Læsetid: 7 min.

300 tilfældigt udvalgte borgere skal begrænse elitens magt

Danmark har brug for majoritetsbeskyttelse, hvis eliten skal tæmmes. Derfor bør man ifølge en ny bog udvide det borgerlige demokrati og skabe institutioner, der blandt andet ved brug af lodtrækning skal sikre reel folkelig repræsentation i landets styrende organer
Salget af dele af DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, som daværende finansminister Bjarne Corydon stod i spidsen for, og sammenbruddet i SKAT’s indrivelse efter massive nedskæringer har også ført til vrede mod elitens beslutninger i Danmark

Salget af dele af DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, som daværende finansminister Bjarne Corydon stod i spidsen for, og sammenbruddet i SKAT’s indrivelse efter massive nedskæringer har også ført til vrede mod elitens beslutninger i Danmark

Peter Hove Olesen

26. oktober 2017

Kampen for at begrænse elitens magt er en grundliggende konflikt i demokratiet. Og ifølge forfatterne til den nye bog ’Tæm eliten’ er der tale om et nulsumspil: Det handler ikke bare om, at almindelige mennesker skal bestemme mere – men om at eliten skal bestemme mindre.

De seneste års antielitære bølge har givet os både Brexit og Donald Trump og har fået mange til at frygte, at alternativet til de etablerede politiske eliter er langt værre. Der er grund til at være bekymret for, at den antielitære folkelige vrede slår over i en forestilling om det homogene folk, der vælger stærke ledere til at tale for sig.

Derfor er det nødvendigt at tilbyde alternative veje til at begrænse eliten, siger Christoph Houman Ellersgaard, der har skrevet bogen sammen med to andre forskere på Copenhagen Business School Anton Grau Larsen og Andreas Møller Mulvad.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Niels Bent Johansen
  • David Zennaro
  • Bjarne Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Toke Andersen
  • Sidsel Jespersen
  • Peter Knap
Trond Meiring, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Niels Bent Johansen, David Zennaro, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen, Sidsel Jespersen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Samfundet er en makrostruktur organiseret nogenlunde som nervebanerne i hjernen. Først er der et åbent net med mange mulige adgange til positioner i samfundet. Over tid vil nogle baner blive brugt mere end andre, og disse vil "vokse" og blive mere effektive transportruter. Trikkerne på disse ruter især familien, uddannelsen og magtudøvelse herunder pengemagt.
Disse baner bliver konstant forstærket, og vil blive mere og mere uhensigtsmæssig for fornyelse i magten, der vil lukke sig om sig selv.
De kan kun brydes med revolution. Derfor er statsmagtens historie også revolutionens historie.
Lodtrækning er en konstant stilfærdig og ublodig revolution, der effektivt nedbryder vandte mønstre.
Derfor bør lodtrækning indbygges i en magtstruktur, som et lige så nødvendigt instrument, som det demokratiske valg.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Kenneth Krabat og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Maks 8 år i folketinget. Så skal man ud og søge nye græsgange og give plads til nye. Der er kun 179 pladser, men 4.400.000 vælgere. Så mulige kandidater er der nok af.

Kurt Nielsen, Hans-Micael Søndergaard, Mette Poulsen, Niels Bent Johansen og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Det lyder for mig som et uendeligt kedsommeligt demokratur, på linie med Christianias fællesmøder, med en debat domineret af de tænkendes & velformuleredes uundgåelige kliker, og det tavse flertal som modvillige, tvangsindlagte tilhørere. Fællesmøderne kunne man da heldigvis gå sin vej fra.

Thomas Andersen og Hans-Micael Søndergaard anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Magten i demokratiet er blevet centraliseret i takt med økonomernes optimeringsgymnastik. Almindelige mennesker kan ikke se sig selv i den demokratiske kæde.
Genindfør sognerådene og lad dem styre deres lille lokalområde, samtidigt med at de er basis for et hiraki af demokratiske institutioner. Det virker godt at vælgerne dagligt møder deres politikere i lokalområdet.
Samtidigt går jeg ind for, at man ikke kan sidde i en demokratisk valgt forsamling i mere end 8 år.

Kurt Nielsen, Hans-Micael Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg synes, det er spændende tanker, og vi står virkelig ved en skillevej, hvor det er nødvendigt at prøve noget nyt. Så lad os give det en chance.

For mig at se har de gamle partier udspillet sin tid, fordi verden i dag er anderledes sammensat end de gamle klasser. Og det har partierne ikke været særligt gode til at samle op. Derfor tror jeg, at dette kunne være en måde at komme djøficeringen til livs. For der er ikke noget galt med akademikere, men der er noget galt, når mere end halvdelen af folketinget er befolket af akademikere.

En anden mulighed er at hæve alderen for valgbarhed, så politik ikke længere er først trin på karriere-stigen.

Nanna Wulff M., Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Hans-Micael Søndergaard, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

"Democratize The Enterprise". De udemokratiske, hemmelige bestyrelser (ofte kun mænd—og jeg ved godt at kvinder har andre magtbaser, som fx. monopolet på vores forplantning) i multinationale virksomheder, finanseliten etc. der er demokratisering tiltrængt.

Hans-Micael Søndergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

@Svend Erik Sokkelund: HVAD er så en bedre model? Talepligt?!

Problemet med et samfund styret af Ekstroverte er, at de Introverte ikke kommer til orde. Hvordan får Introverte LYST til at risikere at deltage i en debat, hvor konsensus blandt de Ekstroverte er, at "man får kraft af modstand"?

Begrebet "demokratur" https://da.wikipedia.org/wiki/Demokratisk_diktatur kunne måske fortælle os, at det er Konfrontationen i både det repræsentative og det absolutte (FREMMMØDE-)demokrati, der har overskredet sin udløbsdato, idet Konfrontationen kun tilgodeser den del af Folket, som tør tale i en forsamling.

Teknologien gør det muligt for Introverte at deltage på afstand. Måske skulle vi tænke dét ind, snarere end at lade en "demokratisk samtale" være præget af pinlig og oldgammel aggression, udskamning, klikedannelse, mobning, forskelsbehandling og så videre, der bevidst udelukker alle, som ikke behøver at spille dét spil !!!

Ulla Holger, Kurt Nielsen, David Zennaro, Flemming Berger, Hans-Micael Søndergaard, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Sven Elming, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det afgørende er ikke om man har siddet i Folketinget i fx 8 år, og for de fleste politikere tager det flere år at opbygge netværk og gensidig tillid i det politiske system. Et max på 8 år i Folketinget vil derfor kun svække politikernes kvalitet og yderligere reducere politikernes tidsmæssige horisont (og den er for kort i forvejen!).

Det er langt mere vigtigt, hvad man har lavet inden man kommer i Folketinget. Akademikere kan være aldeles udmærkede politikere - og nogle af de allerbedste politikere er akademikere. Men problemet er de akademikere, der aldrig har haft et rigtigt job, men er spadseret direkte gennem gymnasium og universitet til en 100% politisk karriere. Og endnu værre er ofte dem, der ikke en gang har en akademisk uddannelse (med det perspektiv en sådan trods alt giver) - som har ingen eller lille erhvervserfaring (måske endda kun erfaring fra ansættelse i den offentlige sektor). Og så er der for mange, som er for unge og derfor kun har ringe menneskelig erfaring og tyngde.

Jeg er helt enig i, at en fristende løsning kunne være at hæve alderen for valgbarhed til fx 40 år. Det ville sikkert løse en del af problemet. Man ser ingen fagforeningsformænd, overlæger, luftkaptajner, direktører, sjakbajs'er under 40-45 år. Hvorfor er vi så naive nok til at tro, at juniorer kan lede landet ansvarligt og kløgtigt?

Steffen Gliese

Nej, Jens Winther, det vil reducere den enkelte politiker til et redskab for den bevægelse, han repræsenterer - otte år er allerede for længe, Athen opererede jo med skift hvert år, eller endog hvert halve. I et demokrati skal magtbaser begrænses, hæmmes, nedbrydes, så det altid er den almene - og ikke særinteresser, der fremmes.

Trond Meiring, Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Helene Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

En anden mulighed kunne vel være at udbygge ombudsmands-institutionen, sådan at enhver kan henvende sig og tillige kan få sit navn hemmeligholdt (whistleblower-ordning).
Endvidere at oprette ombudsmands-institutioner i samtlige kommuner og regioner.
Alle offentligt ansatte ville derved få mulighed for at indberette kritisable forhold på deres arbejdsplads uden at måtte frygte repressalier fra overordnede.
Foreslår, at ombudsmændene (m/k) skal være folkevalgte og med kompetencer til at gå ind i sager på alle niveauer.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg syntes egentlig at det lyder som en udmærket ide, ved at vælge folk ved lodtrækning og med hyppigere udskiftning end i folketinget, så vil folketinget være tvunget til at være mere nuanceret og med færre handler i korridorerne.

Resultatet vil blive færre her og nu lovændringer der kun trækker et snævert flertal og vil trække lovgivningen mod større konsensus.

Så vidt jeg kan vurdere så vil det fremtvinge en større åbenhed end der i dag og det er tiltrængt ;-)

Trond Meiring, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rigtig gode idéer. Men tvivler meget på at der er vilje blandt politikerne til at 'forsvage' deres egen magtbasis. Henrik Dahl (LA) anmeldte bogen yderst kritisk i Altinget, (kun en stjerne ud af fem - fordi han ikke kunne give nul! ). Alene det giver mig stor lyst til at læse "Tæm Eliten" ;-)
Men med mindre en eller anden begivenhed antænder folkets absolutte oprør, tror jeg ikke der er vilje til at ændre på status quo..

Niels K. Nielsen

Hvad med direkte afstemninger som i Svejts? Moderne teknologi gør det muligt. Demokratiet bliver nærværende, og folket mere ansvarligt i sit valg. Svejts' BNP er 50% højere end vores, så det har ikke bragt armod, at lade folket deltage noget mere i beslutningerne.

@Steffen Gliese, at sammenligne med antikkens Athen giver absolut ingen mening! To årsager: det var reelt kun eliten, der deltog i Athens "demokratiske" proces - og dagens samfund har absolut ingen lighed med Athens (og det skal de fleste skal være glade for!).

Niels K. Nielsen

Jens Winther
27. oktober, 2017 - 07:10

Pointen med min kommentar var, om ikke vi vil få et bedre, mere vedkommende og mere ansvarligt demokratisk folkestyre med flere direkte afstemninger.

I Svejst stemte man f.eks. om, hvorvidt Staten måtte gældsætte sig - og svaret var nej. Prøv at forestille dig det her i vort lånefinansierede velfærdscirkus, hvor 1.100 mia. årligt fyres af .. uden en tanke på dem, der kommer efter os.

Niels K Nielsen. Du har ret i, at der er tænkt store tanker og draget mange erfaringer i gennem tiden. Og vi kan sagtens få inspiration fra historien uden at skulle gentage den.
Kan vi også finde et middel mod den syge, der nu plager demokratierne rundt om i verden, som er, at vi ikke skal vælge den leder vi finder bedst, men blandt usympatiske personer skal fravælge den værste, vil vi være godt hjulpet.

Niels K Nielsen, vi har rent faktisk en budgetlov i Danmark, der sætter grænser for statens muligheder for at køre med underskud på statsfinanserne.

Problemet med vores velfærdscirkus, som du kalder det, er faktisk ikke at det er lånefinansieret. Der er to problemer med cirkusset: a) at det koster tæt på 1.100 miaDKK/år betyder et så højt skattetryk, at det rejser massevis af urimeligheder, skævheder og forvridninger og b) der er flere nydere end ydere, hvilket medfører at direkte demokrati anvendt på dette emne blot vil forværres situationen (der vil nemlig være et flertal for at forøge de offentlige udgifter!).