Læsetid: 3 min.

De Radikale vil investere en milliard i folkeskolefond

Skolerne skal kunne søge penge til udvikling i en såkaldt fremtidsfond. Det foreslår De Radikale, der vil have tilført én milliard kroner over ti år til fonden
Vi skal væk fra, at der er én måde at drive folkeskole på. Udviklingen skal vokse nedefra, i stedet for den nuværende mekanisering, hvor alle impulser kommer oppefra. Fremtidensfonden skal understøtte de ideer, som ledere, lærere, elever og forældre udvikler på den enkelte skole, og som ikke nødvendigvis kan rummes inden for de aktuelle rammer, mener De Radikale.

Vi skal væk fra, at der er én måde at drive folkeskole på. Udviklingen skal vokse nedefra, i stedet for den nuværende mekanisering, hvor alle impulser kommer oppefra. Fremtidensfonden skal understøtte de ideer, som ledere, lærere, elever og forældre udvikler på den enkelte skole, og som ikke nødvendigvis kan rummes inden for de aktuelle rammer, mener De Radikale.

Polfoto/Maud Lervik

16. september 2017

De Radikales formand Morten Østergaard vil på partiets landsmøde i weekenden lægge op til at investere en milliard kroner over ti år i en fremtidsfond for folkeskolen. Fremtidsfondens midler kan søges af skoler, og skal ifølge De Radikales udspil »løfte undervisningen og skolen ind i nutiden og fremtiden gennem konkrete projekter, som har høj kvalitet, og som kan udbredes efterfølgende«.

Fonden er en saltvandsindsprøjtning til at nå i mål med de oprindelige ambitioner for folkeskolereformen, fortæller Morten Østergaard.

»Med reformen gav vi et løfte til Danmarks børn om en alsidig, varieret skoledag, som var åbnet mod verden. Vi har taget et vigtigt skridt, men må sige, at det ikke kommer til at ske af sig selv. Min kritik af tiden efter reformen er, at der gik rigtig meget skoleforvaltning i den. Det kom til at handle om arbejdstidsregler, nye it-systemer og så videre. Vi vil gerne have fokus tilbage på målet. Det kræver nye ressourcer, ellers drukner ambitionerne i den kommunale prioritering.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der skal nedsættes et udvalg til at nedsætte nogle rammer for projektet. Der skal fyldes godt med pædagogisk fraser på.
Der skal bruges tid på at få en brugbar ide. Der skal holdes møder, hvor der sættes en flom af pædagogisk floskler omkring den brugbare ide. Skolens dygtigste inden for fundraising sættes sættes til at udforme ansøgningen.
En statslig nedsat gruppe af højt betalte sættes til at udvælge og begrunde. Gerne med endnu flere ord end det de indkomne forslag.
Pengene uddeles til skoler med de bedste pædagogisk lobbyister.
Der kan måske være lidt glasur som en ekstra skolerejse i projektperioden, men efter afslutningen vender alt tilage til det gamle.
Et par pædagogiske forskere har skrevet et par artikler, hvis væsentligste effekt er at fungere som dokumentation for forskernes berettigelse til forskningsmidler et par år mere.
Livet fortsætter som intet var hændt, og netop intet er hændt.

Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

"»Med reformen gav vi et løfte til Danmarks børn om en alsidig, varieret skoledag, som var åbnet mod verden".

I gav en meget længere skoledag, uden pengene til at bruge den til noget. I lavede en svinsk spareøvelse, fik profileret jer - og ja, I fik profileret sig, så de færreste skolelærere har glemt det og tilgivet det.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Glimrende ide, det havde vi også i slut 80 er og begyndelsen af 90 erne, hvor man kunne søge penge til forsøgs projekter,der blev lavet rigtig megen spændende undervisning. Undervisning som i dag kommer til udtryk i den ny skolereform, som bør have tid og resurser og lærerkapacitet til at udfører opgaven. Og frem for alt ro, til at evaluere og forbedre reformen. Det med lange skole dage. Det er altså ikke nyt, tidligere var der undervisning på lørdage. Men når man beskærer timer og resurser, og lærer resurser så bliver resultaterne derefter. Lærerne skal efteruddannes, hvor der er behov, de skal have gode arbejdsvilkår på skolerne, hvis lærerne trives, trives børnene. At skære ned på folkeskolen, og erhvervs skolerne er galimatias, og så give pengene til privat skolerne, hvad har regeringen gang i. Vil folk have sær regler og privillegier til deres børn via privat skole, så må de selv betale herfor. 50 % kan der gives ikke en krone mere. Folkeskolen skal jo rumme alle børn, derfor er det her, der skal satses. Privat skolerne sortere svære elever fra. og opfører man sig ikke ordentligt ryger man ud. Man kunne måske efterlyse de rammer i folkeskolen.

Hans Aagaard, Johnny Winther Ronnenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og så undrer man sig over, at eleverne snyder?

En af de "mere eller mindre populære politiske beslutninger," der har skabt Østergaards "råderum", var at lade færre lærere undervise mere.

Det er muligt, kedelige ting som arbejdstidsregler ikke fylder det store i Østergaards hverdag, men mon ikke det er, fordi han bestemmer det meste selv? For mange andre er det anderledes, hvilket Østergaard burde tage alvorligt. For lærerne har Østergaard været medvirkende til kraftigt at begrænse, hvad de selv kan bestemme, uden det har tilført nogen noget. Mantraet var ”ledelsesrum”. Østergaard har selv været med til at fremme en udvikling, hvor ”alle impulser kommer oppefra.” Nedefra er der hverken tid eller energi til impulser.

Derudover kan selv Østergaard kan ikke bruge de samme penge to gange, så når han vil bruge en milliard til udvikling, er der mindre til andre ting, herunder skoledrift. Det kan selv et barn forstå. Østergaards talmagi kan muligvis sprede røgslør, men ikke ændre virkeligheden.

Østergaard overser belejligt, at der er brug for tilførsel af driftsressourcer, som både Fibæk og Hjortdal er inde på. Man har allerede sparet på skolen ved at lade færre lærere undervise mere. Det kan han ikke snakke sig ud af.

Hans Aagaard, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Genindfør den kortere skoledag og lad være med at lade den handle om andet end det, skolen skal: lære børn det, de ikke lærer andre steder.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mon det også indbefatter en anbefaling af, at arbejdsmiljøloven kommer til at gælde for skolerne, eller skal eleverne stadig sidde sig en pukkel til på stole og borde, der ikke passer i højden. Eller pådrage sig skavanker pga. dårligt indeklima? Og skal pigerne rage sig underlivsbetændelse fordi de ikke vil benytte de beskidte lokummer, for dem er der heller ikke penge til at gøre rene?
Østergård er godt klar over, at mange lærere blev hjemløse, da SF sagde ja til skoledeformen. Dem forsøger han nu at fiske ved hjælp af forslaget.

Eva Schwanenflügel

En af mine venner er Børnehaveklasseleder. Hun SKAL befinde sig på skolen 40 timer om ugen, og skal således også forberede undervisning, samt bla læreplaner og skrive utallige beskeder til intranettet, der aldig bliver læst. Det skal ske, uden lokaler der er egnet til dette, midt iblandt børnene der naturligvis larmer, for det gør børn nu engang.
Hun må tage sine aftener i brug for at kunne være bare lidt klædt på til næste anstrengende dag, uden at det bliver honoreret.
Forleden spurgte jeg hende om, hvordan hun holdt det ud. Hun svarede, at det udelukkende var fordi hun havde så gode kollegaer, det vidste hun jo ikke, om hun ville finde i en anden kommune med mindre restriktive arbejdstidsregler. Desuden kunne hun risikere at blive fyret et nyt sted pga nedskæringer, sidst ind først ud.
Summa summarum, de dygtigste lærere og pædagoger enten flygter fra folkeskolen, eller føler sig stavnsbundet.

Johnny Winther Ronnenberg

Problemet er vist at politikerne i deres blindhed ikke kan se at reformen var en fejltagelse og at lærernes og såmænd også forældrenes indvendinger blev fejet til side, i den sædvanlige arrogance som præger politikere af alle farver.

Lad være med at lappe på noget der ikke virker, løs i stedet problemet.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Sidst ind først ud har IKKE været praktiseret i over 15 år. Hvis der fx er 8 hjemkundskabslærere og to fysiklærere så kan enhver regne ud fra hvilken gruppe der bliver fyret. Det første sted man mærker at nu går der konkurrencestat i den er i folkets skole, som nu efter dekret fra oven skal veje og måle i en lind strøm. Engang var den gode skole der, hvor alle søgte at engagere eleverne, hvor man dannede fællesskaber og hvor undervisningen hang sammen med aktiviteter uden for skolen, hvor en kælketur var vigtigere end gjort uden d og hvor undervisning bar præg af udvikling og hvor personlige sejre var vigtigere end den målelige hierarkier, som man troede var forladt tilbage i 50'erne.
Jeg tror desværre at lærerne for hurtigt gav op da lærerrådet blev afskaffet i 1994 eller hvornår det nu var og da det var fagforeningen, DLF, der overtog styret sammen med tillidsmanden, glemte at en skole ikke var en produktionsvirksomhed, men noget helt andet. De blandt os som gav en hatfuld i om det ø-tid , men lavede det med ungerne som vi syntes var nødvendigt, blev lagt for had og den syngende lussing lærerne fik for 4 år siden, havde de på sæt og vis selv bedt om. Da vi havde 24 undervisningstimer, hylede man op om at der ikke var tid til forældresamtaler, børenarrangementer og andet godt. Hvis lærerne skal erobre selvstændigheden tilbage, så må de gå forrest og ikke kun pive, og det med god grund, over det nuværende overgreb.

Helt enig med Jens Peter Hansen - men for mange overses baggrunden for hele denne udvikling: et opgør fra embedsmændenes side med lærerstanden.

Eva Schwanenflügel

Må det også lige understreges, at det var en Socialdemokratisk ledet regering, der helt uden for nummer afblæste lærernes strejke, således at de nye arbejdstidsregler kunne indføres.

Helle Walhter. Nok til at den sidste håbløse reform fik mig at gå på efterløn.
Må jeg til gengæld spørge dig, hvor stor indsigt har du i den pædagogisk forskning?
Hvor stor indsigt har du i arbejdsforholdenes betydning, som Arne Lund fremfører?

Jens Peter Hansen. Jeg er generelt ikke meget for at gå ind en diskussion om hvilke faggrupper, der yder den bedste indsats.
Der var to forhold i lærerarbejdet, der for mig begrunde det rimelige i forholdsvis korte dage i skolen.
Det ene var et åndeligt tistedeværelseskrav, der kun findes i ganske få andre brancher om i nogle.
Det andet er, at jeg ikke er den naturlig spændende og karismatiske person, der automatisk fanger elevernes opmærksomhed.
Jeg må gøre en indsats, og i kampen mod mediernes spændende tilbud og forældrenes berettigede forventning om, at deres børn har en god skoledag, er den gamle lærerolle som formidler af lærebogens indhold passe. Du skal aktivt bearbejde stoffet og "vinkle" det efter eleverne. Så 24 timer kan sagtens blive til 40 inden ugen er gået.
Du kan sagtens undervise i flere timer og bruge mindre tid, men undervisningen bliver mere stereotyp, eleverne mister interessen og store dele af undrervisningstiden bliver spildt.

Johnny Winther Ronnenberg, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lærerne strejkede ikke. De blev lock-outet. Det var et veltilrettelagt angreb på lærerne fra regeringens og KL' s side.

Peter Knap, Johnny Winther Ronnenberg, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg underviser ikke længere, men holdt op for 7 år siden og jeg har heldigvis ikke arbejdet under de nye arbejdstidsregler. De er dødssyge, men som jeg vist antydede så går der en linje fra 1994 med afskaffelse af lærerråd over tillidsmandens overtagelse af lærerrådsformandens ansvar til øretæven i 2014. Det demokrati der var på lærernes arbejdsplads blev ikke begrædt af DLF, som nu fik langt mere magt. En magt som fagforeningen naturligvis var glad for, men som smadrede de enkelte skolers demokratiske struktur. Indtil 1994 kunne vi tage på lejrskole med en klasse næsten hvert år, idet vi aldrig talte timer op. Derefter var det umuligt, da hver time skulle indregnes i årsnormen. Det kunne så allerhøjst blive til to eller måske tre lejrskoler i et skoleforløb. Den mulighed lærerne havde for at tage på tur med elever blev nu af de mest hysteriske lærere talt op og indregnet. To minutter over tid og en time skulle fratrækkes etc. etc. Denne industriarbejdspladstænkning blev overtaget af mange lærere." Der bliver ikke rørt en finger hvis ikke... "osv osv. Vi havde dog stadig kun omkring 24 undervisningstimer 40 uger om året. Der var altså god tid til forberedelse og arrangementer i skoleregi.
Nu skete der også en stor forandring i de sidst ankomne læreres opfattelse af hvad en skole var for en størrelse. Man råbte på ledelse og ikke på medindflydelse, man råbte på synlig ledelse, men ikke medbestemmelse og man råbte på ansvar, men ikke på medansvar. Altså en fremmedgørelse af hele arbejdslivet på skolen. Hele ideen med optælling og udregning passede derfor som fod i hose til arbejdstidsomlægningen: ” Du skal sidde på din pind, hvad enten du laver noget eller ej”. Det er fuldkommen latterligt at læreren, som tidligere kunne tilrettelægge sit arbejde når hun ville, nu partout skal sidde på skolen, mens flere og flere grupper har hjemmearbejdsdage og det skriger til himlen om dumhed og måske misundelse. Og værst af alt: denne fabrikstanke passer også på ideen om kontrol, test og konkurrence som har gjort skolen til en rystende stressfremkaldende institution.
Jo større frihed man har i sit arbejde, jo større arbejdsglæde og ansvarsbevidsthed får man.. Nu er det som om der hele tiden skal rettes til og ” prøv med kærlighedens stærke arm” er blevet erstattet med kilometervis af initiativer, tiltag, forordninger og bestemmelser, som skal holde skolen på den rette vej men som i virkeligheden kun er et mislykket forsøg på at afhjælpe den skinnetænkning, der forhindrer skolens lærere og elever at træde udenfor banelegemet. Den tænkning som er en konsekvens af en dyb mistillid til lærerne og skolen som institution.
Det nedslående er at mange især unge lærere synes det er helt fint. De er blevet del af en maskine uden personligt engagement. Så kan jeg slappe af i weekenden, siges der. Jamen det særlige ved skolearbejdet var jo, på godt og ondt, at det kunne man ikke ikke. Man kunne sgu ikke få Ahmed eller Sofie ud af hovedet, hvis det gik ad helvede til, men spekulerede på hvordan man skulle få løst et problem. Også om søndagen. At arbejde i en folkeskole tog hele ugen, ude og hjemme, men det var besværet værd. De fleste gange.

Helle Walther
Jeg har 8 børnebørn. De fire gik i skole før "reformen", trådte i kraft, de sidste fire efter at ulykkerne begyndte. Tæller det mon?