Tolkebistanden i den forgiftede congolesiske families møde med det danske sundhedsvæsen har været mangelfuld. Der har ikke været tolk til stede hos den praktiserende læge, ved vagtlægen, i ambulancerne og på flere sygehuse.
De gange der ifølge Region Sjælland faktisk har været anvendt tolk, har vedkommende været fra Tolkdanmark. Information har tidligere skrevet om bureauet, der ansatte Søren Rasmussen fra Silkeborg som swahilitolk på trods af, at han ikke kunne sproget.
Det viser Informations gennemgang af forløbet.
Professor og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann, mener ikke, det er muligt at føre en meningsfuld samtale uden tolk, hvis der er sprogbarrierer.
»Man kan ikke få den rigtige historie eller den rigtige diagnose, når man ikke forstår patienten. Det er ikke optimalt i forhold til sundhedsloven og i forhold til at udføre et ordentligt stykke lægearbejde,« siger han.
Sagen begyndte, da to voksne og ni børn i en familie fra Congo, som bor i Haslev, fik forgiftningssymptomer. Moren kontaktede en praktiserende læge mandag den 16. oktober. Men først torsdag den 19. oktober blev de 11 familiemedlemmer indlagt på Rigshospitalet med svære symptomer på forgiftning. Samme dag afgik familiens 15-årige datter og syvårige søn ved døden.
Forældrene i familien, som ankom til Danmark for to år siden, taler hverken dansk eller engelsk.
Information har ikke talt direkte med moren, men en tolk og ven af familien har refereret, at det er morens klare indtryk, at hun ikke har kunnet kommunikere ordentligt med lægerne.
Moren fortæller, at hun ikke mødte en tolk gennem forløbet. Hun har dog ikke været med til alle møder. Der var en telefontolk på Næstved Sygehus, hvor faren og datteren var tirsdag. Ligeledes var der en telefontolk på Slagelse Sygehus, hvor forældrene var indlagt ganske kort, inden de blev flyttet til Rigshospitalet.
Børnene i familien taler angiveligt dansk, men det er uklart på hvilket niveau. Overlæge Morten Sodemann mener ikke, at »syge børn er gode til sprog«. Selv om de kan have udmærkede sprogkompetencer på to sprog, er det hans erfaring, at det kan skifte, når de bliver akut syge. Desuden mener han, at man aldrig bør bruge børn som tolke.
Ingen tolk hos praktiserende læge
Moren og faren opsøgte familiens praktiserende læge i Haslev Lægecenter mandag den 16. oktober, da moren fik det dårligt. Ifølge Ulrik Hesislev, der er læge i lægehuset og formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland, var der ingen tolk til stede under konsultationen.
»Generelt har vi brugt telefontolke i vores lægehus, hvilket er rigtig godt til planlagte ting. Men det her var en akut situation, hvor moren og faren henvendte sig ved skranken uden at have ringet først. Det akutte tolketilbud er ikke optimalt. Men vi kan jo ikke afvise moren, fordi vi ikke lige kan skaffe en tolk,« siger han.
»Min kollega, som tilså moren, vurderede, at kommunikationen var god nok til, at det var at foretrække frem for at udsætte konsultationen nogle timer og etablere kontakt til en tolk. Han spurgte om hendes tilstand kunne skyldes noget, hun og familien havde spist. Det var hans indtryk, at hun forstod spørgsmålet og svarede på det.«
Natten til tirsdag den 17. oktober blev familiens 15-årige datter undersøgt på Næstved Sygehus. Region Sjælland, som Næstved Sygehus hører under, oplyser til Information, at der var en telefontolk. Lægerne mente, at den 15-årige datter led af en maveinfektion. Hun modtog behandling og blev sendt hjem igen. Ifølge Næstved Sygehus var tolkningen »fuldt tilfredsstillende«.
Region Sjælland har en aftale med Tolkdanmark, som Information for et par uger siden kunne afsløre havde ansat Søren Rasmussen som swahilitolk, selvom han ikke kunne sproget.
»En af de opgaver, jeg fik fra Tolkdanmark, var faktisk på Næstved Sygehus. Derfor kunne det i princippet have været mig, der var blevet sendt ud på en lignende opgave. Selvfølgelig sagde jeg nej. Jeg vil aldrig tage opgaver. Mit projekt gik ud på at udstille den lave kvalitet,« siger Søren Rasmussen nu.
Del af mønster
Ifølge Ulrik Hesislev er det faktum, at forgiftningen heller ikke blev opdaget på Næstved Sygehus, hvor der var telefontolk, et udtryk for, at perfekt tolkning under hele forløbet ikke nødvendigvis havde ændret noget.
»Da datteren blev indlagt på Næstved Sygehus, hvor der var telefonisk tolk, blev det jo heller ikke opdaget, at familien var forgiftet. Det underbygger, at en tolk ikke var garanti for, at vi havde opdaget det i lægehuset. Det tyder jo på, at familien ikke selv vidste, at de var forgiftede, og så er det svært at opdage. Uanset om de snakker dansk eller ej,« siger han.
Overlæge Morten Sodemann mener, der burde have været tolk på fra begyndelsen.
»Jeg er infektionsmediciner. Man skal tænke over, at der er et mønster her. Der er mange syge, og der kan være tale om forgiftning eller infektion. Derfor er en sygehistorie ekstrem vigtig: Hvor har de været? Hvad har de spist? Har de spist det samme? Det er en samtale, som kræver, at man har en tolk med,« siger han.
Morten Sodemann er ikke overrasket over forløbet. Det er en del af et mønster, han har set flere gange før.
»Det er simpelthen alt for tit, vi ser denne her type eksempler. Man undskylder sig med, at man ikke har tid eller mulighed for at få en tolk. Man burde kunne tage telefonen, ringe til tolkebureauerne og få en akuttolkning på få minutter. Det skal bureauerne stille til rådighed,« siger han og tilføjer, at der er alt for mange forsinkelser i denne type sager på grund af mangelfuld kommunikation.
Kontaktede selv tolk
Sent tirsdag aften kontaktede familien en bekendt, som er tolk og frivillig i Røde Kors. Han hjalp med at kontakte en vagtlæge, da den 15-årige datter stadig havde det dårligt. Vagtlægen ankom natten til onsdag den 18. oktober.
Ifølge Henning Orsholt, som er vagtlægechef og i besiddelse af optegnelserne fra forløbet, var der en til stede, som kunne oversætte. Han »går stærkt ud fra«, at det var familiens bekendte.
Det havde ikke været muligt for vagtlægen selv at skaffe en tolk om natten, fortæller Henning Orsholt. »Det er umuligt på den tid af døgnet. Så må man klare sig med det, man har. Det er ikke en optimal situation, men bedre end ingenting.«
Ifølge Henning Orsholt »er det aldrig optimalt med en tolk, for man ved jo ikke, hvad en tolk kan og vil. Vi kan jo ikke forstå, hvad tolken fortæller de andre«.
Vagtlægen ringede til Næstved Sygehus, hvor datteren blev tilset natten forinden. Efterfølgende bad han hende ifølge TV 2 tage en urinprøve og fortalte familien, at hun havde blærebetændelse.
Torsdag morgen den 19. oktober ringede familien selv til alarmcentralen, som sendte en ambulance ud til familien. Da den kom frem, viste flere familiemedlemmer mulige tegn på forgiftning, og der blev tilkaldt flere ambulancer. Ingen af gangene var der tolk til stede, oplyser Region Sjælland, som ikke ønsker at kommentere sagen.
11 af familiens medlemmer blev først kørt til sygehuse i Køge, Slagelse og Roskilde. Region Sjælland oplyser, at der ikke var tolke til stede i Roskilde eller Køge, hvor børnene var indlagt. Forældrene blev indlagt i Slagelse, hvor der var telefontolkning.
Region Hovedstaden vil ikke oplyse, om der var tolk til stede på Rigshospitalet, hvor familien efterfølgende blev indlagt. Regionen skriver i en mail til Information: »Oplysninger om tolketilbud er noteret i patientjournalen og er dermed oplysninger, som kun må udleveres med patientens samtykke.«
Region Hovedstaden har ligesom Region Sjælland indgået aftale med Tolkdanmark, hvis ansættelsesmetoder og kvalitetssikring de seneste uger er blevet stærkt kritiseret.
Senere samme torsdag oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, at den 15-årige datter og syv-årige søn var afgået ved døden.
Flere af børnenes tilstand er stadig kritisk, og to har ifølge Jyllands-Posten fået foretaget en organtransplantation.
Ifølge praktiserende læge Ulrik Hesislev er det for tidligt at sige, hvad årsagen til dødsfaldene er. Region Sjælland sendte tirsdag i denne uge en redegørelse om forløbet til regionsrådet. Da politiet ikke har afsluttet efterforskningen, kan regionen endnu ikke vurdere, om forløbet har været håndteret lægefagligt korrekt.
»Vi kan ikke drage nogen konklusioner, før undersøgelserne er afsluttet. Vi læger er selvfølgelig også interesserede i, om vi kunne have gjort noget anderledes for at forebygge tragedien. Hvis undersøgelsen viser, at forløbet skyldes manglede tolkning, skal vi selvfølgelig adressere det med bedre tolkeservice. Men fra mit synspunkt er det ikke løsningen lige nu,« siger han.
Tidslinje
Mandag 16. oktober: Familiens mor og far opsøgte deres praktiserende læge i Haslev Lægecenter, da moren fik det dårligt. Der var ingen tolk til stede under konsultationen.
Tirsdag 17. oktober: Familiens 15-årige datter fik det dårligt og blev kørt med ambulance til Næstved Sygehus, hvor hun blev undersøgt natten til tirsdag. Lægerne mente, at datteren led af en maveinfektion. Hun fik behandling og blev udskrevet tirsdag omkring klokken 13.00. Ifølge Region Sjælland var der en tolk til stede via en telefonforbindelse. Sent tirsdag aften kontaktede familien deres bekendte, som er tolk og frivillig i Røde Kors. Han hjalp familien med at kontakte en vagtlæge, da den 15-årige datter stadig havde det dårligt.
Onsdag 18. oktober: Vagtlægen ankom natten til onsdag omkring klokken 03.00. Familiens bekendte var formentlig stadig til stede og oversatte mellem familien og vagtlægen. Vagtlægen ringede til Næstved Sygehus og bad efterfølgende datteren tage en urinprøve. Han konkluderede ifølge TV 2, at hun havde blærebetændelse. Der står i vagtlægens optegnelser, at vedkommende blev gjort opmærksom på, at flere i familien havde ondt i maven, skriver TV 2.
Torsdag 19. oktober: Familien ringede til alarmcentralen 10.45, oplyser Region Sjælland til Information. De sendte først en ambulance afsted, men da flere familiemedlemmer viste tegn på forgiftning, blev der tilkaldt flere ambulancer. Der var ikke tolk til stede.
Alle familiemedlemmer blev kørt til sygehuse i Køge, Slagelse og Roskilde. Der var kun telefontolkning i Slagelse. Familien, som havde slemme forgiftningssymptomer, blev efterfølgende flyttet til Rigshospitalet.
Senere samme torsdag bekræftede Sydsjællands og Lolland-Falsters politi på pressemøde, at den 15-årige datter og syvårige søn var afgået ved døden.
Søndag 22. oktober og mandag 23. oktober: To af familiens børn fik ifølge Jyllands-Posten foretaget organtransplantationer.
Tirsdag 24. oktober: Region Sjælland sendte ifølge Jyllands-Posten en redegørelse om forløbet til regionsrådet, som dog ikke kan vurdere om forløbet har været håndteret lægefagligt korrekt, før politiet har afsluttet efterforskningen.
Den største barriere i dag, hvis man har brug for en læge, en sagsbehandler, en advokat eller noget lignende er den kulturelle og sociale barriere. Er man ikke på mindst lige fod, eller bedre over, med den hjælp man har brug for er de grundlæggende bedøvende ligeglade med en.
Tragisk forløb. Selvfølgelig burde familien have adgang til en tolk, hvis det var muligt at skaffe en, men det er jo ikke givet at lægerne var kommet til andre konklusioner, end de gjorde, selvom der havde været tolk med til alle samtaler.
På den anden side er det heller ikke ok at insinuere at de tolke, der har været brugt ikke var gode nok bare fordi de kom fra TolkDanmark. Der er jo ikke noget der tyder på at de ikke har gjort deres arbejde godt nok.
Næh, men det er åbenbart nødvendigt at vende alle sten, når der sker noget - måske kunne man vente på fakta, bare for en gangs skyld?
Livet ville være nemmere uden gætterier, eller hvad man nu fylder på medierne 24/ 7?
Historien fortæller intet om forløbet af deres ophold og om hjælp eller støtte. En af de familier man helst set hælen af? En stor tragedie og måske en familie overladt til sig selv?
Viggo Okholm
Ja, der er noget der halter. Hvorfor ved jeg ikke, men de tilsynsførende læger må have vist, at tolkningen var dårlig eller slet ikke til stede.
Som jeg læser denne artikel, er der nogen som ikke mener at manglende tolkning var et problem, og nogen som mener at det var. men tolkning forudsætter vel at folk overhovedet er i stand til at kommunikere. Og man kan være så syg, så man Ikke kan kommunikere. hvilket sprog det så måtte dreje sig om.
Jeg undrer mig over hvordan, det kan overses at en hel familie tydeligvis er voldsomt syge.
Det er ligeså tragisk som det er pinligt at vores land er sunket så dybt i væksten of nedskæriingens navn.
Dette er en tragedie for både familien og det danske sygevæsen.
Tolkebistand ville have lettet arbejdet. Men hvis lægerne havde undersøgt grundigere og systemet virket, burde sproget ikke have været en væsentlig faktor. Og da slet ikke et spørgsmål om liv og død. Vi taler højst sandsynligt om en enkel blodprøve.
Læger behandler folk med andet sprog hver dag verden over. Og oftest med dårligere udstyr end det vi har adgang til i DK.
Problemet er uvidenhed om sprog. Mange tror, at bare man taler to sprog mere eller mindre, kan man tolke. Professionel tolkning kræver en lang og grundig sproglig uddannelse med indsigt i fagterminologi på mange områder. Man betaler uden at blinke 5-10 tusinde kroner i timen til advokater, revisorer o.a. med samme (eller kortere) uddannelseslængde. Hvis vi altså taler om kvalificerede tolke. Dem mener det offentlige til gengæld at kunne spise af med en avisomdelers løn. En ukvalificeret tolk kan være svær gennemskue. Det er nemt at bluffe ikke-sprogkyndige. Men nu er der efterhånden rigeligt med lig på bordet. Hvem tror i fuld alvor, man kan købe højt specialiseret arbejdskraft for et par hundrede i timen?
Måske er det ikke tolke - måske er det i sig selv et problem, at man sender en 15-årig pige hjem fra hospitalet, når hun har blodigt opkast og blodig afføring - og hun knap kan stå på benene.
Når hendes familie ikke har bil - og ikke råd til Taxa.
Det behøver man ikke tolk for at kunne se problemet i.
Ja mon ikke en del burde have røde ører omkring handlinger i tragedien her, to døde og transplantationer, og hvis vi anser denne familie som legeværdige vil tragedien her danne præcedens for lovinitiativer.
Mystisk
Den unægteligt hårdt ramte familie - bestående af et ægtepar med ni børn, som vi ikke ved meget andet om, end at de ankom til Danmark som krigsflygtninge for to år siden og for tiden er indkvarteret på asylcenteret i Haslev - stammer efter det oplyste fra den centralafrikanske republik Congo, hvis officielle sprog siden republikkens oprettelse som selvstændig stat er og hele tiden har været fransk, og swahili, som er det officiele sprog i bl.a. den øst-afrikanske stat Kenya, formentlig kun beherskes af de færreste af landets indbyggere.
Er der også mangel på fransktalende tolke og ansatte i de siden sommeren 2015 provisorisk oprettede overfyldte danske asylcentre?
Tolke eller ej, sprog eller ej, så undrer jeg mig. Nu er jeg ikke specialist i centralafrikanske traditioner; men er svampesamling en del af deres kultur?
Der lå et mellemstort asylcenter i min barndoms landsby. Da flygtningene kom fra Balkan blev der dæleme samlet svampe - de folk vidste præcist, hvad de gik efter.
Men det var så også den eneste etniske gruppe, som brugte skoven på den måde.
Familiens far afviser jo i dag, i Politiken, at de har spist svampe. Så - Måske kigger man det forkerte sted.
Alle siger familien har plukket svampe. Undtagen familien selv.
...Man fremstiller nærmest familien som uvidende ignoranter og lidt dumme. Hvordan ville du lige opføre dig, hvis du pludselig befandt dig i Congo? Tage i skoven og ukritisk samle svampe med dine børns liv som indsats måske? Nej vel.
Bedrevidende arrogance har kostet flere menneskeliv i det her land de seneste år. Tænk bare på de dødsfald der har været ved 112 elle 1813 opkald.
@Merle Baeré & Louise Schou Drivsholm
Men det er betryggende at vide, at de involverede instanser, Haslev Lægecenter, Næstved Sygehus & Vagtlægeordningen, alle 3 på stribe har frikendt sig selv - alt er gået reglementeret og ordentligt til !!
Jamen altså ....
Historien her er dybt tragisk for familien, men vi andre kan også undre os over sundhedsvæsenets reflektoriske afvisen af medansvar.
Der var et voldsomt sygeforløb med flere involverede, hvor læger var inde over i 4 dage !
Først på fjerdedagen fik en vagtlæge set nok, til at hun aktiverede ambulancer og det store sygehusapparat. Tak til hende.
Det sker at læger tilkaldes til, eller skal undersøge, patienter der ikke er ved bevidsthed, eller er ved deres fulde fem. Når patienten ikke kan kommunikere, så kræves lægens fulde opmærksomhed og kompetance, og den må vi Borgere forvente at der ydes.
Som det ser ud nu, så er alle vi almindelige Borgere i vildrede med den tragiske årsagssammenhæng. Ikke fordi det gør nogen forskel for familien, med mindre Borgere i familiens nærhed kan komme med informationer der kan kaste yderligere lys over sagen. Alt kan være i spil: Botulisme, attentat udefra med forgiftning, kollektivt selvmordsforsøg, mordforsøg i familien, overgemt fordærvet mad, fortsæt selv listen.
Det virker som om mange debattører om dette emne er nationale flagellater. Der findes ikke en ulykkelig hændelse, vi ikke kan bruge til at piske os selv med. Det virker ikke på mig, som om der i denne sag har været modvillige læge, der ikke ville gøre deres bedste. Alligevel skal sagen hænges op på Informations tolketema og gennemsøges for at finde en skyldig. Jeg tror ikke, det er svært, at oversætte det, at man har spist noget forkert, til et andet sprog, men familien benægter åbenbart fortsat, at dette er tilfælde. Hvad skal man så gøre som læge? Uføre en kollektiv blindtarmsoperation, behandle dem for forgiftning, og i så fald hvilken? Jeg har et ansvar, og den ulykkelige familie fra Congo har et ansvar, for hvad vi gør med vores krop og putter i den. Kommer vi til at spise noget forkert, er det vores ansvar at fortælle lægerne det.
Manglende tolkning kan naturligvis være problematisk i mødet mellem dansk personale og fremmede, her fra Congo. Noget andet som interesserer mig mere er, hvad forgiftningen skyldes?. Hvorfor er det så svært at komme til bunds i dette, Diverse prøver, obduktion af de afdøde m.m. må da i vores tidsalder kunne komme med måske ikke endelige svar, så ihvertfald indicier.
Familien fastholde ikke at have været på svampejagt, så hvorfor kolporteres den historie stadigvæk?
Jeg synes det virker besynderligt
Bjarne - fordi der åbenlyst er gået satans lang tid fra maden blev indtaget til familien for alvor blev syg.
Mine egne gæt; men igen jeg kender ikke centralafrikanske kostvaner: Toxiner fra tørrede frugter. Jeg tænker også på, om de har haft en fjæsing på panden..Eller om andre beboere har haft svampe på panden og ikke gjort den ren?
Svampeforgiftninger er lumske. Der går lang tid før giften ødelægger organerne, og beviset er borte. Ellers må vi bare konstatere svampekøb i butikker kan blive skæbnesvangre eller familien lyver. Har man sporet hvilken gift vi har med at gøre? Det hele virker noget usammenhængende!
Når tre af hinanden uafhængige læger ser en patient (også med tolkebistand), og ikke kan finde ud af hvad om noget er galt, så er det måske ikke lægernes faglighed den er gal med.
Der sker ting, som har uheldig timing og med et dårligt udfald, uden at det er nogens skyld.
Skyldplacering er meget vigtigt i Danmark - måske det er den protestantiske arv? - og ind imellem er der bare ikke en skyldig.
Hvad vi ved :
Der har været mangelfuld tolkning, fordi der i flere tilfælde slet ikke har været tolke tilstede, og vi kender ikke kvaliteten af den telefontolkning der har været. Det er først da familien selv, ved 4. lægekontakt med en tilkaldt vagtlæge, får bistand fra en Røde Kors tolk de kender, at de alle bliver indlagt.
De har været i kontakt med læger eller sygehus 4 gange, før deres symptomer bliver betragtet som forgiftning. Før det har diagnosen været roskildesyge og for den ældste datters vedkommende urinvejsinfektion. Familien hævder, at de forsøgte (ved det tredie vagtlægebesøg), at få lægen til at tilse de andre børn, men at lægen nægtede, og lod forstå at vedkommende kun var tilkaldt for en specifik patient, datteren. Vagtlægen diagnosticerede hende med en urinvejsinfektion efter en urinprøve, som vedkommende åbenbart ikke fik testet?
Datteren blev hjemsendt fra Næstved Sygehus i meget dårlig tilstand, hvor hun havde blod i afføring og urin, og familien har fortalt ved indlæggelsen, at de ikke kunne vække hende eller komme i kontakt med hende.
Idag fortæller faren så, at ingen har samlet eller spist svampe, for hvorfor skulle de det, når de fås i Netto for 13 kroner. Så enten lyver han, eller også skyldes den kollektive forgiftning noget helt andet.
Vi ved ikke, om der på noget tidspunkt er blevet taget blodprøver, eller foretaget andre specifikke undersøgelser. Vi ved heller ikke, hvorfor det ikke fik alarmklokkerne til at ringe, at hele familiens symptomer forværredes dramatisk, især børnenes.
Et eller andet er der under alle omstændigheder gået galt undervejs, hvad enten det skyldes kommunikation, mangelfulde undersøgelser og/eller opfølgninger, mangel på viden om årsagen til forgiftning, noget helt fjerde, eller et sammensurium af det hele.
Om vi nogensinde finder ud af hvad der er op og ned i sagen er spørgsmålet.
Men det understreger for mig at se, at tolkebistand er ret væsentlig.
Og at det er en familietragedie af de helt store :-(
Vi må i hvert fald konstatere, at der er en kollektiv årsag til sygdomsudbruddet i den hårdt ramte familie. Det er aldeles usandsynligt at ni mennesker uafhængigt af hinanden udvikler den samme type af symptomer. Der må derfor være tale om en forgiftning af en eller anden slags eller en form for infektion. Symptomerne taget i betragtning er det mest nærliggende at kigge på muligheden for en madforgiftning. Er der andre, som har handlet i det samme supermarked som den pågældende familie, som også er blevet forgiftede? Hvis det ikke er tilfældet, er der næppe tale om forgiftede fødevarer. Måske er nogle fødevarer opbevaret for længe. Er der brugt krydderier fra hjemlandet eller usædvanlige ingredienser købt i fx en helsekostbutik, der er fritaget for den sædvanlige fødevarekontrol. Der burde være gode muligheder for at finde årsagen.
Det er umuligt for os her på information at vide, om sundhedssektoren har fejlet eller ej. Dertil kræves adgang til oplysninger, vi ikke har: observationer af vitale værdier, undersøgelser, blodprøvetagninger og deres resultater, samt mikrobiologisk dyrkninger af urin, afføring etc etc.
Til gengæld ved jeg en ting - og jeg vil understrege, at jeg intet kender til den aktuelle sag - og det er, at der stigmatiseres i den danske sundhedssektor, altså at symptomer og reaktioner på den hos en patient, bevidst eller ubevidst, sættes ind i en kulturel kontekst og ofte afvises eller tilskrives som overreaktion hos patienten.
Jeg arbejder i en hospitalsafdeling, hvor vi bla er specialister i at lindre smerter. Her sniger der sig nogle gange hos læger og plejepersonalet sig den vurdering ind, at smerter hos eksempelvis udlændinge, som vi ikke forstår eller ikke kan lindre, skyldes en kulturel betinget overreaktion, i daglig tale kaldet " etniske smerter". Det er ikke så længe soden, jeg gik i rette med en yngre læge, som brugte det begreb, for det er et problem, når vi i sundhedssektoren tilsidesætter objektive undersøgelser og observationer og erstatter dem med et personligt skøn, som kan have tod i en sådan stigmatisering.
- og bare rolig- det er ikke kun udlændinge, som rammes af dette; mennesker med psykiske lidelser, stofmisbrugere og hjemløse, ja, selv Hellerup-fruen får også her sin bekomst.
Jeg kender som sagt ikke sagen og ved ikke om der har været en sådan stigmatisering ind over, som har bevirket at der ikkke er bestilt tolkebistand osv.
Jeg mener at der er for få oplysninger til at man kan drage en konklusion. Hvad der undrer mig er at man spreder dem på flere hospitaler og muligvis flere specialer, hvor der tilsyneladende ikke har været en koordinering af diagnosticeringen Hvis en hel familie bliver syg på en gang, så ville det give mere mening at holde dem samlet, indtil man kendte årsagen.
Johnny Winther Ronnenberg,
Jeg formoder, med mit kendskab til sundhedssektoren, at man indlægger patienterne der, hvor ekspertisen er størst lige netop indenfor de specifikke symptomer den enkelte patient udviser - og det er godt sådan. Det forhindrer jo ikke, at lægerne arbejder sammen og udveksler oplysninger mht til diagnosticering.
Man indlægger jo ikke en patient med nyresvigt og leversvigt på samme afdeling, blot fordi de er smittet med samme bakterie/ virus (tænkt eksempel).
Jeg undrer mig over, at Information ikke nævner hvilke(t) sprog familien taler. Familien er 'congolesisk' - det specificeres ikke, om den er fra Congo-Brazzaville eller DR Congo. Formentlig det sidste, da det er der, der er krigslignende tilstande. Derudover: taler den fransk? Er det tilfældet, som det er hos familier der har en vis skolegang i de to lande, skulle det vel ikke være så svært at finde tolkebistand. Fransk er formentlig ikke dens første sprog, men et den eller nogle medlemmer af familien skulle kunne gøre sig forståelig på. Hvordan og på hvilket sprog udtrykker moderen sig til avisen? Men formentlig taler familien et større sprog som kikongo eller lingala (et bantusprog i familie med swahili), og som er et lingua franca i Congo. Men der er jo oceaner af sprog i DRC. Det er somom man bare konstaterer, at øh de taler ikke engelsk eller dansk.---I øvrigt forstår jeg ikke argumentet med ikke at 'bruge' børn til at oversætte. I en krisesituation må man jo bruge, hvad man kan, også selv som læge få fremstammet noget forståeligt for folk, der taler et andet sprog. Det overordnede er jo at finde ud af, hvad der er i vejen, og hvad det kan skyldes. Hvis lægerne ikke aner, hvad sprog patienter behersker, så kan de jo heller ikke kalde på tolke. Der må være en måde at gøre den slags lettere på. Og ikke bare bruge formelle argumenter som: vi kan ikke få fat i en tolk, vi vil ikke 'bruge' børn. Man kan vel adressere dem på en måde, så det kan accepteres.
@ Karen Helveg - mht børn som tolke, så går anken på at børn ikke skal have indblik i eller formidle oplysninger om familiemedlemmers helbredstilstand, herunder alvorlige symptomer og diagnoser. Og det er vel rimeligt nok. Jeg er enig med dig i, at selvfølgelig kan man blive nødt til det i en akut situation.
Fint perspektiv med de forskellige sprog i Congo og Informations store fokus på tolke taget i betragtning, så er det bestemt underligt at dette ikke bringes på bane. Findes der overhovedet personer, som evner at tolke for familien? Oplever familien generelt sproglige problemer eller mener de selv at kunne begå sig og derfor dukkede de op hos lægen uanmeldt og uden tolk? Det er en lidt mere nuanceret problemstilling end som så.
Det er en forfærdelig historie. Tilsyneladende bor familien for sig selv og ikke på et center, når de kan kontakte et lægehus, var de på et center, kunne de formentlig, først dagen efter være kommet til lægen. Hvis det er i dagtimer et lægehus kontaktes er der mulighed for telefontolkning. Det er chokerende, ar en så syg person der ikke kan stå på benene, men må bæres af sin far til og fra undersøgelse (15 år), ikke undersøges nærmere, men bare sendes hjem med blod i afføring, og urin. Hvis en vagtlæge kommer på besøg i en familie til 1 person og får at vide, at der er andre familiemedlemmer, som også er syge, burde der ringe et par klokker, "hvad handler det om" ? - lige nu mangler vi en forklaring/undersøgelse af, hvad der er sket - hvad har alle indtaget ? Jeg tænker, at man jo ikke bare lige foretager levertransplantationer på løst grundlag ? For familien er det en tragedie - ikke at blive forstået og ej heller føle de bliver taget alvorligt må være ubærligt - 2 børns død og at de andre børn har været i farezonen også, må jo sætte tanker i gang. Hvordan kunne dette forløb været tacklet anderledes. Fik de den hjælp de skulle have ? - Jeg synes da i høj grad, at man er forpligtet til at se på forløbet og ikke bare vaske hænder.
@ Ea - egentligt ikke kun en kommentar til dig men da du kommer ind på noget af det: der er ret mange områder i denne sag, som slet ikke er belyst. Så meget af det er spekulationer:
Er det noget de har spist? Hvornår fik de symptomer? Fejlede de andre ting, som kunne give de samme symptomer? Vi ved det ikke, da en del af det er fortrolige informationer.
Ville forløbet have været anderledes hvis et eller andet? Måske.
Er der en sprogbarriere? Var tolkene gode nok? Det er svært at vide, da selv en journalist fra et medie, som har kørt en flere ugers kampagne omkring dårligt tolkning, ikke kan komme frem til andet omkring det sproglige end at de ikke taler så godt dansk eller engelsk - og det er trods alt en person, som har haft flere dage til at researche det, modsat de læger som har skulle finde ud af det på stående fod i situationen.
Der er allerede ved at blive set på forløbet, i det hele taget og de enkelte steder. Og det er ganske muligt at der ikke er nogen, som har begået en fejl. At folk har handlet samvittighedsfuldt udfra de oplysninger der var tilgængelige på det tidspunkt. Også selvom det ender i en personlig tragedie for den berørte familie og selvfølgelig giver stof til eftertanke hos mange andre.
Der bliver godt nok spekuleret på livet løs ikke bare i den rodede artikel, men så sandelig også i kommentarerne.
Når fakta er så mangelfulde, som i denne sag, så burde man afvente de undersøgelser, der er igangsat, inden man konkluderer.
@Michael Andersen, det hviler på pressens skuldre ikke at afvente den officielle undersøgelse, men gøre sine egne erfaringer. Det er klart, at sundhedsvæsenet i en vis udstrækning vil forsøge at håndtere forløbet internt og mere eller mindre feje sagen ind under gulvtæppet.
@ Malthe - hvis pressen skal gøre sine egne erfaringer (hvad der end ligger i det ord?), så kan man vel forvente at de som minimum afdækker HVILKET sprog den pågældende familie bedst gør sig forståelig på/har behov for tolkning i. Specielt taget i betragtning af at et medie som Information har brugt et par uger på en kampagne omkring dårlig, mangelfuld eller fraværdende tolkning og også forsøger at frame denne historie som et eksempel på det.
Henriette Bøhne:
"Etniske smerter". Min far arbejdede i mange år som læge. På et sygehus på øerne kom en skrigende ung mand ind, i store smerter. Han havde en begyndende blindtarmsbetændelse.
Kort tid efter var farmand flyttet til Lemvig hvor en landbrugsmedhjælper kom cyklende hen til sygehuset. Der var noget, som "ikke var helt godt". Far trykkede ham lidt på maven - svaret var: "Det kunne han godt mærke.
Det var så en perforeret appendicit!
niels astrup,
Den slags historier kender vi i sundhedssektoren jo alle. At der kan være individuelle kulturelle, fysiologiske og psykologiske reaktioner på smerter er ingen nyhed. Problemerne opstår hvis man på baggrund af forudindtagethed begynder at tilsidesætte de handlinger og objektive observationer, man skal udføre hos en patient.
Lægevidenskab er jo trods alt også naturvidenskab og her er man altså nødt til at støtte sig til objektive fund og indtænke begrebet "bias" i sin praksis.
Det er iøvrigt også derfor, jeg ikke er særlig begejstret for den nye trend hos de læger, som er store fortalere for at det personlige skøn skal være mere fremherskende - jeg er så gammel og har været så længe i sundhedssektoren, at jeg har set hvor fatale konsekvenser dette kan få for patienter.