Læsetid: 7 min.

Danmark er blandt de lande i EU med flest deltidsjob

Danmark er et af de lande i Europa, som har den største andel af deltidsjob, og der skabes stadigt flere. Fagbevægelsen er kritisk over for udviklingen, som ifølge forskere kan udhule arbejdsmarkedets sikkerhedsnet. Ikke alle deltidsansatte er dog nødvendigvis udsatte
Der er især kommet mange deltidsjob i hotelbranchen og rengøringsbranchen – begge steder er det dog også ofte mange studerende, der tager deltidsjobbene.

Der er især kommet mange deltidsjob i hotelbranchen og rengøringsbranchen – begge steder er det dog også ofte mange studerende, der tager deltidsjobbene.

Stine Bidstrup

2. oktober 2017

De seneste fire år er der blevet skabt flere nye deltidsjob end fuldtidsjob på det danske arbejdsmarked. Det placerer Danmark blandt de lande i EU, som er længst fremme, hvad angår en udvikling hen imod flere og flere deltidsstillinger.

Kun i fem andre af EU’s 28 medlemslande er udviklingen tilsvarende, heriblandt Letland og Østrig. Det viser en ny rapport, der er udgivet af det europæiske forskningscenter ETUI. 

Rapporten føjer til billedet af et dansk arbejdsmarked, hvor stadigt flere ansatte får en løsere tilknytning til deres arbejdsplads. 

Det er ikke nyt, at Danmark indtager en høj placering i forhold til deltidsjob. Andelen af deltidsansættelser på det danske arbejdsmarked har de seneste 15 år været høj i forhold til gennemsnittet i både EU og OECD, viser den nye undersøgelse Atypisk beskæftigelse i Danmark. Det er der flere årsager til, siger undersøgelsens forfatter, Steen Scheuer, som er professor på Syddansk Universitet.

»Kontinentaleuropas arbejdsmarkeder er langt mere lovregulerede end det danske, selvom Hartz-reformerne i Tyskland og Emmanuel Macron i Frankrig forsøger at liberalisere dem. Det betyder, at det er vanskeligere for arbejdsgiverne at tilbyde job, som ikke lever op til ’normalforestillingen’. Men hvis en arbejdsgiver i Danmark slår en deltidsstilling op, som nogen er villig til at søge, er der ikke nogle lovmæssige forhindringer.«

Samtidig er tidligere regler om eksempelvis begrænsede deltidsjob afviklet, og brancher såsom handels-, hotel- og restaurationsbranchen efterspørger i højere grad deltidsstillinger.

Det kan ifølge Steen Scheuer være med til at forklare, at andelen af deltidsansættelser på det danske arbejdsmarked siden 2000 er steget fra 20 til 25 procent, således at hver fjerde danske ansatte i dag er på deltid.

Der er sideløbende sket en stigning blandt andre typer af såkaldte atypiske ansættelser, som også dækker vikarer, freelancere, eksterne konsulenter og midlertidige ansættelser. Men stigningen har været mest markant for deltidsansatte, fortæller Trine Pernille Larsen, som er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Marginal deltid

Deltidsjob dækker over alle ansættelser, som i timetal falder under 37 timer ugentligt. Men især tilvæksten i deltidsansættelser på mindre end 15 timer om ugen har været stor. Andelen af disse såkaldte marginalt deltidsansatte er fordoblet de seneste 15 år fra at udgøre seks procent af de beskæftigede danskere i 2001 til tolv procent i 2016, viser tal fra Danmarks Statistik.

Den danske aftalemodel er i udgangspunktet baseret på idéen om faste fuldtidsstillinger. »Derfor er modellens sikkerhedsnet ofte mindre finmasket for ansatte med andre typer ansættelsesforhold,« siger Trine Pernille Larsen.

»Få ugentlige arbejdstimer har eksempelvis konsekvenser for genoptjening af retten til dagpenge, som er timebaseret. Derudover kan få ugentlige arbejdstimer også påvirke størrelsen af arbejdsmarkedspensionen, da de løbende indbetalinger typisk opgøres i forhold til løn og dermed implicit arbejdstimer,« siger hun.

Hvilke følelsesmæssige konsekvenser har det, når unge akademikere på kanten af et usikkert arbejdsmarked konstant skal sælge sig selv, netværke og være passionerede for at få et job? Ny forskning tegner en psykologisk profil af de unge i prekariatet
Læs også

Det er især de deltidsansatte i den lave ende af timeskalaen, som er i risiko for at blive en del af det såkaldte prekariat, der ifølge den britiske sociolog Guy Standing er karakteriseret ved blandt andet at mangle den indkomst-, beskæftigelses- og faglige sikkerhed, der ifølge ham bør kendetegne et arbejdsliv.

Prekariatet er endnu ikke for alvor nået til Danmark, vurderer Steen Scheuer. »Men en prekarisering af dele af arbejdsmarkedet, hvor stadigt flere skubbes ud i periferien, kan man ikke komme udenom.«

»Der er en risiko for, at udbredelsen af deltidsjobs, især de marginale, betyder, at der bliver flere, som får sværere ved at opnå overenskomstsikrede og lovmæssige rettigheder til eksempelvis pensionsopsparing eller sjette ferieuge. Men det er vigtigt, at de deltidsansatte ikke diskrimineres. Heller ikke fagligt i forhold til efteruddannelse eller udviklingssamtaler. Det er trist, hvis en større del af arbejdsstyrken føler sig uden for på deres arbejde, eller at deres tilknytning til arbejdsmarkedet bliver mere usikker,« siger Steen Scheuer.

Flest kvinder

Der er betydelig kønsmæssig forskel på andelen af deltidsansættelser i Danmark. Der er knap 20 procentpoint flere kvinder med deltidsjob end mænd. 35 procent af kvinderne er deltidsansatte, mens tallet kun er 16 procent for mænd, viser rapporten Atypisk beskæftigelse i Danmark. Det overrasker ikke Steen Scheuer.

»Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne, var det i høj grad i deltidsjobs. Deltidsansættelser blev en slags murbrækker for, at mange kvinder efterfølgende kunne arbejde fuldtid. I dag er mange kvinder fuldtidsansatte, men der er stadig nogen, som skruer ned for timeantallet. Det kan være for at have tid til familie og børn. Det foregår selvfølgelig især i de kvindedominerede brancher, eksempelvis hos FOA, men det er primært kvindernes eget valg at gå på deltid,« siger han.

Sektorformand for FOA’s sundheds- og socialområde, Karen Stæhr, kalder det »både rigtigt og forkert«, at kvinderne i hendes branche frivilligt vælger deltidsarbejdet.

»Der er nogle, som selv vælger deltid, fordi det passer godt med deres familieliv. Det ser vi ingen problemer i. Men der er samtidig en stigende problematisk tendens til, at vores medlemmer ikke kan få en fuldtidsstilling. Vi screener indimellem jobmarkedet og kan se, at mange af de stillinger, som slås op, er på 32 timer ugentligt eller mindre. Det tvinger nogle på deltid i et job, de ikke nødvendigvis kan leve af økonomisk, og som mindsker deres pensionsindbetalinger.«

Ifølge Karen Stæhr skyldes de mange deltidsstillinger, at det giver en bedre udnyttelse af arbejdskraften, at man kan nøjes med at ansætte social- og sundhedsansatte i spidsbelastningstimerne, eksempelvis om morgenen og om aftenen.

Også på tværs af arbejdsmarkedets forskellige brancher er der stor forskel på andelen af deltidsjob. Handel, service, hotel og restauration er blandt de områder, som beskæftiger flest deltidsansatte.

Tre ud af fire medarbejdere i dagligvarehandlen har deltidsarbejde, viser tal fra HK Handel. Udviklingen har været konstant stigende de seneste 20 år. Mange er studerende, men der er også en voksende gruppe, som er tvunget til at tage deltidsjob. Det bekymrer formand Per Tønnesen.

»Udviklingen vidner om, at vi i højere grad bevæger os mod et løsarbejdersamfund. Mange nyuddannede elever har svært ved at finde fuldtidsarbejde, som de kan leve af. Det skyldes især, at butikkerne i dag har længere åbent, men til samme omsætning, hvilket sætter pres på bemandingen. Vi ser tit, at arbejdsgiverne går efter deltidsansatte, som de så kan give flere timer, når det er nødvendigt,« siger han.

Derfor har HK Handel fået overenskomstsikret muligheden for, at deltidsansatte tilbydes flere timer, i stedet for at butikkerne ansætter nye deltidsansatte.

62 procent i hotel- og restaurationsbranchen havde i 2014 et deltidsjob på mindre end 15 timer ugentligt, mens det gjorde sig gældende for 42 procent i rengøring, viser en analyse, som Trine Pernille Larsen fra Københavns Universitet er medforfatter på.

Tina Møller Madsen, som er gruppeformand for 3F Service, Hotel og Restauration, så helst, at der blev udbudt flere fuldtidsjob, som folk kan leve af.

»På rengøringsområdet giver deltidsstillingerne mere fleksibel arbejdskraft. Men det er problematisk for dem, som er nødt til at koordinere flere job for at få det til at løbe rundt. Det gælder også inden for hotel og restauration. Her er det dog især studerende, som har deltidsjobbene. Men det er også et problem, for det udhuler branchens faglighed,« siger hun.

Prekær situation

Selvom tilværelsen med deltidsarbejde kan have økonomiske, sociale og faglige bagsider, har de fleste selv valgt den, fordi de ikke kan eller ikke ønsker at varetage et fuldtidsjob. Det skyldes primært sygdom eller familiære hensyn. 15 procent af de deltidsansatte er desuden studerende.

De har ifølge Steen Scheuer »deres på det rene og fremtiden foran sig«, da deltidsjobbet typisk supplerer studier og SU.

»De fleste deltidsansatte har ofte selv valgt det af forskellige årsager, og det kan for eksempel være for at opnå større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres arbejdsliv,« siger Trine Pernille Larsen fra Københavns Universitet.

Men knap 82.000 danskere, svarende til 21 procent af de deltidsansatte, er ufrivilligt i et deltidsjob, viser en analyse fra tænketanken Cevea. Andelen er lavere end i mange andre europæiske lande. Det er glædeligt, mener Steen Scheuer, for gruppen af ufrivilligt deltidsansatte er ekstra udsat.

»Det kan være en stor økonomisk udfordring at få enderne til at hænge sammen for dem, som har få timer, men gerne vil arbejde mere. Gruppen, som både har lav indkomst og lav integration på arbejdsmarkedet, er i en prekær situation.«

Andel af deltidsansættelser i Danmark og EU 2000-2015

Grafen viser udviklingen i andel af deltidsansættelser i Danmark fra 2000 til 2015 sammenlignet med EU’s gennemsnit og nordeuropæiske lande, hvor arbejdsmarkederne i en vis udstrækning minder om det danske.

 

Deltidsansættelser fordelt på køn

  • 16 procent af mændene er deltidsansatte
  • 35 procent af kvinderne er deltidsansatte

Deltidsansættelser fordelt på brancher

Søjlerne viser andel af deltidsansættelser på forskellige brancher. ’Kultur og fritid’ mv. dækker bl.a. over teater, musik, biblioteker, museer, sport samt organisationer og foreninger. ’Handel og transport mv.’ inkluderer også hotel- og restaurationsområdet, hvor forekomsten af deltidsansættelser er meget høj.

Hvem er de atypisk beskæftigede?

Atypiske beskæftigede dækker over gruppen af arbejdstagere, som er deltidsansatte, midlertidige eller tidsbegrænsede ansatte og soloselvstændige.

  • Deltid: Medarbejderen har en ugentlig arbejdstid, der er lavere end den, som er aftalt mellem parterne i de kollektive overenskomster, som i Danmark er 37 timer. Lønnen reduceres tilsvarende.
  • Marginal deltid: Medarbejdere på deltid, som arbejder under 15 timer om ugen.
  • Midlertidig eller tidsbegrænset: Medarbejderen er ansat til en bestemt dato og/eller til afslutningen af et bestemt projekt (projektansættelse). Kategorien dækker også over ansættelser gennem vikarbureauer.
  • Soloselvstændige: Personer, hvis primære indtægtskilde er at arbejde i et firma, som ikke beskæftiger andre end dem selv. Det indebærer en højere risiko for manglende social sikring i forbindelse med sygdom, ledighed og indbetaling til pension.
  • (U)Frivillighed: Man skelner mellem, om atypiske ansættelser er frivillige eller ufrivillige for arbejdstageren. Vurderingen er subjektiv og overladt til den enkelte.

Kilde: Rapporten ’Atypisk beskæftigelse i Danmark’, professor Steen Scheuer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg har lidt svært ved at se vinklen på ovenstående artikel.
Der er nogen som er tilfredse med deltid og så er der nogen, som hellere ville have fuldtid.
Så.. hvad så?

Fagforeningerne har været nemme at overtale til at acceptere den 225timers regel, som "motiverer" kontanthjælpsmodtagere til at skaffe sig 225 løntimer om året hvis ikke de vil være røvfattige eller deres kontanthjælpsmodtagende ægtefælle skal miste sit levegrundlag..
Det er indlysende en form for regerings-foranstaltet deltidsindførelse.
Til gengæld vil disse mennesker så ikke modtage meget i pension, men det er vel også ligemeget i det som mennesker i e mindrepriviligerede klasser alligevel ikke lever så længe som de priviligerede.

Men tilbage til artiklen: Var der en konklusion eller en perspektivering, som jeg overså?

Kim Strøh, Claus Nielsen, Søren Cramer Nielsen og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar
Marie Sanne Caroline Malmros

Danmark har rigtigt mange kvinder på arbejdsmarked. De har et andet arbejde ved siden af med især børn. Det tager tid og energi, så derfor er det rystende at formanden for industrien gang på gang udtaler at folk på deltid bør komme op på fuld tid. Det er lige som den artikel i havde om at økonomen Adam Smith ikke har forstået det enorme gave moment der er i samfundet i forhold til fremtidige arbejdstagere og alderdoms omsorg.

Johnny Winther Ronnenberg

Udgangspunktet bør vel være at man kan leve af sit job og det kan man ikke med et deltidsjob. Jeg har kendt en uddannet sosu der havde et halvt dagsjob og arbejdede som tilkaldevikar dag og nat for at få noget der lignede en månedsløn. i detailhandlen er fuld tid fingerreglen men hos supermarkederne er det omvendt, der er der stort set kun deltidsstillinger. Så på den måde begynder vi at nærme os tyske tilstande uden rigtigt at se det.

De eneste der er vindere i det spil, er de studerende der med stor spredning i tidspunkter og timer kan supplere SU'en og dermed har en chance for at komme i nærheden af mindstelønnen.

Steffen Gliese

Ja, Johnny Winther Ronnenberg, men det bliver ikke tilfældet, før man kan leve uden at have job. Så længe det sociale sikkerhedsnet får lov at hænge i laser, er lønmodtagerne fanget af de herskende kræfter. Kun med en tilbagerulning af dagpengesystemet til det før 1994 gældende kan lønmodtagerne opnå tilstrækkelig samfundsmæssig magt til at kunne opnå tilstrækkelige lønninger og et sikkert arbejdsmiljø.

Johnny Winther Ronnenberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Et velbetalt femogtyve- eller tredivetimersjob er også et deltidsjob. Så det kommer vel an på hvor mange timer og hvor store udgifter man har, om man kan leve af det? Jeg har aldrig forstået hvorfor fagforeningerne skal blande sig i det?

I nogle brancher f.eks. omsorg og pædagogisk arbejde og som nævnt rengøring er det nærmest umuligt at få fuld tid. Inden for det offentlige fifles der med timetal for at spare på den budgettet fra ledelsens side. Derfor gøres der f.eks. inden for det specialpædagogiske område brug af en masse vikarer og løstanøstansatte folk. Da lønnen heller ikke er tårnhøj kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen. Det kan godt være at nogle er glade for deltid, men når der ikke er et valg, går det sjove ligesom af det. Derfor forstår jeg godt at visse fagforbund er bekymrede på deres medlemmers vegne.