Læsetid: 7 min.

Hallo! Er der en voksen til stede? 5. E kalder på nogen, der kan redde klimaet

Klimaforandringerne har afløst atombomben som verdens store dommedagsfortælling. Det forlyder, at verden går under, hvis vi ikke gør noget. Det er stort, uhåndgribeligt og lige til at blive bange af. Information er taget på besøg på 5. E på Skødstrup Skole for at finde ud af, hvad de tænker om klimaforandringerne, deres fremtid, og hvad vi skal stille op
I 5.E på Skødstrup Skole ved Aarhus savner eleverne voksne, der tager ansvar i klimakampen. Fra venstre ses Cecilie Laursen, Laura Korgaard Jochumsen, Naya Linton, Villads Aggersbjerg, Hans Rahbæk, Jasmin Moudchana Bovbjerg, Cajsa Dahl Emborg og Signe Mie Daugaard Wolf. 

I 5.E på Skødstrup Skole ved Aarhus savner eleverne voksne, der tager ansvar i klimakampen. Fra venstre ses Cecilie Laursen, Laura Korgaard Jochumsen, Naya Linton, Villads Aggersbjerg, Hans Rahbæk, Jasmin Moudchana Bovbjerg, Cajsa Dahl Emborg og Signe Mie Daugaard Wolf. 

Sille Veilmark

5. oktober 2017

Set fra 5. E’s klasseværelse på Skødstrup Skole er der ingen tvivl: Der er noget helt galt med klimaet.

Det er noget med drivhusgasser og noget med, at varmen ikke kan slippe ud, så temperaturen stiger, polerne smelter, og klimaet forandrer sig.

Det er komplekst og forvirrende, men det værste er, at vi gør for lidt for at stoppe det. Alt for lidt. Sådan lyder det fra børnene i 5.E.

For nylig talte statsminister Lars Løkke Rasmussen direkte til deres generation i en tale på Ungdommens Folkemøde.

Han sagde:

»I er den sidste generation, som kan redde kloden fra et klimasammenbrud. Så I står med store muligheder, men også med et stort ansvar.«

Derfor er Information taget på besøg på Skødstrup

Jeg håber, der er nogle voksne, der læser i avisen og tænker over det, vi siger, mens de drikker deres kaffe. Så skal de fortælle deres børn og børnebørn, at vi er nødt til at gøre noget. Alle sammen

Cecilie Laursen, 10 år

Skole lidt uden for Aarhus for at høre, hvad børnene selv tænker om klimaforandringerne, og hvad vi skal stille op.

I anledning af vores besøg i klassen en råkold efterårsmorgen var klimaforandringer på skoleskemaet dagen forinden. Men det var langt fra første gang, eleverne hørte om menneskeskabte klimaforandringer. Det er en problemstilling, de præsenteres for hele tiden.

De ser nyheder om oversvømmelser og tyfoner, læser ’faktabøger’ fra biblioteket, hører om drivhusgasser i naturfag, taler med deres forældre og ser film på nettet, fortæller Hans Rahbæk, der går med ud til fodboldbanerne bag skolen for at tale om klimaforandringer.

»Nogle gange bliver jeg bange, når jeg ser videoer på nettet om alt muligt, der oversvømmes, og animationer af, hvordan Jorden kommer til at se helt mærkelig ud i år 2070. Det ser skræmmende ud,« siger Hans Rahbæk, der ligesom sine klassekammerater prøver at forstå, hvad det er, der sker med kloden, og hvordan det hele hænger sammen.

Vi skal føle os heldige over at bo her. Der er ligeså stor sandsynlighed for at blive født i Afrika eller et andet land. Ja, faktisk større sandsynlighed. Så det kan godt være, det er koldt og regner i Danmark, men her er trygt, og vandet er rent

Hans Rahbæk, 11 år

Hans Rahbæk og hans klassekammerater omtaler sig selv som ’børn’. Det er de også. De er lige der, hvor der stadig er plads til at drømme om at opfinde elektriske maskiner, blive professionelle dansere, håndboldspillere og advokater af den slags, »der beskytter andre i retten«, og ikke mindst om en renere og bedre verden.

Men der er syv år til, de selv kan stemme ved et valg. De ved godt, at de hverken har magt eller indflydelse på, hvordan vores politikere bruger samfundets penge, men hvis de kunne, var der meget, de ville gøre anderledes, siger Jasmin Maudchana Bovbjerg.

»Jeg kan godt blive irriteret på de politikere, der bare siger nej, når der kommer et forslag, som er godt for naturen. Så sidder de bare og skændes som små børn. Jeg tænker bare: Hallo, er I ikke voksne eller hvad?«

»Jeg tror ikke altid, de voksne har så meget indblik i det her. Altså det er, som om nogle af de voksne ikke tænker så meget over klimaet, som vi gør,« siger hun.

Samtalen om klimaforandringer bevæger sig vidt omkring.

Jeg kan god blive irriteret på de politikere, der bare siger nej, når der kommer et forslag, som er godt for naturen. Så sidder de bare og råber af hinanden som små børn. Jeg tænker bare: Hallo, er I ikke voksne eller hva’?

Jasmin Moudchana Bovbjerg, 11 år

Fra støtte til elbiler, økologi og vindmøller til overforbrug af plastikemballage, der hober sig op i naturen. Alt sammen er det i børnenes øjne tegn på, at vi slet ikke gør nok for at passe på naturen.

»Vi kunne gøre meget mere«, siger Cecilie Laursen og fortæller om dengang, hun sammen med sin klasse gik rundt på skolen og samlede skrald og regnede ud, hvor lang tid det ville tage naturen at nedbryde det, de fandt.

»Der er mange, der overhovedet ikke tænker over deres handlinger. Tænk bare på dem, der ryger og bare kaster deres cigaretskod fra sig,« siger hun og presser foden mod gruset som for at tvære en cigaret ud.

»Der er alt for mange mennesker, der er ligeglade med de her ting.«

Skyld

Spørgsmålet om klimaforandringer er stort, og samtalen flytter sig væk fra skolens fodboldbaner til Nepal, hvor Naya Linton i TV-Avisen har set, at familier med børn kæmper for at få tag over hovedet på grund af oversvømmelser.

Jeg bliver mest irriteret på de politikere, der bare er ligeglade og ikke gør nok. For vi kan jo ikke bare bestemme, hvor vi får strømmen fra, om vi skal have flere vindmøller, eller om det skal være billigere at købe elbiler

Villads Aggersbjerg, 10 år

»Når jeg ser billeder fra Nepal, hvor alt er oversvømmet, får jeg virkelig en klump i halsen. Man kan forestille sig, hvordan det må være. Nogle gange synes vi, at vi har det hårdt med pligter og sådan noget, men det er jo ingenting,« siger Naya Linton.

Hans Rahbæk er enig. Det føles helt urimeligt at have sit på det tørre, mens andre lider nød, siger han.

»Vi skal føle os heldige over at bo her. Der er ligeså stor sandsynlighed for at blive født i Afrika eller et andet land. Ja, faktisk større sandsynlighed. Så kan det godt være, at det er koldt og regner i Danmark, men her er trygt, og vandet er rent.«

»Vi kan ikke bare sidde godt her, mens andre må flygte fra tyfoner. Der er masser af plads i Danmark, marker, hvor der bare er græs, hvor vi kan bygge huse til dem, så de kan bo her i sikkerhed,« siger han.

Frygt

Det er skræmmende at se andre mennesker i nød og høre, at klimaforandringerne ødelægger kloden.

Jeg håber, at folk allerede nu begynder at tænke over, hvad de spiser, og hvad de smider ud i naturen. Verden kan blive et meget bedre sted end det her. Hvis folk gør noget ved det

Laura Korgaard Jochumsen, 10 år

Det er let at komme i tvivl om, hvad man skal gøre ved det, siger Laura Korgaard Jochumsen og fortæller om engang, hun kom til at læse en nyhed om klimaforandringer, lige før hun skulle sove.

»Der var bare sådan en hel lang side. Jeg blev på en måde bange, fordi jeg tænkte over, at livet forsvinder. Jeg tænkte: Kan man så ikke engang tænde et bål og lave skumfiduser, hvis det udleder CO2

Børns oplevelse af frygt for, hvad der sker med klimaet, hænger sammen med den måde, vi diskuterer klimaforandringer på, siger lektor Esben Bjerggaard Nielsen, der forsker i, hvordan vi taler om menneskeskabte klimaforandringer ved Aarhus Universitet. Han peger på, at det er fortællingen om Jordens undergang, der præger klimadebatten, mens der mangler fokus på konkrete forslag til måder at løse problemerne på.

»Børn hører også, når Al Gore siger, at kloden har feber, og at verden er truet. Det er et sprog, selv børn kan forstå.

Jeg vil gerne sige til de voksne, at de bare skal prøve at gøre noget rigtig godt for verden. Alle kan jo starte et sted. Man kan for eksempel starte med at have en uge, hvor man ikke spiser kød og købe mad, der ikke har så meget emballage

Signe Mie Daugaard Wolf, 11 år

Men hvis de ikke får præsenteret konkrete svar på, hvad de kan stille op, bliver de handlingslammede og bange i stedet.«

Diskussionen om klimaforandringer i dag adskiller sig fra debatten om hullet i ozonlaget, der prægede klimadebatten i 1980’erne. Det blev dengang omtalt som et stort og alvorligt problem, men også som et konkret problem, som man kunne gøre noget ved, hvis man udskiftede køleskabe og spraydeodoranter fyldt med freon, forklarer Esben Bjerggaard Nielsen.

»Vi ved, at klimaforandringer er et alvorligt problem, der kommer til at påvirke det samfund, vores børn vokser op i. Derfor vi nødt til at finde gode måder at tale med vores børn om det, så de ikke bliver bange og handlingslammede. Vi skal tale åbent om, hvad vi kan gøre ved det og vise vores børn, hvad vi konkret kan gøre anderledes i hverdagen.«

Børnene i 5.E virker nu ikke handlingslammede. De har mange forslag til, hvad de selv kan gøre anderledes i hverdagen. Og selv om naturfænomenerne bag klimaforandringerne set med en elleveårigs øjne er både komplicerede og forvirrende, så er de ikke i tvivl om, at udviklingen allerede er i gang.

Jeg tænker meget på isbjørnene, der ikke kan finde noget levested. Jeg ved ikke, hvad vi kan gøre. Det er alle, der skal gøre noget sammen. Jeg har set noget om, at man først skal få sin familie med, så hele byen med, så hele landet og så hele verden

Naya Linton, 11 år

Og at det kan kun gå for langsomt med at få noget gjort ved det.

Det er egentligt meget enkelt, lyder det fra Cajsa Dahl Emborg. Vi udleder alt for meget CO2 fra kraftværker og biler, spiser for meget kød og køber varer, der hentes hjem fra den anden side af kloden. Det er den livsstil, der lægger pres på kloden, siger hun.

»Vi kan selv gøre nogle små ting i hverdagen. Genbruge mere, spise færre bananer og mindre oksekød. Men de store ting som vindmøller og billigere elbiler, det er jo de voksne, der bestemmer det,« siger Cajsa Dahl Emborg og tilføjer lidt forsigtigt.

»Jeg kan faktisk godt blive lidt vred på de voksne.«

»Det er jo de voksne, der bestemmer. Det er dem, der skal vise os, hvordan vi skal gøre og ikke omvendt. Vi kan ikke bare vente til, vi bliver voksne med at gøre noget.«

Cajsa Dahl Emborg bliver afbrudt af Villads Aggersbjerg. Han synes ikke, man bare kan pege fingre ad de voksne for ikke at gøre nok for klimaet.

Vi kan selv gøre nogle små ting i hverdagen. Genbruge mere, spise færre bananer og mindre oksekød. Men de store ting som vindmøller og billigere elbiler – det er jo de voksne, der bestemmer det

Cajsa Dahl Emborg, 11 år

Det handler jo tit om prisen. Det er ofte dyrere at vælge det, der er godt for klimaet og miljøet, siger han.

»Jeg bliver mest irriteret på de politikere, der bare er ligeglade og ikke gør nok. For vi kan jo ikke bare bestemme, hvor vi får strømmen fra, om vi skal have flere vindmøller, eller om det skal være billigere at købe elbiler,« siger Villads Aggersbjerg og tager hul på en diskussion om, hvem det egentlig er, der bestemmer i verden. Til slut afbryder Hans Rahbæk:

»Jeg er mest træt af Donald Trump ovre i USA. For han vil lave alle mulige mure rundt om landet. Han er bare ligeglad med alt og laver krig over det hele. Ham er jeg faktisk rigtig træt af. Han er en værre en for at sige det lige ud,« siger han.

Så er Lars Løkke Rasmussen alligevel bedre end Donald Trump, også selv om han ikke rigtig gør noget for klimaet, siger Villads Aggersbjerg og får det sidste ord:

»Lars Løkke vil ikke sådan have mure rundt om Danmark eller siger, at dem fra Nepal eller dem, der er mørke, ikke må komme ind i landet.«

– Bliver verden et bedre sted, når I bliver voksne?

»Ja. Helt sikkert. I hvert fald hvis vi bliver politikere,« griner Villads Aggersbjerg, der dog helst vil være professionel håndboldspiller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
  • Benno Hansen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Charlotte Ardal
Slettet Bruger, Benno Hansen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Charlotte Ardal anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Når I er fyldt 18 år kan I jo starte med at stemme på andre partier, som den nuværende regering består af. Så er I godt på vej i den rigtige retning. Lige nu kan I starte med at gå og cykle i skole frem for bil og bus, købe mindre tøj og spise mindre kød og blive hjemme frem for at rejse ud i verden på ferie. God fornøjelse.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

I øvrigt er Danmark kåret til at være det land i verden, som umiddelbart vil blive mindst ramt af konsekvenserne af klimaforandringer. Men det er selvfølgelig kun en ringe trøst.

Fra børn og fulde mennesker skal man høre sandheden ....;)
Og så er der folk, der påstår, at vores børns uddannelseniveau ikke er godt nok.
Søde, kloge, reflekterede og velformulerede børn.
Måske er der stadig håb.

Morten Nielsen, Jørn Andersen, Jørgen Kærbro Jensen, Lena Smith, Jan Troelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

For nylig talte statsminister Lars Løkke Rasmussen direkte til deres generation i en tale på Ungdommens Folkemøde. Han sagde: »I er den sidste generation, som kan redde kloden fra et klimasammenbrud. Så I står med store muligheder, men også med et stort ansvar.«
Ja, for nu har lykkemanden og hans parti lobhudlet for at give markedskræfternes amokløb på klodens ressourcer frit spil de sidste 100 år, godt suppleret af socialdemokrater, radikale og konservative, som er de eneste, der har siddet på regeringsmagten lige så længe, og som stort set intet har foretaget sig, der har kunnet bare formindske rækkevidden af de katastrofer, som lykkemanden som vaskeægte neoliberal lykkeridder for længst har opgivet at gøre noget som helst ved. "I er den sidste generation", siger han, ja for hans egen generation har det været en lang uafbrudt række at neoliberale falliterklæringer med det formål at undgå at foretage sig noget helst.

Trond Meiring, Morten Nielsen, Flemming Berger, Mikkel Henriksen, Jørn Andersen, Arne Lund, Jacob Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Da min generation var 10 år legede vi med lego og barbie dukker. Nu er 10 årige så reflekterende og lærde, at de får tildelt opgaven at rede verden. Der har også været tider, hvor 10 årige lærte at angive mor og far for de forkerte meninger - Jo, vi voksne forstå til fulde at tilrette vores børn til tidens trend. Og børnene følger bare med. Det er derfor de er børn. Og det vil en tiårig altid være uanset, hvor vokse vi voksen prøver at gøre. De forstår ikke konsekvenserne af deres handlinger. De får dem tildelt af os, som skulle være de voksne og reflekterende.

Eva Schwanenflügel

Når Løkke lægger ansvaret for klimaet over på børnene, bliver jeg vred!
Det er som sædvanlig nemmere at skubbe ansvaret fra sig, end at forsøge at løse opgaven selv.
Desuden er det komplet unfair, for ikke at sige fuldstændigt dobbeltmoralsk, når han og andre politikere overlader et svineri uden lige til næste generation. Bestilte og manipulerede forskerrapporter kan ikke skjule, at miljøet allerede har fået det meget værre i løbet af Løkkes regeringstid.
I 2040 vil det være normalt med 50 graders varme i Sydeuropa om sommeren, for slet ikke at tale om storme, tornadoer og oversvømmelser. Hvis ikke vi drukner, bliver vi kogt!

Trond Meiring, Morten Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Jørn Andersen, Kim Houmøller, Benny Larsen, Søren Jacobsen, Jan Troelsen, Arne Lund og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Kære børn. I er i en rigtig grim situation. For det er faktisk jer, der er de eneste, der opfører sig og tænker som ansvarlige voksne.

Eva Schwanenflügel og Mikkel Henriksen anbefalede denne kommentar

Søren Jacobsen. Hvad er dog det for et flabet og umoden svar til børn i 5 kl? De skal ikke på nogen måde påduttes et ansvar for voksnes tåbelige handlinger. Det må aldrig blive børns ansvar, at stå på mål vor voksnes ansvar. Det er de voksne, der skal på banen.
Denne avis var godt med, og hvis Rune Lykkeberg kunne glemme de såkaldt økonomisk nødvendigheder, som han præsenterede os for i sin tiltrædelsestale, kunne avisen blive Danmarks bannerfører for ungdommen fremtid.
Genoptag kampen mod klimaet på fuld tid og sæt den foran økonomiske betragtninger.

"I er den sidste generation, som kan redde kloden fra et klimasammenbrud. Så I står med store muligheder, men også med et stort ansvar" - Det mener den lille svindler jo ikke. Det er bare noget han siger for at sleske for kommende vælgere.
Lad os håbe, at de her alt for tidligt kloge børn, holder fast i hvad de siger i dag. For når de er 18 år og kan stemme, så er det desværre plattensalgerpartierne som Labil Alliance og Venstre, der løber med de fleste af de unges stemmer.
Jeg håber sq snart de unge får fingeren ud, og laver et kraftigt oprør, der langt overgår, hvad der skete i 68, men jeg frygter, at inden disse unge er blevet 18 år, så er de så hjernevaskede, at deres curlingforældre har fået dem afrettet.
Forældrene er vist tabt på gulvet, her kommer ingen modstand med tingenes tilstand.

Et eksempel. I beg. af august var jeg med til yngste barnebarns første skoledag. En progressiv skole i en kornfed nordsjællandsk kommune. Under introduktionen gjorde en lærerinde opmærksom på, at skolen helst så, at børnene ikke blev kørt i skole, men at de cyklede eller gik på det meget gennemtænkte stisystem, hvor de ikke kan komme i kontakt med bilerne, og hvor intet barn har mere end 1,5 km til skole.
Og hvordan reagerede forældrene så - de fleste i alderen 35-45, og de fleste med meget gode uddannelser og viden om tingenes tilstand: Med himmelvendte øjne, dybe suk og lign.
Det er der vi er.....så hvis ikke de her 11-årige holder fast, så sker der ikke en skid.

Flemming Berger, Mikkel Henriksen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
jette tofte bøndergaard

Der er ikke sket meget siden 1990!

Mens jeg arbejdede med min ph.d. afhandling interviewede jeg en 6.klasses elever om deres forståelse af miljøproblemerne (det var før vi kaldte det klimaproblemer).

Børnene dengang og nu har det til fælles, at de tænker i problemløsninger som individuelle forbrugsændringer.

Men vi kan ikke forbruge os ud af problemerne.

Der skal politiske løsninger til. Det omfatter fællesmenneskelige løsninger, hvor fordeling af naturens ressourcer sker demokratisk.

Jeg tænker, at der skal økonomifag ind i skoleskemaerne. Det går ikke, at borgere er analfabeter hvad angår samfundsøkonomi. Eleverne skal lære at forholde sig til fordelingsspørgsmål. Markedet fordeler ikke klimavenligt. Markedets såkaldt usynlige hånd fordeler p.t. som om Fridmann og Chicagoskolen er Gud. (Anders Fogh Rasmussen fik sin religiøst-økonomiske vækkelse her - han er desværre bare et eksempel mellem verdens mange ledere.)

Giv børn reel oplysning om klodens økonomiske tilstand.

Det er helt urimeligt, at give dem dårlig samvittighed over at nyde en bålstegt skumfidus alt mens multinationale firmaer unddrager sig fællesskabets skattekrav.

Flemming Berger, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Henriksen, Peter Knap, Jørn Erikstrup, Bjarne Bisgaard Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er da også tragisk at skiftende regeringer har leveret spin, vildledning og finansvås som svar på vor tids absolut største udfordringer. Men Venstre er stadog klart de slemmeste - de minder min efterhånden om klassiske "corporate republicans". Det er IKKE et kompliment.

Om journalister, borgere og politikere nogensinde opdager at de er blevet 100% røvrendt og korrumperet af energikartellet siden Nijkola Tesla's tid er stadig et åbent spørgsmål - langt de fleste klapper ned med en forestilling om, at det er udokumenteret konspirationstepri. Langt fra.

Det kan ikke nytte noget at vi nøjes med at snakke.
Jeg citerer lidt fra de mange godhjertede indlæg:
- I er den sidste generation, som kan redde kloden
- komplet unfair, for ikke at sige fuldstændigt dobbeltmoralsk
- De skal ikke på nogen måde påduttes et ansvar for voksnes tåbelige handlinger.
- Det må aldrig blive børns ansvar, at stå på mål vor voksnes ansvar.
Desværre bringer det os ikke nærmere løsningen.
Nej vi skal gå nærmere til ondets rod og der ved jeg at mange bliver sure.

Men da vi stod og råbte:
Hvad skal væk? Barsebäck!
Hvad skal ind? Sol og Vind!
Dengang var vi et foregangsland og lagde vi bunden til at vildføre os selv og andre.
Vi kan klare det med god hjælp fra vore naboer.
Mod god betaling.

For mig er det aldeles ubegribeligt at Tyskland er hoppet med på limpinden.

Nu skriver jeg ATOMKRAFT.
Før I falder over mig beder jeg jer læse på http://wp.me/p1RKWc-p2
Der kan I se hvordan de selvbestaltede grønne har ført os bag lyset med - - -
Hvis I mener det af hjertet, når I siger ”men DET kan man da ikke!”
Så prøv at finde lidt i Efterskriftet.

For en ordens skyld nævner jeg at man skal være både døv og blind for at tro at verdens behov for kraft og varme kan klares med sol og vind sammen med lidt vandkraft.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes ikke rigtigt der er nogen af børnene der svarer, at de foreslår familien derhjemme, at alle fremtidige ferie flyrejser droppes, også den i vinterferien, at bil nummer to droppes, at huset tømmes for elforbrugende maskiner og at varmen skaffes med solenergi.

Men helt ærligt er historien dog også lidt unfair overfor de ikke ret gamle børn.
Det fede ved den er at komme i avisen med et billede, der kunne være lavet af en kongelig hoffotograf.

Jens Thaarup Nyberg

Torkil Søe
"Der er meget lille sammenhæng mellem stråling og cancer!"
De fleste dør, af andre strålingsbetingede sygdomme, før kræften kan nå at få fat.

Jens Thaarup Nyberg
Hvis man får dosis, der er højere end sådan 1000 mSv som engangsdosis medfører det en lille risiko for at dø af akut strålesyge.
Ved det tredobbelte er der kun lille mulighed for at overleve.
Bortset fra ulykker ved forsøg (criticality), og tilfælde ved tyveri af radioaktivt materiale samt under 50 brandmænd ved Tjernobyl har der ikke været pålidelige oplysninger om varige skader.
Det er let at finde tågede rædselsberetninger.
1000 mSv per år jævnt fordelt vil ikke bevirke skader.
I Japan defineres 5 mSv som farligt.
Efter atombombeangrebene erfarede man at der ikke kunne konstateres genetiske skader på børn født af forældre, der havde været udsat for endog høj dosis af radioaktivitet.
I modsætning til de sædvanlige rædselsberetninger er der meget lille sammenhæng mellem stråling og kræft.
Alt dette, mere og en del dokumentarise henvisninger kan du finde på de sider jeg henviser til.

Philip B. Johnsen

Kære 5. E
Det er ikke så vanskeligt.

Puerto Rico er en klimakatestrofe efter orkanen Irma og Katrina.
Det er globalisering og den radikaliseret kapitalisme, der skaber de menneskeskabte klimaforandringer eller rettere radikaliseret kapitalisme fratager mulighed for offentlige investeringer, der ved deres størrelse kunne regulere kapitalismen.

Radikaliseret kapitalisme er det globalisering i den virkelige verden handler om, eller mere precist, at den *skat der ikke betales, som er lig med den stigende økonomiske ulighed, det er manglende investeringer i bekæmpelse af de menneskeskabte klimaforandringer, vital infrastruktur, sygehuse, strøm, vand og meget vigtigt undervisning mm.

Puerto Rico men i virkeligheden vores fælles globale mareridt, der fører til migration, 10% af befolkningen fra Puerto Rico de seneste par år, nu muligvis millioner nye migranter, vi kender også til det i EU, fra bl.a. Afrika den historie vil kunne fortælles med fordel nu.

Læs mere uddybende forklaring i kommentartråd under artikel.
Link: https://www.information.dk/debat/2017/10/vaelgerne-bekymrer-klimaet-kun-...

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Philip B. Johnsen

Kære 5. E

PS.
Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller lignende ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har femogtyve års jubilæum som selvstændig i år, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Vh.
Philip

Morten Nielsen, Thorkil Søe og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

»I er den sidste generation, som kan redde kloden fra et klimasammenbrud. Så I står med store muligheder, men også med et stort ansvar.«
En latterlig udtalelse fra en latterlig mand.