Læsetid: 5 min.

V-ordfører roste det grønne nationalregnskab til høring i april. Nu er det skrottet i regeringens finanslovforslag

Venstre var meget positive over for det grønne nationalregnskab til en høring i april i år. Men fire måneder senere indeholder finanslovsudspillet ikke bevilling til at fortsætte det. Nu åbner økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll op for, at pengene måske kan findes i regeringens pulje til cirkulær økonomi
Regeringen overvejer at videreføre det grønne nationalregnskab i den brede version, oplyser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll

Regeringen overvejer at videreføre det grønne nationalregnskab i den brede version, oplyser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll

Jens Dresling

7. september 2017

Venstres naturordfører Anni Matthiesen havde kun roser at uddele til det grønne nationalregnskab, da hun holdt oplæg ved en høring om emnet den 26. april i år, som blev afholdt af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Danmarks Statistik.

»Det glæder mig rigtig meget, at vi har taget fat på at få skabt det grønne nationalregnskab (...) Miljø og økonomi hænger unægteligt sammen. De udgør hele grundlaget for at kunne videreudvikle samfundet, også med hensyn til vækst og flere arbejdspladser. Samtidigt med at vi også skal passe godt og grundigt på både miljø og natur. Det er noget af det, vores regering rigtig gerne vil,« sagde hun.

Omkring fire måneder senere præsenterede den regering, hun er en del af, et finanslovsudspil, hvor bevillingen til den fortsatte drift af det grønne nationalregnskab var fjernet, sådan som Information beskrev det i tirsdags.

Danmarks Statistik fik fra 2015 til 2017 en årlig bevilling på 4,5 millioner kroner til at udvikle det grønne nationalregnskab, som viser sammenhænge mellem miljø og økonomi. Regnskabet kan eksempelvis være en hjælp, når politikere skal vurdere, om deres tiltag er både en miljømæssig og samfundsøkonomisk god forretning.

Det første samlede grønne nationalregnskab blev udgivet i marts 2017. Men det kan altså ende med at blive det sidste.

»Det blev, som det blev«

Adspurgt om hun i dag er lige så begejstret for det grønne nationalregnskab som i april, svarer Anni Matthiesen, at »som jeg gav udtryk for på høringen, så synes jeg, at det var en fin måde at få indsigt i, hvad der er værd at satse på, også rent miljømæssigt«. Men hun understreger, at »det altid er et spørgsmål om prioritering«, når finansloven skal sammensættes.

– Det har kostet 4,5 millioner årligt at etablere det grønne nationalregnskab de sidste tre år. Det er jo ikke store summer?

»Det har du helt ret i. Midler til driften af det grønne nationalregnskab var noget af det, jeg gerne havde set var kommet med på finanslovsudspillet, men sådan blev det ikke. Jeg synes, udspillet er fint, men det er klart, at vi folketingsmedlemmer har forskellige ønsker. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvor mange penge, der er at dele ud af. Hvordan man vælger at omprioritere. Der må jeg acceptere, at det blev, som det blev,« siger Anni Matthiesen.

Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen deltog også i høringen i april måned. Han undrer sig over Venstres kursskifte.

»Det var helt åbenlyst, at Venstre under høringen bakkede op om det grønne nationalregnskab, hvor Anni Matthiesen i et oplæg understregede dets positive elementer: den enestående mulighed for at måle på en direkte sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og miljøpåvirkning. Derfor kommer det bag på mig, at Venstre har én holdning, når de til høringen står foran Miljødanmark, og en anden holdning, når det kommer til realpolitik og -prioritering,« siger han.

Hos Dansk Folkeparti var der også begejstring omkring det grønne nationalregnskab under høringen i april, som parties miljøordfører Pia Adelsteen deltog i.

»Et grønt nationalregnskab giver i min optik ganske god mening, fordi vi selvfølgelig skal passe på kloden, vi lever på, og økonomien, altså pengene, bare er et middel til at opnå mål,« sagde hun under høringens paneldebat.

Alligevel var det grønne nationalregnskab ifølge Pia Adelsteen ikke blandt hendes oprindelige finanslovsønsker.

»Men jeg synes, det ville være en god idé at fortsætte driften af det. Nu er der startet et projekt op. Så jeg vil være lidt ked af, hvis det bare stopper, efter at Danmarks Statistik har fremlagt ét samlet regnskab. Det lærer man jo ikke noget af.«

Hun understreger, at hun »taler for egen regning«, da det ikke er en linje, hun har talt med sine partifæller om endnu. Men hun vil gå videre med sin pointe til Dansk Folkepartis finanslovsordfører.

»Generelt ønsker regeringen at være tilbageholdne med at spendere borgernes penge,« understreger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i en mail til Information.

»Regeringen overvejer derfor grundigt, hvad vi bruger skatteborgernes penge på, og vi vælger at give den borgernære service – som sundheds- og ældreområdet – højeste prioritet,« skriver han. 

Simon Emil Ammitzbøll uddyber, at det grønne nationalregnskab fortsætter i en »slank version«. EU-bestemmelser forpligter nemlig Danmark til at vedligeholde nogle tal i den bæredygtige databank. 

De EU-pligtige delregnskaber er dog ifølge Ole Gravgård, som er chefkonsulent i Danmarks Statistik, »ufuldstændige og ikke lige så brugbare«.

»Det, vi fortsat skal indberette til Eurostat (EU’s statistikorganisation, red.), er ikke tilpasset en dansk kontekst. Det er fint til en overordnet sammenligning af visse miljøforhold mellem lande, men det kan ikke bruges som redskab til at vurdere de samfundsøkonomiske og miljømæssige effekter af danske politiske udspil eller reformer. Der vil mangle meget i den sammenhæng, hvis man kun har det, vi er forpligtede til at indberette til Eurostat,« siger han.

Puljen til cirkulær økonomi

Det grønne nationalregnskab kan ifølge Danmarks Statistik eksempelvis bruges til at indikere, hvorvidt Danmark bevæger sig mod en cirkulær økonomi, hvor ressourcer og materialer ikke blot strømmer gennem økonomien for at blive til affald, men i stedet bliver genbrugt.

I det nyligt præsenterede erhvervs- og vækstudspil beskrev regeringen, at den »ønsker at skabe rammebetingelser, der understøtter, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere potentielle økonomiske og miljømæssige gevinster ved cirkulær økonomi«.

»Det er underminerende for regeringens fokus på cirkulær økonomi, at den har droppet det grønne nationalregnskab i finanslovsudspillet,« siger Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Lars Løkke Rasmusssens regering har i løbet af de seneste år flere gange vist sig parat til omgås tal og fakta særdeles kreativt.
Læs også

Simon Emil Ammitzbøll fortæller til Information, at finanslovudspillets pulje til initiativer, der skal fremme cirkulær økonomi, måske kan blive det grønne nationalregnskabs redning.

»Regeringen vil senere komme med forslag til, hvordan puljen skal udmøntes. I den forbindelse overvejer vi blandt andet at videreføre det grønne nationalregnskab i den brede version,« skriver han.

Christian Rabjerg Madsen glæder sig over den mulighed.

»Man kan undre sig over, at regeringen spiller ud med at sløjfe det grønne nationalregnskab, hvis opbakningen findes internt i regeringspartierne. Men det er klart, at hvis regeringen allerede nu er kommet på bedre tanker, så hilser vi det selvfølgelig velkommen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Bue Grunnet Nej Information og politikerne lever i en fantasiverden hvor der der lyves om alt der har med de menneskeskabte klimaforandringer at gøre, de har det tilfælles med dateringen 7 september.

'På flugt fra de menneskeskabte klimaforandringer de seneste nye klimaflygtninge.'
Fra link:
"Barbuda PM blames carnage on climate change

The prime minister of one of the islands devastated by Irma has blamed the carnage on global warming and criticised world leaders who deny climate change.

Gaston Browne, the leader of Barbuda and the larger neighbouring island of Antigua which escaped the worst of the hurricane, told the BBC’s Today programme: “The science is clear. Climate change is real in the Caribbean we are living with the consequences of climate change. It is unfortunate that there are some who see it differently.”

Browne revealed that he may have to order the evacuation of Barbuda if forecasters warn that it will be hit again by Hurricane Jose, after Hurricane Irma left 90% of buildings damage, and half the island’s 2,000 people homeless.

He added: “This storm was easily the strongest to have developed in the Atlantic. The carnage is there for all to see.”

Browne did not name Donald Trump, but he said politicians who denied climate change, as Trump has done, were irresponsible.

He said: “The irony about it is that islands in the Caribbean are very small ... Many of us are not emitters of carbon and we suffering from all of these profligate emissions from large industrial countries. And at the same time you have some leaders in the industrial world who are trying to say that climate change is not real. We do not accept that, we see that as a form of irresponsibility. These heavy polluters ought to take responsibility for climate change. They are the ones who have the large carbon footprint and in essence are contributing to global warming at the expense of other countries that clearly are not polluting the planet.”

Browne spoke of his shock of seeing the damage to Barbuda on helicopter trip on Wednesday after mistakingly tweeting the that the island had escaped the worst.

He said: “I was shocked, we were cut off from Barbuda, the last set of reports that we had early in the morning at about 2am was that they were doing pretty OK. We had absolutely no knowledge that the island was literally devastated.”

“It was easily one of the most emotionally painful experiences I’ve had. From what I’ve seen at least 90% of the properties in Barbuda suffered some level of damage.

“Approximately 50% are homeless at this time, they are bunking together. We are trying to get some immediate relief supplies to them, and see how we can start the recovery effort.”

Browne said it could take years and tens of millions of pounds to rebuild the island.

He said: “It could be in the region of $100m, for a small state that is definitely beyond our means. We will have to approach the international community for some level of assistance."

Link: https://www.theguardian.com/world/live/2017/sep/06/hurricane-irma-caribb...

Et sådant regnskab ville jo afsløre de dårlige resultater af netop sammenhængen af økonomi og miljø!
Men så kan vi jo forvirre sagen - og måske - en pulje eller to - den sædvanlige øvelse...

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Afskaf alle måleinstrumenter, og skræm tiggerne bort fra vort åsyn, så slipper vi for at høre om negative miljøregnskaber og fattigdom, synes at være logikken i regeringens manøvrer.