Læsetid: 6 min.

Polsk delegation overtog miljøhøring på Bornholm om russisk gasledning

Den planlagte gasledning mellem Tyskland og Rusland, Nord Stream 2, har længe været symbolet på en indre europæisk splittelse. Tirsdag inviterede firmaet bag og Energistyrelsen til offentlig høring på Bornholm. Borgerne udeblev, men Polen mødte talstærkt op
Nord Stream 2 er en platform for kommunikation ikke konfrontation, siger firmaets repræsentant i EU, Sebastian Sass (th.). Han sammenligner gasledningen med visionerne bag Kul- og Stålfællesskabet, som var forløberen til EU.

Nord Stream 2 er en platform for kommunikation ikke konfrontation, siger firmaets repræsentant i EU, Sebastian Sass (th.). Han sammenligner gasledningen med visionerne bag Kul- og Stålfællesskabet, som var forløberen til EU.

Pelle Rink

2. september 2017

Kun en håndfuld danske borgere havde fundet vej til borgerhøringen om en planlagt russisk gasledning i Østersøen tirsdag aften i Rønne på Bornholm.

En gruppe på tre havde slået sig ned på næstbageste stolerække. Morten præsenterede den ene sig. De svingede lidt tilfældigt forbi, forklarede han.

De overvejer nemlig at købe sommerhus på Bornholm og spekulerede derfor over, hvilke konsekvenser den bebudede Nord Stream 2-gasledning mellem Tyskland og Rusland mon får for lokalmiljøet.

De tre borgere forduftede i pausen, da det stod klart, at en anden gruppe af deltagere – der måtte tælles på flere hænder – efterfulgte hinanden med en byge af tekniske og juridiske spørgsmål og forespørgsler.

De mange spørgere var alle fra Polen og repræsenterede ngo’er og helholdsvis udenrigs-, fiskeri- og energiministeriet.

Storpolitik på solskinsøen

Det mærkbare polske fremmøde skyldes, at Bornholm befinder sig i centrum af en storpolitisk krise.

Det statsejede russiske gasfirma Gazprom ønsker at opføre endnu en gasledning mellem Rusland og Tyskland. Og det har splittet Europa i et øst og et vest med Danmark fanget, balancerende på diplomatiets skarpe knivsæg.

Gasledningen passerer dansk farvand omtrent ti kilometer fra øens sydøstligste pynt. Det er derfor, at ingeniørvirksomheden Rambøll, på vegne af Gazprom-datterselskabet Nord Stream 2, ved borgermødet på Bornholm gennemgik deres vurdering af projektets miljøpåvirkninger – den lovpligtige VVM-undersøgelse.

Og skal man tro Rambølls undersøgelser, er projektets miljøpåvirkning minimal. VVM-undersøgelsen viser stort set ingen eller kun ubetydelige miljøeffekter. Både under ledningens anlæg og efterfølgende drift. Kun på enkelt områder har studierne vist mindre påvirkninger, lød det fra talerstolen.

Som eksempelvis for gråsælerne ved Ertholmene, der »på individbasis kan ændre adfærd ved yngletiden på grund af støj under anlægsfasen«.

Sagens kerne(r)

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad polske ngo’er og embedsmænd fra tre ministerier laver på Bornholm til en rutinemæssig borgerhøring om miljø.

Svaret går tilbage til april, hvor der landede en ansøgning fra Nord Stream 2 hos Energistyrelsen. Navnet var bekendt hos styrelsen, der havde behandlet en lignende ansøgning fra søsterselskabet Nord Stream i 2009.

I den nye ansøgning fremgik det, at Nord Stream 2 søgte om tilladelse til at bygge to nye gasladninger langs Nord Stream 1-gasledningen. I 2009 fik søsterselskabet stort set problemfrit tilladelse til projektet.

Dengang svarede daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V) på et folketingsspørgsmål fra Lone Dybkjær (R), at Danmark på grund af FN’s havretskonvention umuligt kunne stille sig i vejen for det russiske gasprojekt. Ligesom daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) kaldte gasledningen for et projekt med »store gensidige fordele«.

Stig Møller trak siden hen sin støtte tilbage og kaldte rørledningen et mislykket forsøg på at undgå »en ny koldfront«. Det skyldtes, at koldfronten med borgerkrigen i Syrien og Ruslands aggressioner i det østlige Ukraine og landets annektering af Krim-halvøen igen blev til virkelighed.

Af samme grund har særligt EU’s østeuropæiske lande – og ikke mindst Polen og Ukraine – svært ved at se, hvorfor et statsejet selskab fra et land, Vesten har gennemført omfattende økonomiske sanktioner mod, nu skal etablere endnu en rørledning.

Landene frygter, at Rusland kan bruge de nye rørledninger som pressionsmiddel i konflikter. Og den østeuropæiske bekymring deles i USA, hvor Senatet tidligere på sommeren gennemførte nye økonomiske sanktioner møntet på blandt andet centrale personer bag byggeriet.

Senest i 2014 blev gastilførslen til Ukraine afbrudt. Rusland gav Ukraine skylden for sammenbruddet, mens Ukraine sendte anklagen fluks tilbage til Rusland.

Ny dansk lov på vej

Den tilspidsede situation gjorde, at de danske og svenske regeringer tidligere på året bad EU-Kommissionen om at gå ind i sagen med et mandat til at lede forhandlingerne og skabe et klarere europæisk regelsæt på området.

Det takkede Kommissionen ja til, selvom særligt Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig modsatte sig indblandingen.

Det skyldes, at landene og særligt Angela Merkel mener, at rørledningen udelukkende handler om økonomi, et synspunkt den tyske kansler gentagende gange har fastslået.

Men selv i Merkels eget parti, CDU, er splittelsen omkring rørledningen begyndt at ulme. Sidste år kaldte partifællen og formanden for det udenrigspolitiske udvalg i Forbundsdagen, Norbert Röttgen, rørledningen for en belønning af Ruslands overtrædelser af folkeretten.

Og tidligere på sommeren fastslog partiets europaparlamentariker og formand for parlamentets konservative gruppe, Manfred Weber, over for Børsen, at Nord Stream 2-projektet er en sag af »meget høj strategisk og politisk betydning«.

»I tider med stigende spændinger med Rusland tror jeg, at forøgelse af de europæiske medlemsstaters afhængighed af gasforsyningen fra Rusland vil underminere EU’s energisikkerhed som helhed,« sagde han.

Sagen bliver ikke mindre speget af, at der i EU’s energistrategi, der markerede visionerne for den europæiske energipolitik, og som blev fremlagt tidligere på året, stod, at EU skal være »mindre afhængig af en enkelt leverandør«.

Måske var det de selv samme bekymringer, der tidligere på sommeren fik klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) til at fremlægge et lovforslag, der skal sikre, at der kan inddrages udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, når Energistyrelsen skal give tilladelse til at etablere rørledninger i dansk farvand.

Forslaget skal behandles i Folketingets åbningsuge. Hvis det bliver vedtaget, indebærer det kort fortalt, at Energistyrelsen fremadrettet ikke alene skal skele til miljømæssige, men også sikkerhedspolitiske påvirkninger, når de udsteder byggetilladelser til projekter som Nord Stream 2.

Hvad med Parisaftalen?

Selv om det var de konkrete miljøpåvirkninger i havet omkring Bornholm, der var på dagsordenen ved borgermødet i Rønne, syntes tilhørerne at mene, at det var mere på spil end gråsælerne på Ertholmene.

Pernille Winton rejste sig op og tog ordet. Hun forklarede, at hun sammen med foreløbigt 6.500 andre danskere havde underskrevet en underskriftsindsamling iværksat af ngo’en Avaaz.org, der modsætter sig projektet.

Kvinden mente, at gasprojektet undergraver incitamentet for at indfri Parisaftalens forpligtigelser om at nedbringe verdens CO2-udslip. Hun spurgte kontorchefen fra Energistyrelsen, Trine Fugmann, hvorfor »man fra dansk side – og som grønt foregangsland – vil tillade det?«

»Det er et politisk spørgsmål, som særligt de tyske myndigheder må tage stilling til,« svarede kontorchefen Pernille Winton. Samme svar fik et par øvrige spørgere, der ikke kunne se, hvordan den grønne omstilling kan forenes med gasledningen.

Trine Fugmann fastslog på mødet, at Energistyrelsen udelukkende skal granske miljøvurderingen fra Rambøll og de miljømæssige konsekvenser af projektet.

Det skal styrelsen bruge de næste måneder på. Finder den væsentlige fejl, kan Nord Stream 2 risikere at skulle lave den om. Det skete fra svensk side ved Nord Stream 1, da den daværende miljøminister, Andreas Carlgren, prompte afviste firmaets første miljøundersøgelse som utilstrækkelig.

Torsk versus sild

Udover to dansktalende mænd med korslagte arme var der sidst på aftenen kun polske diplomater og ngo’er tilbage ved borgermødet. De torpederede på skift bygherren, Rambøll og Energistyrelsen med tekniske og juridiske spørgsmål, fjernt fra lægmænd og potentielle sommerhuskøbere.

En repræsentant fra det polske udenrigsministerium, der ikke vil have sit navn i avisen, forsøgte at overbevise Energistyrelsen om at afholde et lignende borgermøde i Polen for at høre det polske folk om spørgsmålet.

Som Information tidligere har beskrevet, kan den polske interesse udover sikkerheds- og miljøpolitiske argumenter også skyldes landets egne økonomiske interesser i det delvist statsejede polske energiselskab, PGNiG. Firmaet investerer netop nu i en gasledning til Norge. En investering, der udfordres af udsigten til yderligere russisk konkurrence fra Nord Stream 2.

Marcin Ruciński, en polsk fiskerilobbyist fra organisationen LIFE, spurgte vedholdende repræsentanterne fra Rambøll, hvorfor de tilsidesætter torskebestandens trivsel ved at bygge rørledningen i deres yngletid, når de tager hensyn til sildebestandene i tysk farvand.

»Er der forskel på fisk?«

Den danske fiskeriforening var også til stede. Kontorchef i foreningen Ole Lundberg Larsen sagde, at foreningen har fremskredne forhandlinger med Nord Stream 2 om en kompensation for tabt fiskeri på grund af rørledningen. Af samme grund er han bare »med på en lytter«.

Den sidste færge og flyver havde for længst forladt Bornholm. Enkelte satte efter. Men de polske repræsentanter fortsatte ufortrødent. Til sidst greb Energistyrelsens ordstyrer mikrofonen og varslede en form for teknisk knockout.

Leder af Nord Stream 2’s repræsentation i EU, Sebastian Sass, mener, at projektet er blevet offer for en storpolitisk krise, det ikke er en del af.

»Hvis vi anskuer situationen i et større perspektiv, så minder den til dels om EU’s grundsten: Kul- og Stålunionen. Dengang havde vi også at gøre med lande med en indbyrdes konfliktfyldt fortid, og målet var netop at skabe et stabilt Europa gennem samarbejde. Man kan naturligvis ikke sammenligne det direkte, men pointen er, at samarbejde er bedre end konfrontation. Og energi er det mest åbenlyse område at samarbejde med Rusland om,« sagde han til Information.

Den 19. september slutter den danske høring. Polen og de øvrige lande i Østersøen har en uge mere til at komme med indsigelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Russerne kan bare flytte Nord Stream 2 lidt mod nordøst, så er den ude af dansk territorialfarvand, og så kan Danmark godt pakke sammen.
I øvrigt synes jeg, at vi skulle følge trop med Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig

Per Torbensen, Carsten Munk, Henrik Leffers, John Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal vi ikke have den igennem dansk område. hvis Rusland vil sende gas så må de finde andre løsninger som ikke involverer Danmark.
Hvis vi tillader det, så kan vi også tillade at Norge knalder en olieledning igennem Danmark

Henrik Brøndum

Jeg synes Danmark skal lytte meget til Polen i denne sag. Jeg har generelt stor respekt for Angela Merkel, men en russisk tysk plan, der ikke rigtig tager hensyn til andre lande virker skræmmende.

Det er ikke i nogens interesse at Ruslands økonomi kollapser, men de bliver altså nødt til at finde på noget andet at leve af end olie og gas.

Flemming Berger, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Nå men så stik øst. Så kommer den uden for 12 sømil grænsen."

Så kommer den tilbage til hvor den startede.

Grunden til at de godt vil have den syd om Bornholm, er at så kan pipelinen føres over den lavere del af Bornholmer bassinet samt at det er den korteste rute. Hvis den skal føres nord om Bornholm skal den enten ind og ligge i svensk territorial farvand (og på de kyster glemmer de ikke Whisky on the Rocks foreløbigt) eller føres over de dybere dele af Bornholmer bassinet. Den ene politisk uhensigtsmæssig den anden en del dyrere.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nils Bøjden
03. september, 2017 - 11:41

Det jeg mener er, at hvis man knækker '' linjeføringen cirka 100 km. ude (nordøst for Bornholm), så den resten af linjeføringen mod Tyskland løber parallelt ed den nuværende, men således, at den går syd om dansk territorialfarvand, så kan Danmark ikke modsætte sig det.

Michael Kongstad Nielsen

Henrik Brøndum
Desværre må man sige, at Nord Stream 1 og 2-gasledningerne netop etableres for at komme uden om navnlig Ukraine som transitland, fordi det er for ustabilt, og de tilfælde der nævnes i artiklen handlede om, at Ukraine blokkerede for transitten til Vesteuropa, for at undgå at betale markedspris til Rusland for egen levering.

Sådan nogle mellemhandlere kan man ikke have, derfor udenom.

Hans Aagaard, Per Torbensen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Jamen netop derfor ville det da være udmærket ledningen gik igennem Polen. Så Rusland og Tyskland har en interesse i at opretholde stabile forhold til deres nabo?

Michael Kongstad Nielsen

Henrik Brøndum:

Tyskland, Frankrig osv. er interesseret i sikre leverenser fra Rusland. Med det spændings- og konfliktniveau der i øjeblikket mellem Ukraine, Polen og NATO på den ene side, og Rusland på den anden, har de vesteuropæiske lande og Rusland skønnet, at levering gennem Nord Stream var det sikreste.

Polen kan selv få en tilkobling til Nord Stream ved .Szczecin, men ikke en, der behersker transitgas til Tyskland.
Polen har idag en transitledning til Tyskland, men den også gennem Hvide Rusland og er næppe stor nok ag anses ikke for sikker nok.

Se kort over Europas net.
http://www.naturgasfakta.dk/copy_of_miljoekrav-til-energianlaeg/kort#euro

Michael Kongstad Nielsen

Randi, Information var da til stede i Rønne.
"Det er derfor, at ingeniørvirksomheden Rambøll, på vegne af Gazprom-datterselskabet Nord Stream 2, ved borgermødet på Bornholm gennemgik deres vurdering af projektets miljøpåvirkninger – den lovpligtige VVM-undersøgelse."

VVM er påkrævet ved ansøgninger om større anlægsarbejder på land såvel som i søterritoriet, Det sidste går 12 sømil ud, hvis vi er i internationalt farvand. 1 sømil er ca. 1,85 km. Så Nord Stream leningen kommer altså på en meget kort strækning til at 'strejfe' dansk søterritorium.
Derfor VVM.
Hvorfor Polen? Jo, fordi naboer inviteres til VVM-hørings møder, og kan komme med indlæg til sagen. Men det drejer sig stadig kun om de 12 sømil, og på ingen måde om polsk territorialfarvand, Polen skal som nabo alene forholde sig til det danske miljø, fx. sæler ved Ertholmene.
Danmark har ikke endnu lovhjemmel til at forhindre anlæg af politiske grunde. Det arbejdes der på. Men selv det vil kun kunne ske indenfor 12 sømil zonen. Derfor har jeg tidligere i denne debat argumenteret for, at Danmark burde holde sin lyst til at obstruere Nord Stream tilbage, når linjeføringen nemt kunne ændres til at gå udenom Danmarks juristriktionszone, både med og uden en ny lov,

På mødet blev det oplyst at der ikke i international lovgivning er mulighed for at forbyde gasledningerne, når de i øvrigt opfylder de krav der gælder for den slags...

Randi Christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar