I den politiske kamp om Historien om Danmark går venstrefløjen nu til modangreb, efter at højrefløjen har kritiseret Danmarks Radios stort anlagte serie – ikke mindst sidste afsnit – for at tegne et skønmaleri af Socialdemokratiet og for ligefrem at være »rød propaganda«.
I strid med grundloven, ude af trit med danske demokratiske traditioner og metoder, man bruger i lande, hvor statsmagten kontrollerer medierne. Så skarpe vendinger bruger en række af oppositionspartiernes kulturordførere, efter at Dansk Folkeparti senest har krævet det sidste afsnit fjernet fra DR’s hjemmeside, og De Konservative har krævet det udstyret med en informationstekst om kritikken.
»Man kan jo ikke fjerne det faktum i for eksempel det sidste afsnit, at Socialdemokratiet fylder meget i forrige århundredes velfærdspolitik,« siger Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.
»Og det skal man selvfølgelig ikke forsøge at bortcensurere. Det er jo uhørt og uhyggeligt og ude af trit med de danske demokratiske traditioner, fordi det jo rent faktisk er politisk censur, som foreslås. Hvornår er det lige man ellers har hørt om, at man kræver af medier, at de skal fjerne eller retouchere ting? Det er i totalitære systemer, hvor man censurerer medierne.«
Alternativets kulturordfører, Rasmus Nordqvist, understreger, at han ikke mener, at serien har været »specielt venstreorienteret«.
»Overhovedet ikke. Men jeg synes, at det er uinteressant at diskutere, om det virkelig er tilfældet. Det er nemlig forfejlet af kulturpolitikere at gå ind og blande sig i den her slags ting. Vi skal slet ikke lave den slags statscensur, som er i strid med grundloven,« siger Rasmus Nordqvist.
SF’s kulturordfører, Jacob Mark, mener, at debatten om serien er »blæst ud af proportioner«:
»Med den seneste udvikling, hvor Dansk Folkeparti ligefrem kræver, at DR skal fjerne det seneste afsnit, og De Konservative vil lave informationstekster, er det jo sådan noget, man laver i lande, hvor statsmagten kontrollerer medierne.«
Rød propaganda
Efter det sidste afsnit – som fortalte om besættelsestiden sidste år og frem til Murens fald – lørdag aften var rullet henover skærmene i stuerne, gik der få minutter, før Berlingskes Bent Blüdnikow offentliggjorde sin anmeldelse: Én stjerne var, hvad det kunne blive til fra den borgerlige debattør. Og så gik det for alvor løs:
»Ren socialdemokratisk skønmaleri og renvaskning,« mente Dansk Folkepartis Søren Espersen.
»Temmelig ensidigt fokus på S,« lød det fra Venstres Torsten Schack.
»Rød propaganda af værste skuffe,« sagde Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth.
Senest har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt så opfordret DR til at sløjfe det sidste afsnit af tv-serien fra sin hjemmeside, mens De Konservatives Naser Khader mener, at afsnittet er »skævt og for venstreorienteret«, og DR derfor bør indsætte en tekst efter dette, så seerne informeres om den efterfølgende debat.
»Man bør lave en disclaimer eller en tekst, som viser fremtidige generationer, at der har været en debat om det, og at man skal se på afsnittet med de briller,« skriver den konservative kulturordfører på Facebook.
DR’s kulturredaktør Tine Smedegaard Andersen har tidligere udtalt, at stationen tager kritikken alvorligt og har erkendt ikke at have været »tydelige nok« i forhold til den borgerlige indflydelse på modstandsbevægelsen og velfærdsstaten. Torsdag afviste hun dog over for Ritzau at imødekomme kravene:
»Vi kommer ikke til at pille det af, og vi kommer ikke til at tilføje noget.«
Skamstøtte over Venstre
Til gengæld skriver Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, nu i det, han betegner som en »officiel klage« til DR, at afsnittet burde have oplyst, at Venstre som betingelse for at indgå i en samlingsregering med de øvrige partier i 1940 krævede at få rullet store dele af socialreformen fra 1933 tilbage.
»DR’s udsendelse undlod også at oplyse, at Venstre blandt andet i den forbindelse fik gennemført, at modtagere af socialhjælp skulle miste stemmeretten til demokratiske valg,« skriver Henrik Sass Larsen på Facebook.
»Og DR’s udsendelse undlod at fortælle, at Venstre til gengæld fik en massiv støtte til landmændene igennem. Alt sammen for dårligt, at DR’s udsendelse ikke bragte frem. For hermed undgår man at kunne oplyse unge mennesker om, hvordan partiet Venstre optrådte under besættelsen. Dermed forhindrer DR jo f.eks. unge mennesker i spontant at samle ind til en skamstøtte over partiet Venstre, som borgerlige debattører kan læne sig op af, når de skal tørre sveden af panden over deres pinagtige forsøg på at forfalske historien.«
Man må gå ud fra, at Sass Larsen også vil klage over, at programmet ikke kommer ind på, at et folketingsflertal (herunder altså Socialdemokratiet) begik højforræderi:
"På få minutter og tre hastebehandlinger kunne et enigt Folketing/ Landsting 20. august 1941 sende lov nr. 349, kaldet Kommunistloven, til underskrift hos Kongen. Det skete 22. august 1941.
Dermed mente politikerne, at de i fuld overensstemmelse med Grundloven havde lovliggjort tidligere arrestationer gennem to måneder af 339 mænd og kvinder. Efterfølgende blev yderligere knapt 300 interneret efter lovens bestemmelser.
Med kun tre korte paragraffer, var loven ikke særlig ordrig. Den fastslog:
at
»alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger straks vil være at opløse«
at
»Personer, hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk Virksomhed eller Agitation... tages i Forvaring«
at
»Den Formue, der maatte tilhøre kommunistiske Foreninger... vil være at tage i Bevaring«
Optakten til loven foregik i Samarbejdsudvalget, som i daglig tale kaldtes ni - mandsudvalget. Det blev nedsat 2. juli 1940 og bestod af to repræsentanter fra de fire gamle partier, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale. Danmarks Retsforbund havde en enkelt repræsentant."
En del af de fængslede kommunister endte i nazisternes koncentrationslejr Stutthof.
Citeret fra denne artikel: https://www.information.dk/debat/2001/08/hoejforraederi
Hans Scherfigs 'Frydenholm' skildrer iøvrigt begivenhederne.
Den eneste antydning af, at folketingsflertallet havde forbudt det kommunistiske parti i 1941 - hvor de forskellige partier fra talerstolen skændtes om, hvem der havde været mest imod kommunisterne - kom da, det blev oplyst, at fr. Nordentoft i 1945 meldte sig ind i DKP, der nu var blevet tilladt.
Mudderkastning fra højre og venstre, en disciplin politikere ynder at kaste sig ud i uden at befolkningen af den grund bliver klogere.
Sagen handler om at DR sender en dokumentar om Danmarks historie hvor der naturlivis foretages nogle redaktionelle valg, og dermed også nogle fravalg.
At disse valg efterfølgende medfører politisk indblandig der ligner forsøg på censur og politisk intimidering kombineret med slet skjulte trusler om økonomiske sanktioner er den reelle skandale, og skal ikke skjules i mudderkastning.
Ingen ejer sandheden
Det er efterhånden snart hverdag for Søren Espersen når han, som politikere - tror vi, fører sig frem med trusler mod offentlige institutioner som især DR, over udsendelser han ikke er enige i eller med.
Det sætter os årtier tilbage og giver mindelser om Erhards Jacobsens "lytter og seere forening", som pressionsmiddel mod tanker man ikke blot er uenige i men også for enten direkte eller indirekte politisk magtstyring af disse medier, på et helt politisk udemokratisk grundlag.
Det er dybt undergravende for vort demokrati, når enkelte politisk vil have politisk styring af vore medier, på den måde og med de herskermetoder, som de anvender.
Narcisismen i selvforståelsen hos disse mennesker og deres tro på det de mener og siger er rigtigt, retfærdigt og godt for alle, er virkelig til at gå øje på, men også deres maniske adfærd med trusler, for at opnå deres vilje overfor disse institutioner via verbal skrålen op imod institutionernes virke, er blevet til nutiden psykiske terror mod institutionernes virke og medarbejdernes.
Rethaveriske som de stiller sig an i mediernes med deres anklager imod medierne på skift, vil de styre med magtbegær over alle, der ikke mener det samme som dem, så ensretningen efter deres opfattelse bliver eneste gældende sandhed.
Den psykiske terror de udøver er langt værre end den fysiske som vi tidligere har set i Europas tidligere historie, og adskiller sig kun i forholdet mellem det psykiske og det fysiske.
Det er i det billede vi skal se den politiske knægtelse af andres meninger og holdninger, personer som Søren Espersen og Morten Messerschmidt fører sig frem som buldozere som ideologiske sandhedsvidner over alt og alle.
Deres brug af kontrafaktisk historieforvrængning for at opnå deres mål afslører dem selv i deres korstog for - "deres alternative sandheder" om borgerskabet frelsende placering i samfundet i datiden i forhold til resten af samfundets sociale lag.
Nu må disse pressionsmetoder med trusler og tvang i politisk øjemed overfor vore medieinstitutioner høre op, det er nemlig dybt undergravende for vort demokrati, hvilket historien i Europa også har lært os, der intet godt kommer ud af.
Der er nemlig ikke længere tale om debat eller uenighed, - men ren magtbrynde det skal gennemtrumfes på et spinkelt grundlag af politisk egoisme, for sin egen placering i folk bevidsthed som politiker med meninger, som vælgerne trygt kan stemme på.
Samtidig er der tale om demagogisk forførelse af vælgerne i samme ombæring, hvilket vi også fra historien kan mindes om ikke fører til noget som helst sundt demokratisk i sin styreform, men alene ender i diktatur med volden som disciplineringsmiddel af folket.
Sass har nogle virkelig gode pointer, ligesom Bo Stefan Nielsen har i sin kommentar. Hvis man vælger at se samarbejdspolitikken under Besættelsen som en skandale, er alle partier - undtagen kommunisterne - fedtet ind i skandalen.
DF eksisterede ikke dengang, så de er naturligvis uskyldsrene i den konkrete sag, men der var mange andre besynderlige grupperinger på højrefløjen, som førte en genrejsningspolitik ligesom den, DF i dag står for. Hvorfor blev fx Østrumudvalget og Niels Erik Wilhelmsen ikke nævnt i serien:
"Niels Erik Wilhelmsen hørte til inderkredsen omkring Sthyr og Gunnar Larsen og kom til at fungere som udvalgets sekretær. Wilhelmsen var medlem af »Studiekredsen af 1940«, der benyttede ham som foredragsholder, og som Wilhelmsen på sin side brugte i sit arbejde med formidling af dansk arbejdskraft til Tyskland gennem »Engageringskontoret for Handel og Industri«. Sin politiske opdragelse havde han fået i 30'ernes KU, hvor han endte som kasserer, og han fortsatte sit engagement på den radikale højrefløj ved i 1940 at danne den korporativt orienterede gruppe »Den Nationale Fagstat«, hvis mål det var at »genrejse Danmark, afskaffe kampen mellem arbejdere og arbejdsgivere. Afskaffelse af levebrødspolitikere. Landet styret af kongen, støttet af fremragende mænd fra forskellige fag.«60 Efter befrielsen blev Wilhelmsen idømt fængselsstraf for værnemagen. I samme sag blev også Gunnar Larsen dømt og siden frikendt."
https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/53672/71797
Df minder mere og mere om den trumpisme, som Stephen Colbert håner i bogen "America Again: Re-becoming the Greatness We Never Weren't" - på dansk noget i retning af: "Danmark genrejst: hvordan landet igen vil blive den ædle nation, vi aldrig ikke var".
Danmark er et fedt land, jeg fatter ikke at så mange danskere tillader DF og de borgerlige at bagtale og schalburgtere vores særegne kultur. Som selvfølgelig ikke er perfekt, men som er, hvad den nu engang er, worts and all.
DF er ligesom Janteloven en del af den danske kultur, så de skal have lov at være her. Men hvorfor de får så meget indflydelse og taletid i pressen er mig en gåde. DF er simpelthen udansk i mine øjne.
Dobbelt moralen længe leve synes at være det borgerlige mantra. Under muhamedkrisen i 00'erne afviste Anders Fogh Rasmussen alle arabiske/muslimske tilnærmelser om en diplomatisk dialog med regeringen om de famøse tegninger med den begrundelse, at i Danmark har vi ytringsfrihed. Og det til sidste mand og kvinde.
Det gælder, ifølge den borgerlige fløj, så åbenbart ikke for DR.
I øvrigt er de private medier i Danmark stærkt overrepræsenterede set i forhold til DR. DR har 6 TV kanaler. De private udbydere har hele 32. DR har 630 journalister ansat i 2014. De private medie har næsten tre gange så mange med hele 1818 i 2014. https://piopio.dk/den-borgerlige-kampagne-mod-dr/
Privatiser DR og lad dem så lave det TV de vil. Folk kan så selv til- og fravælge efter egen smag og DF har intet at brokke sig over.
At fjerne sidste afsnit vil være som at tage negerkongen ud af Pippi Langstrømpe
Bliver det ikke let en diskussion der i grunden risikerer at "erstatte" en anden mere afgørende?
Nemlig hvem der styrer og har styret samfundet/staten på 2000-tallet. Hvem der styrer DR virker med al respekt ikke fuldt så vigtigt fro folk udenfor.
Man kan som bekendt ikke komme tandpastaen tilbage i tuben. I det aktuelle eksempel godt det samme. Men hvis det absolut skal være, hvad så med den ret så borgerlige minister Scavenius og hans besøg hos den store tysker, hvor blev det af?
Det er lidt underligt, det her. De tre partier venstrefløjen udspørges, men hvor er EL? Har partiet ingen kulturpolititik? Ser sådan ud. EL har været helt tavse i forb. m. nogle aktuelle sager: Koncentrationen på kunstskolerne plus medieforliget. Det er for fattigt, hvis EL blot koncentrerer sig om arbejds-markeds og socialpolitikken.
Arne Lund. Det skyldes såmænd nok blot, at EL ikke er blevet spurgt. Partiet har næppe nægtet at svare på spørgsmål i denne sag.
Dansk Folkeforførelse har igennem dekader forsøgt at tage patent på både danskhed og sandhed. Nu forsøger de Konservastive sig så også. Det er til at dø af grin over - hvis det da ikke var så forbandet alvorligt! Censur af Danmarks Radio, nu med tommelskruer. Det er helt middelalderligt. Ligesom DF konstant beskylder 'de fremmede' for at være..
Hvis de er så utilfredse, hvorfor følger de så ikke deres egen opfordring og rejser hen til et land der passer dem bedre? Fx Rusland, Polen eller Ungarn? Jeg spørger bare ;-)
Snart består DR af det DF vil have. Kun Morten Korch kommer til at gå gennem censurens nåleøje. Måske både nordkoreanerne og kineserne så kommer forbi for at studere den danske model.
Ja, der kan måske ligefrem være eksport kroner på spil.
DF om Muhammed tegninger: Dem kan vi lide, selvom de måske ikke er 100% historisk korekte, men de støtter vores indre svinehund, så det er ytringsfrihed og de skal genudgives og genudgives i ytringsfrihedens og den kunstneriske friheds hellige navn.
DF om Historien om Danmark: Den kan vi ikke lide, da den ikke viser en del af historien der støttet vores politik 100%, så den skal bare slettes, f... ytringsfrihed og kunstneriske friheder.
Alle DRs manuskripter og produktionsplaner skal fremover rundt om DFs partikontor inden der - eventuelt - kan bevilges penge til at realisere de respektive projekter.
Forbud mod religiøs betinget beklædning, ønsket om kollektiv afstraffelse og krav om censur - er vi på vej mod et diktatur?
Rikke Nielsen,
Jeg mener vi har demokratur, dvs elitens diktatur over majoriteten.
50% af kandidaterne bliver opstillet af en lille bitte forening, der intet har at gøre med demokrati.
Mange er teknokrater, kender hinanden indbyrdes, har netværk til det private erhvervsliv.
Jvn. Bjarne Corydon og Margrethe Vestager.
Vælgerforeningen er åbenbart passé.
Det kan godt være det er rigtigt for enkeltpolitikere at summe over sukkerskålen, men det er vigtigere at sanse hvad befolkningen finder rimeligt m