Læsetid: 6 min.

Det er blevet dramatisk sværere for handicappede at få dansk statsborgerskab

I 2014 gav Folketingets Indfødsretsudvalg dispensation i 97 procent af de sager, hvor ansøgere kunne henvise til en langvarig funktionsnedsættelse som forklaring på, at de ikke kunne klare prøverne til statsborgerskab. I 2017 er tallet faldet til fire procent. Det tyder på, at handicapkonventionen ikke følges, vurderer Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder
PTSD er en af de langvarige funktionssnedsættelser, som Folketingets Indfødsretsudvalg tidligere har givet ansøgere om statsborgerskab dispensation fra f.eks. sprogkravet eller indfødsretsprøven. Traumerne har typisk fundet sted i de lande, ansøgerne oprindeligt er flygtet fra.

PTSD er en af de langvarige funktionssnedsættelser, som Folketingets Indfødsretsudvalg tidligere har givet ansøgere om statsborgerskab dispensation fra f.eks. sprogkravet eller indfødsretsprøven. Traumerne har typisk fundet sted i de lande, ansøgerne oprindeligt er flygtet fra.

Lianne Milton

31. oktober 2017

Siden regeringsskiftet i 2015 har ansøgere med langvarig funktionssnedsættelse som f.eks. PTSD eller paranoid skizofreni fået meget sværere ved at få dansk statsborgerskab.

Det viser en opgørelse, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) netop har sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg.

Ifølge opgørelsen fik Indfødsretsudvalget eksempelvis i 2014 forelagt 1.419 såkaldte sygdomssager, hvoraf 1.375 fik dispensation fra f.eks. sprogkravet og/eller indfødsretsprøven, svarende til 97 procent.

Men bare tre år efter (fra januar til september 2017) var antallet af dispensationssager dalet til 191, hvoraf kun syv, svarende til fire procent, havde fået ja til dispensation.

For seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder viser opgørelsen, at der er en markant forskel på, hvordan der dispenseres under en borgerlig regering og under en centrum-venstre-regering.

»Jeg kender ikke til andre sagsområder, hvor borgernes retsstilling er så direkte afhængig af det gældende politiske flertal. Men det er ikke holdbart,« siger hun.

Det fremgår også af opgørelsen, at Indfødsretsudvalget i perioden 2013-15 fik forelagt 3.700 dispensationssager, og dispensationsprocenten var henholdsvis 91, 97 og 74. I perioden 2016-september 2017 fik udvalget forelagt 480 sager, men anerkendelsesprocenten var dalet til henholdsvis 17 og fire.

Eva Ersbøll peger på, at Inger Støjberg selv i et skriftligt svar for snart tre uger siden til Indfødsretsudvalget har medgivet, at et afslag på indfødsret vil være i strid med handicapkonventionen under følgende omstændigheder: Hvis det i en konkret sag lægges til grund, at en ansøger har en langvarig funktionsnedsættelse, der forhindrer aflæggelse af sprog- og indfødsretsprøve selv med brug af hjælpemidler, eller hvis det er funktionsnedsættelsen, der er årsagen til, at ansøgeren ikke har kunnet deltage i undervisning og opfylde prøvekravene.

»Så hvis man vil overholde konventionen og lægger ministerens egen tolkning, som jeg er enig i, til grund, så skal der gives dispensation i sådanne sager. Når Indfødsretsudvalget alligevel afslår at dispensere i så mange sager, hvor ansøgerne har lægelig dokumentation for langvarige funktionsnedsættelser og manglende muligheder for at bestå prøvekravene, tyder det på, at man ikke følger handicapkonventionen,« siger Eva Ersbøll.

»Det er rystende at se, at det er stort set er umuligt at få dispensation, selv om man er syg, og selv om en læge klart har erklæret, at man har en langvarig funktionsnedsættelse, der gør en ude af stand til at bestå prøverne,« siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Det er Christian Langballe (DF) helt uenig i.

»Efter vores mening skal statsborgerskab kun gives til personer, der er godt integreret og taler dansk,« siger han.

Forpligtet af konventioner

Der er det helt specielle ved tildeling af indfødsret, at det ifølge grundloven sker ved lov, dvs. at det er Folketinget, der afgør det. I praksis sker det gennem to lovforslag om året, hvor ansøgernes navne er oplistet. Det er Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der behandler sagerne, herunder forelægger sager, hvor Indfødsretsudvalget har mulighed for at give dispensation. Afstemningerne i udvalget er ikke offentlige.

Men Folketinget er, som Eva Ersbøll påpeger, også forpligtet af en række internationale konventioner, f.eks. handicapkonventionen, som for Danmarks vedkommende trådte i kraft i 2009. Ifølge konventionen skal der være adgang til dispensation, hvis betingelserne for at opnå indfødsret sammenholdt med en ansøgers handicap udgør en barriere, som selv med hjælp ikke kan overvindes.

Det princip er senest blevet bekræftet af en dom i Københavns Byret fra september, hvor Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke havde bestridt, at en ansøger led af en langvarig funktionsnedsættelse og som følge heraf opfyldte kravene om at få dispensation. Herefter fandt retten, at ansøgeren havde været udsat for konventionsstridig forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi Indfødsretskontoret meddelte afslag, efter at sagen havde været afgjort af Indfødsretsudvalget.

Der kan være mange andre sager derude, der minder om Abdi H. Ahmeds, advarer Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der tog initiativ til at få hans sag genbehandlet i Indfødsretsudvalget.
Læs også

Med til at komplicere billedet er, at rammerne for, hvilke sager Indfødsretskontoret skal forelægge for udvalget med henblik på dispensation, er indfødsretsaftaler, som også kaldes naturalisationscirkulærer. Det er politiske aftaler, hvor holdningen til dispensationsadgang til funktionsnedsættelser som f.eks. PTSD har bølget frem og tilbage.

I cirkulæret fra 2008, som var vedtaget af de borgerlige partier, var det således udelukket, at ansøgere alene med PTSD kunne få en sag om dispensation forelagt udvalget. I juni 2013 mildnede SRSF-regeringen med støtte fra EL formuleringerne, så ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser, der med en lægeerklæring kunne vise, at det var deres sygdom, der umuliggjorde en prøveaflæggelse, skulle forelægges udvalget.

Det blev også i 2012 besluttet, at ansøgere, der tidligere havde fået afslag på dispensation, kunne få deres sager genbehandlet, også selv om de ikke indeholdt nye væsentlige oplysninger. I oktober 2015 vedtog V, S, K, LA og DF at stramme dispensationspraksissen igen.

Nødt til at anlægge ny praksis

»Jeg må gå ud fra, at Indfødsretskontoret forelægger dispensationssager, der lever op til naturalisationscirkulæret, der i det væsentlige er formuleret i overensstemmelse med handicapkonventionen. Men så får de alligevel afslag i ekstremt stort omfang. Man er nødt til at anlægge en anden praksis, når man lægger ministeriets og også byrettens fortolkninger til grund,« siger Ersbøll.

I det førnævnte skriftlige svar fra Inger Støjberg understreger ministeren, at det ikke vil være i strid med handicapkonventionen, hvis Indfødsretsudvalget på baggrund af »en samlet vurdering af sagens oplysninger« vurderer, at det ville være muligt for en ansøger at gennemføre en prøve f.eks. ved brug af hjælpemidler. Tilsvarende, hvis udvalget ikke mener, at en ansøger »i tilstrækkelig grad« har dokumenteret, at manglende prøve er en følge af handicappet.

Det er Eva Ersbøll helt enig i. Det er jo indbygget i praksis om forelæggelse af sagerne i udvalget.

»Når forelæggelse sker for udvalget under de forudsætninger, så skaber det en formodning om, at noget er galt, når man ser tallene,« siger hun og tilføjer, at hun også selv set har set en del sager, hvor ansøgere med lægelig dokumentation for, at de ikke kan tage prøven, alligevel får afslag.

Praktiserende læge Tue Müller, formand for Lægeforeningens attestudvalg, har også set opgørelsen.

»Der er vel to mulige forklaringer: Enten er lægeerklæringerne blevet meget dårligere, og så har lægerne et problem. Eller også har man generelt besluttet ikke at finde erklæringerne troværdige. I så fald giver det ingen mening, at ansøgere selv skal betale for de krævede lægeerklæringer, hvis de alligevel ikke tages til efterretning,« siger han og tilføjer, at han nu vil tage spørgsmålet op i attestudvalget.

Ifølge Tue Müller er det nemlig standardattester, som lægerne udfylder.

»Man udfylder ofte en skabelon, der er udarbejdet netop til den slags erklæringer. Derfor har det vores interesse, hvis den nuværende udformning ikke er god nok. Jeg kan ikke vide, hvad der er forklaringen, men det ville nu undre mig, hvis attesterne fra det ene år til det andet blev så meget dårligere.«

Hvad mener ordførerne?

Det var Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der bad om opgørelsen. Hun sidder i Indfødsretsudvalget, så det kommer ikke bag på hende, at markant færre får dispensation og henviser til, at formuleringen i indfødsretsaftalen er den samme som i handicapkonventionen.

»Derfor har jeg svært ved at nå anden konklusion, end at størstedelen af afslagene må være i strid med konventionen,« siger hun og fortsætter:

»Den eneste forklaring på, at det ikke er et konventionsbrud, er, hvis indfødsretsordførerne ikke lægger erklæringen til grund. Men hvorfor skulle folketingsmedlemmer være bedre til at diagnosticere en funktionsnedsættelse hos folk, som de i modsætning til lægerne aldrig har mødt,« spørger hun.

Modsat er Christian Langballe (DF) meget tilfreds med udviklingen. Han henviser til, at med indfødsretsaftalen fra oktober 2015 er der strammet op på adgangen til dispensation, så der ikke længere gives så mange dispensationer. Desuden er Indfødsretskontoret ved at være igennem en pukkel af ubehandlede sager.

– Eva Ersbøll mener, at opgørelsen tyder på, at handicapkonventionen ikke følges?

»Den fortolkning af handicapkonventionen, som Eva Ersbøll abonnerer på, betyder, at man faktisk ikke kan give afslag. Det medfører, at nogle bestemte mennesker har ret til statsborgerskab, men det er noget, som Folketinget afgør helt suverænt. Så jeg er uenig,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Kock
  • Grethe Preisler
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Anne Albinus
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Pia Colère Lenau
Kirsten Kock, Grethe Preisler, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Anne Albinus, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen og Pia Colère Lenau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Fosberg

Den populære og muntre Inger? Aldrig. Hun er sammen med Esben Lunde regeringens bedste kort og garant for at DF ikke løber af gårde.

Christian Mondrup, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

DFs varslede opgør med de forskellige konventioner DK har underskrevet slår nu igennem i den administrative praksis. Det er også nemmere på den måde, for så kræver det ikke et flertal i FT, og medfører ikke så megen offentlig debat. Ind ad bagdøren så om sige.

Pia Colère Lenau, Christian Mondrup, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Der er sådan set ingen grund til at undres over forløbet, for det er gået den vej - nedad - i flere år. Udvalgets afstumpede beslutninger, er i harmoni med, hvordan store dele af befolkningen ser på de handicappede. I flere år har det jo været en lind strøm af klager over folk, der ikke ville bo på samme hotel på charterferien, hvis der også boede handicappede dér. Og i mange boligområder, rejser der sig et ramaskrig, hvis der planlægges etablering af en institution for handicappede.
I busser og tog sidder handicappede oftest alene...og så fremdeles.
Modviljen mod at indrette boliger, trafikmidler osv. osv. er massiv blandt mange lands- og kommunalpolitikere.
Mht. indfødsretsudvalget så er det logisk, at med den sammensætning udvalget har, da vil det træffe afgørelser som denne. DF sidder tungt på udvalget: Langballe, Henrikzen, Krarup, Berth, DF's ven Naser Khader plus en flok socialdemokratiske medløbere. Af de 17 medlemmer er der kun fire (EL, Alt, RV og SF) og evt. Jan E. Jørgensen, der repræsenterer det alm. menneskelige hensyn. Derfor er afgørelserne blot udtryk for magtens sande logik.
har vi så de politikere, vi fortjener? Næh, vi har dem, vi stemmer på.

Pia Colère Lenau, Christian Mondrup, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Kirsten Kock og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er værst, når den politiske praksis rammer handicappede, men det går lige så meget udover andre velintegrerede borgere!
Jeg har selv fået statsborgerskab på dispensation, ved muligheden for anden dokumentation for danskkundskaber. Den afgørelse er efterhånden 1½ år siden. Lige nu er der en sag, hvor en borger har en lignende dokumentation, endda med en translatøruddannelse i baggagen.
Sagen når aldrig foran indfødsretsudvalget, som med høj sandsynlighed ville have stemt for, fordi vedkommende er en hvid velintegreret vesterlænding. Det bliver afgjort af en enkelt, måske to sagsbehandlere i ministeriet, som enten ikke kender cirkulæret godt nok, eller som har fået instruks oppefra, om at viderelevere så få sager som muligt. Jeg ved ikke, hvilket af de to scenarier er værst.

Så Inger Støjberg meddeler at reglerne skal følges, og det giver man hende ret i. Dernæst konkluderer man at der ikke rives så mange dispensationer alligevel. mon det kan have noget at gøre med at der er svindlet groft med lægeerklæringer?

Karl Aage Thomsen

Jamen Hr. Langballe dog, du mener altså, at man skal kunne tale dansk for ar blive dansk statsborger. Hvad med bornholmere, færinger, grønlændere, sønderjyder og ikke mindst vendelboere.sidstnævnte sted kommer jeg fra, og kan fortælle, at der er mange der nordenfjords, som endnu taler et for mange danskere uforståeligt sprog. Din udtalelse angående det danske sprog er noget af det mest idiotiske jeg længe har hørt. Jeg kender en del sønderjyder der ved deres enorme kagebord snakker så uforståeligt, at jeg der har arbejdet i det Sønderjyske og været gift med en dem, ikke forstår en bønne af hvad de snakker om.

Pia Colère Lenau

Vi snakker her om groft marginalisering af folk med PTSD diagnose. Det bli'r ikke meget værre når man tænker hvad der er gået forud for sådan en diagnose.

Peter Frost "at der er svindlet groft med lægeerklæringer?" Er det noget du ved, eller gentager du blot hvad DF babler løs om i ét væk?

Arne Lund, det er noget jeg ved, og der pågår en efterforskning af mindst én læge så vidt jeg husker.
Inger Støjberg bliver nu angrebet for at bekræfte at man selvfølgelig følger konventionerne. Der er lige dét med bl.a. PTSD at man kan påstå at man med tid kan blive rask. Jeg er ikke enig i den betragtning men det er ikke desto mindre lægeligt vurderet at PTSD ikke nødvendigvis er noget en person lider under resten af livet. Selvfølgelig kan jeg ikke sige at det er derfor at folk med PTSD ikke pr. automatik kan få undtagelse for prøven, men det kan sagtens være.
Der er ingen tvivl om at DK og mange andre lande i øjeblikket går lige til grænsen af konventionerne, og måske også går over grænsen, men det skyldes formentlig det faktum at systemet der laver funktionerne ikke fungerer - verden har ændret sig markant.
Gad vide om de mennesker som sidder i lejrene ikke også har PTSD eller det der er værre? Det er en balancegang, og noget tyder på at DK og Støjberg ikke overtræder reglerne/ konventionerne. tidligere har vi måske bare været for lempelige?

Peter Frost -Tak for linket. Det fortæller, at ud af 2,500 ansøgninger, er der mistanke om svindel med ca. 30 ansøgninger dvs. lidt over 1 pct. - , udskrevet af én bestemt læge.
Giver det basis for at sige, at der svindles groft med lægeerklæringer, underforstået, at så er der nok også andre end denne ene læge. Jeg ville nu være forsigtig med at generalisere så hurtigt og på så spinkelt grundlag.

Arne Lund, det var så lidt. Jeg skal ikke gøre mig klog på om hvorvidt 1 % skal danne grundlag eller ej, men noget tyder på at man har begrundet mistanke mod en læge, måske flere, som man vil undersøge.
Man kan vel med rette undre sig over at der, siden Mette Frederiksen tillod at PTSD var tilstrækkeligt til at undgå prøven, så steg det ÅRLIGE antal fra ca. 300 til , året efter, 900 på blot 2 måneder.
Det virker underligt, og det bør undersøges.
Man fattede ifm. de 2500 ansøgninger mistanke mod en læge og derudover 63 ansøgere. Alle disse sager skulle / skal genbehandles, og lægen er politianmeldt.
Du skal ikke bilde mig ind at det ikke er underligt med udviklingen af PTSD dispensationer lige efter det blev muligt.