Analyse
Læsetid: 4 min.

Analyse: Støjberg veg uden om centrale spørgsmål

På et to timer langt samråd onsdag undgik Inger Støjberg at svare på oppositionens gentagne spørgsmål. Blandt andet om hvorfor Udlændingestyrelsen igangsatte tvangsadskillelsen af unge asylpar, før de juridiske overvejelser var på plads
Inger Støjberg (V) og hendes håndgangne (embeds)mænd på vej til samråd.

Inger Støjberg (V) og hendes håndgangne (embeds)mænd på vej til samråd.

Jens Dresling

Indland
12. oktober 2017

Fronterne blev trukket op, inden onsdagens 131 minutter lange åbne samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var forbi.

Hen mod slutningen tog Johanne Schmidt-Nielsen (EL) ordet og meddelte på vegne af »en samlet rød blok«, at ministerens opførsel var »langt, langt over grænsen for, hvad ministre i et demokratisk samfund kan tillade sig at gøre«.

Gentagne gange var ministeren ifølge oppositionen i sagens lange forløb kommet med »usandheder i Folketinget på skrift og mundtlig tale«, hvortil kom, at ministeren ikke havde administreret efter den danske lovgivning. Derfor opfordrede oppositionen nu statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at iværksætte en uvildig undersøgelse.

En sådan undersøgelse ville indebære, at embedsmænd i både ministeriet og Udlændingestyrelsen kunne få lejlighed til at komme til orde og udtale sig under vidneansvar om, hvad der skete på de indre linjer hos myndighederne i kølvandet på den pressemeddelelse, som Inger Støjberg udsendte den 10. februar 2016.

Det var den pressemeddelelse, hvor hun egenhændigt fjernede et forbehold, inden den blev sendt ud til operatørerne af asylcentre med en lodret ordre om straks at adskille unge asylpar, og som ifølge ombudsmandens senere undersøgelse lagde op til en ulovlig praksis.

Forinden denne direkte opfordring til statsministeren havde det åbne samråd – som var det fjerde af slagsen i denne sag – udviklet sig ganske forventeligt:

Først indledte ministeren med en enetale på 35 minutter, der tog godt en fjerdedel af den tid, der var afsat til samrådet.

Derefter forsøgte spørgerne fra oppositionen at få ministeren til at svare konkret på konkrete spørgsmål – i stedet for blot at henvise til, hvad hun tidligere havde sagt på de forudgående samråd eller svaret på i de godt 200 skriftlige spørgsmål, som sagen har medført.

Indimellem kom ministerens drabanter hende til undsætning og kaldte, som f.eks. Marcus Knuth (V), samrådet for en farce og et show, der kun var iscenesat for at oppositionen kunne komme i medierne.

’Jeg vidste og hørte intet’

Inger Støjbergs grundforklaring onsdag bestod af to led: Det første var, at da hun udsendte sin pressemeddelelse i februar 2016, var hun efterfølgende mest interesseret i, om de unge par blev adskilt eller ej. Det fulgte hun tæt.

Om Udlændingestyrelsen så fulgte forvaltningsloven eller ej, når de fulgte ministerens ønske om at adskille de unge par, indgik ikke i hendes overvejelser og var ikke hendes ansvar. Hun måtte gå ud fra, at styrelsen administrerede efter gældende lovgivning.

Næste led var, at Inger Støjberg først meget sent hørte om, at der i tiden efter pressemeddelelsen i februar angiveligt havde været vanskelige juridiske overvejelser mellem hendes ministerium, Justitsministeriet og styrelsen om lovligheden af en tvangsadskillelse.

Man endte med at mene, at tvangsadskillelse var så vidtgående et indgreb, at det ville være ulovligt ikke at gennemføre partshøring.

Men alt det hørte Inger Støjberg ikke noget om. Det var først, efter at styrelsen den 28. april 2016 havde genoptaget sagsbehandlingen for at gøre den lovlig, at hun hørte om disse juridiske overvejelser.

Oppositionens temaer

I lyset af ministerens forklaring kredsede oppositionens spørgsmål især om seks temaer.

For det første, om Inger Støjberg da ikke havde set og læst de henvendelser, som var kommet fra Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder i marts 2016, hvor de opfordrede til partshøringer. Ministeren havde endda selv inden den 28. april underskrevet et svar til instituttet. Det svarede ministeren ikke direkte på.

For det andet: Hvorfor igangsatte myndighederne en praksis med øjeblikkelig adskillelse, når de juridiske overvejelser endnu ikke var på plads? Det fik oppositionen ikke noget klart svar på.

For det tredje: Kan det passe, at Inger Støjberg ikke hørte »et pip« om de overvejelser, som foregik i hendes eget ministerium? Det fastholdt ministeren.

For det fjerde: Hvis det var rigtigt, betød det så, at embedsværket var gået bag hendes ryg med deres viden om, at der foregik juridiske overvejelser om lovligheden af den igangværende sagsbehandling? Her svarede Inger Støjberg, at der ikke kunne sættes en finger på hendes embedsmænd.

For det femte: Hvis var ansvaret for, at forvaltningsloven ikke var blevet overholdt, når der ikke var gennemført partshøringer forud for et omfattende indgreb? Ministeren fastholdt, at det var myndighedernes – det vil sige Udlændingestyrelsens – ansvar. Og det havde været vanskelige overvejelser.

For det sjette: Hvad var den præcise ordlyd, som ministeren egenhændigt fjernede fra pressemeddelelsen den 10. februar 2016? Her svarede Inger Støjberg, at hun tidligere havde svaret, at det ville hun ikke svare på. Det anså hun som bevis for, at mange af spørgsmålene kørte i ring.

Hertil svarede oppositionen, at forklaringen var, at de ikke fik svar.

Rettelse: I artiklen stod der: ’Indimellem kom ministerens drabanter hende til undsætning og kaldte, som f.eks. Carl Holst (V), samrådet for en farce og et show, der kun var iscenesat for at oppositionen kunne komme i medierne’. Retteligt var der tale om Marcus Knuth (V). Information beklager fejlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er der da ikke bare et eneste anstændigt menneske i hos enten Venstre eller Konservative, som kan se sig selv i spejlet og komme frem til: Det her går simpelthen hen ikke! Sagen er for betændt til at den ikke skal undersøges.
Her tænker jeg ikke på Lars Løkke, for det ser kun ud til, at han netop gerne vil være statsminister for enhver pris.
Det burde simpelthen ikke kunne lade sig gøre at en minister i den grad kan slippe afsted med at tale usandt, tale udenom etc. og slippe godt fra det!
Ministre er før røget på væsentligt mindre.
Det er skammeligt for vores demokratiet,hvis det får lov til at passere.

Henrik holm hansen, Carsten Wienholtz, Søren Fosberg, Flemming Berger, Bjørn Ringgaard, Annika Hermansen, Tino Rozzo, Helle Walther, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Thomas Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Doris Og Erik Hansen, John Andersen, Peter Wulff, Bjarne Andersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Holger Madsen, Jan August, Sigurd Sørensen, Ole Kristensen, Joy Nitav, Poul Anker Sørensen, Lis djørup, Vibeke Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

De slipper godt fra alt det man slipper godt fra ved at kunne tælle til 90! Husk nu, at Inger Støjberg er DFs minister!

Frederik Groth Nordstrøm, Søren Fosberg, Thomas Tanghus, Helle Walther, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, John Andersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Pia Colère Lenau

Nå hende tyggegummi tanten igen- hun sidder sgu godt fast i vores allesammens sko snart. Man fristes til at kalde Venstre OG DF Tyggegummi banden. For ikke at forglemme LA. Hun sidder også fast i halsen -

Chr. Mondrup, ja det er netop min pointe, der er bare een fra blå blok, som burde tage at vise noget kvinde/ mandsmod!

Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man bliver alvorligt bekymret på demokratiets vegne, efter endnu en omgang vrøvl fra Støjbergs mund. Værre er det, de der stiltiende lader det passere. Jeg kan godt forstå, hvis tilliden til politikerne hænger i en tynd tråd.

Annika Hermansen, Hanne Ribens, Thomas Tanghus, Helle Walther, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Janus Agerbo, Henning Kjær, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Sigurd Sørensen anbefalede denne kommentar

Jeg fulgte det meste på ft. dk
Det var pinligt og uværdigt og spin og talepapir og dumme kække malplacerede bemærkninger om oppositionen. Inger Støjberg er på linje Esben Lunde Larsen. Det er sølle at hun ser ud til at slippe af sted med igen ikke at svare. Hun HAR brudt ministeransvarlighedsloven. Det må man ikke. Alle der holder hånden under hende og forhindrer undersøgelsen er medskyldige i endnu et stort søm i vores demokratis ligkiste.

Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Søren Fosberg, Tino Rozzo, Thomas Tanghus, Helle Walther, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Joy Nitav, Thomas Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, John Andersen, Katrine Damm, Allan Stampe Kristiansen, Dorte Sørensen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kig på fotoet, Inger Støjberg ( Venstres nye formand ) i takt med hendes hjernedøde embedsmænd.!

Katrine Damm, Flemming Berger og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

Havde Støjberg været alt andet end udlændingeminister, havde DF sparket hende langt, langt væk.

Men så længe hun er DFs venskabsminister, skal hun begå overlagt drab for at få en næse.

Vibeke Hansen, Søren Fosberg, Helle Walther, Katrine Damm, Dorte Sørensen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Flemming Kattrup

Hold da op for en gang fluekneppen fra oppositionen. Det er jo en gang børnehave, at Folketinget skal sinkes i arbejdet pga. sådannne oppustede infantile problemer.

Håber ellers på et regeringsskifte, men en børnehave-oppostion, der går i små sko, gi'r ikke megen valgmulighed.

Philip B. Johnsen

Lars Løkke Rasmussen’s Danmark har et billede af sig selv og resten af verden et andet.

Lars Løkke Rasmussen Venstre.
Probably the stupidest political party in the world.

It’s offensive to compare us to the nazis!
Lars Løkke Rasmussen explains?

Link: http://www.theguardian.com/commentisfree/picture/2016/jan/26/steve-bell-...

Helle Walther, Niels Duus Nielsen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der kom en twitter-præsident i USA. Og vi har fået en Facebook-minister herhjemme.
Der er ikke mere tale om at vi har hverken retssikkerhed eller demokrati.
90 personer i vores Folketing kan ved fælles beslutning omgå alle love og regler som det passer dem.
Det er skammeligt at Danmark er kommet dertil, at vi regeres af magtbegærlige opportunister, der behandler befolkningen efter forgodtbefindende.
De fleste af de gennemførte 'udlændingestramninger' går ligesåvel ud over danske statsborgere, fx reglerne for familiesammenføring, integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
Idag får vi at vide, at antallet af hjemløse kvinder er steget med 20% i løbet af et år!
Og værst af alt, Facebookministeren er ligeglad med at overholde lovene. De samme love, som hun hele tiden hævder, at andre bryder og skal straffes for.

Carsten Wienholtz, Søren Fosberg, Thomas Tanghus, Helle Walther, Joy Nitav, Philip B. Johnsen, Kurt Nielsen, Ole Frank, Katrine Damm, John Andersen, Janus Agerbo og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvis der skulle uddeles en pris til den minister som gjorde mest for at fremme politikerlede så ville Støjbjerg være oplagt.

Flemming Berger, Helle Walther, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Eva Schwanenflügel skriver helt korrekt om plat og svindel Facebook-ministern og generelt fup regeringsbærende partier:

“Det er skammeligt at Danmark er kommet dertil, at vi regeres af magtbegærlige opportunister, der behandler befolkningen efter forgodtbefindende.
De fleste af de gennemførte ’udlændingestramninger’ går ligesåvel ud over danske statsborgere, fx reglerne for familiesammenføring, integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.”

Det er hele planen med nationalisme bygget på fremmedhad.

Give me your tired, your poor, your huddled masses yearning to breathe free, the wretched refuse of your teeming shore, send these the tempest-tost to me...

I'LL lift their wallets, jewels, gold teeth and more!

Link: http://www.independent.co.uk/news/world/europe/denmark-approves-controve...

Hvis man gør mennesker fattige og sultne nok, når der er ikke råd til tandlæge eller den læge ordineret medicin og tvinger dem syge, fattige og fejlernærede i arbejde, så enten knækker mennesker, bliver kriminelle eller man indordner sig, der er ikke overskud til at gøre modstand eller kræve bedre løn og arbejdsforhold, det er måden at at få de mennesker, der ikke knækker eller bliver kriminelle, til at tage to fuldtidsjob et job der betaler huslejen og et der næsten betaler tre måltider om dagen.

Husk på hvem der var beskæftigelsesminister før Troels Lund Poulsen (V) , Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked”
Citat Bjarne Corydon.

Carsten Wienholtz, John Andersen, Søren Fosberg, Joy Nitav, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Eva Schwanenflügel skriver fortsat helt korrekt om plat og svindel Facebook-ministern og generelt fup regeringsbærende partier:

“Idag får vi at vide, at antallet af hjemløse kvinder er steget med 20% i løbet af et år!”

Hvorfor er det så de regeringsbærende partier bruger nationalisme, frygt, fremmedhad og fattiggørelse af befolkningen til at beholde magte?

Det hele er set før.
"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling.

Det er ganske let.

Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.

Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

Ekstremistisk kapitalisme er det vores radikaliserede folkevalgte helt har mistet grebet om, eller mere precist, at den skat der ikke betales, her hjemme og ude i verden, er lig med den stigende økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom og i stigende omfang nationalisme og krig om resurserne, skabe vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Det er forståelsen der er problemet, vi er ikke længere et rigtigt demokrati, demokrati findes ikke mere, vi har folkestyre eller mulighed for at stemme på politikere, men politikerene handler ikke længere på akut handlingskrævende udfordringer, de fører den ekstremistiske kapitalisme eller nødvendighedens politik, det kalder de radikaliserede politikere det når politikere resignere opgiver deres mål acceptere forholdene som de er, fordi politikere ikke ser sig i stand til at ændre dem.

Men nødvendighedens politik er udenomssnak, det skal ikke være økonomi der diktere politik, men politik der diktere økonomi, der skal handles på udfordringerne, borgerne bør forlange et fungerende repræsentativt demokrati og tage afstand fra politikeres gentagelse af fortidens fejltagelser.

Forfølges er ikke svaret på alle de forsømte handlingskrævende udfordringer, lighed for loven, er der mere fremtid i.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

På skrivunder.net er der en underskriftindsamling, der hedder: rigsretssag mod Inger Støjberg nu.
Gi den gas!

Henrik holm hansen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Leo Nygaard, flere ministre med integriteten i orden er selv gået af som følge af langt mindre alvorlige fejl i deres administration/ministerium. Men jeg kan ikke erindre andre end Erik Ninn Hansen, der ligefrem løj Folketinget og offentligheden lige op i ansigtet før Støjberg, (det skulle da lige være Alberti, en anden Venstre-minister).
Støjberg har SELV indrømmet at have givet Folketinget forkerte oplysninger ad flere omgange. Men hun fortsætter med at bortforklare, benægte og forsøge at tilsløre, (excuse my pun), så selv Pinnochio må misunde hendes evner. Ministeren har snart den længste næse i Kongeriget.
Det må for øvrigt have gået din egen næse forbi, at så længe DF bakker Facebookministeren op, er der ikke flertal for en uvildig undersøgelse. Og siden DF er komplet ligeglade med 'de fremmedes' rettigheder, og i det hele taget agiterer for, at Menneskerettighederne er en parasit på samfundet, (Morten Messerschmidt i Politiken), er der ikke en isternings chance i helvede for at de nogensinde går med til en sådan.

Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Katrine, tak for tippet, og afsted til Skriv-under-net!

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være - sidder og hører P1-debat, hvor borgerlige politiker mv. får krænket deres retsfølelse over, at den københavnske bandeleder ikke bliver udvist osv. Når de kan blive så krænkede over at domstolen følger lovgivninger - hvorfor er de så ikke krænkede over at Inger Støjberg overtræder lovgivningen?

Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Søren Fosberg, Flemming Berger, Kenneth Jacobsen, Helle Walther, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, de er kun krænkede, fordi de vil have stemmer ;-)
Men ja, dobbeltmoralen er så tyk, at den kunne bruges som skibstjære!

Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Søren Fosberg, Helle Walther, Dorte Sørensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Så lad være med at stemme på DF og V, man ved jo hvad de indeholder af løgn og bedrag, mon ikke Messerschmidts penge sjuskeri kommer til afgørelse snart fra Olaf i EU. Dømmes han, bør det også ramme ledelsen som har været med til at bruge løs af EU midlerne inkl folketingets formand.
Det er jo ikke spørgsmålet om barnebrude, ord opfundet af IS, men løgnen i sig selv hun har lavet. Det er kernen i den sag.

Vibeke Hansen, Søren Fosberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja Helle, hvornår mon Olaf kommer med den afgørelse? Man har jo lov til at håbe, den får følger.. !

Søren Kristensen

Det hænder fra tid til anden at en politiker, såvel som menigmand, ikke har andre muligheder end at lyve, for at bevare sit job. Clinton gjorde det fx i Levinsky-sagen og det blev han ikke mindre populær af. Det komme helt an på hvad man lyver om og om løgnen var kalkuleret osv. I det aktuelle tilfælde er den bare en irriterende omstændighed, som er blæst helt ud af proportioner af en opposition der ikke har andet at byde på og en presse, som selvfølgelig presser på, alt hvad de kan.

Peter Sterling

De Danske politikere viger generelt uden om centrale spørgsmål; social dumping i landbruget, korrupte alliancer med "uafhængige forskere", politikernes arbejdsmarkedsreformer og sociale nedskæringer medfører at flere arbejder for 60-85 kr. i timen; Danmark er på vej mod ødelæggende ulighed og uhyggelig social uretfærdighed.

Dette medvirker naturligt nok til at De Sociale Modstandsbevægelser vokser sig stor i disse år: http://uhdanmark.dk/ Uh Danmark er et nyhedsorgan om, med og for de sociale modstandsbevægelser. "Pengene tages fra de gamle og syge: Pengene hentes delvis ved at stryge hjemmehjælp fra gamle og syge og skære 19 milliarder af pensionerne".

Lobbyisternes kamp for at forøge fattigdomen i Danmark kar kostet landet dyrt. LA og lobbyfirmaet Cepos tæppebomber medierne med argumenter for at forøge uligheden i Danmark. Benægtelsen af at der er fattigdom i Danmark følger samme strategi som blev udviklet af advokater i tobakindustrien:

The Four Dog Defense: 1. Benægtelse. 2. Minimering. 3. Negligering. 4. Skyldoverførelse.

1. Start med at benægte at der er fattigdom
2. Hvis der er fattigdom, så skader den ingen
3. Den negligerende fattigdom, som tvivlsomt har skadelig effekt, omhandler kun promiller af befolkningen, der er tale om den såkaldte Gini koefficient
4. Hvis der er minimal fattigdom, så er det de fattiges egen skyld, de har karakterbrister, eller de er ikke rigtige Danskere

I mange år har politikerne tilladt et fattigdomsniveau som er uanstændigt højt, langt højere end man skulle tro at et rigt og etisk samfund ville tolerere. Fattigdomen koster samfundet mere end prisen for at fjerne den, den er for dyr på alle niveauer og vi har ikke råd til menneskeligt set at dette fortsætter.

Den politiske vilje til at fjerne fattigdomen i Danmark skal styrkes på det lokale niveau; husk at stem den 21. november ved kommune- og regionsvalget. Samfundet skal forpligte sig til at reducere først og fremmest børnefattigdomen, det drejer sig om almindelig anstændighed, kulturelle værdier og politisk vilje.

Vi må søge for at fattigdomen fjernes i Danmark, som er et af verdens rigeste lande, dette vil samtidigt spare skatteyderne milliarder om året; hvert år er den tabte produktivitet og ekstra omkostninger til sundheds- og kriminalitet for voksne, der lever i fattigdom alt for høj.

Den massive velstand for middelklassen og overdrevne luksus til overklassen, samt skattelettelser til velhavende virksomheder, bør drosles ned i forhold til den kostbare og umoralske børnefattigdom, nu vil et politisk flertal skære i børnepenge til udsatte familier.

Landets politik trænger til god og moralsk anstændighed og ansvar for næste generation, nationens fremtid og miljøet. En retfærdig uddannelse for alle bør have forrang for nedskæringer i uddannelsessystemet, massiv velfærd for de rige og øgede udgifter til militæret.

Thomas Tanghus, Søren Fosberg, Helene Kristensen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I den aktuelle sag handler det ikke om, hvorvidt IS har været sin partner utro.
Det handler om, at ministeren har brudt loven. Og at en systemfejl, gør at et flertal kan holde hånden over hende, fordi de kan lide hendes politik.
Det er en skandale og et problem, for demokratiet og for retsstaten.
Pressen passer deres arbejde. Det er netop pga. den slags sager at, det er vigtigt at have en fri presse.

Thomas Tanghus, Søren Fosberg, Flemming Berger, Joy Nitav, Lars Bo Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Søren Kristensen, Støjberg har jo ikke løjet om fordækte forhold til unge praktikanter. Hun har gentagne gange fremført falske påstande over for Folketinget om brud på forvaltningsretten. Et brud, der gennem flere måneder har medført lidelser for de berørte flygtninge.
Og uanset hvordan man vender og drejer det, skal en minister tale sandt, og IKKE BRYDE LOVEN MED ÅBNE ØJNE, fordi hun selv mener, det er det rigtige. Eller i Facebookministerens tilfælde, fordi hun tror, det kan lade sig gøre at blive mere populær på det.

Thomas Tanghus, Søren Fosberg, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Lars Bo Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Peter Sterling: Jeg er ganske enig.
Synes dog indlægget er en anelse ude af kontekst.

Eva Schwanenflügel

*SENESTE NYT*
Socialdemokratiet vil nu tilslutte sig Enhedslisten, de Radikale, SF og Alternativet om at iværksætte en uvildig undersøgelse af Støjberg når de får Statsministeriet.
Læs artiklen her :
http://Politiken. dk/indland/politik/art6155452/Ny-socialdemokratisk-ledet-regering-vil-kulegrave-St%C3%B8berg-sag?utm campaign=politiken-eftermiddag&utm content=12-10-
2017&utm medium=email&utm source=news letter redaktionel

Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, Katrine Damm og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Som jeg har forstået det Eva, er det en samlet opposition, der opfordrer Lars Løkke til at iværksætte undersøgelsen NU.
Og efter min mening bør det være nu! Det er alt for lang tid at vente.
Som jeg startede med at skrive i kommentarsporet, tvivler jeg på, at LL gør det, dertil vil han jo åbenbart gerne være statsminister for enhver pris, eller har ikke fundet prisen endnu.
Derfor opfordrer jeg ansvarlige politikere i Venstres og/eller Konservatives folketingsgrupper, til at se sig selv i spejlet og spørge: Kan vi leve med det her?
Ja jeg er harm.

Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, Søren Fosberg, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja Katrine, du har helt ret i, at Lars Løkke opfordres til at iværksætte en undersøgelse. Men det er vist først nu, Socialdemokratiet har tilsluttet sig - ellers har jeg misforstået det, og nyheden er, at S garanterer en undersøgelse efter valget, såfremt de får Statsministeriet. Det er under alle omstændigheder noget, der burde ske ASAP.
Desværre tror jeg sagtens VLAK kan leve med det.. :-(

Thomas Tanghus, Søren Fosberg og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Der kan ikke komme undersøgelse nu, da DF ikke vil bakke op, de synes det er ok Inger S har brudt loven, så længe det er til deres fordel politisk. Det er grotesk det der foregår i et demokrati under denne regering.

Eva Schwanenflügel

Helle, det er længe siden vi havde sandt demokrati :-( Vi lever i et post-demokratur, hvor vælgerne hvert fjerde år får mulighed for at bibeholde illusionen om at de har indflydelse.
Idag er det kommet frem, at kommunale topchefer på landsplan har fået en KVART MILLIARD i fratrædelsesordninger og pension, mange efter de er blevet fyret. Det er sket over en 4-årig periode, hvor selvsamme beløb er blevet sparet på velfærden. TV2 har søgt aktindsigt, og kan fortælle om disse skandaløse tilstande på NEWS. (Også på tide, at de graver i hvordan direktørerne har snablen nede i skattekisten! )
Siden hvornår har vælgerne godkendt, at deres skattekroner skal bruges til at berige direktørerne, fremfor deres børnehaver, skoler, hjemmepleje osv?