoreansk arbejder. Det samlede antal arbejdere steg derfor til 45, medregnet den afdøde mand.

Ansættelsen hævede værdien af deres oprindelige kontrakt fra 740.000 til 755.000 polske zloty. Omregnet til dansk valuta er det godt 1,3 millioner kroner.

Et andet dokument viser, at der fandt månedlige overførsler sted fra Armex til Rungrado som betaling for udført arbejde. Også her er NB428 – altså Lauge Koch – nævnt som en del af aftalen.

I en kontrakt stod der, at Armex hver måned skulle forudbetale 2.800 zloty pr. person. Det svarer til en månedsløn på knap 5.000 kroner.

Det er uvist, hvor mange af pengene de nordkoreanske arbejdere fik lov at beholde. Meget tyder på, at de ikke blev udbetalt til dem selv.

Den europæiske forbindelse

European Migration Network udgav i 2016 en rapport, hvor 21 EU-lande delte deres erfaringer med nordkoreanske arbejdere. Danmark var ikke med.

Nordkoreanere kunne indtil for nylig arbejde i et EU-land, hvis de opnåede visum. Det har de nyeste FN-sanktioner dog sat en stopper for. Rapporten viser, at de fleste EU-lande har udstedt ingen eller næsten ingen arbejdsvisa til nordkoreanere.

Der er dog et par undtagelser:

  • Hundredvis af nordkoreanere arbejdede i Tjekkiet indtil finanskrisen i 2008. De var under streng overvågning og afleverede angiveligt deres løn til den nordkoreanske ambassade i landet.
  • Tyskland havde i september 2015 registreret knap 1.900 nordkoreanske arbejdere.
  • De polske myndigheder oplyste, at 482 nordkoreanere fik arbejdstilladelse i 2015.
  • Nordkoreanere har ifølge et polsk og et hollandsk medie arbejdet på polske skibsværfter siden 2001.
  • Polen har ikke udstedt nye arbejdstilladelser til nordkoreanere siden 2016. Men myndighederne vurderer, at der stadig opholder sig omkring 400 nordkoreanske arbejdere i landet.

Slaver af systemet

Her er det værd at kaste et blik på vikarbureauet Armex og dets arbejdsmetoder. Firmaet er nu lukket. Men i 2014, hvor arbejdet med det danske skrog stod på, var lederen af firmaet en kvinde ved navn Cecylia Kowalska.

Hun har stået i spidsen for en række virksomheder, som alle har det tilfælles, at de er kendt for at hyre nordkoreanske arbejdere til polske byggeprojekter.

Et hold af forskere på Leiden Universitet i Holland har undersøgt forholdene for nordkoreanske arbejdere i EU. De har blandt andet interviewet en række nordkoreanske afhoppere.

I rapporten Slaves to the System fra sidste år fortæller afhopperne, at arbejdsforholdene minder om moderne slaveri. De arbejder ofte i 12 timer om dagen, seks dage om ugen i årevis uden at holde ferie, og de må ikke bevæge sig rundt alene eller socialisere med andre.

En anonym afhopper forklarer i rapporten:

»For at komme i betragtning til at arbejde i udlandet skal man være gift, og dine børn skal blive hjemme i Nordkorea – de er gidsler, som skal forhindre dig i at undslippe.«

Ofte bor arbejderne sammen i faldefærdige huse. En repræsentant for regimet samler dem til ugentlige fællesmøder, der har til hensigt at indoktrinere arbejderne og sikre deres fortsatte loyalitet. Med andre ord er det som et lille hjørne af Nordkorea, der rykker ind, hver gang en ny delegation af arbejdere ankommer til et andet land.

Flere rapporter og interview med nordkoreanske arbejdere og afhoppere vidner om, at arbejderne kun får lov at beholde en meget lille del, eller slet intet, af den løn, de tjener i udlandet. Lønnen bliver angiveligt udbetalt til virksomheder som Rungrado, der så kanaliserer pengene videre til regimet.

Det ser også ud til at have været tilfældet hos Armex. En kvitteringsseddel fra 2014 viser, hvordan én person tilsyneladende har kvitteret for afhentning af alle de nordkoreanske arbejderes løn. Håndskriften ud for hver enkelt arbejders navn er påfaldende ens.

Armex er nu lukket. Til gengæld har Cecylia Kowalska oprettet et nyt vikarbureau med det næsten enslydende navn Aramex.

Cecylia Kowalska smider røret på, da Information fanger hende på telefonen. En anden person, der tilsyneladende har været en ledende medarbejder i det nu lukkede Armex, Maciej Kowalski, afviser at kende noget til, at Armex nogensinde skulle have hyret nordkoreanske arbejdere.

»Jeg beklager, men jeg ved ikke, hvad du taler om. Det har jeg ikke nogen oplysninger om,« siger han, da Information ringer ham op.

Han påstår desuden, at han hverken kender Cecylia Kowalska eller firmaet Armex, selv om hans navn og telefonnummer fremgår flere gange af de kontrakter, der er indgået mellem Armex og det nordkoreanske firma.

»Jeg er ikke den person, du leder efter,« siger han.

Da Information kontakter Crist Shipyard for en kommentar, henviser de til Armex og oplyser nummeret til den selvsamme Maciej Kowalski, som hævder ikke at kende noget til firmaet.

Frygteligt fortræd

Crist Shipyard har afvist at svare på spørgsmål fra Information. Men i et brev fra august i år skrev to ledende medarbejdere fra Crist til Karstensens Skibsværft og afviste, at der har været ansat nordkoreanere på det danske skib:

»Som svar på dine spørgsmål erklærer vi hermed, at arbejdere fra Nordkorea aldrig har været ansat til at bygge fartøjet NB428.«

Den påstand er i direkte modstrid med den skriftlige dokumentation, som viser, at Armex hyrede 45 nordkoreanske arbejdere til at arbejde på ti skibe hos Crist – herunder det danske skib, som altså gik under navnet NB428.

Afvisningen fra Crist bliver også modsagt af flere af værftets egne medarbejdere.

DR har besøgt Crist Shipyard i Polen, hvor flere værftsarbejdere tydeligt husker, at de arbejdede sammen med nordkoreanerne på det danske skib.

»Efter min mening blev de gjort frygteligt fortræd,« siger en af arbejderne, som ønsker at være anonym.

De polske arbejdere forklarer, at nordkoreanerne arbejdede længere end deres polske kolleger og blev sat til at udføre de opgaver, som var farlige og besværlige.

»De blev udnyttet af byggelederne,« siger en anden af de polske arbejdere, som DR har mødt foran værftet i Gdynia.

Crist Shipyard er ligesom flere andre skibsværfter i området delvist ejet af den polske stat. Staten ejer en del af værfterne gennem investeringsfonden MARS, som er kontrolleret af det statslige selskab PGZ, der producerer våben og militært udstyr.

Hverken Rungrado General Trading Corporation eller det nordkoreanske handelskammer har svaret på Informations opkald.

Hvis jeg ikke ved det

Inspektører fra Karstensens Skibsværft fulgte byggeriet i Polen hver dag, så længe det stod på. Det forklarer direktør Knud Degn Karstensen, som siger, at inspektørerne på intet tidspunkt har set nordkoreanske arbejdere på det danske skrog. Derfor afviser han, at der har været nordkoreanere involveret i byggeriet.

»Nej, det har der ikke været,« siger han.

Han kan dog ikke udelukke, at nordkoreanere har bygget dele til skibet »et andet sted i byen«.

Han ser kontrakterne mellem Armex og Rungrado som en »rammeaftale«, der betød, at nordkoreanerne kunne arbejde på ti projekter – de ni norske og det danske – men at de endte med ikke at arbejde på det danske.

Første gang Information interviewer Knud Degn Karstensen, siger han, at det er normalt at indgå den type af kontrakter. Men et par dage senere, indrømmer han, at han aldrig har set den form for aftaler før.

Men »man har hørt om det«, siger han nu.

Anders Møllmann er jurist, ekspert i kontraktret og søfart og lektor ved Center for vikrsomhedsansvar på Københavns Universitet.

Han vurderer, at dokumentationen tyder på, at nordkoreanerne har deltaget i byggeriet af skroget.

»Når der er både kontrakt og faktura hvor det danske skibsnummer er nævnt, må man gå ud fra, at de har arbejdet på det danske projekt også,« siger han.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skriver til Information, at det er Karstensens ansvar, hvis der har været anvendt nordkoreanske tvangsarbejdere i produktionen. Men Knud Degn Karstensen fastholder, at de ikke har bygget skibet, og at kontrakten mellem Armex og Rungrado blev indgået uden hans kendskab.

»Hvis jeg ikke ved det, så kan jeg jo ikke have haft ansvar for det,« siger han.

De polske bureauer

  • Forskere ved Leiden Universitet i Holland har identificeret en række polske vikarbureauer, som har hyret nordkoreanske arbejdere. Primært til byggeprojekter og fødevareproduktion.
  • Blandt virksomhederne er Armex, Aramex, Alson og Wonye, som alle har det til fælles, at den polske kvinde Cecylia Kowalska sidder i ledelsen.
  • Hun har tidligere hævdet, at hun ikke har nogen forbindelse til regimet i Nordkorea. Men hun har oprettet virksomheden Wonye sammen med to nordkoreanere, hvoraf mindst den ene ser ud til at have en baggrund som officer i den nordkoreanske hær.
  • I en propagandavideo fra Nordkorea kan man desuden se, at Kowalska som chef for Armex har doneret en sabel til landets tidligere leder Kim Jong-il i 2010.

Ingen forklaring

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse ønsker ikke at stille op til interview med Information. Men ligesom Knud Degn Karstensen hævder styrelsen, at nordkoreanerne ikke har været med til at bygge skibet.

Information har spurgt pressechef Svend Olaf Vestergaard om, hvordan styrelsen så forklarer eksistensen af kontrakterne, hvor Armex hyrer nordkoreanere til at bygge det danske skib. Han skriver i en mail:

»Det kan vi ikke forklare, da vi ikke har nogen kontrakt eller samarbejde med dem. Men dens indhold er i modstrid med den samlede vurdering af de informationer, som vi har – altså de forhold, som vores egne medarbejdere og [Karstensens Skibsværfts] medarbejdere har iagttaget på værftet gennem hele byggeperioden.«

Også selv om et dokument viser, at Armex betalte Rungrado for udført arbejde. Et dokument, hvor det danske skib er nævnt.

Svarene fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er gengivet i en artikel i mandagens Information.

Styrelsen besøgte Crist Shipyard i Polen hver anden-tredje uge, mens byggeriet stod på. Her havde styrelsens tilsynsførende ingen mistanke om, at andet end polske eller europæiske arbejdere blev anvendt i produktionen af det danske skib.

To af de tilsynsførende har dog oplyst til DR, at de bemærkede nogle asiatisk udseende mænd i kedeldragter på værftet, som de troede var kinesere. Men de så dem ikke arbejde på det danske skrog. Deres besøg var anmeldt på forhånd.

Skroget til NB428 ankom til Karstensens Skibsværft i Skagen i april 2015. Her blev skibet bygget færdigt og navngivet, inden det i efteråret 2016 sejlede videre til en flådestation i Korsør. Søværnet har brugt det seneste års tid på at installere skibets militære udstyr.

Lauge Koch forventes at stå klar til brug senere i år. Forsvarsministeriet forventer, at de samlede omkostninger til skibet henover 30 år vil løbe op i én milliard kroner.

Tirsdag kl. 20 viser DR2 tv-dokumentaren ’Krigsskibets hemmelighed’.

Vidneudsagn fra nordkoreanske afhoppere

I går bragte vi otte vidneudsagn. Her følger ni andre udtalelser fra nordkoreanske arbejdere, der har arbejdet i Europa og andre dele af verden. Citaterne stammer fra en hollandsk rapport.

Det er generel praksis for Nordkoreas arbejdskraft i udlandet, at alle arbejdernes pas bliver inddraget, og at den nordkoreanske ambassade i gæstelandet opbevarer dem. I vores tilfælde opbevarede vi alle arbejdernes pas i et låst pengeskab på managerens kontor. Arbejderne fik kun lov at holde passet, når de skulle bevise deres identitet, for eksempel hvis de skulle på hospitalet.

– Kim T’aesan, tidligere leder af op mod 150 nordkoreanske kvindelige arbejdere på sko- og tøjfabrikker i Tjekkiet fra 2000 til 2002

Når vi havde fri, ordnede jeg vasketøj, spillede kinaskak, kortspil, det er det hele. Der var ikke meget at lave. Man kan ikke gå udenfor. Der var ståltråd omkring nordkoreanernes arbejdsområde. Jeg spurgte hvorfor, og den nordkoreanske tolk fortalte mig, at sådan er det for alle udenlandske arbejdere. Så vi levede bare på den måde. I virkeligheden havde de nordkoreanske myndigheder sat ståltråden op for at holde styr på arbejderne.

– Lim Il

For at komme i betragtning til at arbejde i udlandet skal man være gift, og dine børn skal blive hjemme i Nordkorea – de er gidsler, som skal forhindre dig i at undslippe. Dit ægteskab skal være velfungerende, og når du officielt bliver sendt til udlandet, skal formanden for en lokalforening og tre kolleger garantere din gode opførsel. Nordkorea vurderer også ansøgere på deres helbred og deres tekniske færdigheder, og den vigtigste faktor er sŏngbun (social status). Der må ikke være nogen reaktionære aktiviteter i ansøgerens families fortid.

– Anonym afhopper

Der er en intern politik om, at nordkoreanske arbejdere ikke må gå rundt alene. Det er partiets politik, så vi måtte ikke bryde reglen. Det gjaldt ikke kun uden for arbejdet. På arbejdet bevægede vi os også rundt i grupper på mindst to personer.

– Lim Il, tidligere udsendt til Kuwait i 1996-1997

Det var obligatorisk for alle arbejderne at deltage i evalueringsmødet hver uge uden for arbejdstiden, plus at der en gang om ugen var en obligatorisk forelæsning. Forelæsningsmaterialet blev leveret gennem den nordkoreanske ambassade.

– Kim T’aesan

En gang om ugen skriver vi noter med selvkritik, fordele og ulemper og bliver tjekket af cellens leder.

– Anonymt vidne, som opholder sig i EU

Hvis du brokker dig eller taler deres mening imod, bliver du udstødt. Ingen kan opføre sig på den måde. Arbejdere ser det som en naturlig ting og finder sig bare i det. Selvfølgelig beklager vi os til hinanden. Det er muligt, at managerens informant kan høre os, men jeg tror, at han er på samme side. Det er okay, så længe du ikke udtaler dig mod systemet.

– Anonymt vidne, som opholder sig i EU

30 procent lever ikke op til de fysiske krav på grund af tuberkulose. Der er mange tuberkulosepatienter blandt nordkoreanere […] De fleste af arbejderne sørger for at have 50 dollars parat inden prøven, så de kan bestå den fysiske test […]

– Anonym arbejder, som var udsendt i EU i 2012-2015

Da jeg ankom, var jeg overrasket over at møde en, der havde arbejdet der i syv år, som sagde, ’så tager vi endnu en dag i helvede’.

– Anonymt vidne, som opholder sig i EU

Kilde: Leiden Universitet, North Korean Forced Labour in the EU, The Polish Case

 

Pengestrømmen til Nordkoreas atomprogram

Tvangsarbejdere, lyssky forretningsfolk og en brutal diktator med nukleare ambitioner.

Det er ingredienserne i en international skandale, hvor polske virksomheder har sendt penge til Nordkorea til gengæld for flittige arbejdere, der under livsfarlige forhold knokler mere end 12 timer om dagen uden at kny.

Ikke bare er det en menneskelig tragedie. Det kan også have været med til at finansiere det atomprogram, der i dag bekymrer det meste af verden.

I denne serie undersøger Information sammen med DR sagens danske forbindelser.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
Sidsel Jespersen, Niels-Simon Larsen, Oluf Husted og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Var det ikke muligt, at forbyde visse personer retten til at drive virksomhed?
Lige som med korruption og underslæb skulle embedsmænd, offentlige ansatte og folk i tillidserhverv der lyver for offentligheden og eller lider af overdreven hukommelsessvigt fyres omgående uden pension.

Hans Bach Christensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig chokerende læsning, men ikke på den måde, at 'det havde jeg aldrig tænkt'. I mindre målestok sker der en masse til daglig her. Jeg læser lige en bog om kongehuset, og hvad der er af omgåelser af loven der er ikke småting. Dygtige advokater giver en hånd med, hvor der trænges. Danmark er et gennemkorrupt samfund, selvom vi ligger øverst på listen over ikke-korrupte lande (det er i sig selv et kunststykke).

Kim Strøh, Frede Jørgensen, Jette M. Abildgaard, Egon Stich og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Normalt når man indgår kontrakt med det offentlige så underskriver man også en aftale om at man ikke benytter børnearbejde, slaver og at man ellers overholder almindelige love for arbejdere, herunder sikrer dem overenskomstmæssig løn, sikrer at de har ferier osv.
Jeg er ret sikker på at dette også var tilfældet med det danske værft. Det der er problemet er at værftet skulle sikre sig at deres underleverandør ligeledes underskriver en aftale som spejles i den indgåede kontrakt med det offentlige. Enten har man gjort det, og forsømt at undersøge det nærmere, eller også eksisterer kontrakten ikke i den form.
Dernæst kan det undre mig at man i EU kan tillade at Nordkoreanere ankommer i EU uden at følge deres gøren og laden nærmere, da noget tyder på at de har været her på anmeldt vis og ikke illegalt?
Man ved jo godt at Nordkoreanere bruges som slaver både u Rusland, Kina og sågar i Afrika. nu også Polen...

Brugerbillede for Peter Knap

Niels-Simon Larsen. Det er jo netop det, at vi alle ved det, men ingen gør noget, fordi vi mangler værktøjer.
Der er rigtig mange dygtige embedsmænd, der findes, nok den overvældende part, mange dygtige, i indsigtsfulde og troværdige politikere, men vi mangler værktøjer, til at skille dem fra. Desværre er de fleste toppolitikere med i gruppen af utroværdige, sikkert fordi de fra unge idealister har kæmpet sig gennem en sumpaf spin for at nå til tops. Som med korruption gælder, at når først det har bredt sig hele vejen gennem systemet er set en voldsom proces at rense det ud. Men jeg er sikker på, at det skal gøres.

Niels-Simon Larsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

jeg undrede mig over hvordan det kunne lade sig gøre i det hele taget. Nu i dag har jeg haft et møde med en Polsk leverandør jeg bruger, og snakken kom hurtigt ind på det her.
Det som i Danmark nok ikke bliver til den helt store historie, er ved at udvikle sig i Polen.
Det viser sig nemlig at Nordkoreanerne er kommet ind i polen / Eu under påskud af kulturudveksling.
De ledsages af en loyal partisoldat og låses inde i det hus eller den lejlighed de benytter under "udstationeringen", når dagens arbejde ( jeg mener selvfølgelig kulturudveksling ) er overstået.
festligt det er det.

Hans Bach Christensen, Janus Agerbo, Johnny Winther Ronnenberg, Kim Strøh og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar