Læsetid 4 min.

Det frivillige Danmark er under forandring, og det kan have konsekvenser for demokratiet

Frivillighed i en organisation og medlemskab af samme har traditionelt gået hånd i hånd. Men sådan er det ikke længere, viser ny undersøgelse
Særligt efter Venligboerne opstod som et løst organiseret netværk af frivillige, har der været fokus på, om danskernes frivillige engagement er ved at ændre karakter. 

Særligt efter Venligboerne opstod som et løst organiseret netværk af frivillige, har der været fokus på, om danskernes frivillige engagement er ved at ændre karakter. 

Casper Dalhoff

13. oktober 2017

De frivillige dropper i disse år i stigende grad medlemskabet af de frivillige organisationer, når de laver frivilligt arbejde. Det afslører den nye såkaldte Frivillighedsundersøgelse, som Børne- og Socialministeriet har bestilt fra Rambøll.

Hvor andelen af såkaldte medlemsfrivillige i 2004 var 79 procent af det samlede antal frivillige, var tallet i 2012 faldet til 70 procent – og ifølge undersøgelsen er det nu nede på 57 procent.

Selv om undersøgelsen understreger, at det er vanskeligt at sammenligne tallene, fordi de tidligere frivillighedsundersøgelser ikke har haft uorganiseret frivillighed som en svarmulighed, ligesom der er nogle frivillige, der ikke er spurgt til, om de er medlemmer, fordi de udfører frivillige indsatser i organisationer, hvor man typisk ikke er medlem, er konklusionen klar.

Der er »en klar indikation af, at tendensen i forhold til, at færre er medlemmer af den organisation, de udfører frivillige indsatser for, fortsætter«.

»Traditionelt har frivilligt engagement i frivillige organisationer været forbundet med et medlemskab i pågældende organisation,« hedder det i undersøgelsen. »I takt med, at nye mere uformelle og uorganiserede former for organisering vinder indpas, kan det tyde på, at de frivillige ikke i samme omfang er knyttet til organisationen, men måske i højere grad til den konkrete indsats, som de udfører frivilligt«.

Ikke faste roller

Tendensen understreges af, at 25 procent ikke vurderer, at det er vigtigt at være medlem af den organisation, hvori de udfører en frivillig indsats, og kun 16 procent af alle frivillige angiver medlemskab af en organisation som årsagen til, at de er engageret i en frivillig indsats.

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) er det afgørende, at man er frivillig.

»Det er en stor styrke for det danske samfund, at så mange tager et personligt ansvar og bidrager med frivilligt arbejde,« siger hun. »Det er klart, at samfundet udvikler sig, og derfor indgår vi også i nye fællesskaber. For mig er det helt afgørende positive, at man er frivillig. Foreninger og foreningskulturen vil altid være en meget vigtig del af det danske samfund.

Viceborgmester Lolan Marianne Ottesen holder døren for Abou og en af venligboerne, mens de bærer en doneret sofa ind på den gamle mølle. Ballerup Kommune er et af de steder i landet, hvor samarbejdet mellem frivillige venligboere og kommunen er sat helt i system.
Læs også

Særligt efter Venligboerne opstod som et løst organiseret netværk af frivillige, har der været fokus på, om danskernes frivillige engagement er ved at ændre karakter – og der tales i dag om den uorganiserede frivillighed og om eventfrivillige.

I disse former for organisering er der således ikke fast definerede frivilligroller, men nærmere borgere, der bruger stedet og engagerer sig i det projekt, de har lyst til, så længe de har lyst. Disse typer kan karakteriseres som en organisering, der understøtter den enkeltes spontane motivation og lyst til at engagere sig i et civilsamfundsprojekt.

Fakta: Hvem er de frivillige?

Næsten 52 pct. af de frivillige er kvinder, og tendensen fra tidligere undersøgelser om, at flere kvinder engagerer sig som frivillige, ser ud til at fortsætte.

De frivillige har typisk en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

45 pct. af de frivillige bor i bykommuner, men sammenholdt med befolkningstallet i kommunerne har land- og yderkommuner en større andel frivillige end øvrige kommuner.

Kilde: Frivillighedsundersøgelsen

Demokratiserer borgerne

Kommunikationskonsulent ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde Suzette Frovin understreger, at det er svært at sige noget sikkert om udviklingen over flere årtier, da der mangler viden om, hvordan billedet egentlig var i »gamle dage«. Ifølge centrets seneste rapport fra i år, Tal om det frivillige Danmark – analyse af befolkningens frivillige engagement, er tallet dog højere end i Frivillighedsundersøgelsen. Således er 75 procent af de frivillige medlem der, hvor de lægger deres frivillige indsats, lyder konklusionen i centrets egen rapport.

»Men hvis tallet falder, så kommer det i hvert fald til at udfordre vores opfattelse af civilsamfundet,« siger Suzette Frovin. »I Danmark er der nemlig en meget stærk sammenhæng mellem et stærkt civilsamfund og et stærkt foreningsliv. Foreningslivet har traditionelt demokratiseret borgerne, hvor det at være med i en forening med en generalforsamling og bestyrelse jo er et minidemokrati. Det har været en introduktion til demokratiet forstået på den måde, at hvis du engagerer dig, så er du også med til at påvirke noget«

Samlet set er der, ifølge Frivillighedsundersøgelsen, de seneste fem år sket et lille fald i andelen af frivillige danskere. Hvor 43 procent var frivillige i 2012 er det nu 41 procent.

De frivillige er primært engageret inden for idrætsområdet (frivillig aktivitet i sportsklubber, danseforeninger og svømmehaller) og inden for boligområdet og lokalsamfund (f.eks. frivillig aktivitet i beboerforeninger, antenneforeninger og grundejerforeninger).

Professor ved Roskilde Universitet, Thomas P. Boje mener, at medlemsfrivilligheden nok er at gået tilbage, men ikke så meget tilbage som Frivillighedsundersøgelsen konkluderer, hvilket skyldes undersøgelsens metodiske problemer.

»Men der sker en individualisering af frivilligheden. Dels er mange allergiske overfor at blive medlem af en forening. Og dels rekrutterer kommunerne frivillige uden om organisationer og foreninger,« siger Thomas P. Boje som dog ikke frygter for demokratiet af den grund.

»Jeg synes, at det oprør, vi ser i forhold til organisationerne, er positivt. Det skaber i hvert fald mulighed for en højere grad af nærdemokrati – et engageret demokrati. Det er dårligt, hvis man handler individuelt og ikke kollektivt. Men det er ikke dårligt, hvis det betyder, at organisationerne i højere grad bliver tvunget til at lytte og tage medlemmerne med, så det ikke bare handler om den årlig indkaldelse til generalforsamlingen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Det lyder ikke som et egentligt problem for frivilligheden, snarere som om at selve organiseringen er ved at ændre sig.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

En stor del af frivilligt arbejde organiseres uden om foreninger via Facebook, det gør det vanskeligere at kunne sige noget sigende om hvor stort et arbejde der gøres i virkeligheden, for det er stort set umuligt at lave statistik på.

Min opfattelse af det frivillige arbejde er at det faktisk vokser, det er bare løsere organiseret end tidligere hvor man stiftede foreninger og mødtes i den virkelige verden regelmæssigt.