Læsetid 5 min.

Nordkoreanske tvangsarbejdere blev hyret til at bygge Forsvarets nye krigsskib

Et polsk værft hyrede i 2014 nordkoreanske tvangsarbejdere til at deltage i byggeriet af Søværnets nye inspektionsfartøj. Ansættelsen skete gennem et selskab, der mistænkes for at finansiere det nordkoreanske atomprogram. Forsvarsministeriet afviser, at nordkoreanerne har været med til at bygge skibet
Et polsk værft hyrede i 2014 nordkoreanske tvangsarbejdere til at deltage i byggeriet af Søværnets nye inspektionsfartøj. Ansættelsen skete gennem et selskab, der mistænkes for at finansiere det nordkoreanske atomprogram. Forsvarsministeriet afviser, at nordkoreanerne har været med til at bygge skibet

Sofie Holm Larsen/iBureauet

25. september 2017

Nordkoreanske tvangsarbejdere blev hyret til at deltage i byggeriet af Forsvarets nye inspektionsfartøj. Dermed kan danske skattekroner have været med til at finansiere udviklingen af Nordkoreas atomvåben.

De atomvåben, som Nordkorea nu truer hele verden med at bruge.

Det fremgår af dokumenter og beretninger fra øjenvidner, som DR2 offentliggør i en dokumentar tirsdag, og som Information har været med til at undersøge.

»Vanvittigt«, »utroligt« og »afskyeligt« lyder reaktionerne fra henholdsvis De Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Forsvaret hyrede i 2013 det danske Karstensens Skibsværft til at bygge inspektionsfartøjet Lauge Koch. Karstensens Skibsværft udliciterede opgaven med at bygge skibets skrog til et værft i Polen.

Det polske værft hyrede i 2014 et vikarbureau, som skaffede en del af arbejdskraften gennem et nordkoreansk firma. Et firma, som ifølge FN’s Sikkerhedsråd er kontrolleret af Nordkoreas arbejderparti og spiller en vigtig rolle i finansieringen af landets atomprogram.

Firmaet leverede 45 nordkoreanske svejsere til det polske værft, hvor de skulle arbejde på ti forskellige skibe. Et af dem var Lauge Koch.

Det fremgår af en kontrakt mellem nordkoreanerne og det polske vikarbureau, som Information og DR er i besiddelse af.

Moderne slaveri

Det er uvist, hvor mange danske skattekroner der er endt i Nordkorea som følge af byggeriet. Men kontrakten med vikarbureauet, som omhandlede byggeriet af ti skibe, havde en værdi på godt 1,3 mio. kroner.

Polske medier har i et årti rapporteret om, at nordkoreanere arbejder i landet under kummerlige vilkår. Flere rapporter og vidneudsagn giver indtryk af, at nordkoreanske arbejdere i udlandet ofte arbejder i 12 timer om dagen eller mere, seks-syv dage om ugen i flere år ad gangen uden frihed til at bevæge sig rundt alene i deres fritid.

De får generelt kun lov at beholde en lille del af den løn, de tjener. Resten bliver sendt hjem til regimet i Pyongyang, som har brug for udenlandsk valuta til at finansiere sit militær og atomvåbenprogram.

Noget tyder på, at det også har været tilfældet med de arbejdere, der har været hyret til at bygge skroget til Lauge Koch. En kvitteringsseddel viser, at arbejdernes løn tilsyneladende er hentet af én person, som formentlig har været ansvarlig for at sende pengene til Nordkorea. 

»Det er umuligt at bevise, at pengene er gået specifikt til atomprogrammet, men jeg vil sige, at det er meget sandsynligt,« siger Go Myong-Hyun, der forsker i nordkoreanske migrantarbejdere for den sydkoreanske tænketank Asan Institute.

Ikke ’entydigt’

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ønsker ikke at stille op til interview med Information. Men pressechef Svend Olaf Vestergaard skriver i en mail, at dokumentationen efter deres opfattelse ikke »entydigt« dokumenterer, at nordkoreanere har været med til at bygge det danske skib.

Styrelsen skriver, at nordkoreanerne højst har medvirket til »præfabrikation« af elementer til skibet. Kontrakten mellem det polske vikarbureau og det nordkoreanske firma kan ifølge pressechefen have været en »rammeaftale, der muliggør, at nordkoreanere kunne arbejde på Lauge Koch. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har gjort det«, skriver han.

Det baserer han dels på forklaringer fra styrelsens egne inspektører, der har været på anmeldte inspektioner på værftet, og Karstensens Skibsværft, hvis udsendte ifølge firmaet ikke har set nogen nordkoreanere på skroget. Dels en skriftlig udtalelse fra det polske værft Crist Shipyard, der helt afviser, at der har været nordkoreanere på det danske skrog.

Det bliver dog modsagt af flere af værftets polske arbejdere, som udtaler sig anonymt i DR2's dokumentar. To siger, at de selv arbejdede på det danske skib sammen med nordkoreanere. Yderligere fire siger, de er sikre på, at nordkoreanere arbejdede på det danske skib.

Fakturaer viser desuden, at det polske vikarbureau betalte det nordkoreanske firma for udført arbejde. Her optrådte navnet på det danske skib også. Ekspert i søret og lektor ved Københavns Universitet Anders Møllmann vurderer, at »man må gå ud fra«, at nordkoreanerne har arbejdet på det danske skib, når skibet er nævnt i både kontrakt og faktura.

De polske myndigheder udsteder ikke længere arbejdstilladelser til nordkoreanere. Men de vurderer, at 400 nordkoreanske arbejdere stadig opholder sig i landet. FN’s Sikkerhedsråd har netop vedtaget et forbud mod at udstede nye arbejdstilladelser til nordkoreanere.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke stille op til interview. Han skriver i en mail, at det vil være »helt skandaløst«, hvis der har været tvangsarbejdere i Polen, men han vil ikke gøre noget for at undersøge sagen nærmere.

Vidneudsagn fra nordkoreanske afhoppere

Her følger en række udtalelser fra nordkoreanske arbejdere, der har arbejdet i Europa og andre dele af verden. Citaterne stammer fra en hollandsk rapport.

Arbejderne lever under slave- og slavelignende forhold. De har ikke adgang til den omkringliggende verden, ingen adgang til tv, radio og den slags, og de må ikke tale med udlændinge.

Kim T’aesan, tidligere leder af op mod 150 nordkoreanske kvindelige arbejdere på sko- og tøjfabrikker i Tjekkiet fra 2000 til 2002

Jeg ved ikke, hvor meget manageren sender til landet, og hvor meget han tager. Alle arbejdere ved, at det er centralt for partiets pengeindsamling at sende arbejdere til udlandet.

Anonym afhopper

Man studerer to gange om ugen. Studierne varer en time, og mødet varer omkring endnu en time. Som regel uden for normal arbejdstid. Ja, du skal deltage i dem. Hvis du ikke gør det, tæller det som en overtrædelse. Det er en politisk pligt for nordkoreanere. Møder og studier er et must.

Lim Il, udsendt til Kuwait i 1996-1997

Arbejderne ville aldrig turde rejse en kritik af systemet, for eksempel i forhold til deres løn. Hvis de gør det, ved de, at de vil blive sendt hjem til Nordkorea, hvor de vil blive straffet.

Kim T’aesan

Der er mange træningscentre, men de har problemer, fordi der ikke er ansøgere nok. Det er centerledernes opgave at rekruttere så mange ansøgere som muligt for at sende dem til udlandet. De kan let blive mål for kritik, hvis de ikke lever op til visse målsætninger inden årets udløb.

Anonym arbejder, udsendt til i EU i 2012-2015

Jeg arbejdede som regel fra syv om mor- genen til syv om aftenen. Om lørdagen var det indtil fem om aftenen. Men senere fik de os til også at arbejde til syv om aftenen om lørdagen [...] Nogle gange arbejdede jeg til 11 om aftenen.

Anonym afhopper

Praksis for Nordkoreas udenlandske arbejdskraft er, at manageren eller tolken henter lønnen på vegne af arbejderne [...] Jeg hentede den samlede løn og delte den ud til hver enkelt arbejder [...] Hvor en arbejder for eksempel tjente 150 dollar om måneden, ville 80 dollar blive trukket fra, så arbejderen fik 70 dollar, og resten gik til Nordkorea. [...] [Arbejderne] tager det for givet, at hele deres løn går til det nordkoreanske regime, når de arbejder i udlandet [...] [Prisen] for logi blev fratrukket deres løn. Det var omkring 40 dollar om måneden. Det betyder, at hvis arbejderen fik 70 dollar om måneden, ville de modtage omkring 30 dollar.

Kim T’aesan

En leder fortalte os, at de udenlandske firmaer hyrer os på grund af de lave personaleomkostninger, og at de fratrækker udgifterne til kost og logi, gas og strøm fra vores månedlige løn. De fortæller os ikke, hvor meget vi tjener, og hvor meget de tager for udgifterne. Derfor ved ingen af os, hvor meget vi bliver udnyttet.

Anonym afhopper

Pengestrømmen til Nordkoreas atomprogram

Tvangsarbejdere, lyssky forretningsfolk og en brutal diktator med nukleare ambitioner.

Det er ingredienserne i en international skandale, hvor polske virksomheder har sendt penge til Nordkorea til gengæld for flittige arbejdere, der under livsfarlige forhold knokler mere end 12 timer om dagen uden at kny.

Ikke bare er det en menneskelig tragedie. Det kan også have været med til at finansiere det atomprogram, der i dag bekymrer det meste af verden.

I denne serie undersøger Information sammen med DR sagens danske forbindelser.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Oluf Husted, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Trond Meiring, Hans Aagaard og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

- Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke stille op til interview. Han skriver i en mail, at det vil være »helt skandaløst«, hvis der har været tvangsarbejdere i Polen, men han vil ikke gøre noget for at undersøge sagen nærmere.

Nej, nej bare vi får bygget vores krigsskibe, så er alt godt.

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Nette Skov, Bjarne Andersen, Trond Meiring og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Steen Sohn

Vi skal vel lige have med, at Lauge Koch blev bygget under regeringen Thorning Schmidt med forsvarsministrene Hækkerup og Wammen hos hovedentreprenør Karstensens Skibsværft i Skagen, der som nævnt i artiklen udliciterede opgaven med at bygge skroget til et polsk værft - hvilket i øvrigt var tilfældet med alle 3 skibe i Knud Rasmussen klassen.

For min skyld behøver politikerne ikke mose rundt og placere ansvar hos hinanden; men selvfølgelig skal Materiel- og Indkøbsstyrelsen sikre sig mod gentagelser.

Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam, Jens Winther, Michael Andersen, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Og polakkerne? , nåh ja de arbejder i Danmark.

Oluf Husted, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, P.G. Olsen, Michael Friis, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Globalisering for fuld udblæsning ! Bare et eksempel på de ubehagelige virkninger heraf.
Måske se det positive i at disse koreanere oplever noget vestligt og vil påvirke befolkningen derhjemme - hvis de da ikke isoleres - eller henrettes.

Brugerbillede for Børge Neiiendam
Børge Neiiendam

Endnu et bevis på skrupelløse hovedentreprænøres manglende kædeansvar.

Vi må så blot håbe, at de driftige Nordkoreanere ikke har svejset slumrende bomber, ind i skroget på krigsskibe - hvorend de så sejler fra.

Oluf Husted, Flemming Berger og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Petersen

Det er vist en overdrivelse at kalde Knud Rasmussen klassen et "krigsskib". Det er som standard bevæbnet med et par 12,7 mm maskingeværer. Søværnets skibe er nemlig helt uden nogen form for logik nærmest afvæbnet. De skulle jo nødigt udgøre en trussel mod andre.