Læsetid: 4 min.

Socialrådgiver fra Lærkevej: Jobcenteret føles som en fabrik

Socialrådgiverne på Jobcenter Lærkevej har været udsat for hård kritik og demonstrationer fra frustrerede borgere hen over sommeren. Nu beskriver en sagsbehandler en hverdag uden den fornødne tid til de udsatte borgere
I sommeren var der demonstrationer foran jobcentret på Lærkevej i Nordvestkvarteret. Bag protesterne stod foreningen Jobcentrets Ofre, som kritiserede fleksjob- og førtidsreformen, der blandt andet introducerede ressourceforløb. I dag er det så socialrådgiverne på Lærkevej, som rækker hånden op. De beskriver i en kronik her i avisen en hverdag, hvor alt for mange sager umuliggøres af alt for lidt tid

I sommeren var der demonstrationer foran jobcentret på Lærkevej i Nordvestkvarteret. Bag protesterne stod foreningen Jobcentrets Ofre, som kritiserede fleksjob- og førtidsreformen, der blandt andet introducerede ressourceforløb. I dag er det så socialrådgiverne på Lærkevej, som rækker hånden op. De beskriver i en kronik her i avisen en hverdag, hvor alt for mange sager umuliggøres af alt for lidt tid

Sille Veilmark

18. september 2017

39-årige Jalila Rachdi Bührmann peger over mod sin arbejdsplads gennem de seneste seks år. En beskeden bygning på en stille vej i Københavns Nordvestkvarter. Bygningen rummer landets måske mest omtalte jobcenter: Jobcenter Lærkevej.

»Nogle gange føles det som en samtalefabrik,« siger hun.

Jalila Rachdi Bührmann har sammen med flere kolleger fra jobcenteret skrevet en kronik i dagens Information. Den beskriver en hverdag, hvor alt for mange sager umuliggøres af alt for lidt tid. Det har hun gjort, fordi »det var nødvendigt«, siger hun.

»Tonen i debatten har været rigtig hård. Og kritikken har ofte været rettet imod os som sagsbehandlere. En fagforeningsleder kaldte os for fangevogtere. Det gør ondt at blive mødt med sådanne ord, når vi er mange, der forsøger at gøre vores bedste og gøre en forskel for borgerne ved at hjælpe dem videre til rette hylde,« siger Jalila Rachdi Bührmann.

Hun fortæller om kolleger, der er blevet hængt ud med navn på sociale medier. Selv har hun været forskånet, men det er ikke pointen, siger hun.

»For det kunne lige så godt have været mig.«

Siden 2013 er det socialrådgivere som Jalila Rachdi Bührmann og kollegerne på Lærkevej, der har stået for at effektuere de omdiskuterede ressourceforløb. Forløb, som har til formål at flytte nogle af landets mest udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet og væk fra en tilværelse som førtidspensionist.

Over sommeren har debatten om fleksjob- og førtidspensionsreformen, der introducerede fænomenet ressourceforløb, raset. Og jobcentret på Lærkevej har befundet sig midt i orkanens øje. Det er blandt andet her, at foreningen Jobcentrets Ofre har afholdt flere demonstrationer.

København er den kommune efter Vordingborg, der tildeler færrest førtidspensioner, når et ressourceforløb afsluttes. Nærmere bestemt ender mindre end hver femte borger ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på førtidspension. I andre kommuner er tallet fire ud af fem.

Det er tal som disse, der har fået fagfolk til at fastslå, at København er én af de kommuner, der fortolker loven strammest. Hovedstadens egen beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), har over for Information sagt, at lovens ordlyd betyder, at man i dag skal være mere død end levende for at opnå førtidspension.

Forkert at sammenligne

Information har tidligere skrevet artikler om borgere, der efter et årelangt sagsbehandlingsforløb i Københavns Kommune til sidst flyttede kommune. Kort efter fik de alle tilkendt førtidspension.

Jalila Rachdi Bührmann kalder det skidt for socialrådgivernes faglighed, at der tilsyneladende er så stor forskel på kommunerne. Men hun mener samtidig, at medierne begår en fejl ved kun at sammenligne de to kommuners fortolkning af loven. Hun mener, man i højere grad bør skele til kommunernes organisering.

»Vi er ikke dårligere eller mindre engagerede socialrådgivere i København. Tværtimod er mine kolleger meget dygtige. Det handler om indretningen af sagsbehandlingen. I Hillerød tror jeg, at de har mulighed for at skabe en tættere relation til borgerne end her – fordi de selv planlægger deres tid og følger borgeren gennem hele forløbet.«

I København er sagsbehandlingen i modsætning til i Hillerød opdelt i forskellige enheder med forskellige sagsbehandlere. Og det er med at holde tungen lige i munden:

Først er der den personlige sagsbehandler, man får tildelt, når man henvender sig på et jobcenter.

Hvis den udsatte borger skal i et ressourceforløb, sendes borgeren videre til en såkaldt forberedende sagsbehandler, der gennemgår sagen med borgeren.

Så ryger sagen videre til det såkaldte rehabiliteringsteam, der består af fagfolk fra kommunens uddannelses-, sundheds-, beskæftigelses- og socialområde. Først her indstilles borgeren så til et ressourceforløb på et til fem år.

Og dernæst får borgeren en ny koordinerende sagsbehandler, der tilrettelægger selve ressourceforløbet.

De mange ansigter og skiftende sagsbehandlere kan virke forvirrende og frustrerende for borgeren. Særligt hvis man har psykiske problemer, påpeger Jalila Rachdi Bührmann.

»En af mine gode kolleger sagde til mig, at hun kun kan genkende en fjerdedel af sine borgere. Hun kan ikke genkende de resterende borgere, fordi hun har så mange sager. Den tætte relation mellem sagsbehandler og borger er altafgørende for et godt forløb – men det er ikke muligt at have en tæt relation, som systemet er indrettet nu,« siger Jalila Rachdi Bührmann, der pointerer, at hun udtaler sig som privatperson og ikke på vegne af hverken jobcenteret eller kommunen.

På Lærkevej har sagsbehandlerne ansvaret for op imod 220 borgere hver især. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler maksimalt 55. I modsætning til mange andre kommuner tilrettelægger sagsbehandlerne i København ikke deres egen tid. For at overholde lovens tidsfrister sørger et andet kontor i kommunen for at booke møder i sagsbehandlernes kalendere.

En kalender bliver lynhurtigt booket en måned frem, forklarer Jalila Rachdi Bührmann. Og den manglende disponering over egen tid går ud over borgerens sag, mener hun.

»Tidligere kunne jeg sige til en borger, der havde nogle spørgsmål eller brug for et råd: ’Jeg sidder i åben rådgivning på mandag – kom over med dine papirer, og så kigger vi på det.’ I dag er det hele blevet ensrettet, så alle gør det samme. Det er derfor, jeg nogle gange føler, vi er lidt som en fabrik. I dag bliver vi målt på, hvor mange samtaler vi tager, i stedet for hvordan vi rykker borgeren. Og helt ærligt: Hvordan kan vi rykke et menneske, hvis vi kun har 25 minutter til samtalen inklusive forberedelsestid,« spørger hun og tøver, som om hun forventer et svar.

»Nogle gange er det som om, at man har glemt, at sagsbehandlerne arbejder i en politisk styret organisation, der skal forvalte den lovgivning, de bliver sat til.«

Jalila Rachdi Bührmann understreger over for Information, at hun er glad for sit arbejde.

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Niels Duus Nielsen
ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det gør jo mindst lige så meget ondt på dem, som på de borgere, som søger hjælp....

Niki Dan Berthelsen, Peter Nielsen, Nette Skov, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Er det social- og arbejdskontor for hele København på Lærkevej?
Så må det da være noget af en monsterfabrik.
Ikke underligt at de ansatte er stressede, og ikke har tid til at hjælpe sine arme klienter.
Her er en historie fra halvfjerdserne, for dem der kan forstå svensk, fortalt af halvhollenderen Cornelis Vreeswijk, Polaren Pär hos de sociala.
https://www.youtube.com/watch?v=76iv1ta0srI

Eva Schwanenflügel

Det kunne være at sagsbehandlerne også skulle flytte kommune :-/

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, bitten jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Er der et voksent forstandig menneske til stede i de øvre ledelseslag?
Det er da soleklart at den organisering af arbejdet ikke er muligt, når det er mennesker.
New Public Management?

Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Var det ikke Anne med Mette, eller hvad? Jeg tror, at der stod noget om sagen i sidste uges Allers, som jeg stjal fra Allerslevs hagebord, sammen med en vinflaske og to pærer. Jeg kigger bare på de bedste billederne af de lækreste damerne. Iøvrigt, alt for damerne. Ellers, Allers.

Niels Duus Nielsen

Socialrådgiverne bryder sig selvfølgelig ikke om at blive kaldt kapoer, men det fik dem da ud af busken.

Tak for at tage bladet fra munden, jeg har hele tiden vidst, at I var på min side!

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Fint indlæg, som balancerer på en knivsæg, fordi man jo heller ikke vil udlevere sin egen arbejdsplads. Men det er en stor fejl at påstå at lovgivningen er for stramt, for det er ikke tilfældet.

Lovgivningen er grundigt og omfattende , men ikke for stram, for den indeholder jo sine steder adskillige gummiparagraffer, hvor der kan lægges op til en næsten fri subjektiv fortolkning.
Og denne fortolkning går alleroftest kun kommunens vej,dvs man kan legitimere et afslag her i
" henhold til loven ". Det er desværre det der sker hele tiden, uanset de protester og klager som følger.

Sagbehandlingen er med andre ord ganske forudindtaget inden den overhovedet går i gang, og det skyldes bla. at kommunen får udbetalt en refusion på mellem 37-67 000 kr for hvert eneste afslag på en førtidspension. Denne oplysning indgik ikke i nærværende artikel, hvilket er grunden til at jeg kommer med den her.

(Se link: https://nb-økonomi.dk/topnyhed/kommuner-faar-bonus-paa-67-000-kr-naegte-kontanthjaelpsmodtagere-foertidspension/ )

Andre vigtige oplysninger om , hvordan arbejdsmiljøet på stedet er heller ikke omtalt , men man kan jo kun konkludere at det nok ikke er det bedste, og ligeledes må man gå udfra at udskiftningen af personalet er stor , og udddannede medarbejdere er en mangelvare, for ellers ville jobcenteret jo ikke selv annoncere after nye medarbejdere, der tilbydes et 6 ugers kursus inden, de går i gang med at arbejde som sagsbehandlere. I den annoncetekst fra tideliger i år, søgte de folk med en vist robusthed,og udtalte i den frobindelse at de samme nye robuste kandidater måtte være indforstået med at skulle udøve myndighedskontrol.

Særlig det sidste ord synes at fortælle alt om jobcenterledelsens indstilling til de medborgere, som de i princippet skal hjælpe. Men samtidig dog også en vis selverkendelse i fordi at , når man ved at folk konsekvent og over en kam vil blive behandlet dårligt, ja så er man nødt l til at have robuste folk og uddannede vagter på stedet.

Man kan kun håbe på at debatten på adskillige medier og det kommende kommunalvalg, vil ændre tingenes tilstand.

Anne-Marie Paul, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niki Dan Berthelsen, Johnny Winther Ronnenberg, ingemaje lange, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Kan information underlægge undersøge Arne's påstande? Jeg finder dem selv foruroligende, i en grad så jeg næsten ikke tror det kan være sandt.

Er det muligt for information at opspore tidligere medarbejdere for jobcentrene?

Gamle jobannoncer:
https://www.ofir.dk/mobil/resultat/visjob.aspx?jobId=329732822

https://www.ofir.dk/mobil/resultat/visjob.aspx?jobId=329630802

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Der er masser af fortolkningsmuligheder i loven, hvis man vælger at se dem og bruge dem. Derfor den store forskellighed i hvordan kommunerne administrerer.
Københavns kommune har med en radikal borgmester for området valgt den strammeste fortolkning og søger robuste sagsbehandler, ikke empatiske, til at udføre jobbet, og resultatet bliver naturligvis derefter.
De radikale er et elitært parti, som aldrig har haft noget særligt til overs, for de svageste og mest udsatte medborgere.
Dejligt at medarbejderne på gulvet tager bladet fra munden.

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Hvorfor støtter fagforeningerne ikke meget mere op om problemerne og stiller krav.
Desuden har rigtig mange kommuner socialformidlere - de er ikke socialrådgivere, men har netop været på et kortere kursus og har ikke nødvendigvis valgt - fået arbejdet pga et ønske om at hjælpe mennesker