Læsetid: 3 min.

Imens politikerne taler om hårdere straffe, sejrer samfundstjenesten

Højesteret afsiger tirsdag klokken 12 dom i tre straffesager, som imødeses med stor spænding. Dommene ventes at sætte en retning for brugen af samfundstjeneste i sager om grov vold
Stadig færre kriminelle bliver i dag straffet med fængsel, og flertallet straffes med samfundstjeneste. Det vurderes både til at være billigere og mere effektivt.

Stadig færre kriminelle bliver i dag straffet med fængsel, og flertallet straffes med samfundstjeneste. Det vurderes både til at være billigere og mere effektivt.

Jesper Nørgaard Sørensen

24. oktober 2017

Det er et overset faktum, at alternative straffe som samfundstjeneste og fodlænke stille og roligt har vundet større udbredelse end fængselsstraf: I 2015 oversteg antallet, som afsoner med såkaldte »alternativer«, for første gang antallet, som afsoner i fængsel.

Samfundstjenesten fra 1992 har gået en enestående sejrsgang i dansk retspolitik: Da den blev indført, udgjorde alternativet 3,4 procent af sanktionerne. I 2016 udgjorde det 52,3 procent.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ellers udtalt, at det skal være »hårdt at sidde i fængsel«, og at han mener Kriminalforsorgen er præget af 1970’er-pædagogik. Skiftende forgængere af både rød og blå farve har påberåbt sig hensynet til retsfølelsen til at indføre strengere straffe.

Men rundkredspædagogikken i dansk retspolitik – hvis man kan kalde den det – synes bare at være vokset hos den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt: Lovændring på lovændring, udarbejdet i Justitsministeriet og vedtaget i Folketinget, har udvidet mulighederne for at straffe med samfundstjeneste og fodlænke, mens domstolene har taget de alternative straffe til sig. Hvor samfundstjeneste oprindeligt var tiltænkt simple berigelsesforbrydelser og trafiksyndere, er den udvidet til, afhængigt af en sags konkrete omstændigheder og grovhed, at omfatte bl.a. brandstiftelser og simpel vold.

Nu testes grænsen igen.

Tirsdag skal Højesteret afsige dom i tre straffesager om blandt andet grov vold, hvor samfundstjeneste er en mulighed i stedet for ubetinget fængsel. Dommene kan sætte retningen for landsretter og byretter, hvor sagerne oprindeligt er startet i Herning, Næstved og Roskilde.

Dét er set i lyset af skiftende ministre og folketingsflertals fasthed i retspolitikken lidt af et paradoks, at Højesteret nu skal tage stilling til samfundstjeneste ved bl.a. grov vold.

»Det er, fordi det er billigt. Og det er, fordi alternative straffe virker,« siger specialkonsulent Susanne Clausen fra Kriminalforsorgen.

Hun har skrevet ph.d.-afhandling om den simple, men ifølge hende effektive måde at sone en straf ved at tjene samfundet:

»Når man ser på recidiv-risiko (tilbagefald til kriminalitet, red.), går det dem, der har udført samfundstjeneste, markant bedre end dem, der har afsonet i fængsel,« siger hun.

Det er ikke så mærkeligt, hvis man tænker over det, mener hun:

»De samfundstjenestedømte, som jeg interviewede i forbindelse med min afhandling, gav udtryk for, at det var langt mere meningsfuldt for dem at udføre samfundstjeneste frem for at skulle i fængsel.«

Tilbageholdenhed

Forud for Højesterets dom i morgen har Susanne Clausen set på bemærkningerne til loven. Spørgsmålet om, hvorvidt samfundstjeneste kan anvendes ved grov vold »fremgår ikke direkte«. Men det fremgår, at der skal vises tilbageholdenhed med at anvende betinget fængsel for »personfarlig kriminalitet, hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer«.

»Ergo har ofrenes skader, og om offeret er værgeløst, også betydning for, hvordan sagerne ender tirsdag i Højesteret,« siger Susanne Clausen.

I maj 2016 stadfæstede Højesteret en dom fra Landsretten, hvor to brandstiftere fik betingede domme med vilkår om 200 timers samfundstjeneste. I april 2016 ændrede Højesteret en afgørelse fra Landsretten og idømte en voldsmand 80 timers samfundstjeneste. Voldsmanden havde ellers fået en ubetinget fængselsstraf i Landsretten. Men i denne sag var der tale om simpel vold. I begge sagerne henviste Højesteret i sine domme til lovændringerne i 2015 om øget anvendelse af samfundstjeneste uanset kriminalitetens art.

I en tredje principiel sag fra september 2016 ændrede Højesteret en afgørelse, hvor en mand var blevet idømt betinget dom med samfundstjeneste i en sag om besiddelse og distribution af børneporno. Han endte med at få en ubetinget fængselsdom.

Regeringen vil skærpe

Susanne Clausen foreslog for 10 år siden, at flere unge og marginaliserede dømte fik muligheden for at udføre samfundstjeneste. Det kunne f.eks. ske ved at foretage flere personundersøgelser for at se, om de var egnet til samfundstjeneste. Hun foreslog også at få rettet op på en skævhed i ordningen, som tidligere betød, at færdselslovsovertrædere forholdsmæssigt skulle arbejde flere timer end straffelovsovertrædere.

Tiltagene er sket – derimod kom hun ikke igennem med et forslag om at lade private virksomheder fungere som samfundstjenestesteder ved seneste lovændring i 2015. Det kunne ellers ifølge Susanne Clausen have gjort samfundstjenesten til en indgang til arbejdsmarkedet. Men det kunne der ikke findes politisk flertal for.

Venstre stemte imod den seneste udvidelse af samfundstjenesteordningen. Partiet var imod at anvende tjenesten til flere kriminalitetsformer.

Søren Pape Poulsen (K) har i et svar til Folketingets Retsudvalg skrevet, at det er regeringens opfattelse, at vilkår om samfundstjeneste bør anvendes »restriktivt som sanktion i voldssager«.

Samtidig lægger regeringen op til en skærpelse af straffen for grov vold med omkring en tredjedel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • David Zennaro
Frede Jørgensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Ja, samfundstjeneste og fodlænke er nok sund fornuft - men det er ikke noget for Regeringen.

Carsten Wienholtz og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

derimod kom hun ikke igennem med et forslag om at lade private virksomheder fungere som samfundstjenestesteder ved seneste lovændring i 2015. Det kunne ellers ifølge Susanne Clausen have gjort samfundstjenesten til en indgang til arbejdsmarkedet.

Ligheden med arbejdsløse borgere i lønløse praktikker ville måske blive FOR iøjefaldende.

Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Anne Schøtt og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Måske lidt uden for tråden;
Det virker somom den norske kriminalforsorg er mere human end de danske jobcentre

Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er i Folketinget meget tydeligt gået konkurrence i, at være den mest hårdhændede, man kan sige, at politikere forsøger at være mere hårdkogte, forråede og afstumpede end de ‘mest’ kriminelle dømte fanger.

Det ses meget tydeligt at være tilfældet, da alle faktuelle undersøgelser af løsladte fanger viser, at udstået straf ikke betyder, at den straffede efterfølgende, på lige fod med ustraffede, vil få et arbejde og bidrage til samfundet.

Hvis ikke ofre for den straffedes kriminalitet, med stor sandsynlighed risikere, at møder den straffede på gaden og evt. føler sig krænket af dette møde, er der ingen grund til at nedbryde en fange, med vilje, der er langt mere fremtid, økonomi og fornuft i at opbygge mennesker til en tilværelse uden kriminalitet, end at lukke fanger i mørke fangeceller med forlængede straffe og nedbryde deres liv til yderlig desperation og forråelse.

Carsten Wienholtz, Gert Romme og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror i hvert fald ikke, der er belæg for at påstå, at nogen bliver et bedre menneske af at afsone en fængselsstraf. Dette kan kun ses som et hævnmotiv, der koster samfundet ganske mange penge- - Penge der i øvrigt ville kunne anvendes bedre og langt mere forebyggende til sociale formål.