Læsetid 2 min.

Politisk flertal åbner for gratis terapi til angstramte og depressive

Ifølge flere eksperter kan det være omkostningsfrit for Danmark at tilbyde gratis psykologisk hjælp, fordi det vil give store besparelser i overførselsindkomster og sygehusudgifter. Flere partier åbner nu for at lade sig inspirere af England, der siden 2008 har haft gode erfaringer med at tilbyde terapi til mentalt syge
4. september 2017

Hvert år bliver tusindvis af danskere så syge af angst eller depression, at de mister evnen til at arbejde.

Sygemeldingerne er overordentlig dyre for staten i overførselsindkomster og indlæggelser, og derfor kan det meget vel vise sig at være en god forretning at investere i gratis psykologisk hjælp til alle danskere. Det vurderer to danske forskere på baggrund af et stort nationalt forskningsprojekt i England, der siden 2008 har tilbudt gratis psykologisk hjælp til angst- og depressionsramte.

Forskningsoverlæge Lene Eplov er aktuelt i gang med to projekter i Region Hovedstaden, hvor hun undersøger, om Danmark kan opnå resultater, der minder om de engelske.

»Min hypotese er, at gratis terapi kan betale for sig selv, især hvis det kombineres med en beskæftigelsesindsats, som får patienterne hurtigere tilbage i arbejde,« siger hun.

Sidste år blev en halv million englændere behandlet gratis for depression og angst i det såkaldte IAPT-program. Der er bred politisk opbakning til projektet, også i den nuværende konservative regering, fordi det forventes at tjene sig selv ind igen. Det forklarer den anerkendte professor i psykologi ved Oxford Universitet, David Clark:

»Ud fra vores økonomiske beregninger og to pilotprojekter i Newham og Doncaster ser det ud til, at programmet finansierer sig selv. Og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle være en god forretning i Danmark.«

Bred opbakning i Folketinget

Også professor i almen medicin Kaj Sparle Christensen fra Aarhus Universitet finder det »troværdigt«, at Danmark kan opnå samme socioøkonomiske effekter som England. En ud af seks danskere vurderes at leve op til de diagnostiske kriterier for depression eller angstlidelser, og for størstedelen af dem er der i dag hel eller delvis egenbetaling.

Såfremt det kan lade sig gøre at tilbyde gratis psykologisk hjælp til danskere, der samtidig er selvfinansierende, er et politisk flertal i Folketinget klar til at støtte det. Både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet er positive.

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann kalder de engelske erfaringer »spændende« og vil »læse sådan en business case med stor interesse«, mens Socialdemokratiets Yildiz Akdogan vil invitere de danske forskere til en »høring i sundheds- eller socialudvalget for at blive klogere på, om vi kan lære af de engelske erfaringer«.

I Dansk Folkeparti har psykiatriordfører Liselott Blixt i årevis ment, at gratis psykologisk hjælp vil være selvfinansierende for staten:

»Men finansordførerne i Folketinget er svære at overbevise med den slags argumenter. Det vægter sgu ikke lige så højt som, ’hvis vi nu sætter bilafgifterne ned, så sælger vi flere biler’. Derfor er jeg virkelig glad for, at forskningen i England understøtter vores arbejde for en bedre psykiatri. Det skal vi kigge nærmere på nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Vivi Rindom anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Man kunne selvfølgelig også forsøge sig med at indrette et samfund, som ikke gjorde så mange mennesker angste og depressive...Men Yay for fremskridt!!!

Tor Brandt, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Holger Madsen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, kjeld jensen, Anne Eriksen, Jakob Trägårdh, Bjarne Andersen, Merete Jung-Jensen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Glimrende ide! Selv om de selvfølgelig skæmmer lidt, at det er argumentet med, at det kan betale sig, og ikke ønsket om at forbedre folks livskvalitet, der er afgørende.

Men det skal ikke skille os ad.

Hvis initiativet oven i købet kan hjælpe hele spørgsmålet om sammenhæng mellem oplevet livskvalitet og sygdom til at blive noget, der kan debatteres åbent uden risiko for stigmatisering, er vi allerede nået langt.

For næste skridt vil så være at se på folks livsvilkår med henblik på at gøre samfundet til et sted, der bestræber sig på, at folk har det godt. Både materielt og spirituelt. For selv om penge ikke automatisk gør een lykkelig, er og bliver de en vigtig forudsætning for, at man kan blive det.

Viggo Okholm, Tor Brandt, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Jakob Trägårdh og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

"For selv om penge ikke automatisk gør een lykkelig, er og bliver de en vigtig forudsætning for, at man kan blive det."

Really?

Really....?

Der er så meget galt med det udsagn: Dels er 'lykke' (hvor fanden kommer denne forestilling om 'lykke' dog fra? - Kapitalismen?) ikke livets målestok, og enhver kultur der efterstræber det mål, er dømt til at fejle. Menneskets liv handler om at skabe mening ud af det meningsløse: Det er præcis dét eneste vores hjerner er indrettet til. På lige fod med alle de øvrige pattedyr, og sikkert også andre mere primitive arter.. Livet er en kamp for at skabe mening.

Ly mod elementernes rasen og mad nok til at leve endnu en dag er mening. Og for menneskers vedkommende - med vores evne til at se ind i fremtiden - er meningen derfor bundet op på evnen til at sikre ly og føde ikke blot i dag, men også om fjorten dage, og om 30 år...

Den slags 'banaliteter' tager vi i vores privilegerede samfund for givet (men hvor længe endnu?), og vi bliver derfor nødt til at bilde os selv og hinanden ind, at der er en højere mening: Ellers er livet jo meningsløst...Velkommen til helvede!

De sidste årtusinder har privilegerede mennesker sunget den samme sang: Ja, livet er meningsløst, medmindre du underkaster dig noget, som er højere end dig selv. Et noget, som ikke har dig selv som centrum. Heraf udspringer al moral og al religion, al trancendens: Behovet for en grænse. Den grænse fandt vi som mennesker tidligere i socialiteten. For snævre og rigide bånd om den enkeltes væren og udfoldelsesmuligheder. Men i dag er vi kørt durk i den modsatte grøft: Så løselige bånd, at den enkelte intet har at forholde sig til, at støtte sig op imod. Blot en anonym masse af grå.

Godt at vi så har pengene, stadigvæk, til at skelne. Til at værdisætte og dermed skelne mellem godt og ondt...

Brugerbillede for Niels Nielsen

Lol, Torben, man skal passe på med, hvad man skriver, kan jeg se. Her forsøger jeg at gøre det kort, og straks bliver jeg revet i næsen med, at jeg er overfladisk.

Omformulering:

Materiel tryghed er forudsætningen for åndelig udvikling. Okay? Hvis du skal bruge al din tid på at finde ud af, hvor det næste måltid skal komme fra, har du allerede en mening med livet: Overlevelse. Allerede Aristoteles påviste, at uden fri tid, altså uden tid, som ikke er øremærket til nødvendige selvopretholdende aktiviteter - ingen filosofi.

Da min søn var i den alder, hvor det var påkrævet, at jeg var der for ham, havde jeg en mening med tilværelsen, som var tilstrækkelig til, at livet aldrig blev helt meningsløst. Men da han flyttede hjemmefra, fordi han ikke havde brug for mig til at tilvejebringe daglig tryghed - nu kunne han selv, hvad jeg faktisk bevidst havde opdraget ham til: "at kunne selv" - faldt jeg sgu ned i et hul af generel meningsløshed og depression, for hvad skulle jeg nu stille op med mit liv? Det materielle var i orden, jeg led ingen fysisk nød, jeg havde bare ikke noget at leve for.

Så jeg indskrev mig som fyrreårig på universitetet og begyndte at læse filosofi, og det har så holdt mig kørende lige siden. Til min skuffelse handler filosofi ikke om livets mening, men etik kommer alligevel tæt på.

Det og så online computerspil, som er indbegrebet af spild af tid, men jeg bilder mig ind, at det masserer mine synapser. Samtidig med, at jeg har en vis kontakt med ungdommen og gamerkulturen, som er et studie i menneskelig tåbelighed, og dermed interessant i sig selv.

Viggo Okholm, Tor Brandt, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

@Niels Nielsen:
Jeg lod mig selv indskrive, omend i en yngre alder (jeg har ingen børn, og regner heller ikke med at få det) på filosofi for at finde en mening med tilværelsen.

En underviser sagde til os, at vestlig filosofi er deprimerende. Hvis man søger en mening med tingene, skal man læse østlig filosofi :-)

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Schøtt

»Min hypotese er, at gratis terapi kan betale for sig selv, især hvis det kombineres med en beskæftigelsesindsats, som får patienterne hurtigere tilbage i arbejde". Så skal den nuværende beskæftigelsesindsats da laves om, for den gør stort set mere skade end gavn.

Eva Schwanenflügel, steen nygaard jørgensen, Dorte Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Larsen

Må indrømme, at jeg er ikke videre begejstret for forslaget. Som angst- og depressionsramt, så løber det mig koldt ned at ryggen når jeg læser den artikel, især fordi det i mine ører lyder som at det IGEN er beskæftigelsesindsatsen der er det vigtige og ikke de enkelte mennesker.

Peter Jensen, Tor Brandt, Benjamin Bjerre, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg, steen nygaard jørgensen, Torben K L Jensen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Min bekymring er, at det vil betyde en større journalisering (som den der foregår i psykiatrien) af psykologernes arbejde, pga. alle de dokumentationskrav der er i det offentlige maskineri.

I psykiatrien bliver patienternes historier (f.eks. private forhold af al slags, tvangstanker, særprægede forestillinger, frygt, begejstring, kort sagt, eventuelt alt hvad der kommer ud af munden på patienten) foreviget i journalsystemet og så kan det ligge der gennem skiftende tider. Du er brændemærket, så du er dårligere stillet på flere områder.

Dertil skal man som patient i psykiatrien regne med at ens diagnose kan forfølge en foreviget, selvom man ikke fejler noget længere, eller eventuelt diagnosen er forkert, samt at overlægen videregiver oplysninger til PET hvis overlægen skønner at der er fare for politisk eller religiøs (mon muslimer er mere udsat i den henseende) radikalisering af patienten. Han må være dygtigt uddannet den overlæge der skal foretage den vurdering.

Jeg håber bare ikke at psykologområdet også bliver umenneskeligt.

Ellers lyder det da som en god idé

Viggo Okholm, Tor Brandt, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

"En god forretning"! - Man skriver det rent ud og i flere udgaver...
Det er DET, det drejer sig om - dum, dummere, dummest - sidste gang, nogen var kvik, var da Hjorten i 2008, tror jeg det var, forlangte at sygemeldte deprimerede skulle møde hver dag klokken 8 et sted i byen. På den måde blev de hurtigere raske :)
Det er lidt sørgeligt, at sundhedspersonale i alle afskygninger skal sælge sig selv for at få smør på brødet!

Tor Brandt, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Trond Meiring, Britta Hansen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Hvis man skal overbevise regnedrengene og politikerne om noget forebyggende er det eneste argument man kan komme igennem med er : Surprice - øget arbejdsudbud. Det samme gælder for gratis vuggestuer,børnehaver osv. At overbevise de borgerlige at velfærdsstaten er en overskudsforretning er af ideologiske grunde nok ikke muligt. At de støtter det i netop England er mig en gåde og hvis det skulle ske i Danmark er det mig en endnu større gåde,men håbet er jo lyserødt.

Anne Eriksen, Tor Brandt, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Det lyder kynisk - ja,de borgelige er kyniske og det eneste Homo Economicus forstår.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Tjah det kan kun blive bedre, jeg læste på et tidspunkt, at op mod 400.000 danskere får antidepressiver om året. Men hvor vil de skaffe psykologerne fra, der vil ikke være nok og ventetiderne vil blive alenlange, hvad de allerede er.

Vivi Rindom, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Der er mange argumenter for en sådan ordning, men det skal nok udarte sig til endnu et massivt kontrolapparat med mangeartede blækspruttearme, der bliver alt for dyrt, plus som Johnny Winther Ronnenberg påpejer, der er i forvejen alenlange ventelister til psykologer.
Se på hvordan et socialt frikort nu pludselig skal koste 120 millioner at administrere, penge der skal tages fra satspuljen til sociale formål, som alle socialt udsatte selv betaler til via nedregulering af deres ydelser..
Og hvor er det dog patetisk, at der skal et studie i besparelser fra England til før det overhovedet kommer på tale !
Næh, som alt andet handler det om symptombehandling, istedet for at der kræves ordentlige arbejdsvilkår og en mere retfærdig fordeling af det arbejde, der nu engang er.

Viggo Okholm, Trond Meiring, Tor Brandt, Vivi Rindom, Peter Jensen, Anne Eriksen, Hans Ingolfsdottir, Torben K L Jensen, Heidi Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Bjerg

I virkeligheden er forslaget som at bevæge sig på et tveægget sværd - glædeligt men samtidigt med en isnende og rædselsvækkende fornemmelse ned ad ryggen.

Glædeligt da mennesker der ellers er afskåret fra valg i egen situation , ville få muligheden for at vælge til.

Rædselsvækkende da forslaget netop afslører et bestemt menneskesyn - mennesket som det opportunistiske væsen der handler ud fra økonomiske rationaler til størst mulig nytte for samfundet.
Psykologerne og psykologiens opgave er derfor ganske klar - behandl angsten og depressionen så "objektet" hurtigst muligt er retur på arbejdsmarkedet da det er billigst for samfundet - underforstået .. billigst for os alle, så der bliver flere penge til hver især - også (og måske især) til psykologerne.

At psykologiens hovedærinde i en traditionel modernistisk kontekst har været (og vel stadigt er) at socialisere mennesket til det bestående, er der i og for sig ikke noget nyt i (og så nævner vi slet ikke tilpasning i den her omgang).
Og dog, så har der gennem en periode været en tiltagende kritik af det bestående fra netop den side - kritik af hvordan "samfundet" producerer angst, stress, ensomhed, depression osv. Et klart skifte (og måske opgør med) fra de mere modernistiske forståelser af mennesket over i et mere kulturhistorisk retning, til trods der i klinisk regi stadigt og hovedsageligt er tale om psykoterapi.

Hvis psykologerne som stand stiltiende accepterer forslaget om gratis behandling og blot bevidstløst klapper i hænderne af begejstring, så er de samtidigt med til stiltiende at acceptere dét bagved liggende menneskesyn de i stigende omfang kritiserer. De indgår så at sige en bevidst kontrakt om at indgå på de samfundsmæssige præmisser om, at det vigtigst er socialisering til det bestående - at arbejdet og den økonomiske værdi er det væsentligste i det menneskelige liv. Lykken underforstås det.

Forslaget burde som minimum føre til debat og eftertanke hos den psykologiske stand - debat om, om præmissen for gratis behandling er forenelig med psykologiens og psykologernes selvforståelse. Og hvis bølgerne går højt - hvor er den kliniske psykologi på vej hen i dens egen selvforståelse if. til en verden på vej i brand?

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Viggo Okholm, Heidi Larsen, Trond Meiring og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Jeg er helt enig, Marianne Bjerg. Blot er jeg optimist og tror derfor, at erkendelsen af, at når så mange mennesker (10 % af befolkningen ifølge Johnny Winther Ronnenberg) bliver syge, kan det ikke være et individuelt problem, men netop et samfundsproblem.

Min skjulte dagsorden er, at da langt de fleste psykiske sygdomme blot er afvigelser fra normen, er det måske normen, der er noget galt med. Min depression er blot et sundt udtryk for at jeg lever i en sindssyg verden, som min psykiater formulerede det. Hvorefter han udskrev lykkepiller, for han kunne jo ikke ene mand ændre verden, blot give mig et hurtigt fix, så jeg ikke gik til grunde i sortsyn og melankoli.

Og som du ser, fik lykkepillerne mig ikke til at rette ind, tværtimod fik jeg overskud til at brokke mig endnu mere.

Min optimisme bygger på, at når så mange lider under de nuværende samfundsforhold, vil det en dag gå op for de fleste, at det måske er samfundsforholdene og ikke os, der skal være "omstillingsparate". Argumentet med at det skal kunne betale sig at være rask er selvfølgelig absurd, men da det er den eneste måde at få de borgerlige i tale på, er det da trods alt en begyndelse, hvorefter det er op til os at gelejde debatten i en retning, der ikke så ensidigt fokuserer på vulgærmaterialistiske argumenter.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg syntes egentlig at det værste er at man kan se de samme forløb igen og igen uden at noget ændrer sig. Arbejdsrelateret stress sætter sig og bliver til depression, der fører til en angstlidelse, der igen fører til paranoia eller psykose, hvor det bliver næsten umuligt at få hjælp, fordi psykiatrien ikke har de fornødne ressourcer.

Man er nødt til kigge på problemets kilde og oprindelsen af problemet og gøre noget ved det der, inden tingene går helt galt, der findes i hundreders af Facebook grupper over hele landet, hvor mennesker har taget den tur, fra velbetalt job til kontanthjælp og ingen vej ud. Den største samfundsmæssige gevinst vil ligge i at stoppe problemet ved kilden inden det eskalerer, efter min mening svigter fagforeningerne på det punkt.

Brugerbillede for Marianne Bjerg

Hej Niels - undskyld fik ikke set dit indlæg, men for ikke at indlede en længere diskussion om samfund versus individ (som vi jo har haft før - og ikke er helt enige om :-) ) ... så er den her til dig :-)

https://www.youtube.com/watch?v=nTjc1sPktlY

Jeg fik den serveret af en ung tvangsindlagt gut der havde det endog meget svært og hvis ord stadigt følger mig - han sagde: "Marianne, somme tider er musik den eneste måde at forklare hvor svært det er at være i verden .... "

Et lidt banalt nummer med stor mening ..

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Lidt forsinket, bevares, men jeg er for tiden skiftevis for deprimeret eller fortravlet (same thing) til helt at følge med..

Omend;

For mig at se taler du - særdeles veltalende - uden om alt hvad jeg skriver? (derfor vil jeg nu gengælde tjenesten ;) )

Materiel tryghed er implicit i enhver danskers eksistens. Kynisk sagt dør der flere 'udsatte' mennesker af druk eller overdosis end de dør af sult. (Med andre ord - og knap så kynisk udtrykt - dør de af ensomhed).

Men det betyder jo netop ikke - som du for mig at se hævder - at muligheden for en 'åndelig udvikling' har en strengt materialistisk basis. Tværtimod. Du gør op ad det forkerte træ, simpelthen.

Og så alligevel ikke. For åndelig udvikling kræver først og fremmest tid. Ikke blot 'fritid', ej heller skolet 'fri tid', men derimod 'ægte tid': Den tid på dagen, hvor man vitterligt ikke ved hvad eller hvor man skal gøre af sig selv; Der hvor man ligesom møder sig selv 1:1...I Tid...Over Tid...I mellemtiden...spildtid....

Det lille øjeblik, hvor man får øje på sig selv gennem vinduet, og tænker.....WTF?....

Det er en af de mest smertefulde oplevelser i universet...Derfor undgår jeg den bedst muligt, og derfor kommer de fleste mennesker - i det mindste for mig at se - end ikke i nærheden af den.. Deres intuition må være endnu bedre end min..

Hvorom alting er, så taler vi ikke om materielle vilkår her. Hvor gerne den mere 'Materialistik-dialektisk orienterede 'venstrefløj' end gerne vil have det.

Menneskets sjæl er ikke transcendent, og lader sig således ikke indfange af ren og skær tankespind..