Læsetid: 8 min.

I flere tilfælde fik forgiftet congolesisk familie ikke tolkebistand

Den congolesiske familie, som i sidste uge blev indlagt med symptomer på forgiftning, oplevede flere gange ikke at få tolkebistand. Professor i indvandrermedicin mener ikke, man kan udføre ordentligt lægearbejde uden tolkning, når der er sprogbarrierer. Ifølge praktiserende læge var tolkning ikke afgørende i sagen, der har kostet to børn livet
Der var en telefontolk på Næstved Sygehus, hvor faren og datteren var tirsdag. Ifølge formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland Ulrik Hesislev er det faktum, at forgiftningen på trods af telefontolken heller ikke blev opdaget på Næstved Sygehus, et udtryk for, at perfekt tolkning under hele forløbet ikke nødvendigvis havde ændret noget. Region Sjælland har en aftale med Tolkdanmark, som Information for et par uger siden kunne afsløre havde ansat en swahilitolk, der ikke kunne tale swahili.

Der var en telefontolk på Næstved Sygehus, hvor faren og datteren var tirsdag. Ifølge formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland Ulrik Hesislev er det faktum, at forgiftningen på trods af telefontolken heller ikke blev opdaget på Næstved Sygehus, et udtryk for, at perfekt tolkning under hele forløbet ikke nødvendigvis havde ændret noget. Region Sjælland har en aftale med Tolkdanmark, som Information for et par uger siden kunne afsløre havde ansat en swahilitolk, der ikke kunne tale swahili.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

26. oktober 2017

Tolkebistanden i den forgiftede congolesiske families møde med det danske sundhedsvæsen har været mangelfuld. Der har ikke været tolk til stede hos den praktiserende læge, ved vagtlægen, i ambulancerne og på flere sygehuse.

De gange der ifølge Region Sjælland faktisk har været anvendt tolk, har vedkommende været fra Tolkdanmark. Information har tidligere skrevet om bureauet, der ansatte Søren Rasmussen fra Silkeborg som swahilitolk på trods af, at han ikke kunne sproget.

Det viser Informations gennemgang af forløbet.

Professor og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann, mener ikke, det er muligt at føre en meningsfuld samtale uden tolk, hvis der er sprogbarrierer.

»Man kan ikke få den rigtige historie eller den rigtige diagnose, når man ikke forstår patienten. Det er ikke optimalt i forhold til sundhedsloven og i forhold til at udføre et ordentligt stykke lægearbejde,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Den største barriere i dag, hvis man har brug for en læge, en sagsbehandler, en advokat eller noget lignende er den kulturelle og sociale barriere. Er man ikke på mindst lige fod, eller bedre over, med den hjælp man har brug for er de grundlæggende bedøvende ligeglade med en.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Tove Lodal og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Tragisk forløb. Selvfølgelig burde familien have adgang til en tolk, hvis det var muligt at skaffe en, men det er jo ikke givet at lægerne var kommet til andre konklusioner, end de gjorde, selvom der havde været tolk med til alle samtaler.
På den anden side er det heller ikke ok at insinuere at de tolke, der har været brugt ikke var gode nok bare fordi de kom fra TolkDanmark. Der er jo ikke noget der tyder på at de ikke har gjort deres arbejde godt nok.

Karsten Aaen, Christel Larsen og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar

Næh, men det er åbenbart nødvendigt at vende alle sten, når der sker noget - måske kunne man vente på fakta, bare for en gangs skyld?
Livet ville være nemmere uden gætterier, eller hvad man nu fylder på medierne 24/ 7?

Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Larsen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar

Historien fortæller intet om forløbet af deres ophold og om hjælp eller støtte. En af de familier man helst set hælen af? En stor tragedie og måske en familie overladt til sig selv?

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Viggo Okholm

Ja, der er noget der halter. Hvorfor ved jeg ikke, men de tilsynsførende læger må have vist, at tolkningen var dårlig eller slet ikke til stede.

Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam, Viggo Okholm, Tove Lodal og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Som jeg læser denne artikel, er der nogen som ikke mener at manglende tolkning var et problem, og nogen som mener at det var. men tolkning forudsætter vel at folk overhovedet er i stand til at kommunikere. Og man kan være så syg, så man Ikke kan kommunikere. hvilket sprog det så måtte dreje sig om.
Jeg undrer mig over hvordan, det kan overses at en hel familie tydeligvis er voldsomt syge.

Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam, Britta Hansen, Henriette Bøhne, Tove Lodal og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er ligeså tragisk som det er pinligt at vores land er sunket så dybt i væksten of nedskæriingens navn.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Dette er en tragedie for både familien og det danske sygevæsen.

Tolkebistand ville have lettet arbejdet. Men hvis lægerne havde undersøgt grundigere og systemet virket, burde sproget ikke have været en væsentlig faktor. Og da slet ikke et spørgsmål om liv og død. Vi taler højst sandsynligt om en enkel blodprøve.

Læger behandler folk med andet sprog hver dag verden over. Og oftest med dårligere udstyr end det vi har adgang til i DK.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam, Katrine Damm, Malthe Borch og Jan August anbefalede denne kommentar

Problemet er uvidenhed om sprog. Mange tror, at bare man taler to sprog mere eller mindre, kan man tolke. Professionel tolkning kræver en lang og grundig sproglig uddannelse med indsigt i fagterminologi på mange områder. Man betaler uden at blinke 5-10 tusinde kroner i timen til advokater, revisorer o.a. med samme (eller kortere) uddannelseslængde. Hvis vi altså taler om kvalificerede tolke. Dem mener det offentlige til gengæld at kunne spise af med en avisomdelers løn. En ukvalificeret tolk kan være svær gennemskue. Det er nemt at bluffe ikke-sprogkyndige. Men nu er der efterhånden rigeligt med lig på bordet. Hvem tror i fuld alvor, man kan købe højt specialiseret arbejdskraft for et par hundrede i timen?

Karsten Aaen, Jesper Harder Søndergaard, Vibeke Hansen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Nanna Wulff M. og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Måske er det ikke tolke - måske er det i sig selv et problem, at man sender en 15-årig pige hjem fra hospitalet, når hun har blodigt opkast og blodig afføring - og hun knap kan stå på benene.
Når hendes familie ikke har bil - og ikke råd til Taxa.
Det behøver man ikke tolk for at kunne se problemet i.

Knud Chr. Pedersen, David Joelsen, Ea Movang, Vibeke Hansen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam, Kenneth Krabat, Katrine Damm, Henriette Bøhne, Benny Larsen, Britta Hansen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Ja mon ikke en del burde have røde ører omkring handlinger i tragedien her, to døde og transplantationer, og hvis vi anser denne familie som legeværdige vil tragedien her danne præcedens for lovinitiativer.

Ea Movang, Eva Schwanenflügel, Nanna Wulff M. og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Mystisk
Den unægteligt hårdt ramte familie - bestående af et ægtepar med ni børn, som vi ikke ved meget andet om, end at de ankom til Danmark som krigsflygtninge for to år siden og for tiden er indkvarteret på asylcenteret i Haslev - stammer efter det oplyste fra den centralafrikanske republik Congo, hvis officielle sprog siden republikkens oprettelse som selvstændig stat er og hele tiden har været fransk, og swahili, som er det officiele sprog i bl.a. den øst-afrikanske stat Kenya, formentlig kun beherskes af de færreste af landets indbyggere.

Er der også mangel på fransktalende tolke og ansatte i de siden sommeren 2015 provisorisk oprettede overfyldte danske asylcentre?

Karsten Aaen, Ea Movang, Karen Helveg, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Tolke eller ej, sprog eller ej, så undrer jeg mig. Nu er jeg ikke specialist i centralafrikanske traditioner; men er svampesamling en del af deres kultur?

Der lå et mellemstort asylcenter i min barndoms landsby. Da flygtningene kom fra Balkan blev der dæleme samlet svampe - de folk vidste præcist, hvad de gik efter.

Men det var så også den eneste etniske gruppe, som brugte skoven på den måde.

Familiens far afviser jo i dag, i Politiken, at de har spist svampe. Så - Måske kigger man det forkerte sted.

Ea Movang, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Alle siger familien har plukket svampe. Undtagen familien selv.

David Joelsen, Ea Movang, Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

...Man fremstiller nærmest familien som uvidende ignoranter og lidt dumme. Hvordan ville du lige opføre dig, hvis du pludselig befandt dig i Congo? Tage i skoven og ukritisk samle svampe med dine børns liv som indsats måske? Nej vel.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Bedrevidende arrogance har kostet flere menneskeliv i det her land de seneste år. Tænk bare på de dødsfald der har været ved 112 elle 1813 opkald.

Knud Chr. Pedersen, Ea Movang, Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Merle Baeré & Louise Schou Drivsholm

Men det er betryggende at vide, at de involverede instanser, Haslev Lægecenter, Næstved Sygehus & Vagtlægeordningen, alle 3 på stribe har frikendt sig selv - alt er gået reglementeret og ordentligt til !!

Jamen altså ....

David Joelsen, Ea Movang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Historien her er dybt tragisk for familien, men vi andre kan også undre os over sundhedsvæsenets reflektoriske afvisen af medansvar.

Der var et voldsomt sygeforløb med flere involverede, hvor læger var inde over i 4 dage !

Først på fjerdedagen fik en vagtlæge set nok, til at hun aktiverede ambulancer og det store sygehusapparat. Tak til hende.

Det sker at læger tilkaldes til, eller skal undersøge, patienter der ikke er ved bevidsthed, eller er ved deres fulde fem. Når patienten ikke kan kommunikere, så kræves lægens fulde opmærksomhed og kompetance, og den må vi Borgere forvente at der ydes.

Som det ser ud nu, så er alle vi almindelige Borgere i vildrede med den tragiske årsagssammenhæng. Ikke fordi det gør nogen forskel for familien, med mindre Borgere i familiens nærhed kan komme med informationer der kan kaste yderligere lys over sagen. Alt kan være i spil: Botulisme, attentat udefra med forgiftning, kollektivt selvmordsforsøg, mordforsøg i familien, overgemt fordærvet mad, fortsæt selv listen.

Karsten Aaen, Ea Movang, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Det virker som om mange debattører om dette emne er nationale flagellater. Der findes ikke en ulykkelig hændelse, vi ikke kan bruge til at piske os selv med. Det virker ikke på mig, som om der i denne sag har været modvillige læge, der ikke ville gøre deres bedste. Alligevel skal sagen hænges op på Informations tolketema og gennemsøges for at finde en skyldig. Jeg tror ikke, det er svært, at oversætte det, at man har spist noget forkert, til et andet sprog, men familien benægter åbenbart fortsat, at dette er tilfælde. Hvad skal man så gøre som læge? Uføre en kollektiv blindtarmsoperation, behandle dem for forgiftning, og i så fald hvilken? Jeg har et ansvar, og den ulykkelige familie fra Congo har et ansvar, for hvad vi gør med vores krop og putter i den. Kommer vi til at spise noget forkert, er det vores ansvar at fortælle lægerne det.

Mette Poulsen, Søren Ferling, Charlotte Svensgaard og Morten Lange anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Manglende tolkning kan naturligvis være problematisk i mødet mellem dansk personale og fremmede, her fra Congo. Noget andet som interesserer mig mere er, hvad forgiftningen skyldes?. Hvorfor er det så svært at komme til bunds i dette, Diverse prøver, obduktion af de afdøde m.m. må da i vores tidsalder kunne komme med måske ikke endelige svar, så ihvertfald indicier.
Familien fastholde ikke at have været på svampejagt, så hvorfor kolporteres den historie stadigvæk?
Jeg synes det virker besynderligt

Bjarne - fordi der åbenlyst er gået satans lang tid fra maden blev indtaget til familien for alvor blev syg.

Mine egne gæt; men igen jeg kender ikke centralafrikanske kostvaner: Toxiner fra tørrede frugter. Jeg tænker også på, om de har haft en fjæsing på panden..Eller om andre beboere har haft svampe på panden og ikke gjort den ren?

Kim Houmøller

Svampeforgiftninger er lumske. Der går lang tid før giften ødelægger organerne, og beviset er borte. Ellers må vi bare konstatere svampekøb i butikker kan blive skæbnesvangre eller familien lyver. Har man sporet hvilken gift vi har med at gøre? Det hele virker noget usammenhængende!

Når tre af hinanden uafhængige læger ser en patient (også med tolkebistand), og ikke kan finde ud af hvad om noget er galt, så er det måske ikke lægernes faglighed den er gal med.
Der sker ting, som har uheldig timing og med et dårligt udfald, uden at det er nogens skyld.
Skyldplacering er meget vigtigt i Danmark - måske det er den protestantiske arv? - og ind imellem er der bare ikke en skyldig.

Eva Schwanenflügel

Hvad vi ved :
Der har været mangelfuld tolkning, fordi der i flere tilfælde slet ikke har været tolke tilstede, og vi kender ikke kvaliteten af den telefontolkning der har været. Det er først da familien selv, ved 4. lægekontakt med en tilkaldt vagtlæge, får bistand fra en Røde Kors tolk de kender, at de alle bliver indlagt.
De har været i kontakt med læger eller sygehus 4 gange, før deres symptomer bliver betragtet som forgiftning. Før det har diagnosen været roskildesyge og for den ældste datters vedkommende urinvejsinfektion. Familien hævder, at de forsøgte (ved det tredie vagtlægebesøg), at få lægen til at tilse de andre børn, men at lægen nægtede, og lod forstå at vedkommende kun var tilkaldt for en specifik patient, datteren. Vagtlægen diagnosticerede hende med en urinvejsinfektion efter en urinprøve, som vedkommende åbenbart ikke fik testet?
Datteren blev hjemsendt fra Næstved Sygehus i meget dårlig tilstand, hvor hun havde blod i afføring og urin, og familien har fortalt ved indlæggelsen, at de ikke kunne vække hende eller komme i kontakt med hende.
Idag fortæller faren så, at ingen har samlet eller spist svampe, for hvorfor skulle de det, når de fås i Netto for 13 kroner. Så enten lyver han, eller også skyldes den kollektive forgiftning noget helt andet.
Vi ved ikke, om der på noget tidspunkt er blevet taget blodprøver, eller foretaget andre specifikke undersøgelser. Vi ved heller ikke, hvorfor det ikke fik alarmklokkerne til at ringe, at hele familiens symptomer forværredes dramatisk, især børnenes.
Et eller andet er der under alle omstændigheder gået galt undervejs, hvad enten det skyldes kommunikation, mangelfulde undersøgelser og/eller opfølgninger, mangel på viden om årsagen til forgiftning, noget helt fjerde, eller et sammensurium af det hele.
Om vi nogensinde finder ud af hvad der er op og ned i sagen er spørgsmålet.
Men det understreger for mig at se, at tolkebistand er ret væsentlig.
Og at det er en familietragedie af de helt store :-(

Karsten Aaen, Knud Chr. Pedersen og Ea Movang anbefalede denne kommentar

Vi må i hvert fald konstatere, at der er en kollektiv årsag til sygdomsudbruddet i den hårdt ramte familie. Det er aldeles usandsynligt at ni mennesker uafhængigt af hinanden udvikler den samme type af symptomer. Der må derfor være tale om en forgiftning af en eller anden slags eller en form for infektion. Symptomerne taget i betragtning er det mest nærliggende at kigge på muligheden for en madforgiftning. Er der andre, som har handlet i det samme supermarked som den pågældende familie, som også er blevet forgiftede? Hvis det ikke er tilfældet, er der næppe tale om forgiftede fødevarer. Måske er nogle fødevarer opbevaret for længe. Er der brugt krydderier fra hjemlandet eller usædvanlige ingredienser købt i fx en helsekostbutik, der er fritaget for den sædvanlige fødevarekontrol. Der burde være gode muligheder for at finde årsagen.

Henriette Bøhne

Det er umuligt for os her på information at vide, om sundhedssektoren har fejlet eller ej. Dertil kræves adgang til oplysninger, vi ikke har: observationer af vitale værdier, undersøgelser, blodprøvetagninger og deres resultater, samt mikrobiologisk dyrkninger af urin, afføring etc etc.
Til gengæld ved jeg en ting - og jeg vil understrege, at jeg intet kender til den aktuelle sag - og det er, at der stigmatiseres i den danske sundhedssektor, altså at symptomer og reaktioner på den hos en patient, bevidst eller ubevidst, sættes ind i en kulturel kontekst og ofte afvises eller tilskrives som overreaktion hos patienten.
Jeg arbejder i en hospitalsafdeling, hvor vi bla er specialister i at lindre smerter. Her sniger der sig nogle gange hos læger og plejepersonalet sig den vurdering ind, at smerter hos eksempelvis udlændinge, som vi ikke forstår eller ikke kan lindre, skyldes en kulturel betinget overreaktion, i daglig tale kaldet " etniske smerter". Det er ikke så længe soden, jeg gik i rette med en yngre læge, som brugte det begreb, for det er et problem, når vi i sundhedssektoren tilsidesætter objektive undersøgelser og observationer og erstatter dem med et personligt skøn, som kan have tod i en sådan stigmatisering.
- og bare rolig- det er ikke kun udlændinge, som rammes af dette; mennesker med psykiske lidelser, stofmisbrugere og hjemløse, ja, selv Hellerup-fruen får også her sin bekomst.
Jeg kender som sagt ikke sagen og ved ikke om der har været en sådan stigmatisering ind over, som har bevirket at der ikkke er bestilt tolkebistand osv.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Ea Movang, Frede Jørgensen, Mette Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg mener at der er for få oplysninger til at man kan drage en konklusion. Hvad der undrer mig er at man spreder dem på flere hospitaler og muligvis flere specialer, hvor der tilsyneladende ikke har været en koordinering af diagnosticeringen Hvis en hel familie bliver syg på en gang, så ville det give mere mening at holde dem samlet, indtil man kendte årsagen.

Henriette Bøhne

Johnny Winther Ronnenberg,
Jeg formoder, med mit kendskab til sundhedssektoren, at man indlægger patienterne der, hvor ekspertisen er størst lige netop indenfor de specifikke symptomer den enkelte patient udviser - og det er godt sådan. Det forhindrer jo ikke, at lægerne arbejder sammen og udveksler oplysninger mht til diagnosticering.
Man indlægger jo ikke en patient med nyresvigt og leversvigt på samme afdeling, blot fordi de er smittet med samme bakterie/ virus (tænkt eksempel).

Jeg undrer mig over, at Information ikke nævner hvilke(t) sprog familien taler. Familien er 'congolesisk' - det specificeres ikke, om den er fra Congo-Brazzaville eller DR Congo. Formentlig det sidste, da det er der, der er krigslignende tilstande. Derudover: taler den fransk? Er det tilfældet, som det er hos familier der har en vis skolegang i de to lande, skulle det vel ikke være så svært at finde tolkebistand. Fransk er formentlig ikke dens første sprog, men et den eller nogle medlemmer af familien skulle kunne gøre sig forståelig på. Hvordan og på hvilket sprog udtrykker moderen sig til avisen? Men formentlig taler familien et større sprog som kikongo eller lingala (et bantusprog i familie med swahili), og som er et lingua franca i Congo. Men der er jo oceaner af sprog i DRC. Det er somom man bare konstaterer, at øh de taler ikke engelsk eller dansk.---I øvrigt forstår jeg ikke argumentet med ikke at 'bruge' børn til at oversætte. I en krisesituation må man jo bruge, hvad man kan, også selv som læge få fremstammet noget forståeligt for folk, der taler et andet sprog. Det overordnede er jo at finde ud af, hvad der er i vejen, og hvad det kan skyldes. Hvis lægerne ikke aner, hvad sprog patienter behersker, så kan de jo heller ikke kalde på tolke. Der må være en måde at gøre den slags lettere på. Og ikke bare bruge formelle argumenter som: vi kan ikke få fat i en tolk, vi vil ikke 'bruge' børn. Man kan vel adressere dem på en måde, så det kan accepteres.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Malthe Borch anbefalede denne kommentar

@ Karen Helveg - mht børn som tolke, så går anken på at børn ikke skal have indblik i eller formidle oplysninger om familiemedlemmers helbredstilstand, herunder alvorlige symptomer og diagnoser. Og det er vel rimeligt nok. Jeg er enig med dig i, at selvfølgelig kan man blive nødt til det i en akut situation.
Fint perspektiv med de forskellige sprog i Congo og Informations store fokus på tolke taget i betragtning, så er det bestemt underligt at dette ikke bringes på bane. Findes der overhovedet personer, som evner at tolke for familien? Oplever familien generelt sproglige problemer eller mener de selv at kunne begå sig og derfor dukkede de op hos lægen uanmeldt og uden tolk? Det er en lidt mere nuanceret problemstilling end som så.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, Ea Movang og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er en forfærdelig historie. Tilsyneladende bor familien for sig selv og ikke på et center, når de kan kontakte et lægehus, var de på et center, kunne de formentlig, først dagen efter være kommet til lægen. Hvis det er i dagtimer et lægehus kontaktes er der mulighed for telefontolkning. Det er chokerende, ar en så syg person der ikke kan stå på benene, men må bæres af sin far til og fra undersøgelse (15 år), ikke undersøges nærmere, men bare sendes hjem med blod i afføring, og urin. Hvis en vagtlæge kommer på besøg i en familie til 1 person og får at vide, at der er andre familiemedlemmer, som også er syge, burde der ringe et par klokker, "hvad handler det om" ? - lige nu mangler vi en forklaring/undersøgelse af, hvad der er sket - hvad har alle indtaget ? Jeg tænker, at man jo ikke bare lige foretager levertransplantationer på løst grundlag ? For familien er det en tragedie - ikke at blive forstået og ej heller føle de bliver taget alvorligt må være ubærligt - 2 børns død og at de andre børn har været i farezonen også, må jo sætte tanker i gang. Hvordan kunne dette forløb været tacklet anderledes. Fik de den hjælp de skulle have ? - Jeg synes da i høj grad, at man er forpligtet til at se på forløbet og ikke bare vaske hænder.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Henriette Bøhne og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar

@ Ea - egentligt ikke kun en kommentar til dig men da du kommer ind på noget af det: der er ret mange områder i denne sag, som slet ikke er belyst. Så meget af det er spekulationer:
Er det noget de har spist? Hvornår fik de symptomer? Fejlede de andre ting, som kunne give de samme symptomer? Vi ved det ikke, da en del af det er fortrolige informationer.
Ville forløbet have været anderledes hvis et eller andet? Måske.
Er der en sprogbarriere? Var tolkene gode nok? Det er svært at vide, da selv en journalist fra et medie, som har kørt en flere ugers kampagne omkring dårligt tolkning, ikke kan komme frem til andet omkring det sproglige end at de ikke taler så godt dansk eller engelsk - og det er trods alt en person, som har haft flere dage til at researche det, modsat de læger som har skulle finde ud af det på stående fod i situationen.
Der er allerede ved at blive set på forløbet, i det hele taget og de enkelte steder. Og det er ganske muligt at der ikke er nogen, som har begået en fejl. At folk har handlet samvittighedsfuldt udfra de oplysninger der var tilgængelige på det tidspunkt. Også selvom det ender i en personlig tragedie for den berørte familie og selvfølgelig giver stof til eftertanke hos mange andre.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

Der bliver godt nok spekuleret på livet løs ikke bare i den rodede artikel, men så sandelig også i kommentarerne.
Når fakta er så mangelfulde, som i denne sag, så burde man afvente de undersøgelser, der er igangsat, inden man konkluderer.

Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar

@Michael Andersen, det hviler på pressens skuldre ikke at afvente den officielle undersøgelse, men gøre sine egne erfaringer. Det er klart, at sundhedsvæsenet i en vis udstrækning vil forsøge at håndtere forløbet internt og mere eller mindre feje sagen ind under gulvtæppet.

@ Malthe - hvis pressen skal gøre sine egne erfaringer (hvad der end ligger i det ord?), så kan man vel forvente at de som minimum afdækker HVILKET sprog den pågældende familie bedst gør sig forståelig på/har behov for tolkning i. Specielt taget i betragtning af at et medie som Information har brugt et par uger på en kampagne omkring dårlig, mangelfuld eller fraværdende tolkning og også forsøger at frame denne historie som et eksempel på det.

Henriette Bøhne:

"Etniske smerter". Min far arbejdede i mange år som læge. På et sygehus på øerne kom en skrigende ung mand ind, i store smerter. Han havde en begyndende blindtarmsbetændelse.

Kort tid efter var farmand flyttet til Lemvig hvor en landbrugsmedhjælper kom cyklende hen til sygehuset. Der var noget, som "ikke var helt godt". Far trykkede ham lidt på maven - svaret var: "Det kunne han godt mærke.

Det var så en perforeret appendicit!

Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

niels astrup,
Den slags historier kender vi i sundhedssektoren jo alle. At der kan være individuelle kulturelle, fysiologiske og psykologiske reaktioner på smerter er ingen nyhed. Problemerne opstår hvis man på baggrund af forudindtagethed begynder at tilsidesætte de handlinger og objektive observationer, man skal udføre hos en patient.
Lægevidenskab er jo trods alt også naturvidenskab og her er man altså nødt til at støtte sig til objektive fund og indtænke begrebet "bias" i sin praksis.
Det er iøvrigt også derfor, jeg ikke er særlig begejstret for den nye trend hos de læger, som er store fortalere for at det personlige skøn skal være mere fremherskende - jeg er så gammel og har været så længe i sundhedssektoren, at jeg har set hvor fatale konsekvenser dette kan få for patienter.

Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar