Der er sket noget, siden Politiken erklærede, at freden var brudt ud i Mjølnerparken

Et dyk i problemerne på Nørrebro førte så sent som i februar i år til artikler i Politiken om, at Mjølnerparken i København har fået bugt med bandekriminalitet. Fire måneder senere skød banderne igen
For syv måneder siden var Umar Sajjad glad for at bo i Mjølnerparken. Efter adskillige skyderier i kvarteret i løbet af sommeren har han ændret holdning: ’Som almindelig beboer tænker jeg på at flytte. Jeg har allerede taget kontakt til flere boligselskaber for at få hjælp til at flytte fra Mjølnerparken.’

For syv måneder siden var Umar Sajjad glad for at bo i Mjølnerparken. Efter adskillige skyderier i kvarteret i løbet af sommeren har han ændret holdning: ’Som almindelig beboer tænker jeg på at flytte. Jeg har allerede taget kontakt til flere boligselskaber for at få hjælp til at flytte fra Mjølnerparken.’

Kenneth Meyer
12. september 2017

Det var en opsigtsvækkende artikel.

Den 4. februar 2017 skrev journalist Jakob Sheikh – nu særlig rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen (K) – på forsiden af Politiken, at Mjølnerparken i København »har fået bugt med bandekriminalitet og korruption«. En artikel, der blev hans sidste for Politiken før jobskiftet til ministeriet.

Journalisten havde talt med en beboer ved navn Umar Sajjad, hvis værste oplevelse i kvarteret var, at hans sidespejl var faldet af efter et tilfældigt slagsmål.

»Men det kunne jo også være sket alle andre steder på Nørrebro.«

Efter mange år med høj kriminalitet, bandeproblemer, beboerutryghed og intern korruption i boligområdet har Mjølnerparken »i store træk vendt skuden«, hed det i artiklen og videre:

»Banden Brothas, der tidligere martrede området, holder ikke længere til i Mjølnerparken.«

Så stor var succesen, at den nu skulle eksporteres til andre boligområder.

»Det var mig i Politikens artikel,« bekræfter Umar Sajjad, da Information ringer til ham.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu