Djøf: Vi er trygge ved Bo Smith-udvalgets arbejde

Fagforbundet Djøf har stor tillid til Bo Smith-udvalgets rapport. Det siger formand for de offentlige chefer i Djøf Henning Thiesen, efter at Information onsdag fremlagde en skarp kritik af udvalgets metoder fra to forskere fra Roskilde Universitet.

Bo Smith-udvalget blev nedsat i 2014 af Djøf, efter at skandalesager som eksempelvis statsløsesagen og Justitsministeriets »nødløgn« til Folketingets Retsudvalg havde vakt stor offentlig debat om forholdene i embedsværket.

Et år efter udvalget blev nedsat, offentliggjorde det en rapport, der konkluderede, at det danske system grundlæggende var godt, og at embedsmandsnormer om faglighed, sandhed og lovlighed grundlæggende trivedes.

Ifølge Carina Saxlund Bischoff, lektor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet og Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet er der så store problemer med Bo Smith-udvalgets metodiske arbejde i de selvstændige undersøgelser, at man ikke kan godtage flere af udvalgets konklusioner.

Der er både »væsentlige brud på forskningskriterierne« og »metodiske fejlgreb«, der nogle steder er så grelle, at de ifølge Carina Saxlund Bischoff »kun kunne bestå en eksamen i samfundsvidenskabelig metode, hvis man var venlig«. Bo Smith-udvalget afviser alle anklager bortset fra en enkelt.

Formand for de offentlige chefer i Djøf Henning Thiesen afviser at gå ind i kritikken af Bo Smith-udvalgets arbejde, men erklærer sig helt tryg ved udvalgets konklusioner:

»Selve den metodetekniske diskussion vil jeg ikke gå ind i. Jeg er bare en almindelig jurist, så det har jeg slet ikke forudsætninger for. Men jeg kan konstatere, at fire medlemmer af Bo Smith-udvalget har sendt et svar til forskerne, hvor de gendriver kritikken punkt for punkt. Det er altid sundt med en faglig diskussion, og det er så det vi har her,« siger han.

»Jeg tror, at det her er grebet an på den helt rigtige måde. Alt andet ville også undre mig med de medlemmer, der var af Bo Smith-udvalget,« siger Henning Thiesen.

Kvalificeret debat

Ifølge de to kritikere er fejlene i Bo Smith-udvalgets rapport særligt problematiske, fordi den er blevet et referencepunkt i debatten. Rapporten bruges til at afvise enhver bekymring for, at embedsværket ligger under for politisk pres, mener de. Men det er Henning Thiesen uenig i.

»Jeg synes ikke, man kan sige, at Bo Smith-udvalget har lagt en debat død. Den har dannet et kvalificeret grundlag for en fortsat debat, fordi det selvfølgelig er sådan i et demokratisk samfund, at forholdet mellem politikere, embedsmænd og medier er noget, vi skal debattere hele tiden. Det som Bo Smith-udvalget når frem til, er vel, at vores embedsmandssystem fungerer godt og ikke på nogen måde er sygt. Det betyder ikke, at man ikke skal diskutere, om det i forskellige situationer ikke slår til eller slår fejl. Det skal man selvfølgelig, og det skal Djøf være de første til at mene.«

De to forskere kritiserer blandt andet den måde, hvorpå Bo Smith-udvalget undersøger, om der er kommet flere problematiske sager de seneste år. Det gør de ved at optælle antallet af officielle undersøgelser som undersøgelseskommissioner og advokatundersøgelser og konkluderer ud fra det, at der ikke er tale om en stigning i antallet af sager, og at der heller ikke er nogen klare tendenser i sagerne.

Ifølge de to kritikere kan der dog være langt flere sager, der aldrig når offentlighedens lys, og derfor kan man slet ikke bruge de officielt nedsatte undersøgelser som indikator.

– I ville vel kunne spørge jeres medlemmer, hvordan de udsættes for politisk pres, og om det har konsekvenser for embedsmandsnormerne. Har i overvejet selv at lave sådan en undersøgelse?

»Nej, det var med velberådet hu, at vi valgte at nedsætte et uafhængigt udvalg, fordi vores opfattelse var, at sådan et udvalg taler med en langt stærkere stemme, end vi gør som faglig organisation og interesseorganisation for blandt andet embedsmændene.«

– Men de taler vel også med en anden stemme?

»Det har du ret i, men det var et helt bevidst valg på daværende tidspunkt. Det var en tanke, der formede sig i slutningen af 2014, hvor vi havde haft en ret lang række af det, jeg vil kalde for møgsager i staten. Vi synes, der var en grund til at få gravet et par spadestik dybere for at få det her belyst til brug for den helt relevante samfundsmæssige debat om forholdet mellem embedsmænd og politikere. Udvalget har leveret den vare, og det synes jeg også, at den efterfølgende debat har vist. Så jeg tror, det var det rigtige valg,« siger Henning Thiesen og henviser til, at der både var menige embedsmænd og tidligere chefer repræsenteret i udvalget.

Kritikere har også peget på, at et problem for embedsmændene kan være, at de ikke tør sige fra over for det politiske pres eller gå til medierne, hvis de mener, at de bliver sat til noget, de ikke kan stå inde for af frygt for at blive fyret.

Fagforbund som FTF, FOA og Dansk Magisterforbund har tidligere undersøgt deres medlemmers ytringsfrihed, men det har Djøf indtil videre ikke gjort.

»Det har vi ikke, fordi vi ikke har følt behov for det. Vi har en god fornemmelse for, hvor vores medlemmer står,« siger Henning Thiesen.

– Og hvor står de så?

»Jeg tror, at vores medlemmer i langt de fleste situationer føler sig trygge ved, hvad der foregår på deres arbejdsplads. Og hvis de ikke gør det, så vil de nok tage det op med Djøf eller med ledelsen det pågældende sted. Det her handler jo rigtig meget om, at der er en åbenhedskultur i det enkelte ministerie eller styrelse. Det tror jeg sådan set, der er de fleste steder.«