Læsetid: 6 min.

Gigtlæge planlægger Danmarks første undersøgelse af cannabis mod gigt

Selv om gigt ikke er blandt de sygdomme, som er omfattet af den kommende forsøgsordning med medicinsk cannabis, planlægger gigtlæge Oliver Hendricks fra Gråsten et videnskabeligt forsøg med 160 gigtpatienter. Birgit Lildholdt, der har haft gigt i 40 år, glæder sig til at deltage
En dansk gigtlæge vil lave et videnskabeligt forsøg med medcinsk cannabis, hvor 160 gigtpatienter deltager. På apoteket i Glostrup fremstiller man cannabis til medicinske formål  – også kaldet magistrelt fremtsillet cannabis.

En dansk gigtlæge vil lave et videnskabeligt forsøg med medcinsk cannabis, hvor 160 gigtpatienter deltager. På apoteket i Glostrup fremstiller man cannabis til medicinske formål  – også kaldet magistrelt fremtsillet cannabis.

Jakob Dall

25. oktober 2017

For Birgit Lildholdt begyndte gigten allerede, da hun var 15 år. Hendes knæ svulmede op som fodbolde, men først fire år senere og efter flere knæoperationer fandt lægerne ud af, hvad hun fejlede.

Hun lider af både rygsøjlegigt og leddegigt og har begrænset gangkapacitet. Hun bor i en stuelejlighed i en landsby uden for Aabenraa og er kørestolsbruger.

»Jeg sidder altid med mit hoved bøjet fremover, for jeg kan ikke rette mig op på grund af rygsøjlen. Jeg kan heller ikke strække mine arme eller ben. Alt bøjer og krummer sig sammen, når man har gigt, det er som om, man nærmer sig at være i fosterstilling. Jeg har mange smerter og sover aldrig igennem om natten,« fortæller Birgit Lildholdt, der fik pension som 32-årig. For godt 20 år siden blev hun blind på grund af sin gigt, og det var tabet af synet, der betød, at hun i 1994 måtte stoppe med at arbejde som kontorassistent, som hun havde kunnet klare trods gigten.

»Mine hænder sidder ellers fuldstændig forkert, jeg kan slet ikke bøje i håndleddene. Jeg kan kun bøje fingrene lidt. Den ene hånd sidder vinkelret på min arm, den kan slet ikke gå ud ad,« siger hun og fortæller, at hun gennem årene har prøvet »alt, hvad der findes af gigtmedicin«.

»Det har været med mere eller mindre gode resultater, jeg har heldigvis kunnet tåle det meste af medicinen, men det har ikke altid haft den virkning, som jeg synes, det skulle have.«

Derfor fik hun tanken, at hendes smerter måske kunne lindres med medicinsk cannabis.

»Jeg tror, det var i Gigtforeningens medlemsblad, at jeg læste om det.«

Hun får medlemsbladet indlæst og sendt på CD, og på sin computer og telefon har hun et skærmlæserprogram, så hun også kan være med på f.eks. Facebook.

På et tidspunkt spurgte hun sin læge Oliver Hendricks på Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten, om hun kunne få ordineret såkaldt magistrelt fremstillet cannabis, det vil sige cannabis til medicinske formål fremstillet på et dansk apotek.

I stedet spurgte han, om ikke hun ville deltage i et såkaldt dobbeltblindet forsøg, hvor 80 gigtpatienter skulle behandles med cannabis, mens 80 andre ville få placebotabletter. Det ville hun gerne.

»Jeg kan næsten ikke vente med at få prøvet det af. Hvis jeg kommer med i forsøget, vil jeg jo ikke vide, om jeg får cannabis eller en kalktablet, men jeg glæder mig virkelig til at se, hvad forsøget viser. Jeg håber bare, at jeg ikke forinden får det værre, så jeg ikke kan deltage,« siger Birgit Lildholdt.

Gigtlægens dilemma

Som gigtlæge har Oliver Hendricks de senere år befundet sig i et voldsomt dilemma, når han hørte, at gigtpatienter på egen hånd opsøgte det illegale marked for at få medicinsk cannabis.

På den ene side kunne han ikke have, at syge borgere skulle kriminalisere sig selv for at få fat på et stof, der måske kunne give dem lindring for deres smerter.

»Jeg blev ked af at høre, at de stakkels mennesker følte sig presset til at købe cannabis på det sorte marked. Det dur ikke,« siger han.

På den anden side kunne han ikke som ansvarlig læge sige god for cannabis, så længe det ikke var ordentligt undersøgt og videnskabeligt testet.

»Det er meget væsentligt og essensen af mit dilemma, for hvad findes der af faglitteratur, som beskriver virkningen af cannabis på gigtpatienter? Ingenting,« fortsætter han.

Ifølge ham findes der ikke et eneste videnskabeligt studie, der kan retfærdiggøre, at gigtlæger skulle anvende medicinsk cannabis.

»Og det er det felt, jeg som læge skal bevæge mig i. Det vigtigste er, at jeg som læge kan sige, hvad jeg forventer af den ene eller anden behandling, men hvis jeg ikke kan det, så er det et rigtigt dårligt udgangspunkt. I den modsatte retning trækker det så, at patienter med mange smerter handler på egen hånd og opsøger det sorte marked.«

Efter at have talt med en række andre danske gigtlæger var der for Oliver Hendricks kun én mulig løsning:

»Hvis der ikke findes nogen studier, så er vi nødt til at lave dem selv. Og vi er nødt til at gøre det så hurtigt som muligt.«

Han vil gerne slå et slag for de læger, der på forhånd har været skeptiske eller afvisende over for det kommende forsøgsprojekt med medicinsk cannabis, således som Information tidligere har beskrevet det.

»Læger er bestemt ikke uvillige til at hjælpe patienter, men de fastholder, at det skal være evidensbaseret. Det nytter ikke med en aktivisme, der er motiveret af god vilje, men knap så megen baggrundsviden. Så er det ikke god lægefaglighed,« understreger han.

»Vi har også en hastende opgave, for noget, der bliver så kontroversielt diskuteret som cannabis, kræver, at vi kommer i gang samtidig med, at vi respekterer de betænkeligheder, der af gode faglige grunde er.«

Derfor planlægger han et videnskabeligt såkaldt dobbeltblindet forsøg, hvor 80 gigtpatienter vil modtage en tablet med CBD, som er et af aktivstofferne i cannabis, mens 80 andre gigtpatienter vil få placebo, det vil sige en tablet uden aktivt virkestof.

»Hverken jeg eller patienterne eller dem, der skal pakke cannabissen til patienterne, vil vide, hvem der får hvad,« siger han og fortsætter:

»Når vi så efter tre måneder ser patienter til et followup, så vil der være nogle, der siger, at de har effekt af CBD, mens andre mener, at de har haft effekt af placebotabletten. Og så vil der også være nogle, der ikke har oplevet effekt af hverken CBD eller placebo.«

Derefter vil Oliver Hendricks afblinde undersøgelsen, så de, der i første runde oplevede positiv effekt af CBD eller placebo, fortsætter uændret.

Dem, som ikke fik effekt af CBD, vil nu få det samt endnu et aktivstof fra cannabisplanten, THC. Dem, der ikke fik effekt af placebo, vil nu få CBD.

»De forventede virkninger er både smertestillende og antiinflammatoriske. Ved at designe studiet sådan, så undersøger det først på den klassiske måde, om der er forskel på CBD og placebo, og bagefter har vi så en lille åbning for at se, hvad der sker, hvis patienterne prøver både CBD og THC.«

Oliver Hendricks understreger, at det kun er de patienter, der er velbehandlede med den traditionelle gigtmedicin, og som er i fast behandling på en af de deltagende gigtafdelinger, men alligevel har en uløst smerteproblematik, der kan komme i betragtning som deltagere i forsøget.

Hans studie fokuserer på patienter med leddegigt og rygsøjlegigt. Oliver Hendricks skønner, at ud af de deltagende gigtafdelingers omkring 7.000 patienter med disse to lidelser vil der være nogle hundrede, som trods vellykket behandling af den af gigten udløste betændelsestilstand, alligevel har en uløst smerteproblematik.

»Formålet er at kunne give patienter gode hårde facts om, hvad vi kan forvente, hvis vi bruger cannabis. Men ikke bare patienterne, i høj grad også lægerne.«

Alle de deltagende patienter skal også til et sidste followup, hvor det skal undersøges, om nogle har haft bivirkninger og især, om den mulige effekt af cannabissen er dalet over tid.

Oliver Hendricks håber at kunne have de første resultater klar i foråret 2020.

Har lært af se bort fra smerter

De mange år med sygdom – ud over gigten og tabet af synet har Birgit Lildholdt i landsbyen uden for Aabenraa også haft bl.a. brystkræft, hudkræft og knogleskørhed – har lært hende at se bort fra smerterne:

»Jeg har lært at abstrahere fra det, så man ikke bliver uudholdelig, for så ødelægger man det for sig selv. Jeg prøver at være positiv, og det er man nødt til at være, for det er virkeligt ikke sjovt,« siger hun og tilføjer:

»I bund og grund er jeg godt tilfreds med mit liv, det dur ikke andet. Der er ingen, der gider at snakke med en, og der kommer ikke nogen, hvis ikke man tager det med godt humør. Det, man ikke kan lave om på, skal man lade være med at brokke sig over.«

Birgit Lildholdt er nødt til at have hjælpere ansat, selv om hun klarer det meste selv, når hun er hjemme. Også at følge med på computeren.

»Alle medier skriver om cannabis, og jeg læser alt, hvad jeg kan finde om det. Men jeg har faktisk aldrig talt med nogen, der tager det. Det ville jeg i grunden gerne,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er sikker på, at jeg på et tidspunkt skal have det. Det er dejligt at vide, at der måske findes et produkt, der kan tage toppen af smerterne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Randi Christiansen
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Trond Meiring
  • Michael Hullevad
Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Trond Meiring og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er et mærkeligt samfund vi lever i - kaldet Danmark, for på den ene side taler vi om smertelindring, hvis ikke lige smertefrihed ved alvorlige sygdomme, men når det fælder andre livsygdomme der fratager den syge et normalt liv med en rimelig eller tålelig livskvalitet, og fordi lindringen hedder "Cannabis" i én eller anden form, forfalder vi til hysterisk paranoidioti om misbrug for de stakkels mennesker.

Giv dem nu livskvalitet i deres sygdom til at leve uden disse forfærdelige og rædselsfulde tilstande som deres sygdom har hensat dem til - rystelser eller andre værre ting, - livskvalitet for disse sygdomsramte og plagede, må have forrang for snæversyn og umenneskelighed fra raske mennesker ved deres fulde fem - forhåbentlig.

Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Vildledning vedrørende rusmidler lever stadig i bedste velgående. Fx dette, at stoffet skaber misbrugsprofilen. Og af sociokulturelle grunde lægges rusmidlerne for had. Det lykkedes ikke at opretholde et forbud mod alkohol, som jo sammen med tobaksindustriens produkter udgør nogen af de værste og mest ødelæggende stoffer, men det er lykkedes at fastholde dæmoniseringen af andre stoffer. Som fx cannabis, der er udvundet af hampeplanten, een af planetens mest nyttige og bredt anvendelige planter i både medicinsk og anden sammenhæng, som fx byggemateriale.

Jeg har læst, at da opium var asiaternes foretrukne rusmiddel, og de samtidig blev for konkurrencedygtige i mellemkrigstidens usa, valgte man at ramme det asiatiske samfund med et opiumsforbud. Ligeledes med kokain, som var del af sydamerikanernes husapotek. Marihuanaen relaterede til de afroamerikanske samfund, og et forbud blev derfor her en del af undertrykkelsen.

Som amerikansk lydstat har danmark adapteret denne menneskerettighedskrænkende politik, og har fulgt op med medicinalindustriel praksis med ofte livsfarlige erstatninger for naturens lægemidler.

Vi bør derfor følge misbrugsekspert peter rindoms anbefaling om at ophæve forbudet mod alle stoffer. Forbud er ikke funktionelt ifht at forhindre misbrug, da misbruget ikke skyldes stofferne men brugerens profil.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Trond Meiring og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Endeligt. Hvor er det godt! Videnskab er vejen frem. Jeg har "bare" almindelig slidgigt som truer mit arbejdsliv, men absolut ikke lyst til at blive kriminaliseret i et forsøg på at finde ud af om og hvordan medicinsk cannabis virker. Bliver man skæv, bliver man rask, bliver man gæv eller dorsk eller begynder man simpelthen bare at tale norsk? Mere af den slags, meget mere!

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er på tide, vi får gang i forskningen her i landet. Vi er langt bagud på point. Et af problemerne er, at man ikke kan patentere en plante og en afkriminalisering af cannabis kan give ekstrem kostbar medicin konkurrence, men hvis bare forskningen kom igang, ville vi få en bedre forståelse af menneskets endocannabinoide system i forbindelse med smerte, kvalme, søvnmangel, angst, depression, diverse ledbetændelses tilstande m.m.m. Der er allerede mange undersøgelser og forskningsresultater, her en oversigt helt tilbage fra 2006 !

http://pharmrev.aspetjournals.org/content/58/3/389.long

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er kun Big Pharma, der tjener på forbuddet mod naturens egne stoffer, og Stater der ved hjælp af disse forbud 'regulerer' uønsket konkurrence, eller undertrykker visse dele af deres befolkning, som Randi så rammende skriver.