Læsetid: 8 min.

’Du skal være på og ikke tvivle på dine evner. Ellers starter en negativ spiral’

Hvilke følelsesmæssige konsekvenser har det, når unge akademikere på kanten af et usikkert arbejdsmarked konstant skal sælge sig selv, netværke og være passionerede for at få et job? Ny forskning tegner en psykologisk profil af de unge i prekariatet
Hvilke følelsesmæssige konsekvenser har det, når unge akademikere på kanten af et usikkert arbejdsmarked konstant skal sælge sig selv, netværke og være passionerede for at få et job? Ny forskning tegner en psykologisk profil af de unge i prekariatet

Line Malling Schmidt/iBureauet

28. september 2017

Først er det som at leve i to forskellige verdener. I den ene kan du være dig selv: Lidt træt om morgenen, uden energi og indadvendt. I den anden ser du dig selv som en vare, du er i gang med at gøre attraktiv. Altid på jagt efter den næste jobåbning. Altid proaktiv, udadvendt og passioneret.

Til sidst smelter de to verdner sammen. Og du arbejder konstant med dig selv for at blive så attraktiv som muligt. Du er ikke arbejdsløs. Du er freelancer, in between jobs, og du er hele tiden i gang med en masse spændende projekter og ideer – og med at dyrke dit netværk.

Det er også den måde, du skjuler, at du er reelt er arbejdsløs. Risikoen er, at al den forstillede passion til sidst brænder ud, og en ond spiral af negativitet sætter ind.

Sådan opleves det i grove træk at være en del af den »følelsesøkonomi«, som mange af de akademikere og medlemmer af den kreative klasse under 35 år, som socialpsykolog Sabina Pultz har interviewet i sin ph.d.-afhandling, befinder sig i.

Følelsesøkonomien dækker over det, du skal gøre ved dig selv for at blive en, andre har lyst til ansætte, og det er ifølge Pultz blevet en dominerende faktor på det usikre arbejdsmarked med løse ansættelser og tidsbegrænsede projekter, hvor den nye klasse, vi har lært at kende som prekariatet, opererer.

Afhandlingen med titlen It’s not you. It’s me undersøger på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt 357 unge dagpengemodtagere og dybdeinterview med yderligere 39 de psykologiske konsekvenser af at agere i en følelsesøkonomi, hvor det ikke er strukturer uden for en selv, der afgør, om man får en fastansættelse, men en konstant kultivering af selvet.

Rikke Louise Knudsen har, siden hun færdiggjorde sin kandidat som antoprolog, været på dagpenge eller arbejdet i skiftende småjobs eller jobpraktikker som blandt andet terapeut, tjener, lærer, kunstner, omsorgsperson.
Læs også

»Ja, du må sige, at det er spændende og superinteressant. I min verden er alt interessant. Alt kan blive interessant, hvis du gør det hver dag, så bliver det interessant,« siger Morten, en af deltagerne på et kursus for dagpengemodtagere i A-kassen, som Pultz interviewer i afhandlingen, der er er lavet på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Ifølge Sabina Pultzs socialpsykologiske forskning er Morten i gang med at vise, at hans interesser konstant kan ændres og finde nyt fokus. Han er i stand til at forandre sin adfærd, fordi han kan forestille sig selv i fremtidige situationer og signalere, at det er interessant og spændende. Den evne bruger han til at sælge sig selv i følelsesøkonomien.

»Det, de freelancere eller prekære ansatte, jeg har interviewet, slog ned på i jagten på det næste job eller projekt, var evnen til at virke ekstremt passioneret og dedikeret, initiativrig og proaktiv. Det er ikke nok bare at være fagligt dygtig. Der skal en affektiv overbygning på, før man har den valuta, der kræves i følelsesøkonomien,« forklarer Sabina Pultz, der bl.a. bruger den amerikanske sociolog Arlie Hochschilds forskning om det moderne følelsesabejde som udgangspunkt for sin analyse af de unge dagpengemodtagere og sammenligner desuden amerikanere og danskere på det prekære arbejdsmarked.

Negativ spiral

Baggrunden for Sabina Pultzs forskning er en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor der ifølge forskere, hun refererer i afhandlingen – bl.a. den britiske økonom Guy Standing, der har skabt klassebegrebet prekariatet – er markant færre fastansættelser inden for en række professioner.

Det kræver, at man som ledig i en række brancher skal præstere på en særlig facon, fordi man hele tiden skal lede efter nye ansættelser, før den eksisterende er slut.

Evnen til at netværke er også blevet markant vigtigere herhjemme, en udvikling der er kendt fra det amerikanske arbejdsmarked. Netværket og den følelsesmæssige kontakt, en arbejdsløs skal forsøge at etablere både verbalt og med sit kropssprog, bliver desuden fremhævet på arbejdsløshedskurserne som en af de mest afgørende strategier til at forøge jobchancerne.

Endelig er evnen til at netværke med til at skjule det sociale stigma, der er forbundet med at være arbejdsløs.

»Der er en masse strukturer, der underbygger, hvordan networking bliver en mere udpræget struktur på arbejdsmarkedet. Og når man står uden for arbejdsmarkedet, bliver evnen til at kultivere den tilstrækkelige motivation og passion, når man netværker, en måde at komme ud over det stigma, en formel arbejdsløshedstitel indebærer. Det sidste, man ønsker, er at blive forbundet med at være en taber, en almindelig arbejdsløs. Så fortæller man hellere om de projekter, man rent faktisk har gang i, selv om det måske kun er fem timer om ugen,« siger Sabina Pultz.

Hun observerer desuden i både USA og Danmark, hvordan jobsøgere bliver rådet til at »maskere den instrumentelle situation«, networking udgør. Det handler blandt andet om ikke at være for direkte eller desperat, når man spørger efter jobåbninger.

Men i stedet forsøge at engagere personen, man networker med. Katy, en amerikansk jobansøger, beskriver de taktiske regler i networking:

»Hvis du spørger folk direkte om et job, tager de sig ikke tid til at snakke med dig. Men hvis du spørger folk om råd, så vil de tale med dig. Jeg siger: ’Det her er mine færdigheder, men jeg er ikke sikker på, hvor jeg vil passe ind’. Så lader jeg det være op til dem selv at finde ud af, om det vil kunne fungere.«

Med andre ord der er ikke rum til negative følelser. Det at være i stand til at fremstå som positiv, proaktiv og entreprenant gør, at man som ung akademiker på det prekære arbejdsmarked kan distancere sig selv fra det gængse sociale stigma af arbejdsløse. En pointe, der understreges af, at det ikke har været muligt at få nogen af Sabina Pultzs informanter til at stille op til foto til denne artikel.

»Det er ikke plads til negativitet,« forklarer Anders om afstanden mellem, hvad han virkelig føler, og hvordan han oplever, at han er nødt til at føle.

»Det kræver en del. Du skal være på og må ikke tvivle på dine evner, for hvis du gør det, starter en spiral, og så kan du komme til at føle afsmag for alt det med at sælge dig selv.«

Performativ facade

»Der er en performativ facade, som man skal holde hele tiden. Men forskellen mellem danskerne og amerikanere var, at de danske jobsøgere i højere grad problematiserede det forhold, at de oplever networking som et tab af autenticitet eller noget falsk. I USA er det en naturlig del af arbejdsmarkedet. Men jeg er overrasket over, hvor mange der alligevel tager det til sig i Danmark og går ukritisk med på den med, at man skal sælge sig selv,« siger Sabina Pultz.

Sabina Pultz’ forskning viser, at den affektive økonomi kommer med en pris: Den kræver dels af de ledige i dagpengesystemet, at de kommer af med den skam og selvbebrejdelse, der er knyttet til arbejdsløshedstitlen. Dels at de kan kultivere de rigtige følelser og energier.

»Den psykologiske pris kan være, at man brænder ud,« fastslår Sabina Pultz. »Man investerer hele sin personlige charme og sine sociale færdigheder, man ellers bruger i sit private liv, så grænsen mellem arbejdslivet og privatlivet bliver tilsløret. Det betyder, at der ikke er ret mange heller, for man skal hele tiden være på jagt efter den næste job- eller projektåbning.«

Samtidig bebrejder de arbejdsløse sig selv deres situation, fordi arbejdsløshed er blevet til en personlig og psykologisk problematik frem for noget uden for en: strukturerne på arbejdsmarkedet, en økonomisk krise eller andre ting, der ligger uden for den arbejdsløse selv, pointerer socialpsykologen: »Koblet til det øgede fokus på netværk, betones det, at det er en selv, der er i skudlinjen.«

Prekariatet

  • Den nye klasse prekariatet er defineret ud fra sin løse tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor de ofte arbejder i kortvarige projektansættelser, deltidsansættelser, som vikarer eller freelancere. Det prekære viser sig også i manglen på social sikkerhed og rettigheder.
  • I Danmark omtales prekære ansættelser ofte som atypisk beskæftigede. Ifølge en ny rapport udarbejdet af professor Steen Scheuer for LO er andelen af deltidsansatte steget fra ca. 20 til knap 25 pct. i perioden fra 2000 til 2015. Denne stigning fandt især sted i årene frem til 2010.
  • I dag arbejder flere på marginal deltid. Tallet er steget med op til ca. 50.000 personer fra 2010-2015. Atypisk ansatte har klart større risiko for at mangle ret til løn under sygdom, løn under barns sygdom og løn under barsel, og de har også større risiko for ikke at have ret til den overenskomstbestemte sjette ferieuge, hedder det i rapporten.

Kilder: Guy Standing, Prekariatet. Atypisk beskæftigelse i Danmark, rapport udarbejdet for LO

Endelig er der den konstante konkurrence med andre freelancere og løst ansatte om det næste honorarbetale projekt eller vikaransættelse. En af Sabina Pultz’ informanter siger, at det er fint nok at skulle leve op til de formelle krav, som dagpengesystemet kræver. »Det giver ikke så meget mening, men det er gennemførligt,« som hun formulerer det.

»Men det, der virkelig stresser, er, når nogle af de andre rykker sig, får et job eller en opgave. Det bebrejder min informant sig selv, selv om det er konkurrencen som det socialt organiserende princip, der har den effekt. Men ubehaget og den mangelfulde håndtering opleves som noget, der kommer inde fra en selv.«

– Men det er vel bedre at være motiveret, interesseret og proaktiv, hvis man gerne vil have et job?

»I USA har man et begreb, der hedder ’you never know’. Og det er jo også rigtigt, måske er det den næste kontakt i dit netværk, der skaffer dig et job. Det kan være med til at mobilisere gejst og håb. Så det har helt sikkert også nogle beskyttende effekter. Men det er intensiveret på det prekære arbejdsmarked, så den positive del er meget tæt forbundet til udmattelsen. Det kan pludselig kamme over, og så kan man slet ikke mobilisere den energi, der skal til, som Anders’ udsagn om den negative spiral indikerer.«

Nuanceret tilgang

Sabina Pultz anerkender, at dagpengesystemet medvirker til, at ledige kommer i job. Men hun appellerer også til, at der findes en bedre balance mellem den individuelle selvbebrejdelse til en mere kollektiv forståelse af de vilkår, de unge i prekariatet oplever.

I den forbindelse har hun og hendes amerikanske forskerkollega, sociologen Ofer Sharone, søgt om forskningsmidler til at en model, hvor fokus på det individuelle ansvar i det danske dagpengesystem nedtones.

Modellen er gruppebaseret og skal åbne op for, at jobkonsulenter og de ledige selv kan drøfte og dele erfaringer om de negative sider af være arbejdsløs eller ’imellem job’.

»Hvis man konstant får tudet ørerne fulde af, at jobbet er inden for rækkevidde, hvis bare man arbejder nok med sig selv, aktiveres en masse sårbarheder og selvbebrejdelse. Man kan godt have en mere nuanceret tilgang. Selvfølgelig er man selv ansvarlig for at finde et arbejde. Men det at skabe en mere kollektiv erfaring om at være arbejdsløs, der også trækker på nogle strukturelle forklaringer, kan lette presset på folk. Reseliens er ikke kun noget individuelt. Det kan også skabes kollektivt,« siger Sabina Pultz.

Onsdag den 4. oktober kl. 16.30 inviterer Informations Forlag og Dansk Magisterforening til debatarrangement, hvor vi sætter fokus på prekariatets liv i periferien af arbejdsmarkedet. Guy Standing, forfatter til Prekariatet, holder oplæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Forskellen mellem robot og menneske forsøges ophævet. Resultatet er, at vi oplever flere og flere psykopater i jakkesæt, og at de sensitive brænder som natsværmere i den selvpromoverende flamme.
Der spørges gerne til hvad noget koster. Her er det de menneskelige ressourcer der brænder ud, til ingen verdens nytte, for at stagnere som humanoider og blive ting med kun én værdi; tjener du penge til os på toppen af bjerget eller ej? Og samfundet - os alle - betaler til dette nyttecirkus.

Kjeld Hansen, Lars Bækgaard, Kurt Nielsen, Peter Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jeppe Lykke Møller, Hans Larsen, John S. Hansen, Sidsel Jespersen, Mikkel Kristensen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Anne Schøtt, Kim Strøh og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Et ræs stopper vel først når man når til mållinjen - eller hvis deltagerne springer fra?

Og kom nu ikke og sig, at det ikke kan lade sig gøre at springe fra. Det kan det skam sagtens. Der er masser af faste, dårligt lønnede og nedslidende jobs derude. Med ringe mulighed for selvudvikling og ingen plads til autonomi.

Meeen...så er det næsten lige så opslidende Networking-liv i lånte fjer måske alligevel at foretrække?

Christel Larsen, Jeppe Lykke Møller og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det er en mere 25 år gammel nyhed at ledigheden mellem dimittender er høj i årene efter og gennem de sidste femten år har det politiske mantra været, at det er de ledige egen skyld og den del bliver stadigt værre og løse ansættelser, vikariater og freelancere er eksploderet, hvilket er den eneste mulighed for at have en form for arbejdsliv som nyuddannet.

Nej nyuddannede skal ikke tage de ufaglærtes job som kassemedarbejder, taxachauffør eller opvasker mm, deres fokus skal være på at bringe de erhvervede færdigheder i spil, måske inden for et andet område end forventet.

Kjeld Hansen, Eva Schwanenflügel og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

@ Ronnenberg

Men det vil være en stor lykke for alle, hvis disse nyudsprungne akademikere får lov til, for en tid, at befinde sig i et presset, utaknemmeligt, lavtlønnet, globaliseringstruet, slidsomt og nedværdigende servicejob! Så har de måske en større forståelse for hvordan tilværelsen former sig for nogle mennesker - og det er en god egenskab at besidde hvis man en dag skulle blive begunstiget med en magtposition!

@ Ronnenberg

Men det vil være en stor lykke for alle, hvis disse nyudsprungne akademikere får lov til, for en tid, at befinde sig i et presset, utaknemmeligt, lavtlønnet, globaliseringstruet, slidsomt og nedværdigende servicejob! Så har de måske en større forståelse for hvordan tilværelsen former sig for nogle mennesker - og det er en god egenskab at besidde hvis man en dag skulle blive begunstiget med en magtposition!

Søren Jacobsen

Uden netværk blandt de "rigtige" personer er du for fremtiden dømt ude fra de gode nemme vellønnede jobs. Den velhavende del af befolkningen begynder at lukke sig inde i en boble. En boble du ikke har adgang til - Med mindre du er så knald hamrende dygtig som kun et meget lille fåtal er det.

Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Lise Lotte Rahbek, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det var så artiklen om, hvordan den moderne, "positive" tænkning påvirker de arbejdssøgende.
Så mangler vi den om, hvordan det påvirker vores virksomheder og vores offentlige institutioner, at det kun er den slags mennesker, der ansættes.
Hvad i himlens navn skal en arbejdsplads med alle de mennesker, der har lært sig selv op til at performe konstant? Hvem skal imens lave arbejdet?

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

Så slap dog af og gå glib - siger jeg og Brinkman.
Vælg selv med basic income - siger jeg og Guy Standing.
Men vi taler for døve øren.

... eller bliv selvstændig. Noget hen ad vejen er det "same-same" som ovenstående bare til bedre løn og fokus på produkt/ydelse frem for netværking (dig selv).
Btw. hvor i al verden er fagforeningerne i det her spil? Vi har tidligere haft stærke fagforeninger - er det gået i fløjten efter fokus på individ?

Individer har altid valgmuligheder. Nogle har meget bedre valgmuligheder end andre.
Samfundets strukturer påvirker på afgørende vis fordelingen af valgmuligheder.
Stort set alle politiske reformer fører os imod et mere og mere totalitært samfund, hvor få har mange valgmuligheder, og hvor mange har få valgmuligheder.
Vi lokkes af den forførende illusion, at vi samlet set skal være så rige som muligt, så vi får råd til at uddele almisser.
Vi overvejer end ikke, om behovet for almisser forstærkes af reformerne. At behovet for reformerne skabes af reformerne.
Når individer oplever problemer, dukker en anden forførende illusion op: Individernes problemer skyldes dårlige individuelle valg. Problemerne skyldes ikke strukturerne, der jo netop ifølge den første illusion skal gøre det muligt at hjælpe trængte individer.
Når de to illusioner kombineres, er vi fanget i en ond spiral. Det politiske system skaber flere problemer, end det løser. Og individerne bebrejdes af sig selv og andre, når de får problemer.
Vi må insistere på, at reformer skal give reelle valgmuligheder til alle. Først derefter kan vi med rette forvente, at vi alle tager ansvar for tilværelsen på en måde, der står i passende forhold til vores reelle valgmuligheder.

De næste reformer må være at afskaffe tidligere tiders uendelige strøm af reformer.
AFSKAF OG SLAP AF.
Et politisk set umuligt projekt - og et helt andet parti - Minimalisterne ? Frihedspartiet - er vist optaget.