Læsetid: 3 min.

S: Burka og niqab spærrer for adgang til arbejdsmarkedet

Socialdemokratiet vil have regler mod ydelser til muslimsk tilhyllede kvinder – selv om partiet erkender, at problemet er beskedent
Burka afskærer kvinder fra at komme ind på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi arbejdsgivere ikke vil ansætte kvinder i disse klædningsdragter. Derfor skal kvinder i burka ikke kunne modtage kontanthjælp og integrationsydelse, mener bl.a. socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Mattias Tesfaye.

Burka afskærer kvinder fra at komme ind på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi arbejdsgivere ikke vil ansætte kvinder i disse klædningsdragter. Derfor skal kvinder i burka ikke kunne modtage kontanthjælp og integrationsydelse, mener bl.a. socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Mattias Tesfaye.

Helle Arensbak

27. september 2017

Burka og niqab afskærer kvinder fra at komme ind på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi arbejdsgivere ikke vil ansætte kvinder i disse klædningsdragter. Det er den betragtning, der må ligge bag, når socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Mattias Tesfaye, i B.T. forlanger regler om stop for kontanthjælp og integrationsydelse til kvinder iført burka eller niqab.

Til B.T. siger Tesfaye: »Der er jo en årsag til, at man aldrig har mødt en buschauffør, sosu-assistent eller kassedame i en burka. Kvinderne skal have at vide, at pengene bliver udbetalt igen, når de ikke længere har burka eller niqab på.«

Til TV2 følger Tesfaye op med at fremhæve, at et stop for ydelser »vil være et vigtigt signal at sende«. Tesfaye erkender dog i samme åndedrag, at der ikke er mange, der bærer burka eller niqab.

Her kan det indskydes, at der er en vigtig forskel mellem de to klædedragter. En niqab holder området omkring øjnene fri, mens en burka tildækker det med et net.

I 2010 fastslog forskere ved Københavns Universitet i en rapport, at antallet af burkaklædte kvinder i Danmark kan tælles på én hånd, mens der er mellem 150 og 200 kvinder, der med jævne mellemrum går iført niqab. I 2014 gav ekstern lektor og muslim Saliha Marie Fetteh, i Kristeligt Dagblad udtryk for den vurdering, at reelt ingen bærer burka, og at kun omkring 10-12 kvinder bærer niqab.

Ministersvar

Når diskussionen om muslimske kvinders klædedragt og sociale ydelser er blusset op, skyldes det et svar, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Folketinget. Heri hedder det:

»Hvis en borger direkte siger nej til et konkret job, som borgeren kan klare, alene fordi vedkommende ikke kan bære niqab eller burka, eller fordi arbejdet eksempelvis indebærer håndtering af svinekød eller alkohol, så skal borgeren sanktioneres. Sanktionen vil i givet fald være nedsættelse af eller ophør af hjælpen i en periode.«

På den anden side fremhæver ministeren: »Det forhold, at en borger bærer niqab eller burka, hindrer ikke i sig selv eller generelt, at en modtager af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp står til rådighed for arbejdsmarkedet.«

Her kommer det lokale jobcenter ind i billedet. Ifølge ministeren således: »Hvis jobcenteret finder, at der er begrundet tvivl om en persons rådighed, bør jobcenteret afprøve rådigheden ved at fremsætte et tilbud om arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis personen uden rimelig grund udebliver eller afviser tilbuddet, skal personen sanktioneres.«

Så langt så godt. Men Troels Lund Poulsen kaster i sit svar også politisk brænde på bålet. Han oplyser nemlig: »I forbindelse med et udspil om socialt bedrageri og sanktioner, som jeg vil fremlægge senere på året, vil jeg se på, hvordan sanktionerne kan skærpes over for ledige, som siger nej til et job f.eks. på grund af deres burka eller andre religiøse årsager.«

Politisk forskel

Her er der den forskel i markeringerne, at Tesfaye vil sanktionere, blot kvinderne bærer den omstridte dragt – mens Lund Poulsen kun vil, såfremt dragten eller anden form for religiøs manifestation får dem til at sige nej til job.

Som det fremgår af Lund Poulsens eget svar, er det allerede i dag jobcentrenes opgave at skride ind, hvis kvinderne på grund af deres klædedragt reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Troels Lund Poulsen vil altså regelfæste, hvad der allerede gælder. Derimod vil den socialdemokratiske Tesfaye sanktionere selve klædedragten – tilsyneladende uanset om den fører til vægring ved at tage et job, men reelt fordi den må antages at afskære fra overhovedet at få et jobtilbud.

SF’eren Karsten Hønge siger til TV 2, at det, der allerede gælder, er godt nok: »Jeg tror, det er meget svært at forestille sig en burkaklædt tage imod et arbejdstilbud, men de kan jo bare teste det. Så for mig er det mere et spørgsmål om, at kommunerne skal teste, om folk står til rådighed for arbejdsmarkedet.«

Et aspekt, som ikke har være inddraget i den aktuelle diskussion, er, om sanktioner mod jobsøgende muslimske kvinders klædedragt vil være en belastning af kvinder, der i forvejen er udsat for tæt social kontrol.

Hele diskussionen om muslimske klædedragter og sociale ydelser kan ses som en overture til en diskussion om et generelt forbud mod burkaer, således som De Konservative – med bifald fra Dansk Folkeparti – nu har gjort til en mærkesag for regeringen, mens Venstre vånder sig.

Den diskussion har fået ny næring, efter at en dom i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har accepteret et belgisk forbud mod burka og niqab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pernille Woodhead

Det er trist, men på den anden side kan der jo spares en masse penge, hvis man også stopper ydelser til folk med tatoveringer og piercinger, farvet hår, dårlig påklædning, overvægt og andet der kan gøre det svært på jobmarkedet. Ikke noget med at ændre holdninger blandt arbejdsgiverne - eller befolkningen generelt.

Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Per Klüver, Steffen Gliese, Dorte Haun Nielsen, Vibeke Hansen, Lars Bo Jensen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Pernille woodhead - jeg enig med dig, vi skal bare have aflivet myten om at spare.. for det eneste der sker er en minsket statelig udgift, dermed minsket privat forbrug, så en minsket skatteindbetaling... altså er intet sparet..

Allan Stampe Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er nu ikke svært at se kvinder iklædt niqab på Nørrebro i København. Og burka ses også på gaden.
Men hvormange der bærer dragterne er selvsagt svært at sige, det er svært at se forskel, da langt de fleste dragtet er sorte fra top til tå.
I min opfattelse står disse dragter for det stik modsatte af, hvad venstrefløjen har kæmpet for.
Jeg undrer mig også over, at mændene mange gange er iklædt moderne vestligt tøj, selv om de åbenbart tilhører samme familie som kvinderne i niqab.
Jeg må indrømme at jeg opfattet niqab og burka som et signal om at man ikke vil det samfund man bor i.

Hans Aagaard, P.G. Olsen, Kim Strøh, Claus Schmidt, Pede Fikkemand og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Måske, Kjeld Jensen, skulle du bare lade være med at have så meget holdning til, hvad andre mennesker vælger at iklæde sig? Meget var fundet, hvis folk havde mindre travlt med andres gøren og laden og i stedet brugte energien på at holde deres egen sti ren.
Lighed giver mangfoldighed, ikke enshed.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Nanna Wulff M., Vibeke Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skal "vi" så ikke også forbyde farvet tøj - de forskellige farver kan betyde forskellige religiøse-, politiske- og andre holdninger.
Derudover vil et forbud mod kemisk farvestof være godt for miljøet osv.
Lever "vi" ikke længere i et frit - med alle de forbud og påbud bliver "vort" samfund mindre og mindre frit. Fx. har politiet fået beføjelser til at tilbageholde folk forebyggende. Det har "vi" ellers i mange år kritiseret østblokken for.

Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Vibeke Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvordan kan man "på grund af ... klædedragt reelt ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet"?

Hvis man siger: ""jeg vil gerne arbejde for dig" og du siger "Jamen jeg vil ikke give dig et arbejde, så længe du insisterer på din frihed til at klæde dig som du har lyst til" er det vel ikke den arbejdssøgende, der ikke står til rådighed, men køberen af arbejdskraft, der ikke vil købe den tilbudte vare.

Selv ligner jeg en bums, så jeg har da fuld forståelse for at et firma, som sælger fancy livsstil, ikke vil ansætte mig i en stilling, der kræver kundekontakt. Men det er da ikke mig, der ikke står til rådighed, men stillingen, der kræver nogle forudsætninger jeg ikke kan udfylde? Ligesom det ville være dumt at ansætte mig i en stilling, der kræver en civilingeniøruddannelse, da jeg ikke har en sådan uddannelse.

Det vil ikke hjælpe at rage skægget af og give mig et jakkesæt på, jeg vil stadig ligne en bums. Men jeg står da til rådighed for arbejdsmarkedet, officielt i hvert fald.

Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Per Klüver, Johnny Winther Ronnenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Leo Nygaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvis man fjernede alle disse regelsæt for alle, forsvandt også dette problem - og den personlige frihed gjaldt også for de par tilhyldede "intetkønnede".
Ja, arbejdsgivere sorterer jo borgere fra. Er der borgernes skyld ?
Da muslimer kom hertil, sagde samfundet A - så må samfundet også sige B, og tage konsekvensen.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis man har en dresscode på arbejdet, hvadenten det er folks private tøj eller en decideret uniform, så er det klart alle ansatte skal leve op til den, uanset tilhørsforhold.
Det dur altså ikke med folk i militæret, som ikke vil tage uniformen på, fordi de hellere vil gå i deres eget tøj. Eller hospitalsansatte, som ikke kan udføre korrekt håndhygiejne, fordi de insisterer på at bære smykker, stofhandsker eller lange ærmer. Eller sågar en stripper, som ikke vil tage tøjet af fordi det er imod hendes et eller andet. Man må tilpasse sine forventninger til sine behov og omvendt.
Der er jobs, hvor man kan se ud stort set som man vil f.eks. telefonsælger eller IT-programmør og så må man tage sådan et job, hvis man ikke vil tage tyreringen ud af næsen, dække halstatoveringen eller bare vise sit ansigt.

På Fanø gik kvinderne ofte i disse klæder:

https://i.pinimg.com/236x/f4/37/17/f43717669c4dc47d44f2cfb3ddd2cb84--sil...

En stor del af grunden stammer fra den evindelige blæst og den saltfyldte luft. Gå en tur på et par timer langs stranden og alle med bare halvlangt hår vil kunne mærke (og se) hvor knudret, fedtet og hæsligt ens hår bliver. I dag kan man vaske håret hver dag, men det gjorde man ikke for bare 60 år siden.

Kan man, som hvid dansker, blive ansat i et arbejde der kræver at man er i kontakt med andre mennesker, hvis man er iført en gammeldags kvindedragt fra Fanø?

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

til Anders Sørensen - Jeg studsede over præcis samme som dig, men lod det passere da det måske er et helt rigtigt navn // i overskriften her: Socialdemokratiet vil have regler mod ydelser til muslimsk tilhyllede kvinder - udrede jeg mig over ordet tilhyllede? indhyllede eller tildækkede? måske det er et ord, jeg er ikke dansklærer hvilket nok er bemærket i div. kommentarfelter -

Det er sjovt at pege relativerende på gamle danske tørklæde-traditioner eller sociale normer/dresscodes der også fungerer ved en vis tvang, fx høje hæle eller jakkesæt og slips.
Men der er verden til forskel fra disse og til den tvang der benyttes i nogle etniske miljøer til at kontrollere kvinder.
Det er også komplet idiotisk at gøre diskussionen om niqab og burka til et spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet. Og mindst ligeså idiotisk at true kvinder der allerede er kuet at underkaste sig en lang række sociale krav, med yderligere sanktioner hvis de ikke underkaster sig nye krav fra et nyt regime.
De herrer Troels Lund Poulsen og Mattias Tesfaye sænker endnu engang barren for uhæmmet idioti i dansk politik.

Diskussionen om burka og niqab, handler alene om hvorvidt det danske samfund skal acceptere, at nogle kvinder tvinges til at underkaste sig så brutale identitetsnedbrydende sociale krav; om de fundamentale frihedsrettigheder vi har tilkæmpet os skal gælde for alle, eller om nogle bare må leve med deres lod, hvis de er født i bestemte etniske miljøer.

Hans Aagaard, Fam. Tejsner, ulrik mortensen, Jens Erik Starup og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

I et sekulært samfund er det vel helt forkert at dække hele sin krop og ansigt med et sort religiøst symbol som burka er, og som kun gælder for kvinder. At kun tildække sit hår er vel ok, med tanke på alle unge som ældre mænd som bærer kasket både inde og ude.

Lilli Wendt, Hans Aagaard, Claus Schmidt og Pede Fikkemand anbefalede denne kommentar

Egentlig bør man vel gå en anden vej rundt, for reelt set er det så få mennesker/kvinder der er heldækkede at det vil være muligt at indkalde pårørende mænd til de omtalte og få en alvorlig snak omkring det at komme på arbejde og finde ud af om de omtalte mænd,som er "forstokkede" nok til at kræve tildækningen til en samtale de ikke kan sige nej til. Hvis man ikke er på pension skal alle vel stå til rådighed, hvis man vil have hjælp. Det kræver så der er arbejde og lige nu har arbejdsiveren retten til at ansætte og afskedige og hvordan tolkes det+ kvinden vil komme som hun er og udføre arbejdet enten tildækket eller nøgen eller nuancer imellem. Hvis arbejdsgiveren siger nej, hvem skal så "straffes"? Man kunne jo kræve at arbejdsgiveren skulle betale hjælpen et stykke tid1 Nå utopi, men?

Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg vil foreslå et forbud mod miniskørter på arbejdspladsen, der er for forstyrrende for koncentrationen, det ville de ikke finde sig i folketinget i 70'erne ;-)

jens peter hansen

Jeg tror du tar fejl. Der var da hotpans, men man måtte ikke komme i korte bukser. Jeg tror ikke man må stå i bar overkrop ved kassen i banken, men ellers er der da vist en ret tolerant. Langt mere tolerant end man var for føje år siden. Hvis man vil have et bestemt arbejde må man vel til en vis grad bøje sig. Hvis man ikke vil vise sit ansigt, så må man jo finde et hvor det er ligegyldigt. Fx telefonsælger eller omstillingsdame. Der findes jo også efterhånden temmelig mange hjemmearbejdspladser og her kan man vel selv bestemme. Niqabkvinderne har altså på forhånd takket nej til en række stillinger.

Pernille Woodhead

the BBC har lavet denne lille video I et forsøg på at komme nogle af fordomme vedrørende sløret til livs. Man er jo ikke nødvendigvis undertrykt fordi man går med niqab. Beslutningen har ikke nødvendigvis noget som helst med en mand at gøre – og grunden til at de omtalte kvinder ikke får tilbudt jobs hænger nok mere sammen med fordomme end muligheder.
see videoen her https://www.youtube.com/watch?v=FUVWVBrPsTM

Ryan Klitholm, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det blev hurtigt trivielt og uvedkommende, og i øvrigt uden en eneste i burka, trods titlen: Ting du ikke skal sige til en i burka.

Men er det kun mænd der undertrykker kvinder ?
Problemet her er en kultur, patriarkalsk nuvel, men dog alligevel bedre at forstå som et system, som disse kvinder har været underlagt siden de blev født, og som understøttes af alle deres sociale relationer - fordi de selv har været gennem møllen.
Indenfor denne kultur foregår obligatorisk, systematisk indoktrinering og enhver afvisning af "det rigtige" medfører betydelige sociale tab, og det der er langt værre.

Frivillighed indenfor ortodokse religiøse miljøer er i princippet et ubrugeligt begreb. Hele formålet med ortodoksi er netop at begrænse individets frihed og mulighed.
Come on,,vågn op folkens!

Hu hej, hvor det går for populisterne i et offentligt splittet S. I en tid, hvor retorik og lovgivning mod "de fremmede" er en helt vild (og totalt latterlig) vælgermagnet, hopper S denne gang lunkent på vognen. "Problemet er beskedent". Få dog et liv!

Arne Lund, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så det de mener er undertrykkelse, vil de straffe med undertrykkelse. Og denne undertrykkelse vil de så kalde for frihed for at få mere "sammenhængskraft". Og dette sker i et samfund, hvor vi "har religionsfrihed", men det har vi så ikke. Gad vide hvad næste forslag bliver? At kun hvide mennesker må stemme? At kun mænd må have stemmeret? At kun racister må have ytringsfrihed?

Niels Duus Nielsen, Nanna Wulff M. og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nej, alle skal assimileres, og udenadslære Luthers lille katekismus, ligesom i de gode gamle dage, hvor hekse blev brændt, jøder blev forfulgt og fordrevet, og almuen måtte ride på træhesten.

Randi Christiansen

Hvor kræsen må man være ifht at afslå et job? Vi husker vel alle robert, som blev udnævnt til 'dovne', fordi han tillod sig at insistere på ordentlige løn og arbejdsforhold. Nu er det staten (og retsvæsenet) som er arbejdsgiver for overførselsindkomstmodtagerne, og derfor også hos den instans, at definitionsretten for, hvornår der er tale om ordentlige løn og arbejdsforhold, befinder sig, og hvornår en borger derfor kan og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Præmisserne herfor kan man så diskutere med arbejdsgiveren, men som lovgivningen er nu, er det vel ret indlysende, om en borger står til rådighed eller ej, og om beklædning er hindrende for at udføre en arbejdsopgave. Burka og niqab er selvfølgelig uegnet beklædning i en række sammenhænge.

Spørgsmålet, om heldækkende beklædning skal forbydes helt, er en anden snak. Hvornår kunne det tænkes at være et problem, hvis man ser bort fra arbejdssammenhæng? At man kan færdes fuldstændig anonymt i det offentlige rum? Udover at være socialt afvisende, er det vel en menneskeret at gå klædt, som man vil. Hvorvidt det er kvindeundertrykkende må bearbejdes i andre fora.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg er stort set lige glad med, hvor mange penge andre har, sålænge den basale ret til føde, klæder, bolig og fri tid ikke krænkes.

Nu forholder det sig desværre således, at vi er underlagt et system, som gør netop det. Så hvad gør en klog?

Dorte Sørensen

Har Danmark ikke større problemer end at forbyde under 300 mennesker at gå med burka eller niqab???? - Hele morgen har P1 også kørte med denne historie.
Hvis det er så vigtig at se hinandens øjne skal solbriller mv. så ikke også forbydes og hvad med lange kjoler med lange ærmer og hætte osv. Er det nu virkeligt blevet en dansk værdi at påbyde folks klædedragt.
Hvorfor må mænd så ikke få øremærket barsel og krav om at tage børns første sygedag osv. Er det fordi det er mænds selvbestemmelse og frihed til selv at vælge - kan det ikke også kaldes kvindeundertrykkelse, hvis det er det "vi" SKAL tale om?

Korrekt.
Det er ikke et problem for Danmark at nogle mennesker klæder sig fjollet - dem om det.
Men det er et stort problem i en humanistisk retsstat af ’fire individer’ at nogle mennesker undertrykkes, diskrimineres og tvinges til at indtage bestemte roller, opfylde bestemte krav eller klæde sig på bestemte måder, alene fordi de er født i bestemte etniske miljøer.
At der findes folk derude, der er for dumme, for dovne eller bare for ligeglade med andre mennesker og de magtrelationer der styrer livet i nogle etniske miljøer, er ikke nyt.
Men det er altid bekymrende og ærgerligt når man oplever folk så totalt udenfor pædagogisk rækkevidde; blottet for kritisk sans og intelligens, men som alligevel kæfter op om ting de hverken har evne eller vilje til forstå.
Gid vi kunne lovgive mod det!

Det var nok lidt dumt og urimeligt at nævne Dorte Sørensen ved navn..
Men jeg fandt det indledende argument i hendes kommentar 08.44 usædvanligt groft og idiotisk: At staten skulle have for travlt med vigtigere ting, til at beskytte udsatte grupper mod diskrimination og ekstrem social kontrol.
Det krævede et modsvar.

Uanset kvindernes motiver, må det være en ret at gå klædt, som man vil. De må naturligvis tåle følgerne af at sætte sig selv udenfor og at blive afkrævet "afklædning" i visse situationer - som tidligere nævnt. Det kan der lovgives om.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

jeg beklager lige som Leo, at jeg kom fra emnet -men Leo du skriver Uanset kvindernes motiver, må det være en ret at gå klædt, som man vil det er der nok ingen af os i denne tråd der anfægter... problemet er kun om de virkelig går klædt som de vil?? og således hvorfor?? hvis man påduttes dette "hjemmefra" fra manden fra familien er det så eget valg? hvis man gør det for, at please en bog er det så eget valg? og således kan dette så sprede sig og blive til et flertal ihvertfald i visse kredse - og det er det vi er bange for!

Mikkel siger : "....problemet er kun om de virkelig går klædt som de vil??"
Det kan siges om alle. Et dybt filosofisk emne - den frie vilje !
Vi har ikke og skal ikke ha` sindelagskontrol i Danmark - for nogen.
Uanset vores mening om nogen, der trænger ganske meget :-)

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Men nu er jeg
begyndt at gå til sport,
folkesport!
Bedre sent end aldrig.
Jeg vil også redde hele verden,
ligesom danskerne, der har ført krig
på den konto i 20 år.
Th :-)

Mikkel Kristensen

Leo - præcis du har ret, vi skal ikke have sindelagskontrol.. derfor frygter jeg, at vi netop får det. vi kan også være imod fartgrænser men jeg accepterer dem fordi jeg mener, at vide, at trafikken ellers ikke kan styres.

Johnny Winther Ronnenberg

Dorte Sørensen
29. september, 2017 - 08:44
>>Hvorfor må mænd så ikke få øremærket barsel og krav om at tage børns første sygedag osv. Er det fordi det er mænds selvbestemmelse og frihed til selv at vælge - kan det ikke også kaldes kvindeundertrykkelse, hvis det er det "vi" SKAL tale om?<<

Mænd har altid haft ret til barns første sygedag og vi har også taget dem når det var nødvendigt ;-) Hvor jeg træt af den skrøne :-(

Dorte Sørensen

Johnny Winther Ronnenberg
Det lyder da dejligt at mænd tager børns sygedage - men hvorfor bemærkningen "vi har også taget dem når det var nødvendigt ". ?
Desværre viser opgørelserne at det endnu mest er kvinden der tager børns sygedage - det er nok ikke bare en skrøne, som du så smukt skriver.

Vendekåben Tesfaye har sandelig fundet en sag, hvis omfang svarer til intellektet. Det drejer sig angiveligt om et par hundrede kvinder. Tænk, om han brugte lige så meget krudt på den manglende ligeløn, som SD jo indførte for over 40 år siden, men som de siden da ikke har ofret mange tanker på.
Se det ville være en sag, der ville løfte SD op over populismens sump, men partiet har vel lavet vælgeranalyser, der viser, at der ikke er nær så mange stemmer i en reel indførsel af ligelønnen, som det er ræce ned mod bunden om kap med Dansk Folkebedrag.
Og kommer højrefløjen igennen med et forbud mod burkaer og niqab'er, så tro ikke, at det stopper her. Næh, Tesfaye, Martin Henriksen, Marcus Knuth m.fl. står parate med nye forbud. Hvad med hættetrøjer, palæstinensertørklæder osv. For nylig så jeg en portør på et hospital, der var tatoveret i ansigtet, Hvordan er sådan en mand blevet ansat der? Han skræmmer jo pæne mennesker.
Eller hvorfor skal folk, der er på antabus ikke kunne arbejde på et bryggeri, eller som tjener på et værtshus. Og vi skal da ikke være så tossegode, at give muslimer eller vegetarer lov til at sige nej til et job på et svineslagteri.
Jeg spår Tesfaye mange i folketinget hvor han svinge krabasken over alt det han ikke kan li', og det er jo meget.

Johnny Winther Ronnenberg

Dorte Sørensen

Fordi det i et ægteskab er nødvendigt at prioritere hvem der bedst kan undværes på arbejdet den givne dag og lige så vigtigt hvem der tager feriefridage de næste ;-)