Læsetid: 4 min.

Eksperter: Nedskæringer på ungdomsuddannelser vil øge uligheden

Trods stigende elevtal har de gymnasielle uddannelser mistet over 1.000 lærere under de sidste to års nedskæringer. Erhvervsuddannelserne melder også om flere lærerfyringer. Når der bliver færre lærere pr. elev, går det især ud over de svageste elever, påpeger ekspert
Uddannelsesalliancen protesterer mod nedskæringer på Nytorv i Københavns Indre By.

Uddannelsesalliancen protesterer mod nedskæringer på Nytorv i Københavns Indre By.

Jens Dresling

16. oktober 2017

Under Folketingets åbning holdt et gymnasium begravelse for den gode undervisning, mens et andet gymnasium sang dødsmesse for den gode undervisning. Årsagen var regeringens omprioriteringsbidrag, som sammen med andre besparelser har betydet, at gymnasierne siden 2016 har skåret ned med 900 mio. kr.

Med årets finanslovforslag lægger regeringen op til at spare endnu et år – frem til 2021. Det gør ondt på gymnasierne. Allerede under det første års nedskæringer fra 2015 til 2016 måtte gymnasierne ifølge gymnasielærernes beskæftigelsesundersøgelse sige farvel til omkring 1.000 lærere trods stigende elevtal.

Et folketingssvar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Udvalget for Landdistrikter og Øer fra august viser samme tendens. Fra maj 2016 til maj 2017 var der 1.100 færre fuldtidsansatte lærere til at undervise eleverne på erhvervsskoler, VUC’er og gymnasier.

De færre lærere pr. elev vil gå hårdt ud over både kvaliteten af uddannelserne, de svageste elever og dermed forøge uligheden, mener uddannelseseksperter.

Læs også

Alene i gymnasiet svarer sidste års nedskæringer til, at der var en million færre lærertimer. Alt i alt vil besparelsen på gymnasierne løbe op i 1,8 mia. kroner i 2021 svarende til fire millioner færre timer. Det kan man læse i Gymnasieskolens Lærerforenings (GL) kampagnemateriale mod besparelserne fra september.

Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen forklarer, at det faldende antal gymnasielærere betyder, at den enkelte får flere undervisningstimer, mindre forberedelsestid, ligesom der bliver mindre tid til vejledning og feedback til eleverne.

»Vi skal fra 2016-2018 spare 7,7 procent, så det er ikke bare at kradse lidt i overfladen. Besparelserne er inde og røre, hvor det gør ondt. Det betyder, at vi ikke kan levere samme produkt, fordi der er mindre tid til både at udfordre de stærke og hjælpe de svage elever,« siger Annette Nordstrøm Hansen.

Øget ulighed

Når der bliver flere elever i gymnasiet pr. lærer, vil der blive mindre hensyntagen til den enkelte elev, mener Dion Rüsselbæk Hansen, som er lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet. Lærerne må gå på kompromis med nye former for undervisning, forelæse for større hold og skære ned på alt det, som kan understøtte kvaliteten af undervisningen, forklarer han.

»Det skaber dårligere undervisning,« siger Dion Rüsselbæk Hansen og påpeger, at det kan få stor betydning for, om eleverne får sig en kompetencegivende uddannelse og kommer velkvalificerede ud på arbejdsmarkedet.

»Hvis det kun er samme type studerende, som klarer sig godt uanset hvad, så vil det forstærke den selektion i samfundet, som vi hele tiden prøver at bekæmpe,« siger gymnasieforskeren.

Annette Nordstrøm Hansen er enig i, at konsekvenserne af den manglende tid til at løfte eleverne først vil vise sig over tid, når flere falder fra eller ikke kan klare sig igennem på de videregående uddannelser.

Dion Rüsselbæk Hansen mener, at nedskæringerne på uddannelsesområdet er et paradoks:

»Rigtig megen politik handler om, hvordan vi kan få de sidste unge med. Det er en gruppe, der har behov for mere voksenkontakt, ikke fordi de er dumme, men fordi de også skal lære, hvordan man i det hele taget uddanner sig. Derfor er det her et ret ulighedsfremmende tiltag,« siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Udover at ramme unge fra familier uden uddannelse hårdest, vil nedskæringer også ramme udkantsområderne hårdere, påpeger Dion Rüsselbæk Hansen.

»Det Udkantsdanmark, som man tilgodeser politisk mange andre steder, vil især blive ramt, fordi dem med det laveste uddannelsesniveau typisk befinder sig her. Deres børn har brug at blive socialiseret ind på ungdomsuddannelserne, ellers får samfundet endnu mere social slagside.«

Også gymnasielærerne ser med stor bekymring på udkantsgymnasiernes situation, fordi elevtallet går tilbage. Det giver ud over besparelserne et lavere statstilskud.

»Vi er især bange for situationen i de mindre byer, fordi det er tvivlsomt, om man kan blive ved med at opretholde gymnasier her, når elevtallet faldet samtidig med, at der skal skæres så meget ned,« siger Annette Nordstrøm Hansen.

Erhvervsskolernes tur

Erhvervsskolerne har haft problemer med faldende elevtal i årevis, og de nye adgangskrav, der blev indført med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, medførte året efter et drastisk fald. Erhvervsuddannelserne er dog indtil i år blevet kompenseret for de to procents nedskæringer, men på grund af faldende elevtal er der ifølge Uddannelsesforbundets opgørelser i dag knap 800 færre lærere på erhvervs- og AMU-uddannelserne i forhold til 2015. Også her er de mindre skoler i udkanten af landet udsatte.

»Det her er noget, der gør rigtig ondt alle steder, men hvor man på storbyskolerne trods alt har en mulighed for at samlæse hold, ser det rigtigt slemt ud på skoler i de mere tyndt befolkede områder af landet,« siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, der repræsenterer erhvervsskolelærerne.

Erhvervsskolerne er på grund af reformen desuden pålagt at tilbyde flere timers undervisning, bedre værksteder, øgede valgmuligheder og flere højniveaufag. Derfor er det katastrofalt, at der nu oveni kommer årlige to procents nedskæringer, mener Hanne Pontoppidan.

Lone Hansen, der er direktør for Technical Education Copenhagen (TEC), vurderer, at skolen i 2020 vil komme til at mangle 75 mio. kr., hvis man både regner omprioritering og manglende vækst i elevtal med.

»Det er en giftig cocktail at have både aktivitetsnedgang og nedskæringer,« siger Lone Hansen, der de seneste to år har sagt farvel til ca. 70 ansatte.

»Men vi kan ikke lave stordrift, for en elektriker og en maler skal have forskellige fag,« siger hun og påpeger, at en stor skole som TEC også har flere meget små uddannelser som f.eks. fin- og flymekaniker, som de skal udbyde.

»Hvis jeg havde mulighed for at lave hold på 28 elever, ville jeg da gøre det, men det kan jeg oftest ikke. Derfor vil det her gå ud over materialer, maskiner, og elevernes læring og trivsel, for de unge menneskers læring kan ikke effektiviseres,« siger Lone Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvornår filan går det op for politikerne, at disse hovedløse besparelser vil have en kæmpestor pris? Var det ikke meningen, at vi skulle leve af vores viden og know-how? Og hvad med alle de fyrede fagpersoner, skal de arbejde i prekære stillinger eller være nyttejobbere i Netto? Så er det da virkelig spild på utrolig mange måder.

Katrine Damm, Torben K L Jensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Er det et udtryk for en akut psykose - eller er det en bevidst overlevelsesstrategi for eliten i det kommende kollaps af kapitalismen?

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er dæleme ubegribeligt så kortsynede og ubegavede politikere, det lykkes os at få valgt i dette land :-(

Carsten Munk, Egon Stich, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

For bare få år siden kunne vi ikke få uddannelse nok. Nu har svindlerregeringen vendt skuden 180 grader og uddannelse skal til syneladende kun være for de mest robuste fremover. Og hvad er der så lige sket her? Industri 4.0 er sket. I den fremtiden, i en AI automatiseret verden, er der kun brug for de mest robuste. Resten, de 50% med pil mod bunden, bliver med industri 4.0 sendt på landet i provinsen som de overflødige til et bonderøvsliv med stærkt begrænset adgang til de sparsomme ressourcer. Helt frivillig forståes, men reelt uden valg. Hurra for den "moderne" nye "frihed". Det bliver helt op til dig selv.

Principielt anser jeg det for uintelligent at spare på uddannelsesområdet - det er som at save i den gren, vi sidder på. Endnu et eksempel på, at politikere uanset kulør argumenterer den ene vej, den anden dag - for dagen efter at argumentere den anden vej (Danmark skal være et videnssamfund på dag 1, men på dage 2 kommer der nedskæringer på uddannelsesområdet).

Men netop i dette ene tilfælde husker jeg, at de fleste var/er enige om, at der fremover skal færre elever igennem gymnasierne - og så er det vel fornuftigt nok at skære her. At man så samtidig skærer på erhvervsuddannelser - hvor målet er, at flere skal igennem - er vel udtryk for den sædvanlige mangel på konsekvens, som politikerne lider af.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Fremtidens overflødige bonderøvene bliver betjent gennem en app på områder inden for f.eks. sundhed og uddannelse m.v.. De robuste, som kan ligge en høj betaling, får adgang til ægte læger og lærer m.v. som vi kender det i dag. Hurra for den "moderne" "frihed".

Bjarne Bisgaard Jensen

Der skal med djævelens magt være "råderum" til billigere biler, skattelettelser og andet godt for de få

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er slet ikke belæg for at syge borgere kan tilgå landarbejderne. De skal i mange kommuner, specielt København, Struer, Guldborgsund excetera, bare være en del af jobmølle-cirkusset for at tilfredsstille de vælgere der mener, at folk snyder på vægten.
Det paradoksale er, at med fjernelsen af flexsecurity-modellen, står de fleste borgere kun to trin fra at havne på livsvarig kontanthjælp/ressourceforløb.
Mens det stadig er muligt at svindle med udbytteskat, momsrefusion og andet i milliardklassen, skal de syge og ledige bøde for finanskrisen.
Vi savner visioner!

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Jeg ser nu ikke, at der har været en fjernelse af flexicurity modellen.
Tværtimod er det kun blevet mere almindeligt at ansætte folk i korte ansættelser, timetal På 8-15 timer om ugen etc.