Læsetid 6 min.

De Radikale: Husmandsbruget er fremtiden

’Småt er godt’ er titlen på De Radikales landbrugsudspil, der vil forny fødevareproduktionen med bl.a. en national jordfond, en grøn innovationsfond, ændret hektarstøtte og mindre bureaukrati for landmændene
De Radikales landbrugspakke lægger også op til en ændring af landbrugsstøtten. Den gældende hektarstøtte skal justeres, så der gives øget støtte til de første hektarer. ’Det er et forslag efter fransk forbillede, som vil gøre det mere attraktivt at drive små landbrug,’ siger partiets landbrugsordfører, Andreas Steenberg.

De Radikales landbrugspakke lægger også op til en ændring af landbrugsstøtten. Den gældende hektarstøtte skal justeres, så der gives øget støtte til de første hektarer. ’Det er et forslag efter fransk forbillede, som vil gøre det mere attraktivt at drive små landbrug,’ siger partiets landbrugsordfører, Andreas Steenberg.

Polfoto/Maud Lervik
14. september 2017

Danmark skal have en national jordbrugsfond.

Det foreslår De Radikale i en landbrugspakke, der skal vende udviklingen for dansk landbrug, som – med partiets ord – er »dybt forgældet og langtfra så grønt, som vi ønsker«.

Partiets landbrugspakke, ’Småt er godt’, vil starte nedefra ved at give bedre betingelser og flere muligheder for dem, der vil forny landbruget ved at skabe lokalt forankret, bæredygtig fødevareproduktion. En jordfond kan ifølge landbrugsordfører Andreas Steenberg være et af redskaberne.

»Det grundlæggende problem er, at landbruget forurener meget og ikke tjener særlig mange penge,« siger han.

»Der er behov for grundlæggende nytænkning. Ellers ender landbruget som skibsværfterne. Og det ønsker vi ikke,« hedder det i det radikale udspil.

Statistikken fortæller, at der trods en hidsig strukturudvikling gennem mere end 50 år, hvor landbrugsbedrifter er blevet afviklet i hastig takt og de tilbageværende blevet stedse større, er sket en vedvarende forringelse af landbrugets bytteforhold – forholdet mellem landbrugets salgs- og købspriser.

Ifølge Danmarks Statistik er landbrugets nettoudbytte ikke steget i perioden, mens landbrugets afkastningsgrad – forrentningen – har vist faldende tendens siden 1950’erne. Og hvor landbrugets andel af Danmarks BNP lå på omkring 20 pct. frem til 1950, udgør den i dag blot to pct.

Landbrugets nettoudbytte gennem 100 år, 2015-kroner

Kilde: Danmarks Statistik

»Vi har en ambition om, at Danmark også om 10, 20 og 30 år skal leve af at producere og sælge fødevarer. Vi tror på, at det kan lade sig gøre, hvis vi udvikler et grønnere, sundere og bedre lokalforankret landbrug i Danmark,« siger De Radikale.

Udspillet sigter på at gøre landbruget mere grønt via mere økologisk og mere klimavenlig produktion, på at gøre det mere sundt – i økonomisk, kvalitetsmæssig og sundhedsmæssig forstand – samt på at gøre det mere lokalt forankret ved at gøre livsformen på landet mere attraktiv.

Landbrugets afkastningsgrad gennem 100 år, pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Jordfonden

Et af i alt ti elementer i landbrugspakken er en national jordfond.

»En sådan statslig fond skal forbedre mulighederne for, at flere kan komme i gang med landbrug i mindre skala. Det kan ses som en bestræbelse på at genskabe landbrug på husmandsstørrelse som alternativ til store industrilandbrug,« siger Andreas Steenberg.

Forslag om en statslig jordbrugsfond har været på bordet flere gange gennem flere årtier, bl.a. da der i 2001 tegnede sig et politisk flertal under SR-regeringen. Forslaget, der opererede med en statslig grundkapital på 100 mio. kr. og et lån på 900 mio., blev imidlertid droppet, da VK-regeringen kom til magten samme år.

Denne gang vil De Radikale begynde nedefra, med en mere beskeden kapital i fonden på 40 mio. kr. Fonden skal kunne yde 50 pct. medfinansiering ved køb af mindre jordstykker, hvor ansøgere vil etablere små, nye bedrifter.

»Bliver det en succes, kan man udvide fonden,« mener den radikale ordfører.

Som eksempel på hvad en fond kan muliggøre, nævner han projektet LivSalling. Her har Produktionshøjskolen Marienlyst ved Skive købt en lokal gård som ’modelgård’ for gradvis opkøb og drift af 20 mindre gårde i nærområdet, der skal samarbejde om økologisk produktion og dermed skabe mere liv i Salling.

Projektet er støttet med penge og konsulentbistand fra henholdsvis Velux Fonden og Det samfundsnyttige Landbrug under Økologisk Landsforening. Med en statslig jordfond kunne flere af den slags projekter søsættes.

Ændret landbrugsstøtte

Udspillet er i tråd med to aktuelle fondsinitiativer, hvor etablering eller videreførelse af økologiske bedrifter skal sikres via borgerfinansierede opkøb af bedrifter. Det ene, jordbrugsfonden SamsØkologisk, har købt sin første bedrift på Samsø og indleder snart en ny aktieemission for at kunne købe flere.

Det andet initiativ, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, blev søsat 1. september, og status tirsdag var, at private borgere og andre interesserede har købt aktier for 2,6 mio. kr. for at blive nye medejere af landbrug.

De Radikales landbrugspakke lægger også op til en ændring af landbrugsstøtten. Den gældende hektarstøtte skal justeres, så der gives øget støtte til de første hektarer.

»Det er et forslag efter fransk forbillede, som vil gøre det mere attraktivt at drive små landbrug,« siger Andreas Steenberg.

På listen over forslag i landbrugspakken er at gøre iværksætteri til et centralt element i landbrugsuddannelsen, at etablere en grøn innovationsfond til medfinansiering af projekter med lokale, unikke fødevareprodukter, at hjælpe små fødevareproducenter med at nå ud til gourmetrestauranter og via såkaldt rejsende madmæglere nå de borgere og turister, der vil komme tættere på det nye landbrug.

Dyrt og kvælende bureaukrati

Endelig vil De Radikale rydde op i dagens besværlige regelkompleks, der gør tilværelsen sur for små producenters ambition om at nå længere ud med deres fødevarer.

Hvis f.eks. en økologisk kvægproducent med eget slagteri vil sælge sine produkter til en restaurant eller et supermarked i over 50 km’s afstand og i en mængde, der udgør over en tredjedel af landmandens samlede produktion, så ryger han over i kontrolreglerne for engrosvirksomheder, der er markant mere indviklede og bekostelige.

Eirik Vinsand, økologisk kvægproducent på gården Mineslund nær Kalundborg, har oplevet dette så besværligt, at han for nylig har opgivet sit eget slagteri med engrossalg af kød og fjerkræ.

Forslaget om en statslig jordbrugsfond, der kunne forpagte ud til landmænd så allerede dagens lys i 1980. Selv om det flere gange har været lige ved og næsten, er forslaget ikke blevet til noget, men med landbrugets aktuelle krise mener eksperter, at det er på tide at genoplive ideen.
Læs også

»Jeg kunne ikke magte det mere. Kommer man over grænsen, vokser papirmængden ved egenkontrol fra omkring 10 sider til over 100, kontrolbesøgene bliver flere, og prisen for dem vokser fra nul kroner til 772 kr. pr. påbegyndt kvarter. Med fem-syv årlige kontrolbesøg af en varighed pr. gang på måske tre timer, bliver det en betydelig økonomisk belastning,« fortæller Eirik Vinsand.

Han ønsker ikke kontrollen med engrosvirksomhederne svækket, men at bureaukratiet reduceres, og at det offentlige betaler en større del af regningen.

De Radikale tænker i lignende baner.

»Hvis du laver en spegepølse, må du gerne sælge den privat over nettet til hele Danmark. Hvis du gerne vil sælge den engros til en anden virksomhed i over 50 kilometers afstand, går der et kæmpe kontrolapparat i gang, som koster er masse penge. Det er så besværligt, at mange giver op,« siger Andreas Steenberg.

»Vi mener, at samfundet bør tage en del af omkostningen, og at man bør man revurdere, om al den kontrol, der laves, er nødvendig.«

Den samlede landbrugspakke fra partiet koster 150 mio. kr.

»Vi vil finde pengene i den eksisterende Promilleafgiftsfond for landbruget, som vi mener kan bruges bedre,« siger landbrugsordføreren og henviser til traditionen for, at landbrugsorganisationerne her bevilger finanslovsmidler til egne projekter.

For 2017 opererer Promilleafgiftsfondens budget med godt 230 mio. kr. fra staten.

Det siger andre om forslaget

 

Venstre, landbrugsordfører Erling Bonnesen:

»Udviklingen hen imod flere små husmandsbrug er allerede i gang. Vi har mange små brug som arbejder med nicheprodukter og lokale egnsspecialiteter og frugtplantager.«

»Angående en ny landsbrugsfond, så har vi allerede en række støtteordninger – dels de generelle EU-støtteordninger og landdistriktsprogrammerne – men også andre ordninger, som har en målsætning om at støtte lige præcis lokal fødevareproduktion.«

»Forenkling og afbureaukratisering er det et område, som vi allerede arbejder på, men noget som vi skal hjælpe hinanden med at gøre mest muligt ved.«

Morten Holm Østergaard, erhvervspolitik chef i Landbrug og Fødevarer:

»Vi synes, det overordnet er positivt at støtte de små bedrifter, for det skal være attraktivt at starte en lille landbrugsproduktion. Men der er nogle steder, hvor udspillet skævvrider konkurrencen. Eksempelvis med en ny hektarstøtte, der skal differentieres. At øge støtten til de små og reducere til de store giver nogle underlige dynamikker.«

»De vil gerne forenkle fødevarekontrollen, så staten betaler for kontrol ved de helt små. Det kan også skævvride konkurrencen. Det er rigtig godt at have fokus på enklere regler, men vi så hellere, at man forenklede reglerne for alle.«

Socialdemokraterne, landbrugsordfører Simon Kollerup:

»Socialdemokratiet ønsker både plads til konventionelle landbrug og mindre landbrug. Det ene udelukker ikke det andet, og det er afgørende alle danskere har råd til gode, danske fødevarer. Jeg synes, at man skal passe på ikke at blive for ensidig i sin landbrugspolitik, den risiko ligger der i det radikale udspil.«

»Forslaget om en jordbrugsfond har været diskuteret i Folketinget ved flere lejligheder. Vi går ind for jordbrugsfonde, men vi mener ikke, det er noget staten skal stå for.«

»Vi er åbne over for en diskussion af landbrugsstøtten. Målet må dog være, at støtten tilrettelægges så den skaber bedst mulige vilkår for, at både små og store landbrug kan udvikle sig i en bæredygtig retning til gavn for både produktion og miljø.«

Vaaben

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Toke Andersen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Husmandspartiet vil tilbage til rødderne. Ikke dårligt tænkt, men hvordan og med hvilke partnere

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup og Ryan Klitholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Jeg er partner og jeg håber flere vælgere er. Vil andre parier ikke følge trop, kan dette punkt være tilstrækkeligt til at stemme radikalt.
Følg gerne op med fødevareomsætningen generelt.
Det vil være resourcebesparende at lade nogle få lastbiler fordele varer til lokale handlende frem for at sende tusinder på vejen daglig for at handle ind i centre. Men når store private transportomkostninger ikke indregnes i prisen, fremstår varerne jo også billigere.
Beskat mængderabatter. De er jo en individuel indtægt for stormændene. Flyt afgift på biler, både ved køb og og årligt, over på et roadpricing system.
Fjern de offentlige indkøbsaftaler, der nok kan give besparelser, men samtidig fjerner grundlaget for små selvstændige handlende og håndværkere i nærområdet, og giver mangel på lokale arbejdspladser.
Småt er ikke nødvendigvis godt, men stort er elendigt.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Mona Blenstrup, Bjarne Bisgaard Jensen og Ryan Klitholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Landbruget er national kulturarv og det vi lever af, bogstavelig talt.
Industrien ansætter færre hænder og flere maskiner.
Landbruget ansætter hovedsagelig udlændinge.
Landbrugets følgevirksomheder flytter i øget omfang aktiviteter ud af landet.
Det med for meget bureaukrati gælder hele samfundet.
Der er noget helt galt, som burde interessere Christianborg med 1. prioritet.
.

Holger Madsen, Karsten Aaen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Alle økodrenge og piger der for de flestes vedkommende bor i lækre huse eller fede lejligheder synes naturligvis at husmandstanken er smuk, men der er nok ikke én af dem der har tænkt sig at knokle dagen lang, året rundt som Skjoldborgs berømte husmænd. Rundt omkring hvor jeg bor bringer årstiderne lige til døren. Ih hvor ansvarligt. Ikke én har den mindste køkkenhave, selvom der er plads nok. Der vil naturligvis altid være nogle der kan finde en niche og ved hårdt arbejde kan overleve på små arealer. Ellers må det økologiske landbrug simpelthen være/blive lige så effektivt og rationelt som det konventionelle. Der er dog et stort problem. Hvis al jord i DK blev dyrket uden kunstgødning, men blot ved husdyrgødning og hvad man ellers kunne finde på, hvor lille en produktion ville vi så nå ned på. ? I 1700 og rødkål kunne DK kun lige godt og vel brødføde sig selv, med en befolkning på godt en mio. Al landbrug efter 1870 i DK har været afhængig af import af foder til husdyrene og gødning til markerne. Hvordan vil man løse det problem ? Event manageren, informationsmedarbejderne og projektmedarbejderne er nok ikke meget for at hakke imellem kålrækkerne, til en løn der ikke strækker sig til den årlige vintertur til Phuket og sommerferien i Toscana. Så hellere Årstiderne og en god samvittighed.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Landbruget er gennemrationaliseret og kan kun fortsætte med hjælp fra underbetalt arbejdskraft, hvis det skal gøre sig håb om overleve. Det grønne alternativ vil uden videre betyde lavere produktivitet, og altså dyrere produkter, men ikke nødvendigvis bedre forretning. En radikal løsning ville det være, at indløse landbrugets gæld, og udlicitere jorden til villige og kyndige grønne landmænd, med passende tilskud til drift og husstandindkomst.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Det lyder som en fremragende ide, men den er ringe og ugennemtænkt for tiden er løbet fra den. I 60'erne og 70'erne kunne en familie godt leve af et husmands sted på 15 hektar uden udearbejde, nu kan de ikke gøre det uden at begge har udearbejde ved siden af.

Så der skal tænkes i andre baner og i væsentligt højere priser på fødevarer, hvis der skal være realitet i den tanke. Der intet galt i økologi, tvært imod, men det gør varen mange gange dyrere og det hverken vil eller kan kontanthjælpsmodtagere mfl. betale. Så det er i høj grad de velstilledes projekt og de har heller ikke lyst til at betale det som varen reelt koster at fremstille.

Viggo Okholm, Karsten Aaen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

10 mia. om året er hvad skatteyderne betaler til et landbrug, som nu er nede på 10.000 heltidslandbrug. Vi har ikke brug for industrillandbruget, som importerer mere end det eksporterer - og som ydermere forurener både drikkevand og miljø for at opretholde en eksport og en produktion på kontanthjælp.

Hvem siger Danmark skal forsyne diverse luksusforbrugere ude i verden med overflødige varer, mens danskerne må leve med svineriet. Lad det betale sig at arbejde, også for landbruget - fjern kontanthjælpen og lad de der ikke kan leve af omsætningen gå fallit. Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.

Dansk landbrug bruger 62% af Danmarks areal, og får altså 10 mia. for at holde ganske få mennesker beskæftiget med at producere varer der gør mennesker syge. Afsindigt system, som kun får lov at fortsætte fordi der betales så kraftigt til Venstres partikasse, at Venstre ville forsvinde uden denne kapitaltilførsel - og det betaler du som skatteyder 10 mia. årligt til at holde vedlige.

At økologi skulle være dyrere end konventionelt fremstillede fødevarer er en myte, prøv at omlægge dit forbrug til økologi - du ender med samme udgift, men væsentlig sundere fødevarer. Du skal selvfølgelig købe dine økologiske varer hvor de er billige, Fakta og Rema, ikke i Irma eller Føtex. Ydermere vil du få glæden ved god mad tilbage, kød, selv svinekød kan smage godt og behøver ikke opløse sig i fedt, vand og sålelæder ved tilberedning. Faktisk behøves der ikke så mange kvalitetsfødevarer som er nødvendigt når man anvender industrilandbrugets discountfødevarer. Kødet fra en kylling der har gået og brugt muskler og krop vil selvfølgelig ikke skrumpe så meget som en papkylling hvis eneste kvalifikation er, at den vokser maksimalt på minimal plads og føde.

At økologi skulle være dyrere for at landbrugerne kan leve af det er også en konsekvens af den massive skatteyderbetalte kontanthjælp til landbruget. Hvis landbruget ikke fik denne kontanthjælp ville prisen på deres produkter også afspejle den virkelige værdi. Så drop den socialistiske planøkonomi i landbruget, lad dem blive liberale og producere på reelle markedspriser, så ville de igen kunne leve af at være bønder (der skal selvfølgelig lige betales af i 120 år på de lån man optog i dumhed og grådighed tidligere).

https://www.information.dk/debat/2014/10/landbruget-betyder-forsvindende...

Peter Knap, Karsten Aaen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

Vi kan ikke vende udviklingen mod stordrift.
DESVÆRRE.
Det lille landbrug kan kun overleve hvis man er villig til at leve som fattig og dø som udslidt.
Eller bliver betalt af romantiske skatteydere.
Vi, der lever i byerne vil købe det billigste – hvis det er godt nok.
Der er INTET belæg for at økologiske varer er bedre.
Tilsvarende er det nærmest et fupnummer at gå imod GMO
DESVÆRRE.
Industrivarer producers ikke på små værksteder.
Skibsfart foregår ikke som i gamle dage hvor skibets ejer var kaptajn, konen var kok og en hjælper var styrmand.
For langt over 100 år siden startede rederiet Torm på den måde – med kun et skib.
Men ikke i dag.
Inden I falder over mig fordi jeg går ind for GMO – Ja så beder jeg jer se på http://wp.me/p1RKWc-eo

Brugerbillede for Flemming Berger
Flemming Berger

Thorkil Søe. Du har,desværre, undladt at sætte dig ind i det,du afskriver.
Der findes - og opfindes stadig nye - maskiner for det mindre landbrug.
Det bedre produkt vil altid være dyrere end det ringere produkt. Overfør dette udsagn på dine elskede atomkraftværker,hvis det er måden at få dig til at forstå.
Der er masser af belæg for,at øko/biodynamiske produkter er bedre for forbrugeren,såvel som for vore omgivelser.
Udover alt det andet dårlige,der kan siges om GMO er det en uhensigtsmæssig monopolisering af fødevareproduktion.
Det er i dag muligt at producere industrivarer på mindre enheder.
Da jeg i sin tid sejlede,kunne der på en 14.000 tons tanker være en besætning på 40 mand.I dag er der langt færre på langt større skibe.
Udviklingen går imod forenkling,rationalitet - og nærhed.
med venlig hilsen

Jens Thaarup Nyberg, Mona Blenstrup, Peter Knap og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Der er intet galt overhovedet med økologi, tværtimod er det attraktivt, hvis man kan betale prisen. Men hvem kan det hvis det skal betales krone for krone?

Hvem kan egentlig det?

Brugerbillede for Jens Winther

Der er noget smukt over de radikales tanke. Selvom man ikke helt kan frigøre sig fra mistanken om, at partiet håber, at alle de fremtidige husmænd stemmer radikalt ligesom i de gode gamle dage.

Problemer et, at mange - som fx @Johnny Winther Ronneberg - synes, at det lyder så godt med økologi, men i praksis vil de ikke betale for det. Økologi er dyrere - fordi høstudbyttet pr. arealenhed er lavere end i konventionelt landbrug, og fordi det er mere arbejdskrævende. Kvaliteten er ubestrideligt højere, men mange af de, der ellers råber op om miljø og bæredygtighed vil ikke betale for det, når de står i butikken.

Miljø, økologi og bæredygtighed - det er bare noget, vi snakker om...

Brugerbillede for Peter Knap

Johnny Winther Ronnenberg. Hvis du krone for krone skulle betale for den nedslidning af jorden, vi menesker praktiserer, vil du blive en fattig mand.

Brugerbillede for Peter Knap

1.)Hvorfor skulle små bedrifter dyrkes med ard til jordbehandling og åget som transportmiddel?
2.)Der er intet menneskeskabt, der vare evigt eller ikke stå til at ændre.
1.) Der findes mig bekendt ingen regler for, at moderne teknologi ikke må udnyttes i småbrug. Vi er ved at udvikle meget avanceret mekaniske trælle, der på glimrende vis kan udføre det møjsommelige arbejde, så vi, som fx de gamle grækere, kan være frie.
Vi skal blot have fokus på udviklingen af familie-robotter frem for industrirobotter. Små enheder, der kan klare de lokale behov for mad, tøj og husly. Så er vi kommet langt og har mere rum til at se på de sekundære behov.
Det er således frit for at nøjes eller tagecpå arbejde, mens mad bliver produceret frem til måltidet af robotter eler mekaniske trælle.
2.) Selvfølgelig kan al udvikling ændres. Europas historie har gentagne gange vist, at opgivelse af privilegier og fordeling af produktionsmidlerne kan føre til fredelige omvæltninger med fremgang for alle. Modsat kan hævdelse af magt, privilegier og retten til at besidde broderparten af samfundet føre til blodige revolutioner.

Brugerbillede for Mona Blenstrup

Som husmandsbrug med begrænset bedrift, kan jeg forsikre om, at det kanlade sige gøre. Medmindre målestokken for levevis er udlandsrejser flere gange årligt, den nyeste iphone, dyrt tøj og andre luksus ting. Og vores varer koster penge, som forburgerne gerne betaler.
vi kan ikke konkurrere på prisen men på kvalitet og frisk hed samt god service og forbrugervejledning..

Jens Winther, Jens Thaarup Nyberg og Peter Knap anbefalede denne kommentar