Læsetid: 10 min.

I ti år har England eksperimenteret med gratis psykologisk hjælp til alle

Siden 2008 har englændere haft adgang til gratis terapibehandling mod angst og depression. Ifølge programmets ophavsmand, Oxford-professor David Clark, er det både godt for patienterne og for samfundet, der sparer milliarder i tabt arbejdsfortjeneste, overførselsindkomster og sygehusudgifter. Han mener, den danske stat med fordel kan kopiere den engelske model, og flere danske eksperter giver ham ret
I april fortalte Storbritanniens prinser, William og Harry, for åben skærm om deres personlige erfaringer med depression og angst. Dermed har den britiske kongefamilie kastet sig ind i det, The New York Times kalder »verdens mest ambitiøse forsøg på at behandle depression, angst og andre mentale sygdomme«

I april fortalte Storbritanniens prinser, William og Harry, for åben skærm om deres personlige erfaringer med depression og angst. Dermed har den britiske kongefamilie kastet sig ind i det, The New York Times kalder »verdens mest ambitiøse forsøg på at behandle depression, angst og andre mentale sygdomme«

Polaris Images

4. september 2017

I april sad Storbritanniens prinser, William og Harry, for åben skærm og snakkede om deres personlige erfaringer med depression og angst.

»Vi har aldrig talt om det. Vi har aldrig rigtig talt om at miste mor,« siger prins Harry i videoen, der er led i en kampagne for, at englænderne skal tale mere om mentale sundhedsproblemer.

»Men når jeg så taler med andre menneskers familier og små børn og sådan … Wow … Jeg vil ikke have, de skal gennemgå de samme ting. De skal være modige nok til at tale om det i en ung alder i stedet for at gemme på det i alt for lang tid,« fortsætter han.

I samme video taler prins William om at føle sig mentalt skrøbelig, efter at han og konen Catherine Middleton blev forældre for første gang. Dermed har den britiske kongefamilie kastet sig ind i det, The New York Times kalder »verdens mest ambitiøse forsøg på at behandle depression, angst og andre mentale sygdomme«.

I ti år har England eksperimenteret med at tilbyde gratis terapi til mennesker med angst og depression. Forventningen er, at det både er godt for patienten og en god forretning for staten. Det forklarer den anerkendte professor i psykologi ved Oxford Universitet, David Clark. Han var i 2008 med til at udvikle Englands nationale mentale sundhedsprogram, Improving Access to Psychological Therapy (IAPT), der tilbyder gratis terapi til angst- og depressionsramte.

»Udover at være godt for patienten viser vores beregninger, at det samfundsøkonomisk er en rigtig god forretning at tilbyde gratis psykologisk behandling til alle. Vestlige staters udgifter til ubehandlede mentale sygdomme er så høje, at det simpelthen er billigere at behandle dem. Det viser vores forskning i England, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle være en god forretning i Danmark,« siger Clark til Information.

Læs også

Sidste år blev en million englændere screenet for angst og depression gennem IAPT, mens en halv million modtog gratis behandling. Og når både venstre- og højrefløjsregeringer siden 2008 har øget finansieringen til programmet, skyldes det ifølge David Clark den business case, han og økonomiprofessor Richard Layard udviklede som forlæg til IAPT:

»Det er meget usædvanligt, at et socialpolitisk initiativ udviklet under en venstrefløjsregering får lov til at overleve, når magten skifter. Og så var det endda midt i en global finanskrise. Alligevel har både centrum- og højrefløjspartierne omfavnet IAPT. Hvis du havde spurgt mig i 2005, da vi arbejdede på de her modeller, havde jeg næppe selv troet på det,« siger professoren og fortsætter:

»Jeg tror, IAPT’s succes skyldes, at man bredt i det britiske parlament tror på, at gratis psykologisk hjælp både er sundhedsmæssigt og økonomisk en god investering.«

Holder business casen?

For at business casen skal løbe rundt i IAPT-projektet, skal fire procent af de behandlede arbejde 25 måneder længere, end de ville have gjort, hvis de ikke fik behandling. Der er i forskningen stærkt belæg for, at det er muligt, siger Oxford-professor David Clark. Han henviser til to pilotprojekter i Newham og Doncaster, hvor IAPT-programmet formåede at øge beskæftigelsen med fem procent, hvormed byerne ligefrem tjente penge på at give gratis kognitiv terapi til patienterne.

Men på landsplan har det været sværere at bevise business casen, medgiver David Clark.

»Vi har ikke gode, systematisk indsamlede nationale data på beskæftigelsesområdet, så det er svært at sige med videnskabelig sikkerhed. Bedre dataindsamling er et af de områder, hvor regeringen udvider programmet de kommende år,« siger han og fortsætter:

»Men behandlingen koster, hvad vi har budgetteret med, og vi kan se på patientundersøgelserne, at den virker. På nationalt plan bliver 51 procent af patienterne nu helbredt, hvilket betyder, at de ikke længere ligger inden for den kliniske definition af angst eller depression. To tredjedel af patienterne oplever en markant forbedring i deres tilstand. Baseret på de effekter forventer vi, at besparelserne i vores business case også holder stik.«

Den samme forventning har premierminister Theresa Mays nyligt genvalgte Konservative regering.

»Alt for længe har mental sygdom været en skjult uretfærdighed i vores land, indhyllet i et fuldstændig uacceptabelt stigma og afskrevet som et sekundært problem i forhold til fysisk sundhed,« sagde Theresa May i en tale 9. januar 2017. Her fastslog hun, at Konservative vil følge alle anbefalinger i Det Nationale Sundhedsvæsens (NHS) rapport Fem År Fremad for Mental Sundhed.

Blandt andet ønsker regeringen at udvide IAPT, så mindst 1,5 millioner englændere årligt kan modtage behandling i 2021.

Et globalt problem

I både Storbritannien og i Danmark vurderes det, at en ud af seks personer lever op til de diagnostiske kriterier for depression eller angstlidelser, såsom OCD, PTSD, panikangst eller socialangst. Ifølge Sundhedsstyrelsen lider omtrent 200.000 danskere af depression, mens WHO forventer, at mentale sygdomme kommer til at medføre den største økonomiske udgift for vestlige landes sundhedsvæsener i år 2020.

Samtidig koster mentale sygdomme også staten på indtægtssiden. Ifølge Richard Layard og David Clarks beregninger er halvdelen af alle sygdomme, der rammer mennesker i den arbejdsduelige alder, mentale sygdomme. Det lægger et massivt økonomisk pres på vestlige lande som Danmark, hvor en mindre arbejdsstyrke skal finansiere velfærden for stadig flere pensionister – den såkaldte ældrebyrde.

»Det betyder jo, at hvis et land fortsat vil have penge nok til at behandle folk for fysiske sundhedsproblemer, såsom kræftsygdomme og hjerteproblemer, der rammer folk i pensionsalderen, så må staten adressere de mentale sundhedsproblemer i den arbejdsduelige alder. Ellers løber den tør for penge,« siger David Clark.

I Danmark er der i dag ikke nationale gratis tilbud om psykologisk hjælp eller terapi til angst- og depressionsramte. Det er dog muligt at få en lægehenvisning, der giver tilskud på 60 procent af psykologens honorar, men for angstramte gælder tilbuddet kun, hvis du er mellem 18 og 38 år. Det er ikke ud fra et fagligt hensyn, men alene et sparekrav, som Information tidligere har beskrevet. Dertil er den årlige budgetramme på 114 millioner kroner for lille til at dække alle patienter, hvilket ifølge Dansk Psykologforening skaber ventetider på gennemsnitligt 2,5 måneder.

Ifølge Angstforeningen betyder selvbetalingen og ventetiderne, at nogle danskere ikke får behandling for angstlidelse, før de er alvorligt syge.

»Vi taler med mennesker fra alle sociale lag, og mange har ikke råd til en psykolog, heller ikke selv om de er i aldersgruppen 18-38 år, der kan få en henvisning. En samtale koster omkring 1.000 kroner pr. gang, så hvis du skal have ti eller 15 timer, løber det hurtigt op,« siger Marie Särs Andersen, der er daglig leder i Angstforeningen.

Hun er derfor begejstret for det engelske IAPT-projekt og mener, Danmark bør lade sig inspirere.

»Jo længere tid, man har angst, jo sværere bliver det at behandle. Derfor er det rigtig ærgerligt, at man i princippet lader folk vente, til de er så invaliderede, at de er berettiget til et gratis pakkeforløb for angst i psykiatrien, før de får hjælp. Det har enorme omkostninger for både det enkelte menneske og for samfundsøkonomien.«

Raske folk arbejder mere

I 2016 fik 1.026 danskere tildelt førtidspension på grund af en angstlidelse. Det viser tal fra Ankestyrelsen. Men hvis Danmark havde investeret 100 millioner kroner ekstra i tilskud til angstbehandling, kunne staten havet sparet 210 mio. kr. i færre førtidspensioner. Det vurderer Psykologforeningens sundhedsøkonom på baggrund af en lignende besparelse takket være investeringer i depressionsbehandling i 2016.

»Det føles lidt kafkask, det vi sidder i,« siger Eva Secher Mathiasen, Psykologforeningens forkvinde. »Angst er Danmarks dyreste sygdom. Ikke fordi det er dyrt at behandle, men fordi vi lader være. Men selv om der er massive omkostninger ved overførselsindkomster og tabt produktion for danske virksomheder, ser man det som en udgift at udvide psykologordningen.«

– En statsfinansieret ordning vil vel også være en super god forretning for dine medlemmer?

»Jeg tror, det vil være en bedre forretning for os bare at lade stå til. I dag bliver danskerne mere syge, fordi de venter med at få behandling. Det øger tilbagefaldsraten og kræver længere behandlingsforløb, der er dyrere. Tidlig behandling vil være til stor gavn for patienterne og samfundsøkonomien,« siger Eva Secher Madsen.

Hurtig og nem adgang til behandling øger sandsynligheden for, at patienter bliver raske igen, viser vidensindsamlingen fra IAPT-programmet i England de sidste ti år. Tidsrummet hvor en depressions- eller angstpatient er motiveret for at søge hjælp er nemlig ofte få dage eller uger. Derfor har IAPT oprettet telefonlinjer, hvor patienter kommer i direkte kontrakt med en terapeut. Samtalen forløber som en times konsultation, hvor IAPT-medarbejderen sammen med patienten vurderer, hvad der er den bedste behandling.

»Og derefter handler det om at få patienten hurtigt til behandling,« siger psykolog David Clark. »En af de ting, vi har erfaret gennem IAPT-programmet er, at hvis det tager mere end seks uger fra den første samtale og til behandlingsstart, falder sandsynligheden for, at patienten bliver rask.«

Når danske patienter i snit venter 10,6 uger på at blive behandlet gennem psykologordningen, kan det altså ifølge de engelske data betyde, at deres chance for at blive helt raske igen forværres.

Danske projekter

Også i Danmark har flere forskere undersøgt, hvorvidt gratis psykologisk behandling så at sige ’betaler for sig selv’. Men det er metodisk svært at måde, eftersom man ikke har en kontrolgruppe af ubehandlede patienter at sammenligne med. Dertil viser de positive effekter sig måske først flere år senere.

En af dem, der alligevel har gjort forsøget, er professor Kaj Sparle Christensen ved Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. I 2011 foretog han på vegne af Danske Regioner en evaluering af tilskud til psykologisk behandling af personer med let til moderat depression.

Men selv om han kunne påvise, at psykologisk behandling havde en positiv effekt for patienterne, kunne han ikke »levere sikker evidens for«, at udgifterne blev opvejet af besparelser på øvrige sundhedsudgifter og sparede udgifter til ledigheds- og sociale ydelser.

»Der er dog fundet indikationer på, at det kunne være tilfældet over et længere tidsperspektiv,« skriver han og opfordrer til, at man foretager en større, fireårig undersøgelse, der bedre kan opfange effekterne.

Den undersøgelse blev aldrig bestilt, forklarer Kaj Sparle Christensen til Information:

»Og så må vi holde os til undersøgelserne i udlandet og spørge os selv, om vi tror, vi kan opnå de samme positive effekter. Personligt tror jeg, IAPT-programmets resultater er troværdige. Derfor tror jeg også, det er muligt, at det er selvfinansierende at tilbyde gratis psykologisk hjælp i Danmark. Men for at kunne sige det med sikkerhed, kræver det, at vi undersøger det.«

Netop det er forskningsoverlæge Lene Eplov i Region Hovedstaden i færd med. I to forskellige forskningsprojekter ser hun på effekten af gratis psykologisk hjælp til mentalt syge:

»Mine data er først klar i 2018 og 2019, men min hypotese er, at gratis terapi kan betale for sig selv. Især hvis det kombineres med en beskæftigelsesindsats, som får patienterne hurtigere tilbage i arbejde,« siger hun.

– Men hvis det her er så god en idé, hvorfor tester vi det så ikke på nationalt plan som i England?

»Fordi det organisatorisk er så svært. Det kræver en omorganisering, hvor du går hen over sektor- og faggrænser i det danske sundhedsvæsen. Samtidig ender du hurtigt i en sektorkamp, for den del af staten, der afholder udgiften til psykologisk hjælp, er ikke den samme som den, der høster den økonomiske gevinst. Og så har du balladen.«

Alligevel så Lene Eplov gerne, at Danmark gik videre fra små forskningsprojekter og undersøgte mulighederne for at igangsætte større nationale programmer for gratis psykologisk hjælp. Hun mener, der i dag er rigelig med international data, der underbygger, at det er en økonomisk god idé:

»Jeg har jo gennemgået litteraturen, før jeg fik lov til at lave de her forskningsprojekter, og jeg tør godt sige, at det er den her vej, vi skal. Vi har de nøjagtigt samme problemer med angst og depression som andre vestlige lande, og gratis psykologisk hjælp og terapi er nogle af de bedste bud på at løse det. Og så synes jeg da, man skal lave forskning samtidig med – men vi behøver altså ikke vente.«

  • £650 koster et behandlingsforløb i Englands IAPT-system i gennemsnit. Hvis fire pct. af patienterne arbejder 25 måneder mere, end de ville gøre uden behandling, har systemet betalt sig selv. 
  • 38% af al i rige lande er mentale sygdomme. For den arbejdsduelige befolkning (18-65 år) er tallet 50 pct.
  • 8% af BNP koster mentale sygdomme estimeret i manglende indtægter og øgede udgifter om året for rige lande.
  • 50% af patienter med klinisk depression eller kronisk angst, der modtager kognitiv adfærdsterapi, bliver raske igen. Langt de fleste får det bedre. Risikoen for tilbagefald er halvt så stor som ved ren medicinsk behandling.
  • £2000 koster det ekstra at behandle en fysisk sygdom, hvis patienten også er mentalt syg, fordi behandlingen tager længere tid. 50 procent af angst- og depressionsramte har også fysiske sygdomme. Det er ofte livsstilssygdomme som diabetes eller hjerteproblemer.
  • £105 milliarder koster mentale sygdomme den engelske økonomi om året, vurderer Storbritanniens sundhedsministerium. Det svarer nogenlunde til udgifterne til hele Englands nationale sundhedsvæsen, NHS. 
  • 1 ud af 4 voksne englændere oplever mentale sundhedsproblemer i løbet af et år. Regeringen vurderer, det er den største årsag til funktionsnedsættelse i Storbritannien.
  • 1 ud af 10 børn mellem 5-16 år forventes at have en diagnosticerbar mental sygdom.
  • 1 ud af 5 mødre lider af depression, angst eller psykose under graviditeten eller det første år efter fødsel. Selvmord er det næsthyppigste dødsårsag blandt engelske mødre efter hjertesygdomme.
  • 15 til 20 år tidligere end raske dør englændere med langvarige mentale sygdomme i gennemsnit. To tredjedele af dødsfaldene kan undgås, fordi de skyldes hjertefejl og kræft, typisk på grund af rygning.

Kilder: NHS - The Five Year Forward for Mental Health, WHO, Richard Layard og David M. Clark - Why more psychological therapy would cost nothing (2015)

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er et stort problem, at indlysende humanistiske initiativer indenfor velfærdsstaten skal begrundes med deres nytteværdi for markedet. Hvornår ser vi på markedets nytteværdi for samfundet? Den er tæt på at ramme bunden.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, David Zennaro, Anne Eriksen, Kenneth Jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dårlig og unødvendig psykologisk hjælp og medicinering, kan virke stik imod sin hensigt, og være ugavnlig, unyttig og uøkonomisk, for den enkelte og for samfundet. Bedre psykologer er måske vigtigere end flere psykologer. Antall psykoterapeuter og patienter/klienter kan sige noget om et samfunds (mentale) sundhedsilstand, j.fr. USA.

Manglende psykoterapi ved behov, er selvfølgelig også ugavnlig og uøkonomisk. UK har ellers skåret kraftigt ned i psykiatrien, f.eks i antal sengepladser i institutionerne.

Men, Trond Meiring, det svarer vel meget godt til det skifte imellem den mekanistiske behandler med lægebaggrund og den mere humanistiske indsigt fra kliniske psykologer?

Det handler jo så om den ret katastrofale udvikling på psykologfaget, hvor man hellere vil tjene penge ved at være erhvervslivets vasal.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar