Baggrund
Læsetid: 8 min.

I Norge vil end ikke Greenpeace stoppe oliepumperne

Norge ville ikke være Norge uden olien. Milliardindtægterne og de mange arbejdspladser gør, at politikerne holder hånden under industrien. Så trods Norges selvforståelse som grønt foregangsland, er landet fortsat blandt verdens største CO2-eksportører
Olieindustriens massive tilstedeværelse tages for givet i Norge, siger professor i statskundskab Espen Moe. Han karakteriserer folkestemningen således: »Olieindustrien er der bare, den er en del af samfundets struktur, så lad os se, hvad vi kan gøre (i forhold til klimaet, red.) på andre områder.«

Olieindustriens massive tilstedeværelse tages for givet i Norge, siger professor i statskundskab Espen Moe. Han karakteriserer folkestemningen således: »Olieindustrien er der bare, den er en del af samfundets struktur, så lad os se, hvad vi kan gøre (i forhold til klimaet, red.) på andre områder.«

Kristian Helgesen

Indland
9. september 2017

Norge er verdensmester i elbiler. Norge arbejder imod fældning af den indonesiske regnskov. Og Norge betragter sig selv som en nation med et internationalt engagement, som Arbeiderpartiets statsministerkandidat, Jonas Gahr Støre har sagt i en partiduel forud for stortingsvalget på mandag.

Men Norge eksporterer også olie for omkring 350 milliarder norske kroner om året, hvilket har gjort Norge til et af verdens rigeste lande, og en af verdens førende eksportører af CO2-udslip.

En ny rapport fra norske Naturværnsforbundet og Greenpeace placerer Norge som verdens syvendestørste eksportør af CO2. I liga med Rusland, Saudi-Arabien, Irak og Qatar, lande, som Norge normalt ikke sammenligner sig selv med på andre områder.

Hvordan hænger denne selvopfattelse som et foregangsland sammen med landets store bidrag til global forurening?

»Er det et spørgsmål om greenwashing? Sandsynligvis, men det er også et spørgsmål om, at norske politikere er fanget i en situation, hvor de forsøger at beskytte de bedste interesser for nationen. Og så kan de skabe gode rammer for elbiler, fordi økonomien er til det. Kynikeren vil så sige, at det er ineffektivt for klimaet i lyset af olien,« siger Espen Moe, som er professor i statskundskab og har forsket i energipolitik ved Norges tekniske og naturvidenskabelige universitet.

Renere olie

De store partier i Norge som Høyre, Arbeiderpartiet og Fremskrittspartiet, der alle vil fortsætte olieproduktionen, argumenterer for, at det er bedre for verden, at Norge står for udvindingen af fossile brændsler end at andre gør det.

Hvis Norge stoppede olieleverancerne til Europa, ville energiforsyningen i stedet blive holdt kørende med kulkraft. Og det er værre for miljøet end Norges olie. Norge står for en tredjedel af EU’s olieimport, det samme gør Rusland. I den situation er det mere stabilt at handle med Norge end med  Putins Rusland.

»Der er en fortælling i Norge om, at den norske olie er renere sammenlignet med anden olie. Og at hvis vi ikke pumper vores egen olie op, vil andre pumpe deres mere beskidte olie op,« siger lederen af Greenpeace i Norge, Truls Gulowsen.

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har fået nok af den norske fortælling. Han stillede sig under valgkampen op foran Stortinget i Oslo og holdt en klimatale.

»Verden er enkel og forudsigelig, men virkeligheden er det ikke,« sagde han.

»I virkeligheden kan man sige, at Norge, som er Europas største eksportør af gas, ikke er med til at ødelægge miljøet, men tværtimod gør det bedre, da vi udvinder det fossile brændstof på en så ren og god måde, og da udledningerne ikke er vores ansvar, men påhviler de lande, som køber olien og gassen af os. I virkeligheden tæller hensynet til arbejdspladser og til de enorme olieindtægter mere end miljøødelæggelser i fremtiden,« siger han i talen, som kan læses i sin helhed i Litteratur lørdag.

Ingen olie eller?

De troede egentlig ikke selv på det, nordmændene. At de kunne finde en skattekiste på havets bund. I 1958 fik landets udenrigsministerium besked om, at »man kan se bort fra mulighederne for, at der findes kul, olie eller svovl på kontinentalsoklen langs den norske kyst«.

Det var Norges Geologiske Undersøkelse (NGU), der sendte brevet med det nedslående budskab, skriver Norsk Petroleum på sin hjemmeside. Norsk Petroleum hører under Norges Olie- og Energiministerium.

Ni år senere fik de norske myndigheder en anden melding fra virksomheden Phillips. Den havde fundet det enorme oliefelt Ekofisk. På det tidspunkt var Norges bruttonationalprodukt omtrent 25 procent lavere end Sveriges. Da oliepumperne havde kørt i knap 50 år, var Norges BNP 30 procent større end Sveriges.

Og Norge fortsætter olieeventyret, som har tilvejebragt verdens største statslige pengefond med 6.000 milliarder danske kroner og sikret, at alle nordmænd på papiret er millionærer. Olien er en altoverskyggende industri i Norge, den står for 36 procent af landets samlede eksport og sikrer 185.300 arbejdspladser. Alle de store partier i det norske Storting er overvejende enige om oliepolitikken: Pump til sidste dråbe, bevar milliardeksporten og tusindvis af job, industrien sikrer.

For nylig har regeringen åbnet for at undersøge konsekvenserne ved etablering af oliefelter ud for  Lofoten i det nordvestlige Norge. Området har længe været betragtet som helligt for at beskytte fiskeriet og naturen, men nu ser det ud til, at kun de små grønne partier står i vejen for planerne om også at udvinde olie der.

»De store partier i Norge argumenterer for, at verden har brug for olie uanset hvad, og at den norske olie og gas er renere end resten af verdens. Det er ikke sikkert, men det er argumentet,« siger Espen Moe, professor i statskundskab.

Den fortælling er Greenpeace træt af.

»Den retorik er en af de ting, der skal ændres ved vores klimapolitik. Der er en politisk retorik og kampagne for at behandle industrien godt og beholde arbejdspladser. Det er et desperat forsøg på at holde olieproduktionen i live, selvom det strider imod al logik,« siger Truls Gulowsen fra Greenpeace.

På trods af Greenpeaces kritik af den norske fortælling om olien, mener organisationen ikke, at olieudvindingen skal høre op her og nu. De ønsker, at politikerne stopper med at investere yderligere i udviklingen af olieproduktionen og i stedet bruge pengene på at sætte fart i omstillingen til grønne job.

»Det er vigtigt, for vi kan ikke stole på, at olieindustrien vil blive ved med at levere job,« siger Truls Gulowsen.

– Hvis ikke engang Greenpeace vil stoppe olieproduktionen, siger det så ikke om noget, at Norge er et sort land?

»For os er det et tegn på realisme. Vi vil gerne se, at størstedelen af olieproduktionen stopper, men det stopper ikke lige nu. Vi vil gerne stoppe kortsigtede løsninger og flere investeringer i olieudvinding og i stedet investere mere i omstillingen til grønne job,« siger han.

Eftersom de store partier som Høyre, Arbeiderpartiet og Fremskrittspartiet ønsker at fortsætte olieudvindingen til det sidste, mener Truls Gulowsen, at hans ønske om at stoppe yderligere investeringer i olieproduktionen, er »radikalt«.

Men Greenpeaces forslag, som har lighedstræk med Miljøpartiet De Grønnes klimapolitik, er langtfra politisk realistisk, mener Espen Moe.

»Det vil have stor indvirkning på den norske økonomi. Olieindustriens andel af Norges totale investeringer er allerede gået fra 30 til 21 procent. Men det er et fald, der har noget at gøre med markedet, det skyldes ikke politisk vilje til at reducere investeringerne.«

Bullshit

Norge er et land med gletsjere, enorme skove og store floder. Natur, som nordmændene som friluftsfolk er i ét med. Samtidig med at deres olieproduktion bidrager til den globale opvarmning og polernes smeltning.

For olieindustriens massive tilstedeværelse tages for givet i Norge, påpeger Espen Moe, der karakteriserer folkestemningen således: »Olieindustrien er der bare, den er en del af samfundets struktur, så lad os se, hvad vi kan gøre på andre områder.«

»Det er på en måde totalt bullshit, for vi kunne lukke industrien ned, hvis der var politisk vilje til det og opbakning i befolkningen. Men realiteten er, at befolkningen og politikerne tager industrien for givet, fordi den kreerer så stor rigdom for os,« siger han.

Norge var derfor et af de lande, der arbejdede hårdest for at få såkaldte fleksible mekanismer ind i  Kyoto-protokollen. Det ville tillade f.eks. Norge at betale for Co2-reduktioner i andre lande, så Norge kunne fortsætte olieudvindingen. Et klassisk eksempel på den cost-benefit-tilgang, embedsværket har til klima i Norge:

»Økonomer vil sige, at det giver bedst mening. Planeten har kun en bestemt del ressourcer, så lad os bruge ressourcerne der, hvor vi får mest for dem. Og vi er mere effektive end ulandene, så lad os betale dem for at reducere i stedet,« siger Espen Moe.

Fagforeningerne er stærke

Antallet af arbejdspladser i oliesektoren er som konsekvens af faldende oliepriser i 2013, 2014 og 2015 blevet reduceret med omkring 20 procent siden 2013, svarende til 47.000 ansatte.

Efter oliechokket er udviklingen begyndt at gå i den rigtige retning igen, men olieindustrien er slået tilbage til omkring årtusindeskiftet, siger Espen Moe.

De mange arbejdere er organiseret i stærke fagforeninger, der historisk har hjemme i Arbeiderpartiet. Og det er netop en af årsagerne til, at Arbeiderpartiet helst skal sikre flere job i olieindustrien. Hvis Arbeiderpartiet begynder at tale om at begrænse søgningen efter olie, vil fagforeningerne med mange arbeiderpartivælgere »eksplodere«. Det siger politisk kommentator ved den norske avis VG, Astrid Meland.

»Finansordføreren for Arbeiderpartiet åbnede for en diskussion om at reevaluere de skatteincitamenter, olieindustrien har. Lige efter hendes udmelding lød der et ramaskrig fra fagforeningerne og Fremskrittspartiet, der sagde, at hun truede arbejdspladserne. Det tog to sekunder, før hun havde trukket forslaget tilbage, og partiet sagde, at de ville udvide olieeventyret,« siger hun.

Fordi oliesektoren har fyldt så meget i den norske økonomi, manglede der op igennem 00’erne incitament til at opbygge alternative industrier end oliesektoren. Derfor har Norge ikke nogen oplagte nye industrier, der kan bære deres økonomi på samme måde, når olien løber tør om måske 50 år, siger Espen Moe. Men selv uden olieindustrien er der ikke risiko for, at Norge skulle kollapse.

»Der bliver intet brag. I værste fald taler vi om en blød landing.«

En årsag er, at olieopturen har skabt en stærk offshore og shipping-branche. Den dårlige side er så, at mange af Norges store brancher er forsyningsindustrier, som er afhængige af olieindustrien.

»Sandsynligvis vil vi gå tilbage i økonomisk velstand, hvis vi ikke har olien. Den tidligere regering med Jens Stoltenberg (Arbeiderpartiet, red.) i spidsen, brugte stort set oliesektoren til at få Norge gennem finanskrisen. Og der er en grænse for, hvor mange gange man kan lave det stunt.«

Og med hensyn til klimaet står Norges CO2-regnskab egentlig ret pænt i forhold til Danmark og Sveriges på grund af de fleksible CO2-mekanismer, som sørger for, at Norge ikke hæfter for det CO2-udslip, de eksporterer til andre lande. Det er en afgørende faktor for, hvor megen fart politikerne vil sætte på omstillingen og udfasningen af olieindustrien.

»Norge har ingen exitplan for olien. For så længe at de fossile brændsler, vi sælger til andre lande ikke tæller i vores eget regnskab, hæfter vi kun for vores egen udledning, og det er ikke et problem. Men det sekund, at Norge skal tage hensyn til de udledninger, vi eksporterer, så har vi en anden situation,« siger Espen Moe.

Serie

Norge går til valg

Vores norske naboer går til valg den 11. september. Information har været til det norske folkemøde for at tage pulsen på valgkampen og skrive om de dagsordener, der optager nordmændene: den politiske retorik, indvandringen og den økonomiske ulighed. I denne serie vil vi rapportere om de vigtigste temaer i valgkampen.

Seneste artikler

  • Rodehovedet med det store politiske overblik

    13. september 2017
    Erna Solberg har været politiker i 38 år. Hun portrætteres som folkelig og et rodehoved med et stort politisk overblik og politisk tæft. Overblikket får hun brug for, når hun de næste fire år skal regere Norges konfliktfyldte højrefløj
  • Norge kan se frem til fire år til med blå politik og skattelettelser

    11. september 2017
    Norges borgerlige regeringspartier står til at vinde Stortingsvalget, så Erna Solberg kan forlænge sin regeringsperiode med fire år. Det kan betyde yderligere skattelettelser for nordmænd og erhvervsliv. Arbeiderpartiet fandt aldrig en klar linje på indvandringsområdet
  • Småpartierne bliver Norges næste regerings lykkepille og hovedpine

    11. september 2017
    I Norge kan de store partier højst sandsynligt ikke afgøre valget selv. I stedet kan regeringsmagten blive afgjort af, om de små partier på begge sider af midten kommer over spærregrænsen. Men så snart de har sikret en statsminister magten, vil deres protestarbejde begynde
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men, på trods a alt dette negative er der et lyspunkt:
Norge forsker i fremtidens kraftkilde Thorium.

De kunne hvis de vilde begynde at indfase brint i stedet for elbiler. Politikere er som høns; kast lidt foder, og de løber alle samme vej. At satse på Thorium er vist noget længere ude i fremtiden. Norge behøver eksportindtægter, og det kan kun olien skaffe dem. Olien har givet dem høje forbrugerpriser, samt hytte på fjeldet; noget som bliver svært at bevare uden det sorte guld. En stor indvandring fra muslimske lande gør økonomien sårbar, selv med en oliefond på flere hundrede milliarder. En stor ledighed venter forude, hvis olien bliver udfaset på verdensplan.

et olieproducerende land, der ikke bruger en stor del af olieindtægterne på at udvikle vedvarende energikilder, må vel være temmelig kortsynet.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Det tragiske er, at Norge nok har ret. For hvis ikke Norge leverer olien, så vil andre gøre det. Menneskeligheden kan lige så godt indstille sig på, at alt verdens tilgængelig olie vil blive anvendt. Klimakatastrofe eller ej - Der venter en sort fremtid forude. Sådan ser virkeligheden ud.

Jørgen M. Mollerup

Hvordan har man tænkt sig at flytrafikken og skibsfarten kan opretholdes, hvis der ikke er kulbrinter?

Jeg synes, at Norge skal blive ved med at udvinde olie. Hvis der er nogen, som ikke bryder sig om olie, kan de jo bare lade være med at købe den.

Hans Aagaard, Jens Winther og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar

Norge og nordmænd er skønne, men den der selvforståelse som grønt foregangsland gør da livet surt for dem. Heldigt for os danskere, at der er nogen, der bærer den tunge kappe med den overlegne moral.

Michael Kongstad Nielsen

Produktionen burde langsomt nedtrappes.
Norge har masser af vandkraft - altså vedvarende energi.
Penge har også, idet Den norske oliefonds markedsværdi ligger på godt 6000 milliarder danske kr.
Norge kunne gå foran med et godt eksempel vold wide ved stille og roligt at indstille produktionen,

Norge har jo ikke behov for at bruge vandkraft i stedet for energi fra olie og gas. Norge har brug for den eksportindtægt deres olie og gas genererer. Det fuldkommen urealistisk, at sidde i vores opvarmede stuer og tale om at verdens olie og gas produktionen skal stoppes. Det er med andre ord en gratis omgang fra dem med de rigtige meninger, for der er ingen risiko for at de skal leve med konsekvenserne af sådan en hjerneblødning.

Søren Jacobsen

Uuhhh. Endnu en af de her liberale "moderne" stemmer, som mener alt kan ignoreres.

Michael Kongstad Nielsen

Norge har ikke brug for den omtalte eksportindtægt. Alt den stund Norge, i modsætning til Danmark, har sparet pengene samme i en fond, som jeg nævnte, som er så rig, at hver enkelt normand kunne få en million kroner ud af den, men sådan gør de jo ikke, fonden investerer i dit og dat som ikke er fossilt.

Det urealistiske er ikke vedvarende energi, det urealistiske er at fortsætte med fossil energi.

I Norge har de så meget el, at indkørslen holdes sne- og isfri om vinteren med kabler i jorden, og temperaturen sænkes på fjeldstuen ved at lukke vinduet op.
Alt sammen vedvarende, naturligvis.

Benjamin Bach og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Norge har ikke brug for den omtalte eksportindtægt. Alt den stund Norge, i modsætning til Danmark, har sparet pengene samme i en fond, som jeg nævnte, som er så rig, at hver enkelt normand kunne få en million kroner ud af den, men sådan gør de jo ikke, fonden investerer i dit og dat som ikke er fossilt.

Det urealistiske er ikke vedvarende energi, det urealistiske er at fortsætte med fossil energi.

I Norge har de så meget el, at indkørslen holdes sne- og isfri om vinteren med kabler i jorden, og temperaturen sænkes på fjeldstuen ved at lukke vinduet op.
Alt sammen vedvarende, naturligvis.

Michael Kongstad Nielsen

Beklager dobbelt-post, kan det fjernes?

At Norge er blevet velsignet med olie er jo bare et tilfældigt held.
At Norge derimod har holdt sig udenfor EU er et bevidst valg.
Derfor er de ikke bare verdens rigeste, men også verdens frieste nation.

Flemming Berger og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er de, lige netop.

Michael Kongstad Nielsen

Nordmændene havde måske fået nok af 400-års natten. Men finderne så bort fra 600-års natten med Sverige først, så Rusland, og Finland fandt nok EU mere komfortabel end frihed.

Søren Jacobsen, jeg foretrækker at ignorere forestillinger om, at vi kan kontrollere 7 mia. menneskers gøren og laden her fra Skandinavien. Uanset om Danmark og Norge indstiller produktion og fremtidig indvinding af olie og gas i nordsøen, så har det INGEN effekt på globale klimatendenser. Vi kan sådan set helt frivilligt gå til grunde her i nordeuropa, uden det ville kunne ses på den mest optimistiske klimamodel der måtte være opstillet. Så hvad er det helt præcist du og jeg ville få ud af at jeg hyler i kor med jer andre?

Michael Kongstad, oliesektoren udgør 20 % af Norges økonomi, og oliefonden ville være drænet i løbet af en generation hvis landet skulle leve af den. Norges olieeventyr har mange afledte effekter i samfundet som forsvinder sammen med olien.
Men uanset situationen i Norge, så findes der 6 mia andre mennesker på jorden som gerne vil leve som os. Og det opnår de ikke ved stoppe forbruget af olie og kul. Så glem disse utopiske fantasier om, at vi i de rige lande kan købe aflad og rede jorden ved at køre Tesla og genanvende køkkenaffaldet.

Frank Hansen, Hans Aagaard og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Allan Petersen,

Hvad med at fokusere på muligheder frem for at ignorere problemer? Nej, hverken Danmark, Norden eller for den sags skyld hele EU kan løse udfordringerne med klimaændringer alene. Men jeg kan godt garantere dig for vi kan bidrage. Bidrage vigtig med løsninger, teknologier og ikke mindst som det gode eksempel. Verdens førende bæredygtige samfund vil være fremtidens vindere idet der til syvende og sidst ingen farbar vej vil være udenom. Med mindre man foretrækker en uciviliseret verden i undergang, hvor livet som vi kender det fremover kun vil være muligt få steder på kloden som f.eks. New Zealand.

Hvis det er den fremtid du ønsker for dine børn kan jeg kun ønske dig god fornøjelse.

Michael Kongstad Nielsen

Ak ja Allan Petersen, du vil ikke gå foran.
For en sikkerheds skyld lægger du dig i baghjul, og ser hvad de andre gør.
Og selv om de gør det forkerte, vil du følge trop.
Men nej, for det første bevæger Kina sig i den rigtige retning vedrørende vedvarende energi,
Og for det andet, vil flere og flere arbejde på fossilfri energi, og det kor vil du sikkert snart havne i, og der skal du være hjertelig velkommen,

Om jeg foretrækker en uciviliseret verden eller ej er vel underordnet. Verden ER uciviliseret uanset om jeg måtte foregive eller tro andet. Søren, jeg kan garantere dig, at der aldrig nogensinde bliver konsensus om noget som helst i denne verden som medfører at nogle skal give afkald på muligheder eller fordele for deres familier, klaner, byer, regioner, lande eller hvor man nu definerer sit tilhørsforhold. Det kommer ganske enkelt ikke til at ske.

Og hvad er et bæredygtigt samfund egentlig, udover at være et af tidens buzz-words? Hvor mange milliarder mennesker er der plads til i dette fremtidens vindende samfund?

Michael, jeg har intet imod at der arbejdes henimod fossilfri energi. Slå dig løs. Du har bare ikke løst opgaven ved at udradere eksisterende energiformer.

Jeg skal nok stoppe de norske oljepumper, skal jeg...
Og hvis Greenpeace er for sendrægtige, så får jeg ihvertfald Natur & Ungdom, Naturvernforbundet, Fremtiden i våre hender, Miljøpartiet De Grønne og andre aktivister med mig.
Så det, så...

Søren Jacobsen

Klimaændringer eller ej, verden og dermed også EU og Danmark vil stadig forbruge en masse olie de næste årtier. Og jeg foretrækker altså, at sende olie pengene til Norge frem for den arabiske halvø.

Michael Kongstad Nielsen

Det tror jeg ikke de vil, for så kollapser jordens klima.