Nyhed
Læsetid: 5 min.

Eksperter: Forsvaret brød internationale retningslinjer

Forsvarets Materiel- og Indkøbstjeneste gjorde ikke tilstrækkeligt for at sikre ordentlige forhold i forbindelse med byggeriet af Danmarks nye krigsskib, og det er i strid med OECD’s og FN’s retningslinjer, vurderer eksperter. Nordkoreanske tvangsarbejdere endte med at blive ansat til byggeriet
Indland
7. oktober 2017

Det er ikke bare etisk problematisk, at Forsvarets nye krigsskib tilsyneladende er bygget af nordkoreanske tvangsarbejdere. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) håndtering af indkøbet er formentlig også i strid med internationale konventioner.

Det vurderer eksperter i de internationale retningslinjer for myndigheders og virksomheders samfundsansvar.

Skibet er bygget af det danske skibsværft Karstensens, men værftet udliciterede byggeriet af selve skroget til det polske værft Crist, som gennem en underleverandør hyrede nordkoreanske tvangsarbejdere.

At nordkoreanerne således var ansat et stykke nede i leverandørkæden betyder dog ikke, at FMI kan fraskrive sig et ansvar, vurderer blandt andre Troels Børrild, der er politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke og medlem af Erhvervsministerens ekspertarbejdsgruppe om virksomheders samfundsansvar.

»Forsvaret prøver at tørre ansvaret af på Karstensens Skibsværft, men det korte af det lange er, at de også selv har forbrudt sig mod ansvaret under konventionerne,« siger Troels Børrild.

Han henviser til FN’s og OECD’s retningslinjer for virksomhedsadfærd og menneskerettigheder. De definerer myndigheder og virksomheders ansvar under de internationale konventioner, og lever man ikke op til retningslinjerne, kan man i Danmark blive indklaget for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI).

Institutionen kan ikke straffe virksomheder eller myndigheder, der ikke lever op til retningslinjerne. Men MKI kan udtale kritik og mægle mellem parterne i en sag.

Nordkoreanske arbejdere

Sagen handler om Søværnets nye inspektionsfartøj Lauge Koch, som Forsvaret i 2013 bestilte hos Karstensens Skibsværft i Skagen. Karstensens udliciterede byggeriet af skroget til det polske værft Crist, som herefter indgik en aftale med det polske vikarbureau Armex om levering af en del af arbejdskraften.

Armex skaffede dernæst 45 nordkoreanske svejsere til at arbejde på Lauge Koch og ni andre skibe, viser dokumenter, Information er i besiddelse af. Arbejderne kom fra firmaet Rungrado, som er kontrolleret af det nordkoreanske arbejderparti og mistænkt for at finansiere landets atomvåbenprogram. Flere polske værftsarbejdere har desuden bekræftet over for DR2 Dokumentar, at de arbejdede sammen med nordkoreanerne – også på Lauge Koch.

Der var ingen bestemmelser om menneskerettigheder, arbejdsforhold eller andre former for krav om samfundsansvar i kontrakten mellem FMI og Karstensens. Men FMI har tidligere skrevet til Information, at kontrakten er underlagt dansk ret, og at Karstensens Skibsværft er »fuldt og helt ansvarlig« over for FMI for »overholdelse af kontrakten, uanset anvendelse af underleverandører, konsulenter og andre rådgivere«.

Det betyder ifølge styrelsen, at Karstensens er »forpligtet til at efterleve tiltrådte konventioner og dansk lovgivning iøvrigt – også ifm. anvendelse af underleverandører jf. kontrakten«.

Og dermed mener styrelsen at have »gjort alt for at sikre, at vores leverandører til stadighed efterlever alm. retsprincipper, gældende konventioner og tidssvarende etiske retningslinjer i øvrigt«.

’Due diligence’

Men det betyder ikke, at FMI kan fraskrive sig et ansvar, siger Cathrine Bloch Veiberg, der er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

»Forsvaret har under de internationale retningslinjer en due diligence-forpligtelse til at tjekke, at Karstensens Skibsværft har de nødvendige værktøjer til at leve op til retningslinjerne. Men det er meget svært at se, hvordan de har gjort det. Det er tydeligt, at de ikke er i stand til at forklare, om og i så fald hvordan de har forsøgt at sikre sig,« siger hun.

Due diligence-forpligtelsen indebærer, at Forsvaret skal undersøge mulige risici for såkaldt negative indvirkninger på menneskerettighederne i forbindelse med deres indkøb, samt forebygge og udbedre dem.

Sagen kort:

  • Nordkoreanske tvangsarbejdere blev hyret til at udføre arbejde på Forsvarets nye krigsskib. Det afslørede DR2 Dokumentar og Information i slutningen af september på baggrund af nordkoreanernes kontrakt, fakturaer for udført arbejde og øjenvidneberetninger fra polske værftsarbejdere.
  • Brugen af de nordkoreanske arbejdere er ifølge lederen af FN’s sikkerhedsråds ekspertpanel, Hugh Griffiths, en klar overtrædelse af sanktionerne mod Nordkorea. Det er nemlig udtrykkeligt forbudt at modtage service eller assistance fra Nordkorea til levering, fremstilling eller vedligehold af bl.a. militære skibe.
  • Nu viser det sig, at også FN’s og OECD’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv kan være blevet overtrådt.

Det betyder blandt andet, at de løbende skal undersøge, om leverandøren – i dette tilfælde Karstensens – har processer og dokumentation på plads, der gør dem i stand til at leve op til OECD’s og FN’s retningslinjer. Og hvis det ikke er tilfældet, skal Forsvaret sørge for, at de får det. Men det har Forsvaret åbenlyst ikke gjort, siger Troels Børrild.

»Bare et hurtigt blik på Karstensens hjemmeside viser, at de ikke lever op til kravet om eksempelvis at have en offentligt tilgængelig menneskerettighedspolitik. Selv her i 2017 kan jeg ikke finde et ord om kontrol af underleverandører ift. arbejdsvilkår. Jeg har også kigget deres årsrapport igennem, hvor der kun er en lillebitte, udokumenteret passus om samfundsansvar. De lever helt klart ikke op til rapporteringskravene i FN’s og OECD’s retningslinjer,« siger Troels Børrild.

Det er i sig selv nok til, at Karstensens kan blive indklaget for MKI – men altså også et problem for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, vurderer Troels Børrild.

Kan ikke lukke øjnene

Advokat Thomas Trier Hansen fra Nordic Law Group, der er specialist i reglerne for virksomheders og myndigheders samfundsansvar, deler Troels Børrilds vurdering.

»Tydeligvis har man i Forsvaret overhovedet ikke tænkt over, hvad der var af risici ift. menneskerettigheder i forbindelse med udførelsen af opgaven,« siger han.

Både Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Karstensens Skibsværft har forklaret, at de ikke havde kendskab til, at det polske vikarbureau Armex blev hyret som underleverandør.

Da Information spurgte Karstensens direktør, Knud Degn Karstensen, om ikke han burde have vidst, hvem der var underleverandører på projektet, svarede han:

»Det er ikke afgørende for mig at vide.«

Men det er ikke nogen formildende omstændighed. Faktisk er det i sig selv et brud på retningslinjerne, siger Troels Børrild.

»Forsvaret kan udlicitere opgaven, men de kan ikke udlicitere ansvaret, og derfor har de en pligt til at undersøge deres underleverandører. Og det samme gælder for Karstensens. De skal vide, hvad der foregår – ikke mindst når brugen af vikarbureauer er højrisiko ifølge bl.a. EU,« siger Troels Børrild.

Cathrine Bloch Veiberg fra Institut for Menneskerettigheder siger, at »man ikke bare kan lukke øjnene for, hvad der foregår«.

»At man ikke har haft viden om det, betyder ikke, at man ikke har noget ansvar. Sådan fungerer det ikke med de her internationale retningslinjer. Man skal lave en risikoanalyse, gå i dialog med sine leverandører og stille krav til dem om, at de også lever op til standarderne,« siger hun.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ikke ønsket at svare på kritikken. Det skyldes ifølge pressechef Svend Olaf Vestergaard, at der er indkaldt til samråd om sagen i Folketingets forsvarsudvalg.

Også direktør for Karstensens Skibsværft, Knud Degn Karstensen, har afvist at svare på kritikken.

Serie

Pengestrømmen til Nordkoreas atomprogram

Tvangsarbejdere, lyssky forretningsfolk og en brutal diktator med nukleare ambitioner.

Det er ingredienserne i en international skandale, hvor polske virksomheder har sendt penge til Nordkorea til gengæld for flittige arbejdere, der under livsfarlige forhold knokler mere end 12 timer om dagen uden at kny.

Ikke bare er det en menneskelig tragedie. Det kan også have været med til at finansiere det atomprogram, der i dag bekymrer det meste af verden.

I denne serie undersøger Information sammen med DR sagens danske forbindelser.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her