Læsetid: 6 min.

Dansk Flygtningehjælp tilbød også Søren en stilling som swahilitolk, selv om han ikke kan tale swahili

Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice har også underskrevet en kontrakt om jobbet som swahilitolk med Søren Rasmussen – der ikke taler swahili – uden at sprogteste ham. Nu vil de lave deres ansættelsesproces om, siger direktør Anette Christoffersen
Søren Rasmussen taler ikke swahili, men er blevet tilbudt job som tolk. Her er han sammen med sin kone Rehema, som taler et glimrende swahili og er tolk.

Søren Rasmussen taler ikke swahili, men er blevet tilbudt job som tolk. Her er han sammen med sin kone Rehema, som taler et glimrende swahili og er tolk.

Tor Birk Trads

14. oktober 2017

Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice er »landets førende bureau«. Det skriver flygtningehjælpen selv på sin hjemmeside.

Men tilsyneladende er det ikke vanskeligt at blive tolk i Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice. I hvert fald har tolkeservicen den 20. september sendt en underskrevet kontrakt til Søren Rasmussen fra Silkeborg, uden han forinden var blevet sprogtestet, og uden at han havde forelagt dokumentation for sine påståede sprogkundskaber. Søren Rasmussen har ikke selv underskrevet kontrakten.

Som Information kunne fortælle i går, er 51-årige Søren Rasmussen også blevet ansat som swahilitolk i tre andre bureauer på trods af, at han ikke kan tale swahili.

Et af bureauerne leverer tolkeydelser på sundhedsområdet til tre af landets fem regioner.

Anette Christoffersen, som er direktør for Dansk Flygtningehjælp Integration, kalder det »uhensigtsmæssigt«, at de har fremsendt en underskrevet kontrakt til Søren Rasmussen uden at have testet hans sproglige kvalifikationer.

»Den procedure, vi har benyttet os af, vil vi nu lave om. Når der er nogen, der ringer og ikke har dokumentation, så vil vi fra nu af få en, der kan det sprog, til at snakke med dem,« siger hun.

’Hej, jeg er swahili-tolk, men jeg kan ikke et ord swahili, og jeg vil gerne fortælle jer min historie,’ sådan skrev Søren Rasmussen til Information i august. 
Læs også

Adspurgt, hvorfor de ikke har benyttet sig af den procedure før, svarer Anette Christoffersen, at »det ikke tidligere har været et problem«.

Jesper Harder Søndergaard, der er sprogofficer og direktør i firmaet Oversættergruppen Tolkegruppen, mener, at Dansk Flygtningehjælp står tilbage med et alvorligt forklaringsproblem.

»Intentionen bag Dansk Flygtningehjælp er nobel: De hjælper flygtninge. Men det her er simpelthen under al kritik,« siger han.

»Der skal man sætte højere krav til sin ansættelsesproces og til sine tolke,« siger Jesper Harder Søndergaard, der tidligere har fortalt til Information, at hans bureau ikke længere byder ind på store regionale udbud, fordi de ikke kan gå ned i lønninger og samtidig garantere gode tolke.

Sprogtester ikke alle

Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice arbejder ofte med kommunale opgaver, eksempelvis på jobcentre, daginstitutioner, hos sagsbehandlere eller på sundhedsområdet.

Anette Christoffersen medgiver, at Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice ikke sprogtester alle tolke: »Vi sprogtester de tolke, som ikke lever op til de kvalifikationer, de skal, inden de bliver sendt ud. Mange af de her tolke arbejder jo for flere forskellige bureauer.«

Dokumentationen for tolkenes kvalifikationer kan f.eks. være tidligere ansættelser eller uddannelsespapirer. Anette Christoffersen understreger dog samtidig, at der er »nogle små sprog, hvor der er undtagelser«.

Hun fastholder, at de ikke sender tolke ud på opgaver, hvis de ikke har sprogtestet dem eller ikke er sikre på, at de kan sproget.

Søren Rasmussen henvendte sig til Information, efter avisen havde skrevet om tolkeområdet. Han indledte sin mail med: ’Jeg er swahili-tolk. Men jeg kan ikke et ord swahili.’ Her er han fotograferet sammen med sin kone Rehema, som også er tolk og som til forskel fra sin mand taler glimrende swahili.
Læs også

Under en telefonsamtale med en medarbejder hos Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice fik Søren Rasmussen ellers at vide, at bureauet ikke på nuværende tidspunkt havde en sprogtest på swahili. Sproget tales af mange millioner i Øst- og Centralafrika. Derfor fortalte medarbejderen ham, at han godt kunne blive sendt ud til opgaver, inden han var blevet testet. Det fremgår af en optagelse af samtalen, som Information har hørt.

Anette Christoffersen siger, det er »en fejl«, at Søren Rasmussen har fået at vide, at han kan sendes ud til opgaver, inden han er blevet sprogtestet, hvilket hun »beklager meget«.

Hun medgiver dog, at bureauet ikke har en test på swahili. Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice har sendt avisen en kopi af den sprogtest, de fortæller, de normalt benytter sig af. Teksten er en dansk vejledning, som tolkene benytter i forhold til at teste i de respektive sprog.

»De tolke, vi har på swahili nu, er tolke, som vi har overtaget andre steder fra, eller som havde papirerne i orden, da de ansøgte,« siger hun og tilføjer, at de lige nu har 20 swahilitolke ansat.

Direktøren fortæller også, at de tidligere har sendt en underskrevet kontrakt af sted inden sprogtesten for at være sikre på, at tolken var indforstået med betingelserne, da testen er omkostningsfuld.

Det kalder lektor ved Aarhus Universitet Tina Paulsen for »en bagvendt måde at gøre det på«.

»Det er ikke normal ansættelsesprocedure i andre brancher. Her tjekker man først eksamensbevis og kvalifikationer, inden man ansætter,« siger lektoren, der gennem de seneste år har forsket i tolkning.

Kontrakt fra fire ud af fire bureauer

Søren Rasmussen har ikke modtaget opgaver fra Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice. Det har heller aldrig været hans intention reelt at skulle ud og tolke. Som beskrevet i fredagens Information er hans ærinde at udstille, hvor nemt det er at blive tolk i Danmark.

Søren Rasmussen henvendte sig selv til Information, efter avisen havde skrevet en række artikler om det kritisk lave niveau af tolkning på sundhedsområdet. Han skrev, at han var blevet ansat som swahilitolk, men at han ikke kunne tale swahili. På det tidspunkt var han blevet ansat af ét tolkebureau. Derefter bad Information ham om at ansøge hos yderligere to bureauer, der betjener eller har betjent regionerne på sundhedsområdet samt Dansk Flygtningehjælps tolkebureau.

Han har modtaget underskrevne kontrakter fra alle fire steder uden at være blevet testet i sine påståede swahilikundskaber og uden at kunne fremlægge nogen form for dokumentation. To af bureauerne begyndte at tilbyde ham opgaver, som han vel at mærke valgte at afvise.

Lektor Tina Paulsen kalder det »uetisk«, at tolkebureauerne ikke tester tolkene, inden de ansætter dem.

Læs også

Jesper Harder Søndergaard har flere gange opfordret til, at man opretter en tolkeuddannelse eller en certificeringsordning, så man har en standard at måle ud fra. Så længe den ikke eksisterer, mener han, »at vi får denne her slags historier«.

»Hvor godt man end tester, hvis man tester overhovedet, bliver det kun en vurderingssag, fordi der ikke er en certificeringsordning,« siger han.

Tina Paulsen mener også, at den eneste måde at sikre kvaliteten på er ved at oprette en uddannelse. Det har hun sagt, siden hendes første rapport om retstolkens rolle udkom i 2012.

»For den enkelte borger kan det have fatale konsekvenser, fordi samfundet kan komme til at dømme nogen fejlagtigt eller behandle nogen forkert med potentielt dødelige konsekvenser til følge,« siger hun og tilføjer:

»Jeg synes, at regionerne, tolkebrugerne, domstolene, lægerne, politiet, socialrådgiverne – alle dem der har brug for tolke – burde protestere. De kan jo ikke udføre deres arbejde, hvis ikke der er nogle kvalificerede mennesker at samarbejde med.«

Tolkebureau besvarer nu kritik: Der er sket en fejl

Direktøren fra A2D Tolkeservice, Majid Atallah Hussein Al-Jabiri, ønsker nu at give en mere udførlig forklaring på, hvorfor bureauet valgte at sende en underskrevet kontrakt af sted til Søren Rasmussen.

Da Information talte med ham i sidste uge, ønskede han ikke at sige andet end, at der var sket en fejl. Det fastholder han, at der er, men han vil nu gerne uddybe sagen.

Søren Rasmussen sendte en ansøgning til bureauet om at blive swahilitolk, selv om han ikke kunne sproget. Det fremgår også af gårsdagens avis.

Herefter modtog han en underskrevet kontrakt fra A2D Tolkeservice, inden han var blevet sprogtestet, og uden han havde forelagt dokumentation for sine sproglige færdigheder.

»I det her tilfælde bliver kontrakten sendt, fordi vi har en nyansat på arbejde, som ikke er helt klar over, hvordan vi normalt gør,« siger Majid Atallah Hussein Al-Jabiri.

»Det er en menneskelig fejl. Det er uheldigt.«

Han oplyser dog samtidig, at bureauet nu »har valgt at lave det hele om«. Det betyder konkret, at de fremover vil sende et dokument med vilkårene for ansættelsen – og ikke en underskrevet kontrakt, hvilket ifølge direktøren var tilfældet med Søren Rasmussen.

»Det er altid sådan, at vi skal have oplysninger om den pågældende person. Hvor mange år har vedkommende boet i landet, uddannelsespapirer og så videre. Dernæst laver vi normalt en screening af tolke, hvor man kommer ind på kontoret til en samtale eller kommer til en Skype-samtale. Derefter udleverer vi dokumenter om tolkeetik og tolketeknik.«

Majid Atallah Hussein Al-Jabiri mener ikke, man kan tale om en egentlig ansættelse, fordi Søren Rasmussen ikke underskrev kontrakten. Tolkebureauet sendte ham dog en underskrevet kontrakt, hvor der var efterladt plads til, at han kunne udfylde sine personlige detaljer.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Christian Friis Bach, kommende chef for Dansk Flygtningehjælp, berettede beredvilligt i News og co, at Tolkeservice ganske rigtigt havde ansat Søren Rasmussen 'ubeset'. Men at det ikke var så stort et problem, for han var blevet 'opdaget' med det samme.. (!)
Søs Marie Seerup fra panelet forklarede, hvordan det kunne være, Regionerne ikke bare oprettede deres egne tolkekurser/screeninger/tests. Det skyldtes, at hvis de selv kom på en idé så skulle de selv betale for implementeringen, mens det var Staten der betalte, hvis de havde en plan. Så det handlede om at skubbe aben frem og tilbage.
Og derfor er der ikke sket en dyt med certificering af tolke igennem årene. Det har simpelthen ikke vælgernes interesse at prioritere dette område, måtte man forstå. (sic)

Jesper Harder Søndergaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Jeg så i "so ein ding" dr2, at google har udviklet nogle ørepropper (headphones), der meget snart helt vil overflødiggøre tolke. Om de endnu kan dansk og swahili ved jeg ikke.
Om de endnu er gode nok, til at bestå en tolketest ved jeg heller ikke.
Men ellers ville det være oplagt for Dansk Flygtningehjælp, hospitaler, privatpraktiserende læger, jobcentre mv. at anskaffe sådanne ørepropper.

Eva Schwanenflügel

Klaus Cort Jensen, Googles 'ørepropper' er ikke til salg endnu, for der er visse juridiske aspekter der er uafklarede, især beskyttelsen af privatlivets fred. Problemet er, at Google vil kunne aflytte alle samtaler, og derefter ekstrahere metadata fra dem, til brug for annoncering, reklamer og andet.
Desuden er de i den rudimentære afdeling, hvor du fx kan spørge om vej eller lignende, men ikke føre en samtale med alle de menneskelige udtryk, der skal til for at forstå nuancer. Et enkelt ord kan have mange betydninger, alt efter hvor det placeres og betones.
Så der er lang vej endnu, før Babelstårnet kan genopbygges :-)

Bjarne Bisgaard Jensen og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar

Googles headphones eller ej. Det her er en ægte katastrofe og bevis for systemets uduelighed og svigt over for de berørte brugere, der er henvist til at få en pålidelig tolkning. Om inden for asylsystemet, hospitalsvæsenet eller andetsteds her i andedammen, er sådan set ligegyldig.

Klaus Cort Jensen

Kære Eva Schwanenflügel

Tak for oplysningerne om "ørepropperne". Og hvis google kan lytte med, så vil NASA og andre efterretningstjenester givetvis også gøre det. Generelt er folk som søger asyl ofte ret interessante for hjemlandets efterretningstjeneste, eller allierede efterretningstjenester.
Så måske er det bedst at tolkningen foregår "off the grid".

Eva Schwanenflügel

Kære Klaus Cort Jensen, netop.
Danmark har en under al kritik cybersikkerhed.
Tænker at det kunne blive meget bedre.

Klaus Cort Jensen

Af samme grund ville det være hensigtsmæssigt, om PET lavede et dybtgående baggrundstjek på de tolke, der benyttes af Dansk Flygtningehjælp.