Nyhed
Læsetid: 3 min.

S og V: Offentlig støtte til medier skal gøres afhængig af, at cheferne viser deres lønseddel

Cheferne for medier, der modtager millioner i statsstøtte, skal offentliggøre deres lønsedler, foreslår medieordførere fra S og V. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det ’ynkeligt’, at Ekstra Bladets chefredaktør ikke vil oplyse sin årsløn
Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er en af de mediechefer, der ikke vil fortælle, hvad han får i årsløn. ’Ynkeligt’, lyder det fra statsministeren, og medieordførere fra S og V foreslår nu, at mediestøtten skal gøres afhængig af, hvorvidt chefernes lønninger offentliggøres.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er en af de mediechefer, der ikke vil fortælle, hvad han får i årsløn. ’Ynkeligt’, lyder det fra statsministeren, og medieordførere fra S og V foreslår nu, at mediestøtten skal gøres afhængig af, hvorvidt chefernes lønninger offentliggøres.

Rasmus Flindt Pedersen

Indland
5. september 2017

At en række mediechefer har afvist at fortælle, hvad de selv får i løn, får nu konsekvenser for de medieforhandlinger, der skal i gang i de kommende måneder. Sådan lyder meldingen fra medieordførere fra Socialdemokratiet og Venstre.

»Med statsministerens udmelding bør der være politisk flertal for, som Socialdemokratiet foreslår, at vi i næste medieaftale forpligter medier, der modtager statsstøtte i millionklassen, til at offentliggøre deres direktør,- chefredaktør,- og redaktørlønninger,« skriver Mogens Jensen (S) på Facebook.

Britt Bager (V) tilsluttede sig mandag forslaget i Politiken. Til Information siger hun, at kravet om offentlige lønsedler »ser ud til at blive et af de krav, det bliver nemt at blive enige om« i de kommende forhandlinger.

»Jeg har svært ved at se, hvilken politiker der skulle gå mod et sådant forslag,« som hun udtrykker det.

Morten Marinus (DF) siger, at hans parti endnu ikke har lagt sig fast på, hvad de skal mene.

»Det er et udmærket udspil, og jeg er ikke nødvendigvis modstander af det. Men jeg synes, at det er lidt underligt, at regeringen ikke først kommer med et samlet medieudspil, før de sætter sådan et enkelt skib i søen,« siger Morten Marinus.

Nordens dyreste licensboss

Forhistorien er bl.a. Ekstra Bladets og BT’s jævnlige interesse for hestetransporter, aftrædelsesordninger og ikke mindst cheflønningerne i DR. For nylig kunne Ekstra Bladet således berette, at DR’s generaldirektør, Maria Rørby Rønn, med sin årsløn på 3.688.115 kroner er »Nordens dyreste« blandt ’licensbosserne’, som formiddagsavisen kalder cheferne for offentlige tv-stationer.

Men da fagbladet Journalisten derefter henvendte sig til 30 mediechefer for bl.a. aviser og foreningsblade for at høre om deres egen løn, var der ikke meget andet end tavshed at hente.

Blandt chefredaktørerne for de landsdækkende medier var det således kun Informations Rune Lykkeberg (årsløn 1,38 mio.) og Radio24syvs chef Jørgen Ramskov (årsløn 1,3 mio. i 2016), der ville bidrage.

Chefredaktørerne fra Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Berlingske og Weekendavisen afviste at deltage, selv om Poul Madsen dog gerne ville oplyse, at han »får en rigtig god løn«, og at han derfor kunne glæde alle med, »at jeg ikke lider nogen nød«. Det fik så statsministeren til at kalde det ’ynkeligt’ på sin Facebook.

Generelt afviser mediecheferne åbenheden om egne lønforhold med, at det er en privatsag og et anliggende mellem dem og deres arbejdsgiver. Samlet var det 25 af de adspurgte 30 mediechefer, der afviste at deltage.

’Retfærdighedskamp’

Adskillige af de tavse mediechefer står i spidsen for aviser, der modtager betydelig offentlig støtte, dels i form af direkte statstøtte, dels i form af den såkaldte nulmoms, der fritager dagbladenes avissalg.

»Det er helt rimeligt, at offentligheden får indsigt i, hvad mediecheferne får i løn, når dagbladene hvert år får omkring 800 millioner kroner i direkte og indirekte statsstøtte,« siger Britt Bager.

– Men er det ikke et privat anliggende, hvad private virksomheder giver i løn?

»Jo, men når man får så meget, så er det rimeligt, at skatteborgerne ved det. Vi kan jo heller ikke som politikere deltage i en diskussion om, hvorvidt DR-chefer er lønførende, når vi ikke kender de andre chefers løn.«

– Hvad er så et rimeligt lønniveau efter din mening?

»Det har jeg ingen holdning til. Men jeg har en interesse i at kende og debattere den, når medierne får så stor offentlig støtte,« siger Britt Bager.

Over for Journalisten begrunder Rune Lykkeberg, hvorfor han gerne vil dele oplysninger om sin årsløn med offentligheden med, at lønkampen er en »retfærdighedskamp«:

»For at kunne kæmpe den kamp skal der også være åbenhed om det. Der er en meget markant samfundsudvikling, hvor en klasse stikker af fra en anden. Lukkethed er en måde at beskytte sine privilegier på, og det ville pressen også sige om alle andre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Hvorfor skal politikerne så ikke vise deres erhvervsstøtte offentligt?

Flemming Berger, Jens Falkenberg, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, Nanna Wulff M., Ole Bach, Hans Ingolfsdottir, Carsten Munk, Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Kenneth Jacobsen, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Lars Bo Jensen, Dorte Sørensen, Peter Knap og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Forslaget er da vældig fint, men bør også omfatte bestyrelsen og vel alle med en samlet løn over fx 1 million (for at undgå at det skjules via alternative titler aller "bijobs" osv)

Vibeke Hansen, Hans Ingolfsdottir og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er sandelig ikke sultelønninger, de københavnske chefredaktører modtager. 1,38 millioner kroner til Lykkeberg var lidt overraskende.

Ole Bach, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Steen Sohn, havde du seriøst tænkt, at chefredaktører fra større dagblade ikke var, hvad man ville kunne betegne som "ganske vellønnede"?

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Vel ikke såååå mærkeligt at tilliden til journalister ligger på niveau med brugtvognsforhandlere.

Søren Kristensen

Folk der modtager mere end én million i lønningsposen burde fratages retten til at kalde sig venstreorienterede.

Niels Duus Nielsen

Lige i Lykkebergs tilfælde tror jeg, det var den pris, der kunne få ham til at forlade den vellønnede stilling, han havde på Politiken.

At man ikke kan være venstreorienteret, hvis man tjener over en million er noget vrøvl. Man er nødt til at spille det spil, som spilles i de kredse man færdes, og at kræve at alle venstreorienterede skal være lavtlønnede lokums rensere for at kunne være autentiske, er noget vrøvl.

Men vi skal selvfølgelig være vågne og kritiske, når Lykkeberg skriver sine ledere. Magt og penge tenderer mod at korrumpere, men det er altså kun en tendens og ikke en naturlov.

Johnny Winther Ronnenberg, Hans Ingolfsdottir og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

I love Rune Lykkeberg.

Michael Kongstad Nielsen

Engang var Information så venstreorienteret, at alle havde samme løn.
Det er slut for længst.
Nu dyrker avisen moderne manigement, hvor løn forhandles efter almindelige markeds-vilkår.
Når de andre chefer får så og så meget, så må vi følge trop.

Lykkeberg har aldrig været venstreorienteret - så ingen modstrid mellem løn og værdier.

Michael Kongstad Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Kun rimeligt det er åbent hvad ledelsen tjener i ALLE foretagender som støttes med skattekroner.

De høje lønninger i toppen af medierne har hævet redaktørerne op i overklassen, som ligger ved en årsløn på op over 1.3 million kr. https://www.klassesamfund.dk/ Dette har en tydelig påvirkning på hvad der skrives eller vises i medierne. Deadline har indenfor den sidste uge haft de riges lobbyfirma Cepos inde over udsendelserne. Først handlede det om at skattely var negligerende, i går handlede det om at skattelettelserne i finanslov 2018 ikke sker på baggrund af nedskæringer.

Lavpunktet i den journalistiske historie kom da den højtbetalte mikrofonholder af en journalist legede dum, og viste en graf op som siger at skattelettelserne ikke koster en krone i nedskæringer. Der sidder ikke en eneste Dansker ude foran skærmen som tror på denne propaganda.

Det ér en naturlov at ingen politiker kan repræsentere dig, hvis deres løn er dobbelt eller mere af hvad din er, og at jo rigere de bliver, jo mere skærer de ned, de sidste 20 år har været en lang række nedskæringer, og uligheden vokser markant.

På samme måde indsætter man ledere i toppen af de sociale systemer, kyniske magtmennesker, som ideologisk ønsker nedregulering, besparelser og nedskæringer, denne teknik ender med at nedskæringsliberalisterne overtager institutionerne og derefter privatiseringer. Forhøj lønnen til kommunernes topfigurer, så skriver de under på aftaler om nedskæringer.

Det har aldrig været tydeligere end i disse år at demokratiet eroderer. Det stærkt reducerede demokratiske system som vi nu lever i, skyldes i høj grad politikernes overgivelse af den reelle magt til virksomhederne. Den samlede politik- og pengemagten i Danmark er i hænderne på de rige. Lovgivningen og retssystemet viser dette tydeligt.

Priviligerede og magtfulde dele af toppen har eroderet den demokratiske process, dominerer medierne i en anti-social retning, samt postet store beløb i lobbyfirmaer. Man har reduceret demokratiet og forøget uligheden. Koncentrationen af rigdom og magt fjerner demokratiet fra befolkningen generelt, og efterlader et tyrannisk, koldt og kynisk system.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Sterling, så godt den Deadline udsendelse du refererer til, det var tåkrummende pinligt.
Synes efterhånden, at Cepos er med hele tiden, og deres 'uafhængige analyser' bliver næsten aldrig udfordret, men tages for gode varer af journalisterne. Engang imellem deltager AE eller Cevea, men det hører efterhånden til sjældenhederne.
Efterhånden er de 4 statsmagter blevet til 1, og den tilhører bankerne, erhvervslivet og den magtfuldkomne og rige elite. Demokratiet eksisterer ikke længere, men er blevet afmonteret.
De facto har vi oligarki.