Læsetid 3 min.

Tænketank: Menneskerettighedsdomstolen har lyttet til kritikken og blander sig mindre i udvisninger

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blander sig i mindre grad end tidligere i udvisningen af kriminelle udlændinge, viser en analyse fra tænketanken Justitia. Direktør Jacob Mchangama bifalder udviklingen, da den betyder, at domstolen i højere grad kan fokusere på sit ’kerneområde’
’Hvis alle spørgsmål kommer til at handle om menneskerettigheder, risikerer menneskerettighederne at miste deres folkelige opbakning,’ siger Jacob Mchangama

’Hvis alle spørgsmål kommer til at handle om menneskerettigheder, risikerer menneskerettighederne at miste deres folkelige opbakning,’ siger Jacob Mchangama

Hougaard Niels

29. september 2017

Dansk Folkeparti kaldte det en »falliterklæring«, da Højesteret i maj afgjorde, at den seriekriminelle Gimi Levakovic ikke kunne udvises med henvisning til hans menneskerettighedssikrede ret til familieliv.

Men det er ikke utænkeligt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville have givet medhold i udvisningen. Noget tyder nemlig på, at domstolen, som tidligere er blevet kritiseret for at være for indgribende, i højere grad bakker medlemslandene op i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Det viser en ny analyse af tænketanken Justitia.

»Fra 2012 til 2017 er der dobbelt så mange sager, hvor domstolen konkluderer, at det ikke krænker menneskerettighederne, at en kriminel person er blevet udvist, sammenlignet med antal sager, som ender med krænkelse. Det er en markant forøgelse i forhold til perioden fra 2007 til 2012,« siger Jacob Mchangama, som er direktør i Justitia.

Han understreger dog, at analysen er baseret på relativt få sager i løbet af blot ti år og derfor ikke entydigt kan indikere en ny retning for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men flere forhold antyder, at det er tilfældet.

Jacob Mchangama henviser til en nylig afgørelse i Storbritannien, hvor menneskerettighedsdomstolen fandt, at det ikke udgjorde en krænkelse at udvise en kriminel, selv om han ankom til Storbritannien allerede som toårig. I afgørelsen fremhævede domstolen eksplicit, at den ikke bør tilsidesætte staternes juridiske skøn, medmindre de er vilkårlige eller åbenlyst urimelige.

»Den formulering indikerer, at der skal rigtig meget til, før domstolen blander sig, hvis de nationale domstole selv har foretaget en grundig vurdering,« siger Jacob Mchangama.

Folkelig opbakning

Danmark overtager fra november i år formandskabet for Europarådet, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hører under. I den forbindelse har VLAK-regeringen udtrykt et ønske om, at »se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.

Den dynamiske fortolkning indebærer, at domstolen skal afspejle sin samtid. Derfor er menneskerettighedskonventionens ordlyd ikke afgørende for, hvordan de enkelte bestemmelsers indhold og omfang skal tolkes. Artikel 8, som handler om retten til privat- og familieliv og lå til grund for, at Gimi Levakovic ikke kunne udvises, beskytter eksempelvis ikke i sin konkrete ordlyd mod udvisning.

Noget kunne tyde på, at det bliver muligt for Danmark at påvirke domstolen. Justitias analyse indikerer, at politisk pres er en af årsagerne til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ændret praksis.

Der blev i 2011 og 2012 afholdt politiske konferencer i henholdsvis Izmir og Brighton, som begge opfordrede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at være mere tilbageholdende med at blande sig i nationale anliggender, herunder i udlændingesager.

Det er i perioden herefter, at domstolen ifølge Justitias analyse i langt højere grad giver medhold til de udvisende stater end til de udviste udlændinge. Ifølge Jacob Mchangama er det »helt på sin plads«.

»Domstolens afgørelser har indflydelse på områder med stor politisk bevågenhed, så selvfølgelig skal man kunne debattere dens rolle og sætte politiske initiativer i søen, som indikerer, at domstolen bliver for indgribende. Menneskerettighedskonventionen er jo også vedtaget af politikere. Desuden er Europarådets medlemsstater demokratiske, og menneskerettighedsdomstolen indgår i et samspil med de demokratier,« siger han.

Jacob Mchangama er enig i regeringens ambition om at begrænse Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols indflydelse under forudsætning af, at Danmark fortsat bakker op om de internationale konventioner. Ifølge ham risikerer domstolen at udvande sin funktion og legitimitet, hvis den blander sig for meget i medlemsstaternes juridiske praksisser, der ligger uden for »kernen«. 

»Hvis alle spørgsmål kommer til at handle om menneskerettigheder, risikerer menneskerettighederne at miste deres folkelige opbakning. Når domstolen bevæger sig ud i nogle fortolkninger, som hverken politikere eller befolkningen bakker op om, risikerer den at blive så upopulær, at nogle lande ultimativt melder sig ud,« siger han.

»Desuden er der behov for, at menneskerettighedsdomstolen, som allerede har alt for mange sager, fokuserer mere på kerneområdet, hvilket jeg ikke mener, at udvisning af kriminelle udlændinge er. Fokus skal hellere være på sager som udviklingen i Polen, hvor retsvæsenets uafhængighed trues, eller imamloven i Danmark for den sags skyld.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen

Jura korrumperer. Det er intentionen at man skal lade sig vejlede af lovens ånd, men det ender altid som et slagsmål om betydningen af lovens bogstav. Formalia frem for realia.

I tilfældet "udvisningssager" er det ligheden for loven, der står for skud. At udvise et menneske, der har levet hele sit liv i Danmark, er at tildele vedkommende en tillægsstraf, som danske statsborgere ikke risikerer. Dette er et klokkeklart brud på den del af lovens (menneskerettighedernes) ånd.

Men dette finder Mchangama i sin orden, for ellers "risikerer menneskerettighederne at miste deres folkelige opbakning". Dette er pragmatisme, når den er værst. Hvis demokratiet skulle miste den folkelige opbakning, skal vi så også forringe de demokratiske rettigheder for at komme folkemassernes ressentiment i møde?

Folkestemninger er farlige. Menneskerettighedsdomstolen som institution blev netop oprettet for at have et organ, der kunne holde demokratierne på dydens smalle sti. Ved at udvande menneskerettighederne og stække domstolen åbnes der for overgreb.

Vi har før set, hvad der sker, når en folkestemning bliver så skinger, at politikerleden fører til afskaffelse af demokratiet og indførelse af permanent undtagelsestilstand. Men som sædvanlig har vi intet lært af historien.

At et intelligent menneske som Mchangama har ladet sig korrumpere giver alligevel anledning til en vis undren. Men jura korrumperer.

Først tog de muslimerne...

Steffen Gliese, Hans Larsen, Anders Reinholdt og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Jacob Mchangama kommer fra Cepos, der har finansieret hans enmands-institut. Men derudover er han vist ikke fuldstændig umenneskelig.

Anders Reinholdt, Johnny Winther Ronnenberg og Holger Madsen anbefalede denne kommentar