Læsetid: 4 min.

Enhedslisten beholder den parlamentariske pistol i hylsteret

Enhedslistens forretningsudvalg drøfter søndag en ny parlamentarisk strategi, som skal styrke partiets mulighed for at få indflydelse på en eventuel kommende socialdemokratisk ledet regering. ’Det er måske ikke helt så dramatisk et brud med fortiden, som det i en periode så ud til at kunne blive,’ siger medlem af Enhedslistens forretningsudvalg
Flere Enhedslisten-medlemmer har advaret hovedbestyrelsen mod at ændre den nuværende parlamentariske strategi grundlæggende uden at få en blåstempling på et årsmøde eller en delegeretkonference. Men nu hvor ændringerne af strategien er mindre drastiske, skønnes det ikke nødvendigt.

Flere Enhedslisten-medlemmer har advaret hovedbestyrelsen mod at ændre den nuværende parlamentariske strategi grundlæggende uden at få en blåstempling på et årsmøde eller en delegeretkonference. Men nu hvor ændringerne af strategien er mindre drastiske, skønnes det ikke nødvendigt.

Rasmus Flindt Pedersen

7. oktober 2017

Enhedslisten har sat sig for at lægge en ny parlamentatisk strategi.

Det sker i forsøg på at forhindre, at en eventuel kommende socialdemokratisk ledet regering gentager Thorning-regeringens revolverpolitik over for Enhedslisten. Her blev støttepartiet flere gange stillet over for valget mellem at vælte regeringen eller acceptere, at den økonomiske politik aftales med de borgerlige partier.

Men inden Enhedslistens hovedbestyrelse mødes søndag for at vedtage den ny parlamentariske strategi, står det klart, at støttepartiet ikke selv er rede til at sætte en ladt revolver for panden af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ved på forhånd at stille ultimative krav til hende. Eller i hvert fald ikke i dag.

»Vi lægger op til, at man vedtager en opstramning af praksis – både i forhold til, om kan forstille sig, at der stilles krav i forbindelse med regeringsdannelsen, og om man i fremtiden måske vil være lidt mere offensiv i forhold til at kunne tage skridt til at vælte en socialdemokratisk ledet regering, hvis den gennemfører ting, som direkte strider mod, hvad vi mener,« siger medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen, Per Clausen, om forretningsudvalgets indstilling til hovedbestyrelsens 25 medlemmer.

»Men der ligger ikke noget om det konkrete indhold af de krav, man i givet fald skulle stille. Og der ligger ikke noget om, at man nødvendigvis skal stille krav i forbindelse med regeringsdannelsen. Og der ligger heller ikke noget bud på, hvad som i givet fald skulle kunne udløse et mistillidsvotum til en kommende socialdemokratisk ledet regering. Det er bare en tilkendegivelse af, at hvor vi måske tidligere sagde, at det ville vi aldrig tage skridt i retning af, så kan vi det godt nu.«

Behov for strammere linje

På forhånd har flere advaret hovedbestyrelsen mod at ændre den nuværende parlamentariske strategi grundlæggende. De henvisner til, at det vil kræve medlemmernes blåstempling på et årsmøde eller en særlig indkaldt delegeret konference.

Per Clausen, som har været åben for at spørge medlemmerne, mener ikke, at der bliver behov for noget sådant, hvis hovedbestyrelsen følger forretningsudvalgets indstilling. Den tidligere mangeårige formand for folketingsgruppen afviser dog, at partiets nye parlamentariske strategi af samme grund er uden betydning.

»Vi er kommet frem til, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan lægge os fast på, hvilke krav, vi skal rejse. Og vi kan heller ikke forudse, hvad som kan føre til et mistillidsvotum, eller bedømme, om det – når valget engang bliver udskrevet – vil være rigtigt at opstille krav til en kommende regering – og hvad disse i givet fald bør være. Den almindelige opfattelse er, at der er behov for at stramme linjen op, men du har nok ret i, at det måske ikke er helt så dramatisk et brud med fortiden, som i en periode så ud til at kunne blive,« siger Per Clausen.

Kritikerne frygter, at de nye parlamentariske værktøjer i bedste fald ikke vil virke og i værste fald vil isolere Enhedslisten. En af kritikerne er beskæftigelsesordfører Finn Sørensen, som er tilfreds med, at det som hidtil vil være hovedbestyrelsen, som bestemmer »den konkrete forhandlingslinje ved regeringsdannelse og alvorlige konflikter med en socialdemokratisk regering«.

»Jeg er glad for, at forretningsudvalget ikke mener, vi skal gå til det kommende folketingsvalg med en retorik om ultimative krav til regeringsdannelse og røde linjer. Bortset fra, at det sjældent er en god start på en forhandling, så mener jeg heller ikke at styrkeforholdene berettiger til det,« siger Finn Sørensen.

Al magt til hovedbestyrelsen

Folketingets 3. næstformand, Christian Juhl, er lige som Per Clausen og Finn Sørensen enig i, at der ikke bliver behov for at spørge medlemmerne, hvis hovedbestyrelsen følger indstillingen fra forretningsudvalget. De mener alle, at det i givet fald er tidligt nok at tage debatten på det kommende årsmøde i 2018.

»Magten ligger, hvor den altid har ligget – hos hovedbestyrelsen,« siger Christian Juhl. »Rammen for det parlamentariske arbejde er præciseret, men ikke ændret: Vi tager udgangspunkt i de konkrete styrkeforhold og søger optimal indflydelse – uden på forhånd at blokere med røde linjer.«

Den nuværende parlamentariske strategi stammer fra 1994, hvor Enhedslisten første gang kom i Folketinget. Den gang pegede liste Ø ikke blot på Poul Nyrup Rasmussen som leder af regeringsforhandlingerne. Støttepartiet lod det være op til Socialdemokratiets formand at danne en sådan. Modsat SF, som i første omgang krævede, at CD ikke kom med i regeringen, konkluderede Enhedslisten, at partiet ikke havde noget at true med. Et mistillidsvotum til den nye regering ville blot overlade Statsministeriets nøgler til Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen.

Til gengæld gjorde Enhedslistens det klart, at støttepartiet stemte fra sag til sag ud fra dets holdning, og det måtte være op til statsministeren at sikre flertallet for sin politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Rigtigt, Mikael.
Hvis du altså tænker tilbage til 1989 og Murens fald?

Men vi kan da godt gå længere tilbage og få ryddet op efter USSRs jerngreb i Ungarn, Tjekkoslovakiet m.fl.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg håber du er enig i, Hans Jørn, at fortiden her kun drejer sig om Thorning-regeringens tid, hvor EL var et pinligt halehæng af et nødvendigt støtteparti.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Nej, Michael.
Vi skal længere ind i materien.
For evt. at få fjernet misforståelser.

Især om parlamentarismen og dens forskellige sider.
Vi ønsker ikke valg i utide, vel?

Michael Kongstad Nielsen

Næh, ikke nødvendigvis. Men muligheden skal være der. Et støtteparti skal kunne sætte nogle grænser for, hvad de vil være med til. Og true med at trække støtten i modsat fald. Det var det, EL ikke gjorde under Thorning.

Hans Larsen, Jes Balle Hansen , Per Torbensen, Trond Meiring, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael KN: Jeg har engang af en klog politiker lært, at man kun kan true en siddende regering 2 gange i løbet af et folketingsår: I åbningsdebatten og i afslutningsdebatten.

I praksis er der ikke mange flere muligheder - hvis ellers regeringen opfører sig normalt.
Statistisk set har der ikke været mange tilfælde, hvor en regering har måttet trække sig, fordi et støtteparti sagde: Nok-er-nok.

Jens TN: Hvad mener du dog - Michael skriver om at trække støtten - ikke om at overtage magten med voldelige midler? Skal vi ikke helt tilbage til 1917 i din verden??

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn,
sådan her skal teksten udlægges, og det er meget fornuftigt:

" ... kan Enhedslisten beslutte at trække sin parlamentariske støtte til regeringen, så vælgerne kan spørges ved et valg. Tilsvarende kan Enhedslisten stille mistillidsvotum til enkeltministre, der fejlinformerer Folketinget eller i særlig grad modarbejder Enhedslistens politik som fx omkring DONG-salget eller lockouten af lærerne. En sådan beslutning skal træffes af Enhedslistens Hovedbestyrelse."

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael KN: Jamen så prøv det dog :-)
Hvorfor skulle det vare så længe efter det Røde Kabinets forlis i 1968??

Så får vi endnu en borgerlig regering, som I kan jamre over.

Et godt råd: Lidt er bedre end ALT?!

Hans Jørn Storgaard Andersen

Pia CL: Det har du ret i.
Socialdemokratiet er alle dets medlemmer.
Der har valgt Mette til deres leder. Enstemmigt på en kongres i 2015.
Medlemmerne synes godt om deres leder.

... og det gør vælgerne vist også jf. meningsmålingerne.

Jens Thaarup Nyberg

Hans Jørn Storgaard Andersen; - 08:40
"Socialdemokratiet er alle dets medlemmer.
Der har valgt Mette til deres leder. Enstemmigt på en kongres i 2015.
Medlemmerne synes godt om deres leder."
Lissom i Ussr ?

Oprigtigt talt; jeg tvivler på enstemmigheden.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
09. oktober, 2017 - 08:36

EL fandtes ikke i 1968.
Men i dag siger de, at støtte til en socialdemokratisk ledet regering er ikke 'gratis'. Formålet er selvfølgelig at bøje regeringens politik imod støttepartiet. Det er et naturligt krav, som også Alternativet gør gældende. Hvis S ikke vil lytte til det, ingen støtte.

Så kan S vælge at samarbejde med DF i stedet, eller V. Og imødese den samme nedtur som tyske og spanske socialdemokrater. Og græske og ...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael KN: Kender du til revolver-journalistik?

OK, så prøv revolver-journalistik.
Og du har effekten af det, EL forsøger i deres isolation.

PS! Kender du i øvrigt til det samarbejdende folkestyre i Danmark?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jens TN: Var du der, da Thorning gav stafetten videre til Mette Frederiksen?
I Falkonercentret på Frederiksberg.

Jeg var.
Og oplevede en fantastisk stemning.
Ingen modkandidater havde meldt dig.
Ergo blev Mette valgt med akklamation.

(Det er et nyt ord for enstemmighed)

Hvis man skal sige noget dårligt, nja, der er flere skribenter her, jeg vil overlade det til. Men det var noget med to kvinder i træk. Det finder jeg et gode. ...

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen
10. oktober, 2017 - 17:03

Nej.
Men jeg kender til moderne parlamentarisme, hvor et parti, der ikke har flertal alene, må samarbejde med andre, og hvor det store parti ikke kan trumfe alt igennem. Det er dog utroligt, at man skal forklare dig det.

Jens Thaarup Nyberg

"Ingen modkandidater havde meldt dig."
" ... Mette valgt med akklamation.
(Det er et nyt ord for enstemmighed)"
Nej, det er det ikke - det er end ikke et valg.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jens TN: Ikke forstået.
Har Socialdemokratiet ikke fået en ny leder i Mette Frederiksen?
Ved et valg på en ekstraordinær generalforsamling/kongres.

Hvilket parti er du medlem af, og hvordan vælger i en leder? Hvis det er EL, så begynder jeg at se problemet.