Reglerne er overholdt.
Sådan lyder Erhvervsstyrelsens konklusion efter fire måneders undersøgelse af det aarhusianske it-firma Liace.
»På denne baggrund foretager styrelsen sig ikke yderligere i sagen,« skrev styrelsen den 3. august i et brev til firmaet, som Information nu har fået aktindsigt i.
Undersøgelsen blev indledt i april på baggrund af en artikel i Information, som afdækkede, hvordan det statsstøttede firma D4Tec, der laver software til overvågning af sociale medier, var blevet overtaget af Liace.
Informations afdækning viste, at Liace har nære forbindelser til diktaturstaten De Forenede Arabiske Emirater – et land, hvor kritikere af regimet jævnligt fængsles på baggrund af udsagn på sociale medier.
På den baggrund udtrykte blandt andre Amnesty International bekymring for, om D4Tecs software til overvågning af sociale medier kan ende med at blive brugt til forfølgelse af menneskeretsaktivister.
Ingen i artiklen satte spørgsmålstegn ved, om EU’s regler for eksportkontrol var overholdt, men af egen drift valgte Erhvervsstyrelsen at indlede en undersøgelse af det spørgsmål.
Reglerne for eksportkontrol – den såkaldte dual use-forordning – har bl.a. til formål at forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bidrager til menneskerettighedskrænkelser i diktaturstater. Derfor skal firmaer have tilladelse fra myndighederne, før de må eksportere produkttyper, der står på EU’s kontrolliste. På listen står dog i dag kun tre typer cyberovervågningsteknologi, og såkaldt open source intelligence til overvågning af sociale medier er ikke en af dem.
Efter at have konsulteret tekniske eksperter hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed er styrelsen nået frem til, at D4Tecs software ikke er omfattet af reglerne.
»Der er derfor ikke krav om tilladelse ved eksport, overførsel eller tilrådighedsstillelse af den pågældende software for personer eller virksomheder i lande uden for EU,« konkluderer Erhvervsstyrelsen.
Dermed udstiller sagen en svaghed ved de nuværende regler, siger Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International.
»Vi ser rigtig mange eksempler på, at folk bliver fængslet på baggrund af kritiske tweets eller facebookopslag. Derfor er det et problem, at software til overvågning af sociale medier ikke er omfattet af dual-use-forordningen i dag. Det viser, at der er behov for at få revideret reglerne,« siger hun.
Sikkerhed til salg
EU har brugt milliarder af kroner på at støtte fremvæksten af den europæiske overvågnings- og sikkerhedsindustri blandt andet igennem stort anlagte forskningsprogrammer. I denne serie undersøger vi, hvad der er blevet af pengene, og viser, hvordan de største europæiske forsvarsvirksomheder var med til at tilrettelægge den støtte, som de senere selv modtog. Og vi ser nærmere på nogle af den kontroversielle industris produkter, og hvordan salg af avanceret overvågningsudstyr fra blandt andet Danmark ender i diktaturstater, der er kendt for at overvåge og slå hårdt ned på dissidenter.
Samarbejdet om at undersøge den europæiske sikkerheds- og overvågningsindustri begyndte sidste år på initiativ af hollandske De Correspondent.
Projektet har en europæisk hjemmeside, der løbende opdateres med alle artikler fra de forskellige lande samt andet ekstramateriale. Projektet er støttet af Journalismfund.eu.
Seneste artikler
Styrelse undersøger dansk overvågningsfirma med tætte bånd til diktaturstat
5. maj 2017Information har afsløret, at et statsstøttet overvågningsfirma er blevet opkøbt af et firma med nære forbindelser til en diktaturstat. Nu undersøger Erhvervsstyrelsen sagenHvis du bare kalder det teleudstyr, kan du let sælge overvågning til Iran
21. april 2017De regler, der skal forhindre diktatorer og terrorister i at købe alt fra overvågningssystemer til atomvåben, er i praksis lette at omgå, viser optagelser med skjult kamera. Kontrolsystemet er åbenbart endnu mere hullet, end vi troedeNyt ’supervåben’ skal gøre politiet bedre til at snage i facebookprofiler
31. marts 2017Mens politiet får stadigt mere avancerede dataværktøjer til at hente og analysere på data fra sociale medier, er der et spørgsmål der trænger sig på: Hvilke konsekvenser har det for privatlivet, hvis alle tilgængelige oplysninger i alle afkroge af internettet potentielt kan indhentes af myndighederne og bruges imod dig?
